Billetten til Månen var dyr. I vore dages penge svarer de 25,4 milliarder dollar til mindst 135 milliarder dollar, og det er svært at vide, om resultaterne var denne investering værd i et rent omkostnings- og nytteværdi-perspektiv.
Mange har i eftertiden været meget kritiske og mener, at Apollo markerede afslutningen, ikke begyndelsen, på drømmene om menneskets udforskning af rummet.
Flere af kritikerne mener, at det eneste formål med Apollo var at slå russerne. Der fandtes ingen reelle ambitioner ud over dette.
Apollo var for dyr, sammenlignet med robotbaserede rumrejser, og publikums interesse faldt som en sten efter blot nogle få månelandinger. Vi har ikke været der siden, og Armstrongs kæmpeskridt for menneskeheden blev aldrig til mere end det ene. Vi stoppede op.
Månerejserne havde alligevel en effekt, og de har efterladt sig en arv, både for USA som nation og for resten af verden. Apollo-programmet beskæftigede på den ene eller anden led 376.000 mennesker i en periode på 11 år.
20.000 industrivirksomheder var involveret sammen med 200 universiteter og højskoler. Den kreativitet, som blev udvist i disse år, har været næsten uden sidestykke i historien.
Med Apollo vandt USA rumkapløbet mod Sovjetunionen. Tabt prestige og selvrespekt blev genvundet.
Samtidig var Apollo-programmet og månelandingerne et lyspunkt i en turbulent tid for USA. Raceoptøjer, Vietnam-krig og politiske mord prægede avisoverskrifterne i disse år.
Da Apollo 11-astronauterne vendte hjem fra Månen, drog de efterhånden ud på en rejse til store dele af verden, nærmest som forfattere på en signerings-tourné.
Astronauten Michael Collins har udtalt, at alle, de mødte, følte, at astronauterne repræsenterede dem og menneskeheden, og ikke kun USA.
»De sagde altid, 'vi klarede det', aldrig 'I klarede det',« siger Collins i dokumentarfilmen 'In the Shadow of the Moon'.
Den teknologi, som blev udviklet, førte også frem til en lang række biprodukter som menigmand fik glæde af. I rumfartsindustrien kaldes dette gerne for 'spinoffs'.
I sin norske bog 'Romalderen' beskriver Erik Tandberg en række af disse biprodukter: Teknologi og udstyr til behandling af digitale månebilleder muliggjorde CAT (Computer-Aided Tomography og MRI (Magnetic Resonance Imaging). Disse teknologier er i dag uvurderlige hjælpemidler inden for medicin. Industrielle versioner af CAT-scannere til at opdage fabrikationsfejl, blandt andet i støbegods. Nyre-dialysemaskiner er blevet udviklet som et resultat af en renseproces opfundet af NASA. Teknologi brugt til at holde temperaturen nede hos astronauter, der skulle arbejde på Månen, blev senere benyttet i kommercielle køledragter. Batteridrevet, ledningsløst værktøj. Frysetørrede fødevarer. Brandsikre tekstiler. Filtrerings- og renseudstyr til bedre vandkvalitet. Programmerbare pacemakere. Kvartskrystaller for mere stabile ure. Overvågningsu dstyr for kritisk syge mennesker.
Tandberg lægger også vægt på, at udviklingen af computere også accelererede som en følge af Apollo. Fra at være på størrelse med små huse, skulle de store datamaskiner formindskes for at kunne anvendes i rumfartøjer. Samtidig skulle kapaciteten, regnehastigheden og pålideligheden forøges.
En tidlig udgave af militærindustriens programstyringskoncept blev også anvendt i Apollo-programmet. Det var absolut nødvendigt med et system, som tillod centraliseret styring af planlægning, produktion, afprøvning, logistik og træning.
© forskning.no og Norsk Romsenter. Oversat af Johnny Oreskov
SV:Første menneske på månen eller
Første europæer på Australsk jord, kunne jeg lige så godt sige, for det var vel egentlig præcis det samme James Kock gjorde, da han kom til Australien, han og hans besætning satte Union Jack i sandet, indsamlede sten, dyr og planter, præcis som Niel Amstrong og hans besætning gjorde, da de landede på Månen. Der satte de i stedet for Stars and stripes og samlede sten og støv, men derimod ingen dyr og planter af gode grunde.
Hvad der senere kom af folk der tog Australien i besiddelse, vil helt sikkert også komme til at ske med Månen.
Nu er det blot at håbe på, at udnyttelsen af Månen og andre objekter i rummet, bliver gjort på en sådan måde, at det vil være til fordel for hele menneskeheden og ikke kun for den del at menneskeheden, der i da besidder teknologien til at udnytte rummets værdier.
Med venlig hilsen
Lars kristensen
Det land der betaler rejsen, vil nok beholde "høsten" på månen... Så den der med at dele kommer ikke til at ske. Vi kan så håbe at en minedrift på månen er for dyr for et enkelt land, så vi bliver nødt til at samarbejde og derved dele "høsten"
Første menneske på månen eller
Første europæer på Australsk jord, kunne jeg lige så godt sige, for det var vel egentlig præcis det samme James Kock gjorde, da han kom til Australien, han og hans besætning satte Union Jack i sandet, indsamlede sten, dyr og planter, præcis som Niel Amstrong og hans besætning gjorde, da de landede på Månen. Der satte de i stedet for Stars and stripes og samlede sten og støv, men derimod ingen dyr og planter af gode grunde.
Hvad der senere kom af folk der tog Australien i besiddelse, vil helt sikkert også komme til at ske med Månen.
Nu er det blot at håbe på, at udnyttelsen af Månen og andre objekter i rummet, bliver gjort på en sådan måde, at det vil være til fordel for hele menneskeheden og ikke kun for den del at menneskeheden, der i da besidder teknologien til at udnytte rummets værdier.
Med venlig hilsen
Lars kristensen
Opdagelsesrejser
Hej igen,
"Astronomiens udvikling de sidste 50 år er dog nået ret langt blot med jordbaserede observatorier" Det er der ingen der tvivler på -jeg gør i hvert fald ikke! Så det har du da helt ret i.
Pionererne der var de første til at bevise, at man kunne resje til Jordens polerne bragte os måske ikke epokegørende ny viden. Men deres anstrængelser beviste at det kunne lade sig gøre - og så varvejen jo åbenet for vor tiders ekspeditioner til polerne. Og disseekspeditioner bringer jo rigtig meget ny viden med sig - tænk bare på is-kerne boringerne, der jo bringer os ny viden om de sidste250.000 års klima - og tænk på hvad det kan bruges til.På Sydpolen har man ligefrem bygget en mindre forsknings-"by" derjo studere ozonlaget og meget meget mere.At konstruere specialbyggede fartøjer, der er istand til at dykke ned på bunden af oceanerne, har heller ikke så meget med "sport" at gøre. Når nogen vælger at spytte måske 10 mil. i sådan et project, så er det vel udsigten til at få noget ud af sin udgift - ny viden - der driver værket. Og måske også noget berømmelse.
Du skriver "Bemærkningen om det "sportlige" drejede sig generelt om moderne "opdagelser", i den henseende at de væsentligste landvindinger (m.h.t. viden) vel skete ret uafhængigt af f.eks. Pearys Nordpolsekspedition for 100 år siden, Amundsens i 1911"Jeg vil nu mene at væsentlige "landvindinger (m.h.t. viden)"bliver vundet netop ved at gå i deres forspor. Havde det ikkeværet for Pearys og Amundsens, havde vi måske ingen forskningpå polerne idag - og dermed ingen is-kerne boringer. De banedevejen og vi fulgte efter - og vi blev klogere på verden. Men detvidste de og deres samtid jo ikke.
Du spørger "Men har menneskets tilstædeværelse på Månen som sådan haft så stor betydning?" Her må jeg tilstå at vi nok er ret tæt på hinanden - for svaretpå det spørsmål er "NEJ" - men kun hvis vi taler om den direktevidenskabelige nytte-effekt af disse rejser! Man kunne nok havefået den samme videnskabelige nytte-effekt ved at sende robotterderop istedet for mennesker.Men nu er den videnskabelige nytte-effekt, jo ikke den enesteeffekt man får ud af et project som Apollo. Som jeg skrev i mitførste indlæg i denne debat så fik vores "gå-på-mod" jo et ordentlig spark fremad. Det lykkedes!! Det virkede!! Vi kunne!!Vi gjoede det!! Kan vi dette her, ja så kan vi da gøre alt!!Science fiction blev til Science facte. Det gav os "blod" på tanden. Det var vel egentlig den største effekt som Apollo-projectet afstedkom. Her ser jeg naturligvis helt bortfra "den kolde krig" og de "politiske" aspekter i denne sag.
I øjeblikker sidder en flok personer buret inde i en lille kasse - jeg mener det er i Rusland. De skal simulerer en rejsetil Mars. Hvorfor skal de dog det? Hvad skal det til for? Hvad fårvi ud af det? Kunne de ikke bare lade være? JO, det kunne de!Men den viden der kommer ud af det, er altafgørende for at envirkelig resje til Mars engang kan blive til virkelighed.Men hvad skal vi dog med en bemandet rejse til Mars? Hvad får viud af det? Hvad skal det til for? Kan vi ikke bare lade være?Svaret er det samme som før. JO, vi kunne godt lade være!
Og sådan kan man jo sige om alt ting her i verden. Jeg syntes deter en meget "defensiv" holdning af anlægge.
Og så til aller sidst, dette her handler ikke om at vinde nyt territorium - i hvert fald ikke i første omgang - men om at "Rejse" og "Opdage" - om at tage på "Opdagelsesrejse" for atsenere generationer kan vinde ny viden - selvom vi og voressamtid ikke kan vide hvilken ny viden at bliver vundet.
SV:Sport??
Hej Jan,
"Hubble og andre teleskoper har måske betydet mere end Apollo og Sputnik for vor viden?"
Skal det ikke tages i omvendt rækkefølge - mons tro?
Det er netop pga. den viden og den rutine vi fik fra "Apollo" og "Sputnik" at vi var/er istand til at sende "Hubble" i kredsløb om Jorden og på den måde øge vores viden om venden"
Det har ikke noget med sport at gøre.
Du har ret i at senere rumfart inklussive rumteleskopet Hubble selvfølgelig skylder "pionererne" en del-deriblandt Sputnik og Apollo. Astronomiens udvikling de sidste 50 år er dog nået ret langt blot med jorcdbaserede observatorier, selvom den så vidt jeg ved har vundet meget mere ved rumfarten end mange andre discipliner. Men har menneskets tilstædeværelse på Månen som sådan haft så stor betydning? Bemærkningen om det "sportlige" drejede sig generelt om moderne "opdagelser", i den henseende at de væsentligste landvindinger (m.h.t. viden) vel skete ret uafhængigt af f.eks. Pearys Nordpolsekspedition for 100 år siden, Amundsens i 1911, eller af bestigningen af de højeste bjerge f.eks. i 50erne.
Sport??
Hej Jan,
"Hubble og andre teleskoper har måske betydet mere end Apollo og Sputnik for vor viden?"
Skal det ikke tages i omvendt rækkefølge - mons tro?
Det er netop pga. den viden og den rutine vi fik fra "Apollo" og "Sputnik" at vi var/er istand til at sende "Hubble" i kredsløb om Jorden og på den måde øge vores viden om venden"
Det har ikke noget med sport at gøre.
"Sportslige" præstationer.
Selvom der nok var nogle videnskabelige sidegevinster ved de nævnte opdagelsesrejser er det et stort spørgsmål om ikke der er sket mange andre meget mere epokegørende begivenheder, når det drejer sig om viden og lærdom. Jeg ser i hvert fald mennesket polerne og det højeste bjerge som i høj grad "sportslige" præstationer, og ved ikke af at der kom epokegørende viden ud af det. Fysikken, kemien m.v. udviklede sig da vist ret uafhængigt deraf? Hubble og andre teleskoper har måske betydet mere end Apollo og Sputnik for vor viden?
Territorium...
Jan, har ret!
Vores territorium voksede ikke ved at vi besøgte bunden af oceanerne, sydpolen, nordpolen - eller månen for den sags skyld.
Men det gjorde vores viden, lærdom og "gå-på-mod" med flere "kvante-spring"
At besøge disse steder er "opdagelsesrejser" - vi tager af sted for at blive kloger på verden og på os selv. For sidenhen at kunne drage nytte af denne opnåede viden og fordi det vel et eller andet sted ligge i vores natur at søge ud.
At finde ressourcer, rigdomme og nyt territorium disse steder var vel ikke drivkraften bag ønsket om at tage af sted.
Vores "territorium" vokser ikke mere!
Det "territorium" hvor mennesket lever og trives er, måne og marsrejser eller ej, holdt op med at vokse, endda lang tid forinden!
Rumrejserne kan indtil videre ikke sammenlignes med de opdagelsesrejser, hvor en del af menneskeheden har forøget det territorium det levede på og udnyttede (f.eks. det amerikanske dobbeltkontinent med alle dets ressourcer og rigdomme), men skal snarere sammenlignes med at man nåede Nord og Sydpolen, bunden af oceanerne og besteg de højeste bjerge. Store præstationer som sådan, men vi lever jo ikke på disse steder eller udny dem i nævneværdigt omfang. derfor har vi ikke væsentligt mere til disposition end i godt og vel over 100 år (oftest skete tidligere ekspansion jo også for nogle grupper mere eller mindre på andres bekostning).