Ægteskab på trods mellem danskere og udlændinge
Danskere, der møder kærligheden i udlandet, føler tit, at den danske stat krænker dem, når det skal være så svært at få ægtefællen til landet. Det fylder meget i ægteskabet, viser ny bog om dansk-udenlandske ægteskaber.

Danskeren i dansk udenlandske ægtepar føler sig ofte krænket af sit eget land på grund af lovgivning, viser ny bog. (Foto: Colourbox)

Mens huskøb, børneinstitutioner og forelskelse fylder mest hos de fleste nygifte danskere, så er det noget helt andet, der fylder dagligdagen hos en anden gruppe.

For danskere, der har mødt deres tilkomne i udlandet, er den danske lovgivning noget af det, der fylder mest i forholdet.

Ofte begynder deres ægteskab i Danmark med en følelse af at blive krænket. Typisk er det den danske mand eller kvinde, der oplever det som enormt stødende, at deres eget hjemland stiller hindringer for deres lykke og fremtid.

Det fortæller antropolog Pia Lund Poulsen i bogen 'På tværs og på trods', som rummer hendes forskning om dansk-udenlandske ægtepar i Danmark. Den bygger blandt andet på interview med 24 par.

»Den danske part oplever det som enormt krænkende, at reglerne er, som de er. De tager for givet, at de selvfølgelig kan få deres ægtefælle til deres eget hjemland, hvor de har boet hele sit liv. De oplever, at de pludselig ikke har de samme rettigheder, som de havde, før de blev forelsket, men i stedet skal udfylde et væld af blanketter og bevise en masse ting. Det fylder meget i parrenes liv, når de kommer til Danmark,« fortæller Pia Lund Poulsen.

Udlændingedebatten påvirker

Men det som den danske part mellem linjerne opfatter som ugæstfrihed, er faktisk ikke noget, der spiller en stor rolle i udlændingens liv, når først ægteparret er kommet ind i Danmark.

En enkelt i undersøgelsen beretter om, hvordan ingen ville sidde ved siden af ham i toget under Muhammedkrisen, men ellers er det, man kan kalde ”fortællingen om det ugæstfri Danmark”, først og fremmest noget, der eksisterer i medier og politiske debatter.

»Mange af dem jeg har talt med, fortæller, at de er påvirkede af retorikken i udlændingedebatten, selvom ugæstfriheden ikke er noget, de oplever personligt. Dog er der en stor kontrast mellem, hvordan de udenlandske ægtefæller oplever det generelt i samfundet og den store imødekommenhed, de oplever i mødet med svigerfamilier og venner,« siger Pia Lund Poulsen.

Økonomi trækker gifte til Danmark

Den oplevede ugæstfrihed er dog for de flestes vedkommende (enkelte af de interviewede ægtepar bor i Sverige) ikke større, end at de vælger at bosætte sig i Danmark frem for i ægtefællens hjemland.

»Det handler meget om at ville give sine børn de bedste vilkår, en god opdragelse og uddannelse; at der er økonomisk sikkerhed. Generelt set er velfærden den overvejende grund til, at de vælger at flytte til Danmark.«

»I et tilfælde havde den udenlandske mand mistet sit arbejde, mens kvinden havde et arbejde i Danmark, derfor valgte de det sted med den mest sikre indtægt,« siger Pia Lund Poulsen.

Har ikke lyst til at blive gamle i Danmark

En del af udlændingene er alligevel stærkt forundrede over det danske velfærdssamfund. For eksempel forstår amerikanske Jennifer ikke reglerne omkring told, og hun synes, skatten er for høj.

Mange af udlændingene oplever også danskere som lukkede, ikke decideret ugæstfri, men blot lukkede. Brasilianske Leda, der har boet i Danmark i 20 år, siger i bogen:

De er på en måde nogle overlevere, der har mødt meget modstand og alligevel er kommet i gennem. De tværkulturelle par har et stort perspektiv på Danmark og omverdenen.

Pia Lund Poulsen

»I Danmark arbejder vi meget og bliver hele tiden presset til at yde. Derfor har vi brug for ro til at slappe af og hygge os med vores nære venner, når vi har fri. I Brasilien er folk mere afslappede og lever i nuet, fordi arbejderklassen ikke har samme muligheder og ambitioner.«

Udlændinge følger den danske mage

Med andre ord skaber de muligheder, alle danskere har, også en distance i mellem os. For eksempel nævner en del af udlændingene, at de ikke vil blive gamle her, fordi vi overlader vores ældre til andres pleje.

Det kan også være en udfordring for udlændingene at danne deres eget netværk i Danmark. I modsætning til andre indvandrergrupper, der ofte finder sammen i enklaver, så følger de udenlandske ægtefæller tit den danske ægtefælles netværk, frem for at skabe sit eget. De følger en 'allerede optegnet rute’ ind i det danske samfund.

I langt størstedelen af de dansk-udenlandske par er der tale om en udenlandsk kvinde, der gifter sig med en dansk mand.

Ægteskabet skaber identitet

I afhandlingen er der en nogenlunde ligelig fordeling af danske mænd og kvinder i de 24 par, som Pia Lund Poulsen har foretaget kvalitative interview med.

Her fremgår det, at valget af en udenlandsk partner i visse tilfælde er direkte identitetsskabende eller identitetsbekræftende. For eksempel er den eneste dansker i afhandlingen, der har giftet sig med en herboende indvandrer, folketingskandidat for Enhedslisten og holder foredrag om frygt og fordomme. På den måde viser ægteskabet også tydeligt, hvilke værdier hun har.

Omvendt kan ægteskabet også være en naturlig konsekvens af hendes værdier.

»Partnervalget synes at være udtryk for personlige værdier og ønsket om at forme sin egen identitet.«

»Forholdet til fremmedheden har for de fleste par en central betydning i ægteskabet. Flere danske ægtefæller taler om kulturforskelle i ægteskabet som et positivt aspekt, som at leve i nuet, være mindre regelret og bryde med normer. Det er også en måde at distancere sig fra de sider af dansk kultur, som de ikke ønsker at identificere sig med,« siger Pia Lund Poulsen.

Tværkulturelle par er overlevere

I bogen citerer Pia Lund Poulsen daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens for ved sin tale til kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup at beskrive Danmark som »udadvendt og åbent for impulser udefra«.

Efterfølgende skriver hun, »Det åbne og tolerante Danmark, statsministeren beskrev i sin tale, var ikke just i tråd med den politik, regeringen førte over for andre udlændinge på det tidspunkt – eller sidenhen«. Derfor betegner hun også de par, der har opnået opholdstilladelse, som »overlevere«.

»De er meget ressourcestærke og har meget at tilbyde, fordi de har en forbindelse både til deres hjemland og Danmark. De har en fantastisk evne til at tilpasse sig. De er på en måde nogle overlevere, der har mødt meget modstand og alligevel er kommet i gennem. De tværkulturelle par har et stort perspektiv på Danmark og omverdenen,« siger Pia Lund Poulsen.