Den tidligste træning til et langt liv med sproget i sin magt? (Foto: Brosa)

»Melodimønstrene i barnegråd er byggestenene til senere frembringelse af lyde, fra pludren, til de første ord og sætninger,« siger Kathleen Wermke.

Hun er adfærdsforsker ved Universitetet i Wurzburg og mener, at resultaterne fra den nye undersøgelse, hun står i spidsen for, viser, at spædbarnsgråd er sprog i tidlig udvikling.

Wermke og kollegernes konklusion er ikke helt ukontroversiel.

»Den fremherskende holdning har været, at nyfødte ikke aktivt kunne påvirke deres egen frembringelse af lyde. I stedet har man ment, at melodien i gråd nærmest blot var et resultat af vejrtrækningen,« siger Wermke i en pressemeddelelse fra universitetet.

Undersøgelsen af de små europæere er publiceret i internetudgaven af tidsskriftet Current Biology.

60 skrigeunger med sprogfornemmelse

Wermke har studeret barnegråd og har længe haft en idé om, at sprogudviklingen starter yderst tidligt, men indtil nu har man inden for fagfeltet ikke ment, at den begynder, før spædbarnet er mindst tre måneder gammelt.

30 tyske og 30 franske helt nyfødte spædbørn, kun tre til fem dage gamle, som lod deres skrigen opfange af en mikrofon, gav dem derfor noget at tænke over.

Et flertal af de franske spædbørn i undersøgelsen skreg med opadgående tonefald, mens de fleste optagelser af de bittesmå tyskere havde en nedadgående melodi. Dette genspejler tonefaldsmønstret i sproget i de nyfødtes hjemland, hedder det i pressemeddelelsen.

Opfatter og efterligner

Grunden til, at de tyske og franske puslinge græd forskelligt allerede efter få dage ude i verden, er de forskellige intonationsmønstre i de to sprog, mener forskerne. Spædbørnene opfatter moderens intonation allerede som fostre i maven, og senere reproducerer de den.

»Dette er helt logisk - hvorfor skulle en baby vente i fire, fem og seks måneder, før den begynder på at udvikle sprog?« siger Kathleen Wermke til internetavisen ScienceNOW.

Hun og kollegerne valgte at have små franske og tyske skrigehalse med i undersøgelsen, fordi disse sprog har grundlæggende forskellig melodi i sætningen.

Et eksempel er, at det er naturligt for et fransk barn at sige »papá«, mens et tysk barn vil sige »pápa«, lyder det i pressemeddelelsen.

Vil kommunikere med mor

»Den dramatiske opdagelse i denne undersøgelse er, at ikke blot har nyfødte mennesker en evne til at frembringe forskellige 'gråd-melodier', men de foretrækker at frembringe de lyde, som er typisk for sproget i deres omgivelser, som de har hørt i fosterstadiet,« siger Kathleen Wermke i et andet interview med BBC.

Hun mener, det er logisk at forestille sig, at spædbørnene efterligner moderen for at tiltrække sig hendes opmærksomhed og dermed styrke båndet mellem sig selv og hende.

Selvom babyens miljø i livmoderen har mange lyde, vidste forskerne fra tidlige undersøgelser, at fosteret kan opfatte sproglige træk, mens den bor i moderens mave. Når meget nu tyder på, at barnet lærer sig at anvende melodien i sproget, kan årsagen være, at dette sproglige træk er ganske enkelt at udtrykke, mener Wermke.

»Eftersom de grove træk i melodien kan være det eneste aspekt ved moderens sprog, det er i stand til at efterligne, kan det forklare, hvorfor vi fandt en imitation af denne sprogkontur i en utrolig tidlig alder,« siger hun til BBC.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov