Annonceinfo

Alle mænd kan genkende glæden ved bandevold

Skyderierne i Københavns gader er bl.a. et udtryk for, at mænd har brug for at leve deres maskulinitet ud. Hvis de kunne gøre det andre steder end i gaderne, ville det være med til at løse bandekonflikten, mener dansk mandeforsker.

Det ligger dybt i mænd at være aggressive og løse konflikter med vold. Rigtigt brugt er volden endda både begavet og tjener et vigtigt formål, mener dansk forsker. (Foto: iStockPhoto)

Det giver faktisk fin mening, at mænd kører rundt i København og skyder mod andre mænd i biler, boliger og butikker.

Mænd bliver opdraget til at være fysiske, og fra naturens side er de aggressive og har brug for at leve deres maskulinitet ud. Hvis det ikke kan lade sig gøre andre steder, vil nogle mennesker køre det ud i ekstremer på gaderne.

Det mener mande- og voldsforsker Kenneth Reinicke, der her giver nogle friske bud på elementer, som er med til at holde gang i bandekonflikten i København.

»Urolighederne i København er ekstreme udgaver af den måde, som mænd, drenge, grupper og bander i mange sammenhænge forholder sig til hinanden på. Det ligger dybt i mandekulturen at løse konflikter via aggression, vold og fysisk aktivitet, og vi kan se det ved, at det er mænd fra alle grupper, som udøver vold, og ikke kun indvandrerbander, rockere eller folk som er arbejdsløse og marginaliserede,« påpeger Kenneth Reinicke.

»Derfor skal vi passe på med at tale om bandemedlemmerne som ekstremt afvigende typer. Det er de selvfølgelig i en vis forstand, fordi de bruger våben og meget barsk vold, men vi normale mænd kan godt genkende noget af drivkraften fra os selv, og den del af historien er det vigtigt at få frem i afbalanceret form,« mener Kenneth Reinicke, lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Begavet vold

Kenneth Reinicke har siden midten af 1990erne sat manden i centrum af sin forskning i vold, kønsforhold og prostitution og har blandt andet lavet rapporten 'Behandling af voldsudøvende mænd - virker det?' for ligestillingsministeren.

Vi er draget af de seje typer på skærmen. Men enkelte har formentlig svært ved at skille fiktion fra virkelighed, mener dansk forsker. (Foto: iStockPhoto)

Han mener, at volden giver mere mening for både børn og voksne, end mange umiddelbart tænker over. »Det er vigtigt at fremhæve, at volden tit ikke er meningsløs, for man opnår noget med vold, både i gaderne og andre steder som i folkeskolen,« siger Kenneth Reinicke.

»Prøv selv at tænke tilbage. Man kan godt huske, hvem der var de stærke drenge, men man kan sgu ikke huske, hvem der var god til formning. Vold er et konstituerende element i maskuliniteten, som giver status og understreger magthierarkier, og den er begavet på den måde, at man for eksempel kan bruge den til at sætte sig på et marked,« forklarer han.

Presset af idealerne

Debatten om bandekonflikten er i det hele taget blevet lidt for ensporet, mener Kenneth Reinicke.

Når han sammenligner erfaringer fra sin egen forskning med mediernes oplysninger og andre forskeres indspark om bandekonflikten i København, oplever han, at de psykologiske forklaringer fylder så meget, at man næsten glemmer, at samfund og kultur også er med til at puste til ilden.

Kenneth Reinicke nævner som eksempel, at nogle mænd bliver ekstra »hårde og pansrede«, fordi de føler sig presset af samfundets ideal om den bløde mand, som bruger sine veludviklede feminine sider til at tale om følelser.

»Det er et element, vi ikke har oplevet så meget i debatten endnu, fordi volden har været så alvorlig, at vi har søgt forklaringer på de enkelte begivenheder, og fordi det er lidt tabuiseret at tale om maskulinitet,« siger Kenneth Reinicke og fortsætter:

citatDet er vigtigt at koble de psykologiske forklaringer på vold med de bredere, kulturelle forklaringer. Bandekrigen siger noget generelt om køn, maskulinitet og socialisering af drenge i samfundet
- Kenneth Reinicke

»Men i alt det her ligger også homofobi, besværligheder ved at tale om følelser og begrænsningerne i mandeidealet, som man må reagere mod, hvis man skal godkendes af andre mænd. Vi kender det selv som noget af det, der gør det sjovt at pisse om kap og være med i drikkekonkurrencer, men i ekstreme udgaver handler det om at leve den rå mandighed ud ved blandt andet at slå ihjel,« konstaterer han.

Rå mandighed tiltrækker

Vores kærlighed til vold på det store lærred er ifølge Kenneth Reinicke endnu et tegn på, både hvordan kulturen påvirker mænd, og hvor meget vi alle i virkeligheden er besat af vold.

»Som kultur er vi tiltrukket af den rå mandighed, som vi blåstempler og fejrer i film og sport som god underholdning. Når du og jeg synes, det er fedt at se voldsfilm lørdag aften, så forestil dig bandemedlemmer, som kun har en tredjedel af vores demokratiske idealer banket ind i hovedet. Så er det ikke kun fedt at se filmen, men også at leve det ud,« siger Kenneth Reinicke.

Kampsport kan være en løsning

Når samfund og kultur er en del af årsagen til, at mænd udøver vold, er samfundet og kulturen også en del af løsningen.

Kenneth Reinicke mener, at bandeproblemet ville blive mindre, hvis vi sørgede for, at indvandrere og rockere kunne få afløb for deres maskuline trang andre steder end i hovedstadens gader.

»Vi skal bruge vores viden om mænds aggression og problemer med at italesætte følelser, så de kan finde konkrete måder at tage afstand fra de her mandeidealer i stedet for at tilpasse sig dem,« mener Kenneth Reinicke.

»Bandemedlemmer skal bruge deres maskulinitet på mere konstruktiv vis i for eksempel fysisk udfordrende sportsgrene som kampsport eller amerikansk fodbold. Og så må man lytte til eksperter som gadearbejdere, som må pege på, hvilke tilbud der virker. Pointen er, at vi må rumme den voldelige mand, fordi vi selv har været med til at producere ham,« lyder det.

Relevante udgivelser af Kenneth Reinicke

'Behandling af voldsudøvende mænd - virker det? (Forsknings- og praksiserfaringer)'. Minister for ligestilling, 2005.

'Mænd i lyst og nød', Det Schønbergske Forlag, 2004.

'Den hele mand: Manderollen i forandring', Det Schønbergske Forlag, 2002.

Re: Kenneth Reinicke har

Jeg mener ikke det lyder fornuftigt at lave sådanne "Fight Club"-arealer. Det ville da blot gøre volden til en vigtigere del af maskuliniteten. I stedet for at flytte denne rå vold fra ét sted til et andet, så synes jeg da det ville være smartere at få det ind i f.eks. nogle bokseklubber, hvor disse mænd med trang til at slå hinanden kan gøre det under ordnede forhold (dvs uden alvorlige skader på de deltagende SELV).

Jeg kan et sted godt se hvorfor nogle mænd er tiltrukket af volden. Måske har mænd et behov for at vise sig som stærkere end andre mænd, det tør jeg ikke svare skråsikkert på. Det synes jeg bare ikke betyder at man skal slås helt uhæmmet. Og at flytte det til Læsø i stedet for KBH løser ikke så skide mange problemer - ja, uskyldige ville ikke blive ofre, men hvad hvis vi kunne undgå ofre helt? Hvorfor ikke have andre styrkeprøver end den grove vold og drab, og i stedet prøve at flytte det over i et kontrolleret miljø?

Dog synes jeg det er lidt forkert at kalde hestetyveri og kvindetogter rent naturlige - disse har vel også været præget af miljøet..

Og derudover vil jeg give dig ret - Udover disse styrkeprøver spiller narkomarkedet og whatnot også ind.

Indlæg slettet

En kommentar er blevet slettet, da den indeholdt nedladende budskaber, som ikke er velkomne i debatten på Videnskab.dk.

Redaktionen

mandens behov for at dominere

.. er legitimt!

Hovedet på sømmet

Jeg har alle dage følt mig tiltrukket af gruppehieraki og af mænd, der tester sin styrke mod hinanden. I mit tilfælde falder min fascination ofte på kampsport og lignende og ikke på bander, men der er ikke pokkers langt imellem de to. Faktisk er den eneste forskel et lille ryk i moral/etik, som oftest går ubemærket hen indtil det går galt. (En vigtig pointe er her at der i langt de fleste kampsportsgrene er lagt stor vægt på etik og endda eksistentialisme.) Jeg er personligt varm fortaler for et samfund, hvor mænd og kvinder ikke skal 100% sidestilles. Mænd har visse drifter som kvinder oftest ikke har og omvendt. Hvis vi ikke står ved denne forskel, vil der bare være yderligere grundlag for at 'meget maskuline mænd' vil søge modkulturer (som fx bander.) Jeg er selv pædagog og har set hvordan drengebørn bliver formet, så de passer i de rare kasser som de kvindelige pædagoger gerne vil sætte dem i. Dette er ikke pædagogers skyld som sådan, i virkeligheden giver det sig selv, når vi ikke har den mandlige modvægt i langt de fleste institutioner (i form af mandlige pædagoger/arbejdskraft.) Vi ER forskellige og det er på tide, at vi står ved det igen.

Kenneth Reinicke har

Kenneth Reinicke har utvivlsomt ret i, at bandekrigene indeholder et væsentligt element af mænds medfødte trang til fysisk udfoldelse, konkurrence osv. I den forbindelse behøver man blot tænke på indholdet af hovedparten af computerspillene, krig, kamp, vold, erobre, kolonisere, osv. --- For en del år siden opkastede jeg den tanke, at vi afsatte øde arealer fx på den jyske hede, Saltholm, Amager Fælled, ubeboede småøer, o.l., som områder, hvor unge mænd i den alder, hvor de naturligt ville have været på togt for at stjæle heste og røve kvinder hos nabostammerne, kunne slå hinanden ihjel (eller i det mindste kæmpe indbyrdes) enkeltvis eller i grupper og under ordnede forhold (dvs. uden skade på andre end deltagerne). Dette forslag blev modtaget med gys og gru i vort voldsomt overfeminiserede samfund (tænk fx på procentdelen af mandlige småbørnspædagoger, som kan medvirke til at præge drenge under opvæksten). --- Imidlertid handler bandekrigene i meget høj grad om magt over narkotikamarkedet og de dermed følgende indtægter, som danner basis for udvidet adgang til kvinder (magt og penge = bedre overlevelsesmuligheder for afkommet og derfor et effektivt virkende kvindeligt afrodisiakum). --- Dette medfører, at fx kampsport, med mindre den udøves professionelt og for meget høj betaling til deltagerne, næppe kan løse mere end en mindre brøkdel af problemerne.

DEN AGGRESSIVE

DEN AGGRESSIVE TERRITORIE-AFPISSER.

Uden at gå i dybden med indholdet i denne artikel, kan man bare se på verdenshistoriens afpisningskrige for at blive klog på hvordan den ustyrlige maskulinitet har hærget igennem årtusinder.

Dybdepsykologisk set bliver en kvinde sig selv ved at leve sin kvindelighed udad og dette mål nås fuldt når kvinden føder et fysisk barn. Det forholder sig omvendt med mandens egentlige udviklingsforløb: En mand bliver ikke fuldt psykisk/spirituelt udviklet før han finder sig selv inde i sig selv. Det handler om at vende drengeårenes udadvendte udvikling om til en indre søgning efter sin egen sjæl for at blive den virkelige mand som kan afbalancere sin maskulinitet med den kvindelige forståelse af livet og verden.

FØRST DA ER TRANGEN TIL DEN AGGRESSIVE TERRITORIEAFPISNING I BALANCE.

Naturfilosof Ivar Nielsen - www.native-science.dk

Seneste fra Kultur & Samfund

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer