Fokus på krig og terror har skabt frygt, og amerikanerne orinterer sig mod stærke forællinger. George W. Bush har brugt westernretorikken. Her ses han efter terrorangrebet i 2001. (Foto: The White House)

Billedet vækker genklang. Den mandlige enspænder, der iført sporestøvler og cowboyhat - og med en hest som sit eneste virkelige holdepunkt i tilværelsen - strejfer omkring uden noget egentligt formål. Mest af alt som en slags handelsrejsende med speciale i Weltschmerz, sprut, kællinger og tørre tæsk. Men myten om Det Vilde Vesten er mere end blot et historisk vingesus fra dengang, Billy The Kid plaffede løs. »I dagens USA udgør westerngenren stadig en vigtig del af amerikanernes fælles fortælling. Genren trækker på nogle historiske temaer og værdier, som mange amerikanere godt kan lide at spejle sig i,« siger Thomas Ærvold Bjerre, ekstern lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet i Odense. Han har forsket i westerngenren, sådan som den kommer til udtryk i nyere amerikanske film og litteratur. »Det handler først og fremmest om nybygger-ideologien, hvor en mand med få midler skaber sit eget liv. På samme måde som de første nybyggere skabte Amerika. Heri ligger en patriotisme, der er gået i blodet på amerikanerne, og som er en vigtig del af klicheen om The American Dream,« siger han. Den amerikanske western havde sin storhedstid i 1940erne og 1950erne, men genren trives stadig i bedste velgående i nutidens USA, fastslår forskeren. Western-retorik i politik Thomas Ærvold Bjerre finder det yderst interessant, at mange amerikanere fortsat gribes af myten om den hårdkogte enspænder, der med vold og firkantede æresbegreber sætter tingene endegyldigt på plads. »En del af forklaringen er formentlig de senere års megen fokusering på krig og terror, der har skabt stor frygt i den amerikanske befolkning. Her har mange følt det naturligt at orientere sig mod den stærke, patriotiske fortælling, der ligger som en indgroet side af westerngenren,« siger forskeren og fremhæver George W. Bush som et eksempel på en politiker, der har brugt westernideologien i sin politiske kommunikation. »De fleste kan formentlig huske, da George W. Bush i dagene efter 11. september proklamerede, at terroristerne skulle fanges 'Dead or Alive'. Her trak han på en retorik, som vækker myten om det vilde vesten til live,« siger Thomas Ærvold Bjerre. Bush som cowboyhelt Det er det simple verdensbillede, hvor det trækkes skarpt op, hvem der er skurk, og hvem der er helt, som genanvendes i den moderne udgave. »Bush spiller på et klassisk westernhierarki, hvor han er cowboyhelten, mens Osama Bin Laden er skurken, som skal bekæmpes,« siger Thomas Ærvold Bjerre og fremfører, at George W. Bush også rent fysisk har anvendt westernmyten med henblik på at iscenesætte sit politiske brand. For eksempel når George W. Bush fotograferes iført cowboyhat, mens han arbejder på sin ranch. Thomas Ærvold Bjerre pointerer, at den nu afgående præsident langt fra er den eneste, der har benyttet westernmyten med henblik på politisk profilering. »Teddy Rosevelt var meget bevidst om at fortælle, at han havde arbejdet som cowboy på en ranch. Det samme gjaldt Ronald Reagan, der allerede i sin tid som skuespiller medvirkede i flere cowboyfilm. Billederne fra dengang blev flittigt brugt, da Reagan siden var blevet præsident.« Genkendeligt plot At cowboy-helten i mere end én forstand er en sejlivet figur i amerikansk kulturhistorie, har Thomas Ærvold Bjerre beskrevet indgående i en nyligt afsluttet ph.d.-afhandling. Heri ser han nærmere på seks nyere romaner, skrevet af forfattere fra de amerikanske sydstater. I romanerne finder Thomas Ærvold Bjerre slående fællestræk med den klassiske westernfortælling. »Da jeg begyndte at læse romanerne, var det ikke givet på forhånd, at jeg ville studere og analysere dem som rendyrkede westernromaner. Men efterhånden som jeg dykkede ned i historierne, opdagede jeg nogle plotstrukturer og karaktertræk, som jeg syntes at jeg kunne genkende fra westerngenren,« fortæller Thomas Ærvold Bjerre og uddyber: »Det er historier, som sjældent levner plads til stærke kvinder og farvede, men som i stedet iscenesætter en patriarkalsk, ubøjelig og yderst maskulin helt - personificeret i en hvid mand - der taler i et råt sprog, og som er sine omgivelser overlegen.« Selvkritisk genre Samtidig pointerer forskeren, at flere af de nyere westernhistorier udspiller sig i universer, der ligger langt fra den kendte amerikanske prærie. »Westerngenren har som så mange andre populærfænomener gennemgået en forvandling. Og en modernisering. I dag kan det godt være, at cowboyheltens hest er erstattet med en motorcykel. Man kan desuden finde eksempler på actionfilm og science fiction-film, der viderefører westernideologien i form af moralske temaer samt nogle klare helte- og skurkekarakterer. Det gælder for eksempel film som Star Trek og Star Wars, der repræsenterer en slags westernhistorie, der er rykket ud i rummet, « siger Thomas Ærvold Bjerre. Stiller også spørgsmålstegn Amerikanernes dyrkelse af cowboy-helten må, ifølge Thomas Ærvold Bjerre, ikke opfattes som en betingelsesløs hengivelse til drømmen om Det Vilde Vesten. Tværtimod peger han på, at der inden for westerngenren ses flere og flere eksempler på film og romaner, der stiller spørgsmålstegn ved myten om den barske helt. Det gælder for eksempel filmen Open Range fra 2003, der blandt andet kan tolkes som en kommentar til Irak-krigen, og som problematiserer begreber som hævn og retfærdighed. »Men filmen er alligevel sat sammen som en klassisk western, og den type fortællinger tror jeg, at vi vil se flere af - altså westernhistorien, der på den ene side fastholder de værdier, som ligger i traditionen. Og som på den anden side problematiserer dem.«