Bandemedlemmer har selv et ansvar
Samfundet kan gøre livet sværere for unge, men det er også deres eget valg at havne i en bande. Det konstaterer en dansk forsker med indsigt i grupper og netværk i Danmark og i bander i Sydafrika.

Forskning i omkring 100 år gamle sydafrikanske bander er med til at kaste lys over konflikten i København, mener en dansk forsker, som overordnet set arbejder for at undersøge relationen mellem 'det marginale Danmark' og 'det officielle Danmark'. (Foto: iStockphoto)

Det er ikke bare samfundets skyld, at unge indvandrere slutter sig til grupper eller bander, som er med til at hærge gaderne i blandt andet København.

Politi, socialarbejdere og skoler kan ganske vist utilsigtet være med til at give visse indvandrere en følelse af at være udstødt - men hvis de unge vælger at blive del af en bande, er det også deres eget valg.

Det mener seniorforsker Steffen Jensen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Han stiller dermed spørgsmålstegn ved enkelte unges begrundelse for at gå imod samfundet.

»Det er klart, at strukturerne i samfundet påvirker de unges beslutning. Men vi kan ikke udelukkende forklare bander og kriminalitet ved at se på marginalisering og udelukkelse, som der har været en vis tendens til før i tiden. Så ville alle, der følte sig udenfor, jo være med i bander. Dem, der er med, er også med, fordi de selv vælger det,« siger Steffen Jensen.

Bandemedlem, præst eller politimand

Steffen Jensen har blandt andet undersøgt forholdet mellem samfund, bander og politi i Sydafrika. Han har fokuseret på en voldelig township - ghetto - i den næststørste by Cape Town, hvor han gennem to år boede eller lavede feltarbejde blandt politi, bander, bandernes familier og lokale politikere.

Fakta

VIDSTE DU

I Danmark blev i 2008 begået 49 mord. Det svarer til ét mord pr. 100.000 indbyggere.

I Sydafrikas næststørste by Cape Town bliver hvert år begået 3.000 mord. Det svarer til 100 pr. 100.000 indbyggere.

Formålet med forskningen var at finde ud af, hvordan beboerne reagerer på den gængse opfattelse i Sydafrika: At alle farvede i ghettoerne er kriminelle.

»Jeg forsøgte at finde ud af, hvordan man bliver et moralsk menneske i en verden, som er så voldelig og i et omgivende samfund, som er så fordømmende,« forklarer Steffen Jensen.

»Nogle unge fandt svar hos banderne, som gik i opposition til samfundet. Andre blev kirkefolk og fandt svar i religion, mens andre blev politikere og endda politifolk. Der er mange forskellige måder, hvorpå mennesker forsøger at blive moralske i et univers, som grundlæggende bliver betragtet som amoralsk,« fortæller Steffen Jensen, som i efteråret 2008 udgav bogen 'Gangs, Politics and Dignity in Cape Town'.

Samfundet opleves som en fjende

Steffen Jensen har også deltaget i forskning i ungdomsgrupper i det tidligere Karlebo Kommune i Nordsjælland, hvor især byerne Nivå og Kokkedal for nogle år tilbage var hærget af ballademagere. »I 2003 var Nørrebro Karlebo,« som han siger.

Erfaringerne viser, at en del indvandrere i Danmark føler det samme som bandemedlemmerne i Sydafrika - at samfundet er en fjende og vil dem ondt. Indvandrerfamilier oplever for eksempel, at skolelærere og det sociale system er meget kritiske over for, om de kan give deres børn en ordentlig opdragelse. Og de unge oplever at blive standset på gaden af politiet meget oftere end danskere, uanset om oplevelsen stemmer overens med virkeligheden eller ej.

»Alle vores politikker på det her område bør rette sig mod at forbedre den relation, som er mellem staten, skolen, politiet, socialarbejderne og den udsatte familie. For hvis det bliver en generel holdning inden for indvandrerkredse, at staten er fjendtlig, så kan det blive et stort problem,« mener Steffen Jensen. (Foto: iStockphoto)

Steffen Jensen mener, at det er med til at stille enkelte unge over for et valg: Enten kan de blive ved med at banke på døren til samfundet og sende deres jobansøgning nummer 100 af sted, og de kan ændre deres navn til Jensen og forsøge igen. Eller de kan tage konsekvensen af at føle sig forfulgt, låse døren udefra og vælge at stå uden for samfundet.

»Banderne er tit et resultat af folk, som har truffet det radikale valg. I Sydafrika mener de unge, at de er frontkæmpere i kampen mod undertrykkelse, og de bliver ved med at reproducere tanken om, at samfundet er imod dem. Problemet vokser, når de stærkeste kæmpere får bekræftet deres oplevelse for tit og dermed beviser for familien og vennerne, at de har ret. Og jeg kunne godt forestille mig, at noget af det samme er ved at ske herhjemme,« vurderer han.

Tatoveringer i hovedet

I Sydafrika rykker banderne tættere sammen, når de havner i en konflikt. Nogle medlemmer tatoverer sig endda i hovedet og på kroppen med tekster som 'Me against the world' og 'My mother ain't raised no fool' i betydningen 'jeg er klar over, hvad jeg gør og at jeg er i krig med omverdenen' - et valg truffet ud fra styrke i stedet for dumhed eller svaghed.

Steffen Jensen kan se lidt af den samme selvforståelse blandt rockerne, som går med rygmærker, og blandt indvandrere, som råber højt og opfører sig truende på gaderne i blandt andet København.

»Det handler om at signalere det, der på amerikansk hedder 'I'm a bad motherfucker'. Jeg kan sagtens forestille mig, at de også gør det for at signalere, at de føler sig i ekstrem modsætning til samfundet,« siger Steffen Jensen

Ordet 'bande' bestemmer handling

Fakta

HVAD ER EN BANDE?

Ordbøger, medier, politikere, forskere og politi bruger forskellige definitioner af en bande:

sproget.dk: »En mindre gruppe mennesker der sammen begår kriminalitet el. øver vold, hærværk e.l."

Medier og politikere: Grupper af unge, som skaber usikkerhed på gaderne (fra diverse artikler).

Politiet: »Ordet 'bande' bør kun bruges om grupper, der er forholdsvis veletablerede i deres struktur, organiserede i deres kriminelle adfærd, har en selvopfattelse som bande og gør brug af symboler for at udtrykke deres tilhørsforhold til banden.« (Fra rapporten 'Grupperelateret kriminalitet i Danmark')

Steffen Jensen: En bande er en løs eller fast enhed, som bruger ritualer til at markere tilhørsforhold, som tit er i modsætning til samfundet. Medlemmerne vil tit være involveret i kriminelle handlinger, som ikke nødvendigvis er koordineret i banden. En bande bliver også skabt af faktorer i samfundet og ikke kun de unge mænds handlinger.

Det er andet end bare gruppernes opførsel, skyderier og udseende, som skaber usikkerhed på gaderne. I Danmark er snakken om 'bander' og 'bandekrig' også med til at skabe problemer, mener Steffen Jensen. Årsagen er, at ordet 'bande' fjerner nuancerne og bestemmer, at vi er nødt til at sætte hårdt ind for at fjerne problemerne.

»Det bliver handlingsanvisende, for det bliver fremstillet, som om det raske samfund har en kræftsvulst, som kan og skal skæres væk. Min forskning viser, at det ikke giver et reelt billede, og at forestillingen bygger på forkerte antagelser. Vi har også et ansvar for, at grupperne ser samfundet som fjendtligt. Vi skal selvfølgelig ikke acceptere, at der bliver skudt i gaderne, men vi skal tænke over, hvad konsekvenserne af vores reaktioner er,« siger Steffen Jensen og uddyber:

»Man skal gøre sig klart, om indsatsen er med til at øge eller formindske afstanden mellem staten og indvandrerne. Det er det spørgsmål, der ofte mangler at blive stillet, og min bekymring er, om de ting man har sat i værk med højere straffe og risiko for udvisning er de mest produktive måder at komme af med problemerne på,« siger Steffen Jensen.

Næppe store bander i Danmark

I 2002 bestilte Rigspolitiet en rapport hos konsulentfirmaet Rambøll om kriminalitet i danske grupper. Konklusionen lød, at danske grupper typisk er enten 'slæng', 'urogrupper' eller 'krimi-netværk', men at der var et bandelignende netværk i området omkring Hovedbanegården i København.

Men den konklusion sætter Steffen Jensen store spørgsmålstegn ved.

Mange af os synes, at Danmark er et fedt sted, og at staten vil os det godt, og de fleste gange har vi ret. Men der findes en anden del af samfundet, som ofte med lige så stor ret ikke er enig

Steffen Jensen

»Man skal ikke vide meget om det miljø for at vide, at det ikke er én stor bande. Der foregår narkohandel, prostitution og alle mulige andre forbrydelser ved Hovedbanegården, men det er en kreds af mennesker, som hopper ind og ud af miljøet, og som er i intens konkurrence med hinanden om ressourcer. I har skrevet på videnskab.dk, at der ikke er lavet nogen forskning i bander i Danmark. Man kunne mene, at årsagen er, at der ikke er så mange store bander at forske i,« siger Steffen Jensen.

Skal have lov at stoppe

Han tilføjer, at hvis blandt andet medier vælger at bruge ordet 'bande' i den bredere betydning 'gruppe på gaden', så er det kun endnu vigtigere at tænke over, hvor hårdt vi sætter ind for at fjerne dem.

»Nogle gange opstår små bander, og så forsvinder de igen. Jeg var også med i en gruppe som 13-årig, hvor vi udkæmpede episke slag mod nabovejen, men vi blev jo ikke ved, og vi fik også 'lov' til at holde op, hvor nogle grupper i både Sydafrika og herhjemme ikke slipper så let for tiltale.«

»Så om man bliver medlem af en bande, kommer helt an på, hvad der sker med én, og hvordan det omgivende samfund reagerer, især det retlige system, men også de sociale myndigheder og skolen,« siger Steffen Jensen.

Tre slags kriminelle grupper i Danmark 

Rigspolitiet bestilte i 2001 en rapport fra PLS Rambøll Management, som sammen med Socialforskningsinstituttet kortlagde grupper og netværk i Danmark. I 2002 konkluderede de i 'Grupperelateret kriminalitet i Danmark' bl.a., at kriminelle grupper og netværk blandt unge kan inddeles i tre kategorier af forskellig adfærd:

1) Slæng - består af teenagere og enkelte i begyndelsen af tyverne, der ikke er specielt organiserede eller har identitet som en bande. Slæng udøver typisk kriminalitet uden den store planlægning.

2) Urogrupper - består generelt af unge på 15 til 22 år, der er nogenlunde organisede og har »en mellemgrad« af identitet som bande. Deres kriminalitet er i for det meste spontan, men der kan være udsving.

3) Krimi-netværk - består især af unge på 15 til 22 år, men også af flere ældre. De har holdt sammen i årevis uden den store udskiftning i personkredsen. Krimi-netværk udøver flere former for grov kriminaliter, ikke bare inden for et snævert område, men »på tværs af politikredsgrænser«.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud