Mennesker og chimpanser har mere end 98 procent DNA og hele 99 procent gener fælles. Dén sang har du nok hørt før.
Hvis du interesserer dig lidt for videnskabens verden, så ved du også, at forskerne ofte udnytter denne lighed, når de eksempelvis skal undersøge bivirkninger ved en ny slags medicin. Abeforsøg er i mange tilfælde det sidste skridt, før man afprøver medikamenter på mennesker.
Men – noget tyder på, at vi ikke skal gå og bilde os ind, at aberne ligner os på alle parametre. I hvert fald ville en chimpanse og et menneske være ekstremt uenige om, hvilken playliste der skulle sættes på Spotify, hvis de tilfældigvis skulle befinde sig til samme fest.
Det fortalte psykolog og hjerneforsker Line Gebauer fra Aarhus Universitet under en livechat her hos Videnskab.dk i onsdags, 20. marts 2014:
»Det er faktisk en af de helt store udfordringer, i forhold til præcis at forstå hvordan musik påvirker hjernen, for hvor mange andre både medicinske og psykologiske fænomener kan undersøges i dyremodeller, så ser det ikke ud til at dyr oplever nogen som helst form for nydelse ved at lytte til musik.«
Aber får ikke nydelse ud af musikken
Line Gebauers udtalelse var foranlediget af et spørgsmål fra læseren Nanna, som ville vide, om der er forskel på, hvordan musikken påvirker dyr og mennesker. Og der er altså en stor forskel, kunne hjerneforskeren fra Aarhus Universitets CFIN-center (Center of Functionally Integrative Neuroscience), berette.
»Faktisk har man lavet studier med aber, hvor man i den ene ende af buret spillede meget dissonante akkorder, altså noget der for de fleste mennesker lyder virkelig dårligt, og i den anden ende af buret spillede lækre akkorder, der lød virkelig godt, men aberne var totalt ligeglade.«
Det er altså øjensynligt kun os mennesker, der bliver følelsesmæssigt påvirket og får nydelse ud af at lytte til musik. Og det var netop, hvad der var omdrejningspunktet i onsdagens livechat: Hvad vi mennesker kan få ud af at lytte til musik.
Både Line Gebauer og professor Peter Vuust – den anden forsker, der sad klar til at besvare læsernes spørgsmål – arbejder nemlig med, hvordan musik påvirker os. De to har for nylig samlet og gennemgået 250 studier fra hele verden, om hvordan musikken kan bruges i en klinisk sammenhæng, og det var denne viden, der dannede grundlag for livechatten med overskriften ’musik og sundhed’.
Kan musik gøre os syge?
Livechatten bød på mange andre interessante spørgsmål og svar – du kan læse et udpluk her, eller selv gå på opdagelse i chatten.
Fra læseren Lars Jensen fik forskerne præsenteret et ‘omvendt’ spørgsmål om musik og sundhed. Han spurgte nemlig:
Faktisk så er sange, som vi opfatter som meget uskyldige – for eksempel tema-sangen fra Sesame Street – også blevet brugt i forhør.
Postdoc Line Gebauer, Aarhus Universitet
»Kan musik, man ikke kan lide, have den helt modsatte effekt og ligefrem gøre en syg?
Til det svarede Line Gebauer, at musik faktisk kan være sundhedsskadeligt og i flere tilfælde er blevet brugt i forbindelse med forhørsteknikker for eksempel i Guantanamo Bay-fængslet. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Musik bruges som tortur i Irak‘.
Hvad er god tortur-musik?
I forlængelse af dette spurgte læseren Hanne, om der findes nogle typer musik, som egner sig særlig godt til at forstærke smerter – for eksempel ved tortur. Det gør der, svarede den kvindelige hjerneforsker, og det er faktisk ikke så svært at lave musik smertefremkaldende. Men det vil måske overraske nogen, hvilken type musiknumre det er, der bliver brugt i forhørssammenhæng:
»Umiddelbart så tænker de fleste straks på dødsmetal, når snakken falder på musik som terror-redskab, og det er da også det, der oftest bliver brugt. Men faktisk så er sange, som vi opfatter som meget uskyldige – for eksempel tema-sangen fra Sesame Street – også blevet brugt i forhør.«
»En del af den negative effekt kommer naturligvis af at høre det samme igen, og så gør søvnløsheden og usikkerheden om, hvor længe det bliver ved, det nok heller ikke meget bedre. Samtidig er der også et stærkt kulturelt element i det, både på det psykologiske og rent musikalske plan.« (Læs resten af svaret i livechatten her)
Musik kan gøre os til fartsyndere
En fjerde læser spurgte, om musik kan gøre os til fartsyndere. Den unavngivne læser hører altid selv musik, når han kører bil, og han synes, at noget musik helt ubevidst får ham til at køre lidt hurtigere.
Svaret fra Peter Vuust var, at man sagtens kan forestille sig en sådan sammenhæng. Der er nemlig tidligere lavet studier, som viser, at musik kan påvirke cykelryttere til at køre hurtigere, forudsat at det har det rigtige tempo.
En af de veletablerede egenskaber ved musik, fortalte Peter Vuust, er, at hurtigt tempo sætter gang i vores alarmberedskab, som så igen sætter gang i udskillelsen af en række hormoner i hjernen, såsom adrenalin og dopamin.
»Og det vil alt andet lige kunne medføre, at vi trykker kraftigere på speederen,« sluttede professoren.
Læs mange flere spørgsmål og svar – blandt andet om musik under fødslen, om musik kan ændre hjernen (og det kan den) og om musikken i Ghana og Rio de Janeiro – i artiklen ‘Forskerne svarer på spørgsmål om musik og sundhed‘.
