Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. Læs mere
Ånderne kan lide ABBA
7. maj 2008 kl. 03:58 16 kommentarer
Clairvoyante sørger for god underholdning, hjælper os med råd og åbner vores øjne for nye muligheder. Sådan lyder konklusionen fra en forsker, der har fulgt miljøet i næsten et år.
Det populære danske medie Einer Nielsen (død 1965) blev stemplet som bedrager af blandt andre forskere ved Universitetet i Oslo. Fotografen Severin Worm-Petersen reproducerede dette billede på bestilling. Foto udlånt af Norsk Teknisk Museum (www.tekniskmuseum.no)
Måske har du set gamle, sort/hvide billeder af stole, der svæver, mens selvlysende ektoplasma vælter ud af munden på en person, som er i kontakt med en ånd. Rundt omkring sidder tit en gruppe folk i skæret fra stearinlyset og kigger forfærdede på.
Glem alt om de billeder! I dag er kontakten til ånderne helt anderledes afslappet og munter. I Daniel Kirken i København forsøger medierne - personer, som påstår, at de kan tale med ånderne - at løse op for stemningen ved at komme med små, skæve bemærkninger. Og mens de kontakter ånder foran publikum, bliver der grinet og kommenteret.
»I starten spillede de endda ABBA for at skabe en god stemning - det skulle trække ånderne til. Lucia-optog er åbenbart også godt,« konstaterer Vibeke Steffen, lektor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Hun er midt i forskningsprojektet »Ånder og parapsykologiske fænomener« om clairvoyance i Danmark.
I snart et år har Vibeke Steffen fulgt såkaldte klarsyn i Daniel Kirken, læst udskrifter af seancer og interviewet både clairvoyante og de folk, der besøger dem. Konklusionen er klar: Vi går til clairvoyante for at få gode råd, og fordi det ganske enkelt er god underholdning.
Trænet af operasangereMange fik for alvor øjnene op for clairvoyance, da TV 2 Zulu i 2000 lancerede programmet Åndernes Magt. Og clairvoyanterne har (selvfølgelig) fornemmet, hvad publikum vil have, så de gør, hvad de kan for at stable et godt show på benene i blandt andet Daniel Kirken.
Fakta
VIDSTE DU
At ordet 'clairvoyance' er sammensat af to gamle franske ord for 'klar' og 'syn'?
»Medierne bliver trænet af operasangere og retorikere i at tale ordentligt, og man er meget opmærksom på underholdningsværdien. De skal være gode performere,« fortæller Vibeke Steffen.
Clairvoyante har set nisserIntet i de clairvoyantes barndom tydede på, at de ville få et udadvendt arbejde som performere. Vibeke Steffen har indtil videre talt med 14 medier på mellem 30 og 65 år. Fælles for dem er, at de har været ramt af et alvorligt tab eller har en historie med særlige oplevelser eller bare en fornemmelse af, at deres sanser var anderledes.
De fleste fortæller, at de som barn så nisser, ånder eller spøgelser, som de troede, alle mennesker kunne se. Enkelte siger, at de har forudsagt begivenheder. Én havde drømt, at præsten ville blive skilt. En anden var ude at rejse og drømte, at hesten derhjemme var død.
»De har en forestilling om, at de har fået evnen eller er født med den eller har haft en oplevelse, der har givet dem den. Én mistede en bedstefar, som overgav nogle evner. Så går de ud og prøver deres evner af, og langsomt bliver de overbevist,« fortæller Vibeke Steffen.
Har normale jobFlere af de clairvoyante har fortalt, at de troede, de var ved at blive skøre, blandt andet fordi de hørte stemmer ligesom skizofrene. Men i modsætning til skizofrene lærte de af andre clairvoyante at kontrollere stemmerne, så de i dag lever som helt almindelige mennesker.
Lady Lodge (tv) sammen med mediet Gladys Osborne Leonard. I midten af det reproducerede billede ses ånden af Lady Lodges søn, Raymond. Han blev dræbt under Første Verdenskrig. Foto: Severin Worm-Petersen, udlånt af Norsk Teknisk Museum, www.tekniskmuseum.no
»Mange har følt sig alene i deres opvækst, men de er ikke påfaldende mærkelige. Slet, slet ikke. De er lærere, biologer, sømænd og pædagoger ligesom mange andre,« siger Vibeke Steffen.
De føler, hvad ånden følerVisse clairvoyante fortæller, at de forsøger at ignorere evnerne, men oplever, at ånderne bliver ved at opsøge dem. Andre beskriver det som et kald eller en pligt til at hjælpe andre.
Mediet Tine Ann Gaardsdal fortæller til videnskab.dk, at det kan være en »meget stor og berigende oplevelse« at være i kontakt med den åndelige verden.
»I særlige tilfælde bliver jeg kanal for den ubetingede kærlighed mellem den afdøde og familiemedlemmet, og det er en utrolig og fantastisk gave at få lov til at mærke en sådan varme og kærlighed,« siger hun.
»Det giver vældig god mening, når man er der. Det forekommer ikke så mystisk, som man ville tro, når man kommer udefra« - V. Steffen
Fakta
Vi vil have gode rådDe clairvoyante har efterhånden fået sig et krævende publikum. I 2008 er det ikke længere nok, at de 'bare' siger, at de er i kontakt med afdøde familiemedlemmer eller bekendte. Vi vil have noget ud af det selv og i det mindste se lyset i et godt råd, som kan sende vores jordiske liv i den rigtige retning.
Og clairvoyanterne og ånderne fulgt med tiden. Seancerne slutter som regel med, at clairvoyanten kommer med nogle hjælpende ord eller meget basale råd fra den afdøde om, at man skal passe på ikke at blive stresset, eller at man skal huske at tage halstørklæde på, så man ikke bliver forkølet.
Alt bliver muligtIfølge Vibeke Steffen sætter budskaberne gang i en refleksion hos modtageren, uanset hvor simple de er. Clairvoyantens kontakt med ånderne gør vores fortid lidt mere konkret, og vi kan godt lide at tænke, at vores afdøde slægtninge stadig tænker på os og føler omsorg for os. Og vigtigere endnu giver den påståede kontakt til de afdøde en fornemmelse af en verden, hvor alt er muligt.
»I det fællesskab er det ikke mærkeligt, at de afdøde stadig lever. Der er ingen grænser. Der åbner sig et univers, hvor man kan sige ting, man normalt ikke kan sige til hinanden, og det fantastiske bliver muligt. Nogle beskeder handler om, at 'måske var bedstefar en dygtig pianist, og du har også selv evnerne'. Det gør, at man måske ser et potentiale, man ikke selv havde tænkt over, og på den måde minder det faktisk om en samtale i for eksempel en forskergruppe: 'tænk hvis...',« forklarer Vibeke Steffen.
Ligesom X FactorVibeke Steffen er blevet overrasket over, at både clairvoyante og brugere er meget nede på jorden. Men mest af alt er hun blevet overrasket over effekten ved en seance eller et klarsyn.
Clairvoyante i Danmark
Clairvoyante er mennesker, som påstår at have en særlig kontakt til den åndelige verden. De kan enten se, høre eller føle afdøde personer, ånder eller energier fra "den anden side" og kan viderebringe budskaber til mennesker, der stadig er i live.
168 clairvoyante er registrerede hos Clairvoyant Foreningen i Danmark. De skal bl.a. været uddannede og følge særlige etiske regler. Mange flere arbejder uden at være medlem af foreningen.
Kun en del af de clairvoyante har kontakt til afdøde. Andre læser f.eks. aura eller arbejder gennem hjælpeånder.
Nogle clairvoyante siger, de hører stemmer, andre ser skytsånder eller fornemmer noget med hjertet. Nogle bruger lidt af det hele.
»Det har overrasket mig meget, at det giver mening, når man er der, ligegyldigt om det er i Daniel Kirken eller om det er til et home party med fem kritiske forskerkvinder, som jeg selv har prøvet. Hvis man ændrer rammen omkring sig, kan alt ske. Det er nok det samme, hvis man går i kirke om søndagen eller tager på højskole eller til fodboldkamp eller ser X Factor. Man træder ind i en verden, hvor alt kan ske. Det er det samme univers, som reklamer altid spiller på, fordi det virker,« siger Vibeke Steffen.
Især kvinder går til clairvoyanteVibeke Steffen har indtil videre talt med 12 brugere af clairvoyante og mangler nogle stykker i at have sit arbejde gjort færdigt. Hendes erfaringer er krydret med besøg i Daniel Kirken. De viser, at der er tre typiske grupper af mænd og - især - kvinder, som går til clairvoyant: De indviede, som færdes i lignende miljøer og som måske selv er healere Unge piger på 20-25 år, som tager til klarsyn i en kirke i stedet for en tur i biografen Folk, som vil i kontakt med en afdød eller står over for et karriereskift eller andre vigtige beslutninger. Det er især midaldrende kvinder.
Skeptiske brugereVibeke Steffens forskning afslører, at vi nok elsker at snakke med vores afdøde bedstefar og at få et tip til, om vi skal kalde på en mandlig eller kvindelig bankrådgiver, når vi skal ned i banken på torsdag.
Men mange brugere af clairvoyante er tit kritiske, skeptiske og lynhurtige til at finde logiske forklaringer, så snart de ikke længere er i selskab med clairvoyanten.
»Jeg har faktisk ikke mødt nogen, som var helt overbevist. Det har undret mig i det her, at selv folk, som i situationen har tænkt 'wow, hvordan vidste hun det?' bagefter har tænkt: 'nej, der var ikke noget i det alligevel'. Tit kommer folk med forklaringer om, at mediet bare er tankelæser eller menneskekender. Det er jo sådan set lige så mystisk, som at hun kan tale med afdøde. Men vores fornuft er nogle gange så stærk, at den affejer alt det, vi lige har oplevet,« konstaterer Vibeke Steffen.
Er der nogen?Det gyldne spørgsmål er så, om vores logik affejer et faktum. Om clairvoyanterne virkelig taler med ånder..?
»Det er det samme som at spørge, om der findes en gud. Man kan jo spørge, om de selv tror på det. Og det gør de.«
Om »Ånder og parapsykologiske fænomener«
Vibeke Steffens forskning i clairvoyance bygger på interview med omkring 30 clairvoyante og brugere. Hun har deltaget i klarsynsdemonstrationer - åndekontakt foran et stort publikum - i København og andre steder i landet, har deltaget i en privat seance og har analyseret udskrifter af en række tomandsseancer.
Den empiriske del af studiet bliver formentlig afsluttet til sommer, så projektet er klar til afrapportering i løbet af 2009.
Vibeke Steffen er en del af projektgruppen »Fornuftens grænseflader«, der kigger nærmere på områder, hvor danskere forsøger få kontrol over hverdagen ved hjælp af magi. Den skal blandt andet undersøge, om sammenhængen mellem det rationelle og irrationelle er tydeligere, end mange går og tror.
Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Test: Er du arbejdsnarkoman?
Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her. -
Darwin ’evolutionerer’ litteraturvidenskaben
Vestlige forskere er begyndt at vende blikket mod Darwin, når de skal analysere skønlitteratur. -
Sådan redder vi humaniora
Humaniora er det mindst interessante forskningsområde, hvis man spørger danskerne. Men det er forskerne ved at ændre.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Kære Vibeke S., Meningen med
Kære Vibeke S.,
Meningen med budskaberne ligger jo netop i accepten af at der *er* liv efter døden, i og med at budskaberne bliver *valideret* som værende fra de døde. Det er ikke den clairvoyantes egne fantasier der er tiltalende - det er at beskederne kommer fra hinsides. Derfor er der absolut ingen forskel på nutidens spiritister og spiritisterne fra 1880-1950'erne.
Hvordan forholder du dig til spiritisternes påstande om fysisk spiritisme? Hvis de clairvoyante du har interviewet ikke har fortalt dig om det fænomen (der bestemt ikke hører fortiden til) har de løjet groft for dig.
Du er meget velkommen til at kontakte mig på editor@skepticreport.com. Jeg har masser af information - også af den slags som de clairvoyante *bestemt* ikke bryder sig om at offentligheden kender til - men som din forskning afgjort burde tage med.
MVH Claus Larsen, Redaktør, SkepticReport.com
Kære Vibeke Steffen, hverken
Kære Vibeke Steffen, hverken mine eller - så vidt jeg forstår dem - de øvrige kommentatorer forsøger at beklikke validiteten af dit projekt (i min 2. kommentar skrev jeg netop for at undgå misforståelser: "Det er klart, at antropologisk arbejde blandt angakkuq'er her i Fladland er helt legitimt, også som stof for videnskab.dk."). Problemet med disse to artikler er den ukritiske måde, hvorpå åndemanerene omtales på et site som hedder **videnskab.dk**. Hvis du har orienteret dig om de forskellige åndemanere, har du utvivlsomt bemærket, at deres store håb i tilværelsen er at blive omtalt i en eller anden form for medium, som antyder, at det behandler dem videnskabeligt. Deraf de negative kommentarer, som altså ikke går på dit projekt. Åndemanernes ofre er ganske rigtigt langt fra alle desperate, kriseramte eller uoplyste - problemet er den andel af dem, som i sorg og/eller fortvivlelse kommer til seancer, hvoraf de fleste er langt dyrere end de beskedne 85 kr., som de betaler i Daniel Kirken. Desuden er et ikke uvæsentligt problem, at tilvænning til ukritisk tænkning har skadelige sidevirkninger i andre af livets forhold. Det er min personlige vurdering, at dit projekt hører til på videnskab.dk, hvorimod den letfærdige omtale af angakkuq'erne er stof for Alf & Damerne eller tidsskrifter af lignende intellektuelt niveau.
Tak for alle kommentarerne.
Tak for alle kommentarerne. Projektets formål er – som man kan orientere sig om i linket til projektbeskrivelsen – at udforske magisk praksis blandt moderne mennesker. Det udspringer af min nysgerrighed over de mange mennesker i dagens Danmark, som benytter sig af klarsyn. De er langt fra alle desperate, kriseramte eller uoplyste, ofte tværtimod, de er intelligente og nysgerrige. De er heller ikke, i modsætning til spiritisterne i perioden ca. 1880-1950, specielt interesserede i spørgsmålet om liv efter døden. De er først og fremmest ude efter meningsfulde budskaber, som kan får dem til at reflektere over deres liv nu og her. Det interessante for mig er at undersøge, om og evt. hvordan de budskaber, de får fra clairvoyante, fortolkes og måske bruges. Det vil man altsammen kunne læse mere detaljeret om, når projektet afsluttes med udgangen af 2009.
Kære Thomas, Når du skriver
Kære Thomas,
Når du skriver at clairvoyante påstår at de taler med ånder og viser billeder af folk der blev afsløret, så forholder du dig netop til om clairvoyante kan tale med ånder eller ej. Derfor kan du heller ikke afstå fra også at forholde dig til de clairvoyante du nævner ved navn.
Du undervurderer fuldstændig den reklameværdi det er for clairvoyante at blive nævnt på Videnskab.dk og *ikke* blive udpeget som svindlere. Ved ikke at at forholde dig kritisk til dem, blåstempler du deres påstande, qua den hjemmeside du skriver for.
Det er ikke korrekt, at nutidens clairvoyante er gået væk fra fortidens flyvende stole, ektoplasma og den slags hurlumhej. Bl.a. Marion Dampier-Jeans beskriver lystigt i sine bøger om sine egne evner med "fysiske fænomener": Ånder taler direkte til folk, bøger hopper og danser, hænder og hoveder dukker op af ingenting.
Hvis hverken du eller Vibeke Steffen ikke har opdaget det, er I blevet trukket godt og grundigt rundt ved næsen af de clairvoyante.
Hvad laver en subjektiv reportage i øvrigt på videnskab.dk? Hvordan - og hvorfor - skal læseren skelne mellem subjektive og objektive reportager?
MVH Claus Larsen Redaktør, SkepticReport.com
Nu har jeg endelig haft
Nu har jeg endelig haft mulighed for at selv at læse artiklen igennem en gang til, og jeg kan godt se en del af pointen.
Artiklen er skrevet med et glimt i øjet, men det er ikke nødvendigvis til at se. Og selvom der i en faktaboks står, at clairvoyante er folk, som påstår at tale med ånder, kan det sagtens stå mere tydeligt.
Derfor har jeg indsat et par ekstra ord, der giver teksten mere forbehold: ’påstår’ og ’siger de clairvoyante’.
Med hensyn til snydevinklen af historien, har fokus i denne artikel aldrig været at blåstemple clairvoyance eller omvendt at udråbe det til at være svindel. Den vinkel er bevidst valgt fra, fordi det heller ikke er i fokus i forskningen.
Dog viser det bærende billede i toppen af artiklen netop en mand, der blev taget i snyd. Det bliver lettere at få øje på snart, eftersom vi får bedre billedtekster på hjemmesiden, så de kommer til at stå som faste elementer under billederne og ikke bare som gule bokse, der kommer frem, når man peger på billedet med musen.
Beklager fejlene – og tak, fordi I er så engagerede og vågne, at I påpeger dem!
Reportagen fra Daniel Kirken er dog en helt anden sag. Det er min subjektive oplevelse fra kirken, hvor jeg har været på besøg for mine nysgerrige læseres skyld. Den kan man forholde sig til, som man lyster, men indholdet er, som det er.
VH Thomas, videnskab.dk
Citat: ”Clairvoyante sørger
Citat: ”Clairvoyante sørger for god underholdning, hjælper os med råd og åbner vores øjne for nye muligheder. Sådan lyder konklusionen fra en forsker, der har fulgt miljøet i næsten et år.” Citat slut.
Sådan står der skrevet i artiklen ”Ånderne kan lide ABBA”. Fint, det lyder umiddelbart som om man blot kan udskifte ordet ”clairvoyante” med Meyerheim fra Tv2 Charlie og hans snakkende sofagæster.
Det virker meget uskyldigt, men de clairvoyantes rådgivende kilde er ånder, i overført betydning afdøde mennesker som for længst er blevet begravet eller kremeret. Det er hvad de kommunikerer med, kan se og til tider beskrive.
Jeg var i sin tid læserbrevsredaktør på tv-udsendelsen ”Åndernes Magt” og modtog også rigtig mange direkte henvendelser. Flere var fra fortvivlede mennesker, der ikke havde fået sagt ordentligt farvel til en afdød slægtning. De ønskede eksempelvis, via en clairvoyant/et medium, at få afdødes tilgivelse. Undskyld mig, men det er og bliver åndelig narrefisse.
Jeg har forståelse for antropologisk forskning og anekdotisk materiale der efter et år konkluderer noget med ”god underholdning” og ”hjælper os med råd og åbner vores øjne for nye muligheder”. Det svarer til ugeavisernes horoskoper.
Jeg vil have en endnu større forståelse for et opfølgende tværfagligt, kritisk studie hvor der kobles til en test af de clairvoyante. Vil eksempelvis fem clairvoyante uafhængigt af hinanden kunne beskrive den mormorånd der ”lige kom forbi”?
Videnskabelig forskning – ok! Men en rubrik som ”Ånderne kan lide ABBA” – er det ikke lidt Ude & Hjemme’sk? Er ånder ikke mest til harpespil? - for nu at blive i stilen?
Jeg er faktisk temmelig
Jeg er faktisk temmelig rystet over, at videnskab.dk kan bringe en så useriøs og ukritisk artikel! Hvis det virkelig skulle være antropologisk videnskab, så skulle det sgu' ikke handle om, hvor fascinerende og spændende clairvoyance, stoledans og åndemaneri er, men om, hvad der får folk til at gå til sådan en omgang humbug - og hvordan det påvirke folk (og deres pengepung). Det er vel forhåbentlig det, som forskningsprojektet har handlet om? Hvad er antropologen Vibeke Steffens problemformulering? Hvilke spørgsmål har hun stillet til sit forskningsobjekt? Forskningsobjektet er vel ikke først og fremmest de clairvoyante, men derimod de godtroende brugerne? Og hvad er hendes resultater? Altså andet end de popsmarte svar, som journalisten har valgt at bringe? Forskningsprojektet er i grunden væsentligt, fordi et stigende antal tilsyneladende normale mennesker i vore oplyste tider (vi skriver 2008!) lægger store pengesummer i lommerne på alle mulige charlataner. Kommer folk, fordi de tror på det? I så fald er det bondefangeri! Kommer folk for underholdningens skyld og kunne de lige så godt være gået til et trylleshow? Det er meget væsentlige spørgsmål, som slet ikke bliver stillet - og som jeg som skatteyder forventer vil blive stillet i et offentligt finansieret forskningsprojekt fra Danmarks største universitet. Er det journalisten, der ikke har magtet sin opgave (hvad jeg håber) - eller er det antropologen?
Kære Vibeke ! Der er - som
Kære Vibeke !
Der er - som jeg læser det ovenstående - ikke en, som anfægter forskerens ret til at undersøge emnet.
Af hensyn til den generelle offentlighed, kunne det dog være interessant at få belyst på hvilke konkrete områder at forskeren ”er blevet overrasket”…
At clairvoyancen er velegnet som underholdning til en venindehyggeaften?
– Eller mener forskeren at clairvoyancen ligefrem har et reelt sandheds indhold?
Det ville være ønskværdigt at høre forskerens egne ord, frem for journalistens fortolkning.
Kære Vibeke. Falsk
Kære Vibeke. Falsk problemstilling. I min forrige kommentar skrev jeg: "Det er klart, at antropologisk arbejde blandt angakkuq'er her i Fladland er helt legitimt, også som stof for videnskab.dk.". Følgelig kan der ikke være tvivl om, at jeg anerkender forskningens validitet, og ej heller opponerer mod, at dens resultater bringes på videnskab.dk.
Journalistikken qua journalistik anfægter jeg heller ikke, journalistik er mangelunde - men jeg afslører næppe en dyb hemmelighed ved at fremhæve, at den skal afpasses efter målgruppen, som - baseret på det valgte navn - i videnskab.dk’s tilfælde, med god grund, må antages at være læsere, som søger oplysning om videnskab.
Jeg anfægter præsentationens mangel på en gedigen, kritisk vinkel i forhold til emnet, som værende ikke-videnskabelig, ja nærmest kontra-videnskabelig. En anden kommentator, Mogens Winther, udtrykte det med "overtro blive[r] legitimeret" - he took the words right out of my mouth, which is very unhygienic. Et af videnskabens, og som konsekvens heraf også videnskabsjournalistikkens, fornemste værktøjer er at stille **kritiske** spørgsmål til forskningsresultater og deres objekt, hvilket hverken "Ånderne kan lide ABBA" eller den anden artikel om overnaturlige gespenster "Ånderne har magt over medierne i Daniel Kirken" gør. Fremover kan åndemanende plattenslagere henvise til, at åndemaneri er **videnskab**, hvilket fantasterne kan dokumentere ved, at det uden forbehold eller kritik behandles på videnskab.dk.
I artiklerne bringes links til Danielskirken, til billeder af ektoplasma mv., til to fantaster, som hævder at være shamaner (emend de selv benytter en anden betegnelse). Kære Vibeke, svar mig på dette spørgsmål: Hvor mange links er der i disse to artikler til nogle af de utallige, videnskabelige undersøgelser, som afslører at clairvoyante og åndemanere er charlataner og bondefangere?
Kære Vibeke, Spørgsmålet er:
Kære Vibeke,
Spørgsmålet er: Hvilken konklusion kommer læseren til ved at læse de to artikler "Ånderne kan lide ABBA" og "Ånderne har magt over medierne i Daniel Kirken"?
Der er ikke skyggen af kritik i artiklerne, hverken fra journalisten eller forskeren. Ikke et ord om cold reading. Ikke et ord om svindel, humbug og bondefangeri af desperate mennesker. Kun blind accept af at medierne rent faktisk kan tale med ånder.
Det forpligter, hvis Videnskab.dk skal være "Danmarks nationale forskningsportal". Det lever hverken artiklerne eller forskningen op til. Det er ukritisk mikrofon-holderi, pakket ind som seriøs journalistik.
Vil Videnskab.dk tilsvarende bringe en ukritisk artikel om hvor dygtige heksedoktorer er i Afrika?
MVH
Claus Larsen
Redaktør, SkepticReport.com
Kære John og Mogens, Jeg har
Kære John og Mogens,
Jeg har svært ved at gennemskue, om det er forskningen eller journalistikken, I anfægter lødigheden af. Herfra kan vi blot konstatere, at der er tale om seriøs forskning i et kontroversielt emne, og en tilsvarende seriøs journalistisk dækning, der indbefatter spørgsmål til forskeren og en beskrivelse ude fra virkeligheden af det, forskeren fokuserer på. Det skal vi – også – kunne levere på videnskab.dk. Enige bliver vi næppe. Men vi er immervæk glade for jeres indspark.
Vibeke, videnskab.dk
gode kommentarer, John –
gode kommentarer, John – uanset forskningsprojektets påståede lødighed er det sørgeligt at se overtro blive legitimeret gennem fladpandet sensations-journalistik..
Lad mig tilføje, at i mit
Lad mig tilføje, at i mit perspektiv er I på "Videnskab" nødt til at overveje meget grundigt, om man vil vægte den videnskabelige kvalitet eller den journalistiske kioskbaskerglæde højest.
Kære Vibeke, hvis dette: "Det
Kære Vibeke, hvis dette: "Det gyldne spørgsmål er så, om vores logik affejer et faktum. Om clairvoyanterne virkelig taler med ånder..? »Det er det samme som at spørge, om der findes en gud. Man kan jo spørge, om de selv tror på det. Og det gør de.«"
er seriøst, så er Knold og Tot også videnskab.
Hvorvidt en angakkuq rent faktisk har forbindelse til ånder er nemt at afgøre ved en simpel test, som har været udført rigtig mange gange, og resultatet har hver gang været negativt.
Det er klart, at antropologisk arbejde blandt angakkuq'er her i Fladland er helt legitimt, også som stof for videnskab.dk.
Men kvaliteten bør efter min vurdering være temmelig meget højere end en artikel med samme emne i Ude & Hjemme - ordet "Videnskab" i Videnskab.dk forpligter til artikler i en kvalitet langt ud over det rent underholdende.
Kære John, Du overser
Kære John,
Du overser tilsyneladende, at der er tale om et seriøst forskningsprojekt, foretaget af en lektor, ph.d. i antropologi. Det handler ikke om at bevise eller modbevise det parapsykologiske fænomen, men om at granske hvordan danskerne forholder sig til det.
Derudover mange tak for dine kommentarer. Det er dejligt med engagerede og aktive læsere.
Vibeke, videnskab.dk
"Det gyldne spørgsmål er så,
"Det gyldne spørgsmål er så, om vores logik affejer et faktum. Om clairvoyanterne virkelig taler med ånder..?"
Det kan jo undre, at de clairvoyante lader sig spise af med at blive betalt nogle få kroner, når de kan få 1.000.000 US$ ved, i et kontrolleret forsøg, at demonstrere deres evner. Man skal blot tilmelde sig her: http://www.randi.org/joom/challenge-info.html . Er det allerede på tide at omdøbe dette site til Uvidenskab.dk?