Babyer har svært ved at lære dansk
Danske småbørn har et markant mindre ordforråd end børn fra en række andre vesteuropæiske lande

Udlændinge beklager sig ofte over, at dansk er et frygteligt svært sprog at lære. Nu viser ny forskning, at danske småbørn også kæmper en brav kamp for at mestre modersmålet.
Vi skal ikke længere væk end til Sverige, før at børnene har det meget lettere, når de skal lære at tale. Når de er 15 måneder gamle, har et dansk barn et ordforråd på 80 ord, et svensk barn har et ordforråd på 130 ord, og helt i toppen finder vi de kroatiske børn, som har næsten 200 ord at gøre godt med, når de skal gøre sig forståelige.
Hugge sproget op i lydbidder»Når det lille barn går i gang med at afkode det lydlige input, foregår det ved, at de brækker lydene op i sproglige enheder for eksempel ord,« forklarer Dorthe Bleses fra Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, som står bag undersøgelsen. »Men det er sværere for et dansk barn at finde ud af, hvor der er huller i talestrømmen, altså hvor et ord stopper og et nyt starter. Det er meget tydeligere på for eksempel svensk.«
»ska vi udouludenforihauen?«
Dansk er et af de sprog i verden, som har de fleste vokaler. Desuden indeholder dansk en masse halvvokaler, altså konsonanter, der lyder som vokaler. 'Have' udtales som 'haue' - v'et bliver til et u. »På svensk siger man 'koka', på dansk siger vi 'kåe' (koge),« forklarer Dorthe Bleses.
Fakta
Danske børn på detektivarbejde Børnene skal derfor på et massivt lydarbejde, når de afkoder de forskellige lyde og hægter dem op på genstande i den virkelige verden.
Når vi står og fodrer ænder med et lille barn, peger vi og siger: »Se, denan« (se, det er en and). Så hvad hedder det væsen, vi peger på? Hedder det 'nan', 'denan' eller 'and'? Det skal det lille barn have på plads for at lære ordet, og kunne bruge det aktivt.
»De lydlige reduktioner overskrider ordgrænserne på dansk. »Skal vi ud og luge udenfor i haven?« udtales som: 'ska vi udouludenforihauen?'. Så vi reducerer lydene mere og mere, vi trækker dem sammen. Når vi så samtidig generelt har sat tale-tempoet op, så kommer børnene på hårdt arbejde,« fortæller Dorthe Bleses.
Hun har sammen med forskere i 17 andre lande set på småbørns sprogindlæring. Resultatet af undersøgelse bliver offentliggjort i Journal of Child Language. Og her er det tydeligt at de danske børn lå markant under de andre børn, hvad angår ordforråd. »Det udlignes senere, så begynder børnene at kravle deropad. Men man kan sige at danske børn til at starte med skal kæmpe hårdere for at tilegne sig dansk,« afslutter Dorthe Bleses.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. -
Darwin ’evolutionerer’ litteraturvidenskaben
22. maj 2012 kl. 03:56Vestlige forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Syv måneder med hovedet nedad
31. januar 2011 kl. 14:16 -
Arven efter Apollo
20. juli 2009 kl. 08:38 -
Arkæologer får hjælp fra himlen
22. maj 2008 kl. 09:28
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 8 timer 16 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 9 timer 6 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, psykologi -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Sprouliufodrinar somban (Sproglige udfordringer som barn)
Hvis de små danske børn har større udfordringer med at lære sprog når de er små, så må det vel betyde at de også bliver bedre til netop det, og det er vel et plus når de bliver voksne/puberteten, og skal lære nye sprog som fx engelsk, tysk og andre sprog.
Men et minus er, at danskere så derved kan blive mere tilbøjelige til at tale andre sprog, verdenssprog, og så vil det danske sprog uddø, hvilket jeg absolut håber på, ikke sker.
Der er et antal spørgsmål der
Der er et antal spørgsmål der naturligt melder sig:
Hvornår udligner forskellen sig?
Hvordan er spredningen mellem de danske børns indlæringskurve?
Hvordan er de optimale forhold for børn at lære sproget?
De udsættes for forskellige voksnes evner/lyst til at tale med børn i forskellig kontext, hvilken indflydelse har det?
Den ekstra indsats som danske børn må yde, giver det sig udtryk i større evner inden for specifikke områder, da de må have opdyrket en større analytisk ekspertise?