Annonceinfo

Åbne kontormiljøer koster virksomheder milliarder

Støjende kontorlandskaber gør folk trætte og demotiverede og koster f.eks. svenske virksomheder over to milliarder kroner om året, lyder det fra nyslået svensk ph.d.

Hvis dine kolleger snakker meget og højt og over hovedet på dig, kan det sænke din produktivitet med hele ti procent. (Foto: Colourbox)

Egne kontorer er yt, åbne kontorlandskaber er in. Ikke så få virksomheder har de sidst år satset på en sådan organisering, som blandt andet skal gøre det nemmere for folk at samarbejde. Desuden er det billigere, fordi flere kan arbejde på mindre plads.

Men har du arbejdet i sådan et landskab, har du sikkert også oplevet medaljens bagside: Folk råber over skillevæggene i stedet for at opsøge hinanden. Printeren står midt i rummet og summer kontinuerligt. Kaffemaskinen slipper sine gurglende småbrag løs med ujævne mellemrum.

Ifølge en svensk ph.d.-afhandling er vi slet ikke så gode til at arbejde i larmende omgivelser, som vi måske tror.

Hvis dit arbejde kræver, at du koncentrerer dig om at lære og huske ny information, kan din effektivitet sænkes med så meget som ti procent, hvis der er megen snak rundt om dig.

Et forsigtigt estimat viser, at denne støj koster det svenske forretningsliv over to milliarder kroner om året.

Snak værre end baggrundsstøj

Gennem fire studier har miljøpsykologen Helena Jahncke set på, hvordan støj påvirker arbejdstagerne. Hun lod blandt andet studiedeltagerne forsøge sig med typiske arbejdsopgaver for en kontoransat, med forskelligt støjniveau i baggrunden.

I en opgave skulle deltagerne for eksempel bruge flere forskellige tabeller til at finde en bolig, som er bygget efter 1963, koster over 500.000 kroner og som har et areal på mindre end 63 kvadratmeter.

Netop den type opgaver, hvor du skal huske variabler og bruge dem til at lede efter rigtig information, var noget af det sværeste for deltagerne at gøre i støjende landskaber.

»Vi har set, at arbejdstagernes præstation forværres med mellem to og ti procent, hvis man kan opfatte, hvad kolleger siger i baggrunden, sammenlignet med, hvis der bare er en summen,« siger Helena Jancke i en pressemeddelelse.

90.000 norske arbejdstimer tabt
Hvis der er problemer med støj i et åbent kontorlandskab, kan virksomheden gøre forskellige ting for at afhjælpe tabet af produktivitet, fx kan de sørge for, at der er ørepropper klar til ansatte, der har brug for ro eller lave lokaler, hvor der skal være stille. (Foto: Colourbox)

Helena Jancke har opsat et enkelt regnestykke for at vise støjomkostningerne for svenske virksomheder:

Hvis man antager, at en virksomhed har 110 ansatte, som gennemsnitligt tjener 25.500 kroner om måneden, og man lægger arbejdsgiverafgift oveni, vil omkostningen ved en to procents reduktion i effektivitet føre til et tab på én million svenske kroner årligt.

Cirka 230.000 svenskere arbejder i kontorlandskaber, og dermed kan det totale tab for svensk forretningsliv løbe op til over 2,1 milliarder svenske kroner.

Norsk arbejdslivsstatistik har ikke tal over, hvad slags kontoromgivelser folk arbejder i. Det er alligevel ikke urimeligt at antage, at procentandelen af norske arbejdstagere, som arbejder i kontorlandskaber er omtrent det samme for Norge som for Sverige.

Det vil svare til omtrent 120.000 kontorlandskabsarbejdere i Norge. Med en arbejdsuge på 37,5 timer og to procent tabt effektivitet per uge per person, bliver det til 90.000 tabte arbejdstimer om ugen.

(Norge har en halv million færre indbyggere end Danmark, red.)

Mere trætte, mindre motiverede

»Dette er jo bare et estimat, baseret på gennemsnitstal,« understreger Helena Jancke til forskning.no.

»Men vi har set, at præstationen kan sænkes med mellem to og ti procent, så du kan jo sige, at vi har været ganske ’søde’ i vores regnestykke. Resultatet vil være endnu højere for mere krævende arbejdsopgaver.«

Helena Janckes studier viser også, at folk bliver mere trætte og mindre motiverede i støjende omgivelser.

Egentlig burde virksomhederne tænke mere over indretningen, inden de går i gang med at bygge nye og alt for åbne kontorer. (Foto: Colourbox)

Det kan gøre til højere sygefravær, påpeger forskeren, og de omkostninger er heller ikke taget med i beregningerne.

Lyddæmpning kan gøre snak værre

Dette er åbenbart ikke første gang, at virksomheder hører om, at støj kan være et problem i åbne kontorlandskaber. Mange har da også forsøgt at sænke lydniveauet, for eksempel ved at sætte lyddæmpende loftsplader eller skillevægge op.

Disse kan imidlertid gøre ondt værre, påpeger Helena Jancke.

»Det er forståelig tale, som var det mest forstyrrende for arbejdstagerne, altså at du kan opfatte, hvad dine kolleger siger. Og hvis man sænker baggrundsstøjen, kan det have den uheldige konsekvens, at tale kommer tydeligere frem. Så hjælper tiltagene jo ikke, men gør bare lydene mere forstyrrende,« siger hun.

»Det kan være svært at finde balancen mellem at sænke lydniveauet generelt, og samtidigt gøre det sværere at opfatte, hvad andre siger.«

Tænk på, hvad folk faktisk skal lave

Der findes en hel masse tiltag, som virksomheder kan foretage for at gøre det nemmere for de ansatte at tackle støj i åbne kontorlandskaber. Man kan have egne kontorer, der er tilgængelige til brug, hvis folk skal koncentrere sig, eller pauserum, hvor der skal være stille, så de ansatte kan koble af.

Eller det kan være noget så enkelt som, at de ansatte har adgang til ørepropper, når lydniveauet stiger for meget.

Ifølge Helena Jancke er det imidlertid langt mere effektivt at gå helt tilbage til begyndelsen.

»Man må huske på at udforme et kontor fra starten af efter, hvad det er, folk faktisk skal arbejde med,« siger hun.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Det undrer mig ikke

Det er utrolig forstyrrende at sidde i åbent kontormiljø. Jeg har selv prøvet det. Men det er meget forskellige hvordan folk reagerer på det, nogle kan sagtens gøre det, men de lidt mere introverte som mig selv kan ofte have besvær med koncentrationen og opleve det ekstra stessende med de mange lyde hele tiden, som tager koncentrationen.

Jeg synes det er riftig fint at I bringer fokus på det, og bringer denne artikel. Mange tror de kan løse det med skærmvægge og ruminddelere, men det er ofte vanskeligere end som så....

Tvivlsomme motiver

Det virker rimeligt, at mange arbejdsgivere og arkitekter har brugt argumentet om at der kan spares plads med storrumskontorer; man behøver ikke så mange kvm pr. medarbejder når vægge og døre kan undværes, men jeg er ikke overbevist om, at den besparelse faktisk kan ses på bundlinien når der er gået et par år - der sker jo mange andre ting på virksomheden og i organisationer som ændrer behovet for plads.

Jeg har også hørt argumentet om bedre vidensdeling, også på virksomheder som ikke har meget begreb om hvad det er, hvor meget og hvilken kvalitet de allerede har, hvad de mangler og de optimale måder at få den på. Så det tror jeg faktisk mest er øregas og billige argumenter, som man måske tror lyder godt i medarbejdernes ører. Jeg er ikke i tvivl om, at der findes ledere som fryder sig ved tanken om, at de med ét blik kan skue over deres medarbejdere og derved føle sig lidt bedre eller lidt stærkere.

Måske var det på tide at undersøge forskellige måder at organiserer forskellige former for vidensarbejde på. Fordele og ulemper og ikke mindst behov og muligheder for at gøre organiseringen fleksibel - lidt ligesom i den materielle produktionproces; her skal man heller ikke låse sig for fast, for virkeligheden ændrer sig jo heldigvis hele tiden.

Der er forskel på larm ....

Der er forskel på den larm, andre laver og den larm, man selv laver.

F.eks. kan jeg sagtens arbejde koncentreret med Led Zeppelin i ørerne, mens min koncentration midlertidigt kan forsvinde helt, hvis andre i samme rum taler højt sammen eller i telefonen.

I et storrum er det pokkers svært (forgæves/latterligt) at sætte et skilt op med "Vil ikke forstyrres", når alt hvad kollegerne foretager sig, alligevel kan høres overalt i rummet.

Jeg er så absolut stor-tilhænger af enekontorer. Mangler man selskab, kan man gå til kaffemaskinen, hvor andre, der også mangler selskab, er gået hen. På den måde føler ingen sig forstyrret. Mangler man kollegial sparring, kan man opsøge kollegaen og se, om han/hun har tid til at sparre.

God akustik er ikke simpelt

Hej Jakob

Vi er enige i at akustikken et i arbejdsmiljø er meget vigtigt. Vi er også enige i at akustikken skal tilpasses arbejdssituationen, hvilken denne nye undersøgelse også peger på (lige som mange andre). Det paper du henviser til er dog alt for tyndt, til at drage konklusioner for indretningen af arbejdsmiljøer. Forfatterne skriver ovenikøbet også selv at deres anbefaling kun gælder i enkelte situationer og generelt vil det være negativt.

Det er rigtig godt, at der er ved at komme mere fokus på akustik og støj. Vi akustikere har længe forsøgt at formidle fordelene ved et veldesignet akustisk indeklima, men det kan være svært at komme igennem til alle i en byggeproces med et argument der ikke kan ses på en tegning. Akustik og støj og komplekst og langt fra simpelt hvis det skal gøres godt. Samme løsning er ikke optimal at genbruge flere steder da der er mange faktorer der spiller en rolle i resultatet: oplevelsen af at være/arbejde i rummet.

Jeg håber derfor at flere tager kontakt til en akustiker når de skal bygge kontor, ombygge eller sågar blot flytte rundt på bordopstillingen i storrumskontoret. Der er mange, mange penge at tjene på ekstra produktivitet når akustikken er veldesignet.

Troels

Men stilhed er heller ikke optimalt :)

Ifølge Ravi Methas undersøgelser er det perfekte niveau omkring 70 db for at kreativiteten er optimal: http://news.illinois.edu/news/12/0514NoiseCreativity_RaviMehta.html

...så det kan nok blive svært at ramme det optimale :)

/Jakob

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg