Anabaptisterne: Et sort kapitel i reformationshistorien
Anabaptister blev i årene efter reformationen forfulgt af både katolikker og protestanter, først og fremmest fordi de med deres pacifisme påvirkede samfundsordenen. Først efter år 2000 er der blevet sat punktum for et sort kapitel i reformationshistorien.
reformation mennonitter amish anababtister babtister

Anabaptisterne blev forfulgt og henrettet i årene efter reformationen. Det gjorde de, da både katolikker og protestanter mente, de var en trussel mod samfundets orden. (Foto: Jan Luiken / Wikimedia Commons)

Reformationen i Wittenberg, anført af Luther og Melanchthon, fik hurtigt følgeskab af andre reformbevægelser. Det skyldtes først og fremmest, at reformpresset var stort og havde været det længe. De mange nye bevægelser skabte forskydninger i landskabet.

Kirken i Rom stod stejlt over for både den lutherske og den reformerte reformation, der havde sit centrum i Genève. Samtidig kunne lutheranerne og de reformerte ikke enes indbyrdes, men skiltes på grund af forskellige opfattelser af guddommeligt nærvær i nadveren.

Én ting kunne Rom og de store reformationsbevægelser dog godt enes om: fordømmelsen af anabaptisterne. 

Reformationen

Læs mere om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site 'Reformationen'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke. 

Anabaptister, brødre eller bare døbere

De første anabapister eller døbere havde deres udspring i den romersk-katolske kirke, og kan derfor bedst forstås som en parallelbevægelse til den lutherske reformation. De forstod dog sig selv som en del af en den generelle reformatiosbevægelse, Luther satte i gang.

Både mennonitter, amish og hutteritter er anabapister. I modsætning til katolikker, lutheranere og reformerte gik anabaptiserne ikke ind for barnedåb. Derfor blev de af deres modstandere kaldt 'gendøbere' (ana-baptister). Dette var dog aldrig et navn, som disse bevægelser brugte om sig selv.

I stedet kaldte de sig Brødre, Døbere eller Dåbssindede, for i egne øjne gendøbte de ingen. Anerkender man ikke barnedåb, kan voksendåb netop ikke være en gendåb.

Gendøberne blev henrettet ved drukning

Forskellen var ikke ligegyldig. For ifølge gamle katolske love fra det 4. århundrede  var gendåb en kriminel handling, der kunne straffes med døden, fordi gendåb udfordrede den etablerede religiøse samfundsorden. 

Fremtrædende repræsentanter for døberbevægelserne blev henrettet ved drukning, som man fandt var en særligt passende straf. 

Døberne fortolkede kristendommen sådan, at den kristne var kaldet til at afstå fra edsaflæggelse, at deltage i voldshandlinger og at varetage offentlige embeder.

I stedet skulle kristne leve i egne samfund adskilt fra den 'faldne' verden. På den måde blev døberbevægelserne anset for både at være kætterske i forhold til kirken og oprørske i forhold til staten. 

reformation mennonitter amish anababtister babtister

Mennonitterne blev grundlagt af den hollandske døber Menno Simons, som levede i perioden 1496-1561. (Foto Wikimedia Commons)

Pacifisme var samfundsundergravende 

Pacifisme blev i datiden anset som samfundsundergravende, fordi det anfægtede fyrsternes mulighed for at stille soldater.

Da den tyske kejser i 1530 indkaldte til rigsdag i Augsburg, udsendte Johannes Eck, en af Luthers skarpeste kritikere, 404 artikler, der oplistede 386 kætterske synspunkter hos protestanterne.

Flere af disse behandlede dåb og ulydighed over for øvrigheden på en måde, der syntes at bringe protestanter og anabapister på samme fløj.

Lutheranerne sender aben videre

For Luther skulle kætteri ikke straffes med dødsstraf, men han accepterede, at der var dødsstraf for oprør. Det så man blandt andet i bondeoprøret. Stillet over for truslen om at blive sat i boks  med anabapisternes som 'pacifistiske oprørere', kunne situationen derfor blive kritisk.

Hvis Johannes Eck havde held med den strategi, ville protestanterne ikke blot blive beskyldt for vranglære, men også for oprør. Det gjaldt derfor i høj grad for protestanterne om at sende aben videre.

Derfor finder vi i Den Augsburgske Bekendelse en skarp fordømmelse af gendøbere, og bekendelsen slår fast, at kristne har lov til at beklæde statslige embeder

Fordømmelsen af gendøberne i Den Augsburgske Bekendelse medførte, at forfølgelsen af døberne også fortsatte efter reformationen, hvor de blev udsat for tortur og mishandling, og man så eksempler på tvangsdåb af børn. 

Det var dog imod luthersk lære at henrette folk af religiøse grunde. Netop derfor var det vigtigt at fastslå, at tilhængere af døberbevægelserne var politiske oprørere, fordi de dermed kom ind under almindelig verdslig strafferet. 

reformation mennonitter amish anababtister babtister

Amish anser ikke børn som værende i stand til at give en bindende accept. De anser derfor ikke barnedåb som gyldig og bliver døbt som voksne. (Foto: Shutterstock) 

På grund af forfølgelserne i Europa emigrerede mange døbere til USA, hvor der stadigt findes store grupper af amish-folk, hutteritter og mennonitter. Døberbevægelserne kom ikke til Danmark i noget stort antal og blev også lejlighedsvist udvist. Den sidste mennonittiske menighed i Danmark forsvandt i begyndelsen af 1900-tallet, da den sidste præst døde.

Undertrykkelse og forsoning

Døberbevægelsernes historie i Europa er sort. De blev både bekæmpet af katolikker og protestanter og udgør derfor et af reformationshistoriens sorte kapitler. Dette var baggrunden for, at Det Lutherske Verdensforbund og Den Mennonistiske Verdenskonference i 2002 nedsatte en international studiekommission, der skulle ende i en forsoning mellem kirkerne.

Det væsentligste bidrag til forsoningen var en fælles beskrivelse af den luthersk-mennonistiske historie, foretaget af ledende kirkehistorikere fra begge traditioner.

Resultatet blev en af de mest sobre fremstillinger af konflikten, netop fordi begge parter skulle kunne se sig selv i fremstillingen. Et sort kapitel fandt på denne måde sin afslutning. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud