Alle kulturer forstår din latter og gråd

Uanset hvor i verden du rejser, vil de lokale forstå, at du morer dig, når du griner, og at du er ked af det, når du græder.

Det fortæller britiske forskere, der i jagten på at identificere universelle følelser tog på udflugt til en afsides flække i det nordlige Namibia.

Der fandt de en lille gruppe mennesker, der levede helt traditionelt uden elektricitet, uden formel uddannelse og angiveligt uden nogen kontakt med folk fra andre grupper.

Det isolerede folk blev bedt om at lytte til en kort historie, der var bygget op omkring en specifik følelse – eksempelvis historien om en person, der var meget ked af det, fordi et familiemedlem for nylig var død.

Efter historien afspillede forskerne to lyde såsom gråd og latter indtalt af briter. De afrikanske forsøgsdeltagere skulle derefter vælge hvilken lyd, der reflekterede den følelse, som blev udtrykt i historien.

De britiske forskere gentog eksperimentet i deres hjemland, hvor en gruppe briter omvendt fik afspillet lyde indtalt af det isolerede folk fra Namibia.

»Folk fra begge grupper fandt, at de basale følelser – vrede, angst, afsky, morskab, sorg og overraskelse – var nemmest at genkende,« siger professor Sophie Scott fra University College London.

Vi er født til at udtrykke følelser ens

Hun ledte undersøgelsen, hvis resultat netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

»Det peger på, at disse følelser og deres lydlige udtryk er ens på tværs af alle menneskelige kulturer,« udtaler Sophie Scott i en pressemeddelelse.

Ifølge Thomas Nielsen, der er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, er det et udbredt synspunkt, at alle mennesker deler følelsesudtryk, og den nye undersøgelse falder godt i hak med lignende forskning tilbage fra begyndelsen af 70erne.

Dengang påviste man, at grimasser, der udtrykker de basale følelser, bliver genkendt på tværs af en lang række kulturer, hvilket ændrede opfattelsen af, at ansigtsudtryk var kulturelt betinget.

»Det er formodentlig blevet udviklet engang i tidernes morgen, hvor man ikke havde noget sprog, men hvor man havde brug for at udtrykke meget basale behov og følelser såsom angst,« siger lektor Thomas Nielsen og uddyber:

»Det har haft betydelig overlevelsesmæssig værdi, at de tidlige mennesker har kunnet udtrykke over for andre i gruppen, hvis de så et farligt dyr.«

Nylige studier af blinde børn tyder ifølge Thomas Nielsen også på, at vores måde at udtrykke følelser på er dybt forankret i generne.

»Blinde børn kan ikke have set, hvordan andre ser ud, når de græder, og de laver de samme ansigtsudtryk. Det er et bevis på, at det må være medfødt,« forklarer han.

Latteren ligger dybt i vores rødder

I det britiske forsøg med de lydlige udtryk blev især latter nemt genkendt af de to deltagergrupper. Både briter og afrikanere var enige om, at latter betød morskab eksemplificeret som følelsen af at blive kildet.

»Det at blive kildet får alle til at grine – og ikke bare mennesker,« siger Disa Sauter, der udførte forsøgene i Namibia og Storbritannien som en del af hendes ph.d.-afhandling ved University College London.

»Vi ser det ske blandt andre primater såsom chimpanser og ligeledes hos andre pattedyr. Det tyder på, at latter har dybe evolutionære rødder – muligvis stammer det tilbage fra legende kommunikation mellem nyfødte og mødre,« siger hun.

»Vores undersøgelse støtter idéen om, at latter universelt er forbundet med det at blive kildet, og at det reflekterer følelsen af nydelse ved fysisk leg,« siger Disa Sauter.

En gruppe kan have særegne følelseudtryk

Det var dog ikke alle positive lyde, der var nemme at genkende for de to kulturer.

Lyden af fornøjelse eller af at have opfyldt et mål synes ikke at være delt på tværs af kulturer, men lader snarere til at være specifik for en særlig gruppe eller region.

Forskerne tror, at det kan have at gøre med funktionen af positive følelser, der er med til at styrke det sociale sammenhold mellem gruppemedlemmer.

Den slags opførsel kan være begrænset til folk inden for grupper, som man knytter sig til socialt. Omvendt kan det være uønskværdigt at dele den slags signaler med individer, der ikke er med i ens egen kulturelle gruppe.