Vores sprog er propfyldt af positive ord
Forskere fra USA har fundet ud af, at vi bruger flere positive end negative ord, når vi taler. De konkluderer derfor, at verdens sprog har en naturlig tendens til at være 'lykkelige', men dén konklusion møder modstand fra en dansk sprogforsker.

På tværs af landegrænser og stridigheder har alle sprog ifølge amerikanske forskere én ting tilfælles: De er alle naturligt lykkelige. Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-243484990/stock-photo-multiethnic-gro... target="_blank">Shutterstock</a>

Når man undersøger, hvor lykkeligt et folk er, bliver det typisk bedømt ud fra, hvor meget velfærd og kriminalitet, der er i landet; men er det muligt også at teste lykke ud fra vores sprog?

Forskere fra University of Vermont i USA har undersøgt, om verdens sprog har flere positivt ladede ord end negativt ladede ord. De konkluderer i studiet, at sprog generelt har flest positive ord og dermed en naturlig tendens til at være ‘lykkelige’.

»Vi kiggede på 10 forskellige sprog, og på alle de måder, som folk udtrykte sig på, brugte de flere positive ord end negative ord,« siger lederen af studiet, professor Peter Dodds fra University of Vermont, USA i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke alle, der er enige i de amerikanske forskeres konklusion.

»Jeg mener ikke, at man kan konkludere, at sprog hælder til at være mere lykkelige, bare fordi at der er flere positive ord i sproget,« siger lektor ved Syddansk Universitet Anna Vibeke Lindø, som dog medgiver, at forskernes datagrundlag og matematiske metoder er »imponerende«.

Det amerikanske forskerhold nåede frem til deres konklusion ved at teste deres påstand matematisk på verdensplan. Ved at gennemgå tusindvis af ord i nogle af verdens mest udbredte sprog, ville de understøtte deres påstand med konkret videnskab frem for ekspertmeninger.

Lykken er fem millioner bedømmelser

Forskerne fra University of Vermont tog udgangspunkt i en påstand fremsat af nogle forskere fra University of Illinois tilbage i 1969. De mente, at der er en universel tendens til, at mennesker helt naturligt bruger flere positive ord end negative. I stedet for en påstand fra en flok eksperter ville Peter Dodds præsentere sine resultater ved hjælp af matematik.

De gik metodisk til værks og benyttede sig af den såkaldte ‘Big Data Approach’ (Se faktaboks)

  • Først udvalgte de 10 forskellige sprog, som er blandt de mest udbredte i verden: engelsk, brasiliansk portugisisk, kinesisk, spansk, fransk, tysk, arabisk, indonesisk, russisk og koreansk.
  • Derefter undersøgte forskerne forskellige udtryksformer i de 10 sprog: Twitter, bøger, musiklyrik, filmundertekster osv.
  • Efter at have indsamlet en masse data, for eksempel over 100 milliarder ord skrevet i forskellige tweets, udvalgte forskerne de 10.000 mest brugte ord i sproget.
  • Så blev folk med sproget som modersmål betalt til at bedømme og rangere ordene på en skala fra 1-9, hvor:
    - 1 er et meget negativt ladet ord
    - 5 er et neutralt ord
    - 9 er et meget positivt ladet ord
  • Disse bedømmelser brugte forskerne til at undersøge, hvor mange positive og hvor mange negative ord, der er i for eksempel en bog eller i et tweet.

Ud af de 10.000 ord blev der på engelsk for eksempel bedømt ord som:

  • Laughter(latter), som fik bedømmelsen 8.50
  • Food(mad), som fik bedømmelsen 7.44
  • Greed(grådighed), som fik bedømmelsen 3.06
  • Terrorist, som fik bedømmelsen 1.30

Fem millioner individuelle og overvejende positive bedømmelser blev det til i alt.

Lykken overkommer sprogbarrierer

Efter at forskerne havde undersøgt de 10 sprog, testede de ordenes positive ladning ved at oversætte dem til andre sprog og tilbage igen. Efter oversættelserne frem og tilbage havde ordene ifølge forskerne stadig den samme positive ladning og betydning for testpersonerne. Det var dette, der fik forskerne til at konkludere, at der er en universel tendens blandt verdens sprog til at hælde mod lykke ved brug af positive ord i deres sprog.

Fakta

Big data er kæmpe datasæt, som teknologien har gjort det muligt at indsamle i meget stort omfang om et meget stort antal mennesker. Det kunne være placeringer fra mobiltelefoner, kreditkortkøb, hjerterytmer, kalorieindtag eller meget andet. Den store datamængde gør det muligt at se mønstre, forskerne ikke kunne se før.

Byplanlæggere kan for eksempel bruge placeringsdata fra mobiltelefoner til at finde ud af, hvor der ofte opstår bilkø, eller hvor der mangler busruter. Ved at udnytte viden om, hvordan borgere i en by bevæger sig rundt, kan de gøre byen bedre.

I sundhedsvæsenet gør store datamængder om symptomer det muligt at genkende mønstre og forudsige sygdomme, så de kan forebygges.

For virksomheder giver viden om kunders adfærd og køb dem mulighed for at anbefale produkter målrettet den enkelte kunde ved at se på, hvad lignende kunder ellers har købt. Det benytter filmstreamingtjenesten Netflix blandt andet, når den anbefaler film til brugerne.

Forskerne har brugt resultaterne til at bygge et såkaldt ‘hedonometer,’ et lykke-meter kan det oversættes til. Det fungerer ifølge forskerne sådan, at det kan søge på internettet efter de 10.000 ord, de fik bedømt i undersøgelsen. Forskerne kan bruge denne metode til at lede efter, hvad de kalder for et ‘globalt lykke-signal,’ som ifølge forskerne udsendes fra lykkelige sprog på jordkloden, der indeholder overvejende positive ord.

Lykken er taget ud af kontekst

På Institut for Kommunikation og Sprog ved Syddansk Universitet er Anna Vibeke Lindø dog ikke helt tilfreds med sammenhængen mellem de amerikanske forskeres metode og konklusion.

»Jeg er ikke enig i, at man ud fra deres metode kan konkludere, at sprog generelt hælder mod lykke. Der mangler kontekst, og det skal man passe på med, da ord kan misbruges til at manipulere budskaber i kommunikation udadtil,« siger Anna Vibeke Lindø, som selv forsker i sprog.

Der er ifølge Anna Vibeke Lindø også langt imellem, hvordan hun og Peter Dodds’ forskerhold behandler sproget.

»De behandler sproget som et simpelt instrument til at bevise en matematisk metode. Der er simpelthen lysår imellem os, da de bare udpeger nogle ord, hvor jeg mener, at det er en del mere komplekst end som sådan,« siger Anna Vibeke Lindø.

Forskerne skal ud i virkeligheden

Anna Vibeke Lindø anerkender dog de konkrete matematiske resultater, men synes, at forskerne skulle prøve at forbinde dem med verden omkring dem.

»Jeg benægter ikke deres matematiske resultater, da de er ret tydelige, og det er jo også et imponerende stykke arbejde de har lavet. Men problemet er, at de peger ord ud i et laboratorie, noget helt andet er virkeligheden,« siger Anna Vibeke Lindø.

Der er hos Peter Dodds og hans forskerhold ikke nogen tvivl om, hvor vigtigt brugen af Big Data i deres studie er. Resultaterne er tydelige, lyder det fra forskerne.

»Big Data fra både vores studie og hedonometeret bidrager med beviser til debatten om menneskets evolution. Vores sociale natur ser simpelthen ud til at være indbygget i byggeklodserne af vores sprog,« lyder det fra forskerne på University of Vermont i pressemeddelelsen.

Studiet er publiceret i Proceedings of the National Acadamy of Sciences (PNAS).

Det sker