Nogle mennesker elsker at bande; de kan nærmest ikke få nok.
Indimellem hører jeg folk udtrykke bekymring over det omfang, vi bruger bande- og skældsord; at vi ‘slider dem op’, så de mister deres gennemslagskraft.
Det ville nemlig betyde, at vi skulle til at finde på helt nye bandeord eller, endnu værre, tvinge os til helt at undlade at bande.
Men de bekymrede behøver nu ikke at være så bange.
I gennemsnit bander vi nemlig ikke særlig meget, hvilket paradoksalt nok også er en af årsagerne til, at bandeordene er her for at blive.
LÆS OGSÅ: Unge bander især om sex og afføring
Bandeord udgør 0,5 procent af den gennemsnitlige persons daglige verbale output
Tænk engang over den kommunikationsoverflod, vi er udsat for hver eneste dag.
Samtaler ansigt til ansigt, tweets, beskeder på post-it-noter, telefonsamtaler, sms, e-mail. Det konvergerer altsammen til én stor flod af dagligt sprogbrug.
Timothy Jay, der er professor i psykologi ved Massachusetts College of Liberal Arts og anerkendt bandeordsekspert, anslår på baggrund af flere årtiers forskning, at bandeordene udgør omkring 0,5 procent af den gennemsnitlige persons daglige verbale output.
Denne tilbageholdenhed er ikke tilfældig.
De fleste af os er fornuftige nok til ikke at ødelægge bande- og skældsordene gennem overdrevet brug.
Vi har brug for at bevare bandeordenes kraft, som er så markant, dybsindig og alsidig, at den motiverede mig til at skrive en hel bog om emnet kaldet ‘In Praise of Profanity’.
Her viser jeg, at selvom bande- og skældsordene er blevet mere almindelige i medierne, er brugen af bandeordene essentiel for den menneskelige erfaring.
LÆS OGSÅ: Bandeord kan lette smerten
Vi kan ikke ignorere bandeordene
Hvorfor overdriver vi, hvor meget vi bander? Hvordan kan vores indtryk af brug af sproget omkring os være så forkert?
Vi lægger netop mærke til bandeordene, fordi vi bruger dem så sjældent. Selvom vi godt kender ordene, bliver vi alligevel overraskede, når vi hører dem.
Vi bruger ofte bandeordene på usædvanlige måder som eksempelvis: ‘Abso-f-king-lutely’ eller ‘guaran-f-king-tee’.
Nogle gange bruger vi bandeord for opmærksomhedens skyld: ‘F-k me!’ eller ‘Go f-k yourself!’
Andre gange har bandeordene nærmest reserveret plads i sætningen, særligt hvis de bliver sagt med en velkendt intonation som eksempelvis ‘What the hell?’. Udtrykket er så velkendt, at vi ofte nøjes med at sige: ‘What the …’. Tilhørerne udfylder selv det blanke felt.
Bande og skældsord maser sig på; vi er ude af stand til at ignorere dem.
LÆS OGSÅ: Hvorfor er amerikanske ord så cool?
Kan ikke sammenligne brug af bandeord med tidligere generationers
Bande- og skældsord er ikke så tabulagte, som de var engang.
Det har både en opblødning af lovgivningen, de antiautoritære 60’ere og teenage-kulturens stigende indflydelse i 70’erne sørget for.
Vi hører og læser flere bandeord steder, hvor tidligere generationer ikke stødte på dem. Film, tv, blade, litteratur og det ucensurerede internet udsætter os alle for flere og flere bandeord.
Det er en udvikling, man endda kan se inden for børne- og ungdomslitteraturen.
I dag er bande- og skældsordene tilgængelige for alle; lige fra My Little Pony-eufemismen ‘What the hay?’ til de ‘motherf-king c-cks-ckers’, der kører for fuld udblæsning i The Sopranos.
Men det står ikke klart, hvilken effekt mediernes brug af bande- og skældsord har på vores hverdagssprog, og det er umuligt at afgøre, om vi bander mere i dag, end vi gjorde for 50 år siden, fordi ingen forskede i brugen af bandeord dengang.
Så vi kan ikke sammenligne vores brug af bandeord med vores bedsteforældres; i hvert fald ikke omfanget.
LÆS OGSÅ: Masser af fuck, bitch, pis, lort og fanden i DR’s børneserier
Bruger bandeord til at fremme tilhørsforhold
Til hverdag er vi mere bevidste om, at bandeord tjener et særligt formål, og at de bliver mindre effektive, hvis vi overdriver brugen af dem.
Nogle af os bruger bandeord til at fremme tilhørsforhold:
- Intimitet, når vi snakker frækt til hinanden under sex.
- Gruppesolidaritet, chatrum eller endda et bestyrelsesmøde.
- Varemærkefora, Tumblrs lange række af ‘Fuck Yeah’-hjemmesider. Faktisk er de så talrige, at der nu også findes en ‘Fuck Yeah of Fuck Yeahs’-hjemmeside.
Vi føler os knyttede til mennesker, der er villige til at tage en chance sammen med os.
Og når vi bliver så frustrerede, at vi føler, vi har nået grænsen for, hvad sproget kan udtrykke, kan vi altid råbe et skælds- eller bandeord, fordi det almindelige sprog har svigtet os.
LÆS OGSÅ: Puha, fuck og av får sin egen ordbog
Bandeord er en del af det at være menneske
Bandeordene har deres plads, og vi er afhængige af dem.
Hjerneforskning har endda indikeret, at brugen af bandeord er en slags sund stressudløser, særligt når vi føler smerte.
Forskning har fundet, at bandeordene bliver lagret i et særligt hjerneområde, hvilket indikerer, at de er en del af det at være menneske.
Måske er det også derfor, at vi intuitivt ‘reserverer’ bandeordene, til når det virkelig gælder.
De har stor betydning, og vi har ikke råd til at bande så meget, at ordene mister deres kant.
Det er paradoksalt, at selvom vi har brug for bandeordene for at være fuldt ud menneskelige, bliver vi mindre menneskelige, fordi vi mister en unik menneskelig egenskab, når vi går over stregen og bliver for profane.
LÆS OGSÅ: Vi udvikler os med sproget
Flere slangord og udtryk end bandeord
Det er usandsynligt, at vi kommer ‘slide’ bandeordene op inden for den nærmeste fremtid.
Det er gode nyheder, for hvis de nuværende ord mistede deres effekt, ville vi være nødt til at finde på nye, som kan dække de udtryksmæssige og sociale behov, som bandeordene dækker.
Og dét ville ikke være let, selvom vi finder på nye hele tiden.
Vi finder konstant på nye slagudtryk, der ofte er meget flygtige.
Hvis vi skulle samle al slang på engelsk, ville udtrykkene fylde en ordbog, der var større end den britiske leksikograf og historiker Jonathon Greens ‘Greens Dictionary of Slang’ på tre bind, 6.000 sider og i stadig vækst.
Der findes derimod ikke så mange bandeord.
Tidligere Oxford English Dictionary-redaktør Jesse Sheidlowers bog ‘The F Word’ har knap 400 opslagsord, men visse af dem, såsom mindf-ker (n), mindf-k (v) og mindf-king (adj), er meget nært beslægtede, så det grundlæggende f-ord-leksikon er endnu mindre end denne redegørelse.
LÆS OGSÅ: Det danske sprog bliver 10.000 ord rigere
Vi bruger bandeordene kreativt, men inden for ufravigelige grænser
Vi finder kun langsomt på nye bandeord, ‘f-kwad’ (1974), ‘WTF’ (1985), ‘f-knut’ (1986), ‘f-ktard’ (1994), og deres ekspressive kraft afhænger hovedsageligt af det solide profane grundlag.
Endelserne ‘-nut’ og ‘-wad’ tilføjer betydnings- og tonefaldsnuancer eller en anden kontekstreaktion.
Men disse nymodens bandeord falder ikke langt fra bandeordstræets stamme. Med slang skaber vi nye ord og udtryk, så bandeordene er nærmest det modsatte af slang i denne henseende.
Vi bruger bandeordene på en kreativ måde, men inden for nærmest ufravigelige grænser.
Vi tvinges til at se bandeordene for, hvad de er, og hvad de betyder, hvorimod vi med slang ofte optegner leksikale grænser mellem in-grupperne og out-grupperne.
Bandeordene tilhører derimod alle.
LÆS OGSÅ: To tredjedele af verdens sprog bruger ens lyde i mange ord
Kreativitet imod alle odds
Når vi i en eller anden sammenhæng formår at bruge bandeordene kreativt, hæver vi os over historiens tyngdekraft og konvention. Det er kreativitet imod alle odds.
Vi har faktisk brugt de samme bandeord i flere århundreder. ‘F-k’ blev indført i det engelske sprog hen imod slutningen af det 15. århundrede.
’S-t’ har eksisteret siden man talte oldengelsk, men den personlige fornærmelse ‘You s-t!’ er af nyere dato og samtidig med ‘f-ordet’. Man brugte det heller ikke som udråbsord, ‘Oh s-t!’, før midten af det 19. århundrede.
‘B-tch’ bliver indført omkring år 1400, men ingen var tilsyndeladende en ‘son of a b-tch’ før omkring 1700-tallet.
LÆS OGSÅ: Emoji er ikke en trussel mod sproget
Vi bruger som regel kun ordene, når det virkelig gælder
Dette lille historiske bandeordsrepertoire har fungeret godt, og det ville være en frygtelig skam, hvis bandeordene mistede deres gennemslagskraft.
Det ville ikke være muligt at skabe, distribuere og regulere nye bandeord, for sådan fungerer levende sprog jo ikke.
Visse mennesker bander alt for meget. Men samlet set tror jeg, at vi kan have tillid til de fleste bandeordsbrugeres intuition. Vi bruger som regel kun ordene, når det virkelig gælder.
Derfor kan vi i gennemsnit holde brugen nede på 0,5 procent af tiden.
Hvis vi fortsætter på denne måde, kan vi afværge den katastrofe, det ville være, hvis vi helt skulle leve uden bandeord.
Michael Adams hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
