Annonceinfo

Ægteskab på trods mellem danskere og udlændinge

Danskere, der møder kærligheden i udlandet, føler tit, at den danske stat krænker dem, når det skal være så svært at få ægtefællen til landet. Det fylder meget i ægteskabet, viser ny bog om dansk-udenlandske ægteskaber.

Danskeren i dansk udenlandske ægtepar føler sig ofte krænket af sit eget land på grund af lovgivning, viser ny bog. (Foto: Colourbox)

Mens huskøb, børneinstitutioner og forelskelse fylder mest hos de fleste nygifte danskere, så er det noget helt andet, der fylder dagligdagen hos en anden gruppe.

For danskere, der har mødt deres tilkomne i udlandet, er den danske lovgivning noget af det, der fylder mest i forholdet.

Ofte begynder deres ægteskab i Danmark med en følelse af at blive krænket. Typisk er det den danske mand eller kvinde, der oplever det som enormt stødende, at deres eget hjemland stiller hindringer for deres lykke og fremtid.

Det fortæller antropolog Pia Lund Poulsen i bogen 'På tværs og på trods', som rummer hendes forskning om dansk-udenlandske ægtepar i Danmark. Den bygger blandt andet på interview med 24 par.

»Den danske part oplever det som enormt krænkende, at reglerne er, som de er. De tager for givet, at de selvfølgelig kan få deres ægtefælle til deres eget hjemland, hvor de har boet hele sit liv. De oplever, at de pludselig ikke har de samme rettigheder, som de havde, før de blev forelsket, men i stedet skal udfylde et væld af blanketter og bevise en masse ting. Det fylder meget i parrenes liv, når de kommer til Danmark,« fortæller Pia Lund Poulsen.

Udlændingedebatten påvirker

Men det som den danske part mellem linjerne opfatter som ugæstfrihed, er faktisk ikke noget, der spiller en stor rolle i udlændingens liv, når først ægteparret er kommet ind i Danmark.

En enkelt i undersøgelsen beretter om, hvordan ingen ville sidde ved siden af ham i toget under Muhammedkrisen, men ellers er det, man kan kalde ”fortællingen om det ugæstfri Danmark”, først og fremmest noget, der eksisterer i medier og politiske debatter.

»Mange af dem jeg har talt med, fortæller, at de er påvirkede af retorikken i udlændingedebatten, selvom ugæstfriheden ikke er noget, de oplever personligt. Dog er der en stor kontrast mellem, hvordan de udenlandske ægtefæller oplever det generelt i samfundet og den store imødekommenhed, de oplever i mødet med svigerfamilier og venner,« siger Pia Lund Poulsen.

Økonomi trækker gifte til Danmark

Den oplevede ugæstfrihed er dog for de flestes vedkommende (enkelte af de interviewede ægtepar bor i Sverige) ikke større, end at de vælger at bosætte sig i Danmark frem for i ægtefællens hjemland.

»Det handler meget om at ville give sine børn de bedste vilkår, en god opdragelse og uddannelse; at der er økonomisk sikkerhed. Generelt set er velfærden den overvejende grund til, at de vælger at flytte til Danmark.«

»I et tilfælde havde den udenlandske mand mistet sit arbejde, mens kvinden havde et arbejde i Danmark, derfor valgte de det sted med den mest sikre indtægt,« siger Pia Lund Poulsen.

Har ikke lyst til at blive gamle i Danmark

En del af udlændingene er alligevel stærkt forundrede over det danske velfærdssamfund. For eksempel forstår amerikanske Jennifer ikke reglerne omkring told, og hun synes, skatten er for høj.

Mange af udlændingene oplever også danskere som lukkede, ikke decideret ugæstfri, men blot lukkede. Brasilianske Leda, der har boet i Danmark i 20 år, siger i bogen:

citatDe er på en måde nogle overlevere, der har mødt meget modstand og alligevel er kommet i gennem. De tværkulturelle par har et stort perspektiv på Danmark og omverdenen.
- Pia Lund Poulsen

»I Danmark arbejder vi meget og bliver hele tiden presset til at yde. Derfor har vi brug for ro til at slappe af og hygge os med vores nære venner, når vi har fri. I Brasilien er folk mere afslappede og lever i nuet, fordi arbejderklassen ikke har samme muligheder og ambitioner.«

Udlændinge følger den danske mage

Med andre ord skaber de muligheder, alle danskere har, også en distance i mellem os. For eksempel nævner en del af udlændingene, at de ikke vil blive gamle her, fordi vi overlader vores ældre til andres pleje.

Det kan også være en udfordring for udlændingene at danne deres eget netværk i Danmark. I modsætning til andre indvandrergrupper, der ofte finder sammen i enklaver, så følger de udenlandske ægtefæller tit den danske ægtefælles netværk, frem for at skabe sit eget. De følger en 'allerede optegnet rute’ ind i det danske samfund.

I langt størstedelen af de dansk-udenlandske par er der tale om en udenlandsk kvinde, der gifter sig med en dansk mand.

Ægteskabet skaber identitet

I afhandlingen er der en nogenlunde ligelig fordeling af danske mænd og kvinder i de 24 par, som Pia Lund Poulsen har foretaget kvalitative interview med.

Her fremgår det, at valget af en udenlandsk partner i visse tilfælde er direkte identitetsskabende eller identitetsbekræftende. For eksempel er den eneste dansker i afhandlingen, der har giftet sig med en herboende indvandrer, folketingskandidat for Enhedslisten og holder foredrag om frygt og fordomme. På den måde viser ægteskabet også tydeligt, hvilke værdier hun har.

Omvendt kan ægteskabet også være en naturlig konsekvens af hendes værdier.

»Partnervalget synes at være udtryk for personlige værdier og ønsket om at forme sin egen identitet.«

»Forholdet til fremmedheden har for de fleste par en central betydning i ægteskabet. Flere danske ægtefæller taler om kulturforskelle i ægteskabet som et positivt aspekt, som at leve i nuet, være mindre regelret og bryde med normer. Det er også en måde at distancere sig fra de sider af dansk kultur, som de ikke ønsker at identificere sig med,« siger Pia Lund Poulsen.

Tværkulturelle par er overlevere

I bogen citerer Pia Lund Poulsen daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens for ved sin tale til kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup at beskrive Danmark som »udadvendt og åbent for impulser udefra«.

Efterfølgende skriver hun, »Det åbne og tolerante Danmark, statsministeren beskrev i sin tale, var ikke just i tråd med den politik, regeringen førte over for andre udlændinge på det tidspunkt – eller sidenhen«. Derfor betegner hun også de par, der har opnået opholdstilladelse, som »overlevere«.

»De er meget ressourcestærke og har meget at tilbyde, fordi de har en forbindelse både til deres hjemland og Danmark. De har en fantastisk evne til at tilpasse sig. De er på en måde nogle overlevere, der har mødt meget modstand og alligevel er kommet i gennem. De tværkulturelle par har et stort perspektiv på Danmark og omverdenen,« siger Pia Lund Poulsen.

Indlæg slettet

Indlæg slettet pga. tone og personangreb.

Hvis du vil vide mere om debatreglerne her på Videnskab.dk, kan du læse mere her: http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Hilsen
Redaktionen

Kvalme Jan Hansen? Kvalme for hvem?

Skil lige tingene ad!

Virkeligheden er også som Maja Hornstrup beskriver. Derfor opleves det som besværligt at få en udenlandsk ægtefælle hertil. Har selv overværet følgende: "Jeg skal bare være gift med stodderen ( i flere tilfælde gamle affældige mænd danske kvinder ikke ville røre med en ildtang) i to år, så kan jeg lade mig skille, og få offentlig forsørgelse". (Underlig nok, har en særlig slags udlændinge stor kendskab til dansk sociallov trods manglende skolegang, og hermed manglende kvalifikationer til last for danske skatteydere hvis ophold).

Omvendt giftede min svigerindes søster, etnisk dansker, og ikke særlig attraktiv, sig med en jugoslav, der kort efter modtog offentlige ydelser, da svigerindens søster også var på offentlig forsørgelse.

At ovenstående har kunnet lade sig gøre, giver sgu MIG kvalme.

Med hensyn til intelligens, hr. Jan Hansen, fortæller dit indlæg 21.06.2012 kl.23:53 meget om DIN intelligens.

Men nu hedder det sig, at det er den danske stat der KRÆNKER ved at hindre ovenstående.

Hvis vi lige skal se på fakta

Fakta kan være distraherende, men dog nyttige. I det link, som artiklen har er der tal fra Danmarks Statistik. Her står bl.a. "Af de 5101 vielser mellem danskere og udlændinge i 2009, var de 4234 ægteskaber indgået mellem danske mænd og udenlandske kvinder. Gennem de seneste 10 år har størstedelen af disse vielser været indgået mellem danske mænd og kvinder fra Thailand, Tyskland, Norge, Sverige og Filippinerne. " og videre "Vielser mellem danske mænd og kvinder fra Norge, Sverige, Storbritannien og USA er også blandt de mest udbredte". Om kvinderne gælder der "Danske kvinder vælger, i højere grad end mænd, ægtefæller fra vestlige lande og som oftest inden for Europa – og lande der geografisk og kulturelt ligger tæt på Danmark. ". Således fakta.

Maja Hornstrup skriver "De unge, som finder en ægtefælle i udlandet "tænker ikke" på de udgifts-konsekvenser en sådan sammenført ægtefælle har for skatteyderne". Giver en kvinde fra Sverige eller Thailand større udgifter for skatteyderne end en dansk kvinde? Svenske eller thailandske kvinder har vel lige så høj erhvervsfrekvens som danske kvinder (som om hjemmegående ægtefæller ikke skulle have nogen værdi). Forklaring udbedes.

Kim Kaos skriver "Pia har sat fokus på de få der ikke er muslimer... ". Hvis man ser på de lande, ægtefællerne ifølge statistikken oftest kommer fra må man vist erkende, at muslimerne udgør et lille mindretal. De fylder til gengæld alt for meget i den offentlige debat, og har gjort det alt for længe, og har givet mange et forvrænget syn på udlændinge.

Men som sagt, fakta kan være irriterende.

udenlandske ægtefæller

ja - det problem, der ikke omtales er "proforma" ægteskaber. Det er sådan, at studerende og førtidspensionister kommer ud for tilbud om 14 dages gratis ferie i f.eks. Kina eller et sted i Afrika samt en bonus på f.eks.25-50.000 kr mod at gifte sig proforma og få ægtefællen her til landet - for så at blve skilt efter to års ægteskab, hvorefter ægtefællen har ret til at blive i landet og derefter har mulighed for at hente sig en ægtefælle i hjemlandet - og dennes eventuelle børn, hvorefter de alle har ret til at blive forsørget af det offentlige og modtage alle de ydelser som landets egne borgere får.
De unge, som finder en ægtefælle i udlandet "tænker ikke" på de udgifts-konsekvenser en sådan sammenført ægtefælle har for skatteyderne, men beklager sig sammen med nogle partier over, at man ikke selv må bestemme hvem man vil "gifte sig med". Jo - det må man da i høj grad! - Men hvem skal have regningen ?

"Den offentlige debat om

"Den offentlige debat om emnet har i mange år fokuseret på muslimer i Danmark, men ægteskabsimmigration og familiesammenføring vedrører også en stor gruppe vestlige immigranter, der ofte ikke optræder som indvandrere i vores bevidsthed......I afhandlingen er der en nogenlunde ligelig fordeling af danske mænd og kvinder i de 24 par, som Pia Lund Poulsen har foretaget kvalitative interview med."

Hvis alle der kom til landet var veluddannet og mere "varieret" end tilfældet er i dag så ville vi slet ikke have disse love eller problemer - Pia har sat fokus på de få der ikke er muslimer og på dem der er både har en uddannelser og viljen til at skabe sig en tilværelse i Danmark som en del af samfundet - Desværre har den skæve fordeling af de dansk/udenlandske ægteskaber betydet at det er blevet mere vanskeligt for dem der kan og vil at komme til landet - eftersom vi ikke må gøre forskel så holder vores love der skal holde de uønskede ude holder også de ønskede ude.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg