År 0 eksisterer ikke
Så er det juleaften lige om lidt - og snart Jesus' fødselsdag. Men modsat manges opfattelse blev Jesus ikke født i år 0, for året eksisterer nemlig slet ikke i vores kalender.

Vi refererer ofte til Jesu fødsel, når vi eksempelvis siger 'år 500 før Kristus'. Men mange af os har Jesus' fødselsår galt i halsen og tror fejlagtigt, at vores kalender indeholder et år 0. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-233560135/stock-vector-holy-family.html?... target="_blank">Shutterstock</a>)

 

Uanset om man tror på Jesus eller ej, så glæder tusindvis af danske børn sig i disse dage til at fejre Jesus' fødselsdag.

Mange danskere har imidlertid fået hans fødselsår galt i halsen og tror fejlagtigt, at Jesus blev født i år 0.

For år nul eksisterer slet ikke vores kalender, fortæller lektor Søren Holst fra Københavns Universitet.

»Det er en meget almindelig talemåde, at man siger, at vores tidsregning begynder ved år 0, og man hører ofte folk sige, at Jesus blev født i år 0. Men år 0 eksisterer slet ikke,« siger Søren Holst, som forsker ved det teologiske fakultet.

Et år er et interval

Søren Holst forklarer, at vores tidsregning går direkte fra år 'minus 1' til 'år 1', og dermed er det ikke muligt at sætte kryds i kalenderen ved år 0 som Jesus' fødselsår. 

»Det forekommer måske ulogisk, at der ikke er noget år 0, men det er kun, fordi vi forveksler intervaller - som for eksempel år - med punkter, såsom det punkt i tiden, hvor vi skifter fra år 2014 til år 2015.«

»En tidslinje har et nulpunkt, men ikke et 'nulte' interval,« forklarer Søren Holst.

Mit nulte leveår - nej vel?

For at illustrere forskellen mellem et nulpunkt og et interval såsom et år, kan man forestille sig en lineal – eller endnu bedre; et koordinatsystem, hvor der er minus-værdier til venstre for nul og plus-værdier til højre.

»Nul er et punkt, ikke et interval. Og det første interval efter nulpunktet - intervallet fra 0 til 1 - er netop det første og ikke det 'nulte' interval. Hvis linealen forestiller vores tidsregning, vil intervallerne svare til år, og de punkter, som der står tal ud for, vil svare til årsskifter,« forklarer Søren Holst og tilføjer:

»Året fra jeg bliver født og til min 1-års fødselsdag, kalder vi jo også for mit første leveår og ikke mit livs år 0.«

Hvornår blev Jesus født?

Men hvornår blev Jesus så født?

Fakta

Grundlaget for nummereringen af vores nuværende kalender blev skabt af den romerske munk Dionysius Exiguus. I år 525 e.Kr. fastsatte han nemlig 'Det Herrens år 1' til år 754 efter Roms grundlæggelse på grundlag af nogle indviklede forudsætninger om påskedag og Jesus' opstandelse. I sagens natur er denne datering efter Kristi fødsel noget usikker, bl.a. fordi munken levede århundreder efter Jesus' formodede fødselsår. Dateringen af Jesus' fødselsår »er dog næppe en generation forkert,« skriver Gyldendal i opslagsværket Den store Danske. I Bibelen beskrives Jesus til at være samtidig med historiske personer såsom Kejser Augustus og Kong Herodes, hvilket historikere har brugt som holdepunkter til fastsættelsen af Jesus' fødselsår. Kilder: Den Store Danske, Søren Holst

Forholder man sig til Jesus som en historisk person, er det en større diskussion at redegøre for Jesus' rigtige fødselsdato og fødselsår – eller som Søren Holst formulerer det, »er der i virkeligheden ikke en kat, der ved, hvornår Jesus helt præcist blev født.«

Forskellige historiske kilder og begivenheder peger imidlertid i retning af, at Jesus måske ikke blev født for 2014 år siden, men snarere omkring fire år tidligere, forklarer han.

Det kan du alt sammen læse mere om i denne artikel - her fokuserer vi på, hvornår kalenderen siger, at Jesus blev født:

Jesus igangsatte år 1

»Hvis man kun forholder sig til selve tidsregningen, så blev Jesus født i år 1,« fastslår Søren Holst og tilføjer, at år 1 ifølge tidsregningen begynder i det øjeblik, Jesus bliver født.

»I princippet skulle man forestille sig, at han blev født nytårsaften, så det var år 1 før vor tidsregning frem til hans fødsel og derefter år 1 efter vor tidsregning. Det passer jo også næsten – der er kun en uge fra jul til nytår.«

Vores nuværende kalender kaldes for den gregorianske kalender og er opkaldt efter pave Gregor den 13, som levede i 1500-tallet.

Astronomer bruger år 0

Den gregorianske kalender er ifølge Søren Holst den eneste tidsregning, »almindelige mennesker i vores verdensdel nogensinde vil komme ud for.«

Men der findes faktisk en særlig gruppe af forskere, som gør brug af en anden kalender, der indeholder år 0 – nemlig astronomerne.

»Når astronomer beregner planeters baner og så videre, kan de naturligvis ikke bruge vores almindelige kalender, som har skudår, så årene ikke er helt lige lange. I den astronomiske tidsregning - som altså kun benyttes af astronomiske forskere, når de taler med hinanden - nummererer man ét af årene som 0,« forklarer Søren Holst.

Hvis en astronom tæller baglæns fra år 5, vil han altså tælle 4, 3, 2, 1, 0, -1 og så videre, mens en historiker vil opremse talrækken 4, 3, 2, 1, -1.

»Det viser jo bare, at tidsregning ikke er defineret af nogen naturlov. Det er systemer, vi selv har fundet på for at holde rede på naturen,« slutter Søren Holst.

Den gregorianske kalender erstattede den julianske

Astronomisk set svarer et år til den tid, det tager Jorden at kredse en gang rundt om Solen - helt præcist varer det 365,256363004 dage.

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar i år 46 f.v.t. som et forsøg på at lave en kalender, der fulgte den astronomiske tidsregning.

Men selvom den julianske kalender tog højde for skudår, var den ikke helt nøjagtig, fordi den i gennemsnit havde en længde på 365,25 dage.

Det betød, at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Et problem, der blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender.

Danmark skiftede fra den julianske til den gregorianske kalender i år 1700.

Kilder: Den Store Danske, Søren Holst

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker