Uden at ville blande mig for meget i debatten vil jeg bare gerne påpeje at når heltene "taber" eller fejler, så er det ikke et nyt fænomen i tegneserierne. Nu er Spiderman og Batman især nævnt så i den anledning vil jeg gerne henvise til 2 særlige historier. Spiderman: The Night Gwen Stacy Died og Batman: A Death in the family.

I begge udgivelser dør prominente karakterer *for real*. Der er altså ikke noget med tidsrejser, sidste udveje eller forfalskede kroppe.. Nope, de dør rigtigt og karaktererne vender ikke tilbage i deres rene form. Flash-backs og den slags forekommer selvfølgelig stadig. Disse begivenheder hjemsøger også stadig heltene idag til en vis grad.

At dette så måske er et nyt fænomen i FILM og ikke i tegneserierne er muligvis rigtigt.

Men også Hulk og Spiderman følger godt med.....
2001 har gjort forskel - den eneste der tror det er Emily Bakola
»I den seneste Batman-film 'The Dark knight' dør karakterne Harvey Dent og Rachel Dawes, Batmans udkårne, begge en forfærdelig død, selvom Batman prøver at redde dem, og mange giver ham skylden for tragedien,« eksemplificerer filmforskeren.
Hvilket blot beviser at hun intet forstår - de figurere er skabt 40 år før 9/11 - de er en del af mytologien - skal han nu begynde at frelse dem fra deres skæbe og ødelægge hele grundhistorien.
Hendes mangel - indsigt og forståelse for f.eks. hele Batmans univers gør at hun intet fatter om vores helte.
Superheltefortællinger har ry for at være meget simple og sort/hvid-opdelte. Men ifølge Emily Bakola er det også slut med simplificeringerne efter 11. september:
»Post-9/11-fortællingen er tvetydig; God og Ond blandes sammen. Batman er for eksempel både insider og outsider, skurk og offer, helt og lovløs,«, forklarer Emily Bakola, og tilføjer:
»Han er langt mere udviklet rent psykologisk: De etiske dilemmaer han står overfor kan ikke længere forlade sig på binære opstillinger af det gode mod det onde, og hans handlinger og beslutninger falder måske ikke positivt ud."
Batman har altid været dobbelttydig - det er hele hans univers og denne dualitet og skitzofrenitet er hans kendetegn.
 Nutidens Batman – stærkt påvirket af Frank Millers fortolkning er hverken impotent eller svag – han er grum og har viljen til at dræbe og både han og hans ”venner” er både mere morderiske og brutale og dermed mere tro til deres oprindelige oplæg end alle der har optrådt i mellemtiden før 9/11.
Emily Bakola er fyldt med sludder og har endnu intet forstået om vores helte og den filmiske fortolkning af dem i tiden efter 9/11.

Hvis vi skal se bort fra hele oplægget og hvad det egnetlig er hun undersøger - så er Batman vendt hjem til sine nye rødder - stærk og potent - kun efter en del tøven er han villigt til at udslette sine fjener og på bedste Batman maner lader han dem dø. - Er det ikke potent nok?
Og Spiderman laver en finte så hans ærkefjende dør og han lader sin ærkefjendes søn dø i den næste film
Hollywood har ikke gjort vores helt til impotente tumber - de dræber på livet løs i alle de nye film der laves i Hollywood - de er alle i mine  øjne blevetr mere potente og viser fleres af deres skyggesider end før.
 
Bakola kikker på en brøkdel at hele universet og laver et par tynde konklusioner udfra sit lille glimt.
Hele hendes undersøgelse er ikke sat i kontekst - ej heller til det univers Hollywood har skabt til vores helte - og bygger på  en komplet manglende forståelse for hele helteuniverset
Hollywood har faktisk gjort vores helte mere noir mere dystre og mere villige til at dræbe - og det har de kun kunne gøre fordi de har læst tiden og forstået signalerne.
Faktisk burde Bakola læse mindre Germaine Greer og begynde at læse Batman nr. og frem - samt alle de andre magasiner - og hvis ikke så se på de film der tidligere blev lavet med Batman mv.
Dagens Hollywood Batman er 200 gange mere potent end alle de tidligere til sammen....
Ja rollen som helt er blevet redifineret og den er mere potent end før....
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hej Kim,
 
Din kritik af Bakolas' forskning forudsætter, at hun forsker i Batman-skikkelsen - og der ville det naturligvis være påkrævet, at hun har sat sig ind i alle tegneserierne med mere. Og det er her din kritik skyder forbi, for Bakolas arbejder med Hollywoods brug af superhelteskikkelser, og her er det alene nødvendigt at kigge på spillefilmene, da disse står som selvstændige værker. Du har læst tegneserierne (antager jeg, du lyder som en dedikeret fan), og kan derfor sætte læsningen af Batman ind i en anden sammenhæng, hvor du trækker på hele korpuset af tekster om Batman. Skulle min bedstemor derimod sætte sig og The Dark Knight, så ville hun alene kunne se det som den ene film, og hun ville derfor ikke inddrage hele Millers tolkning af Batman. For hende findes Batman kun i kraft af filmene.
For at opsummere så handler Bakolas' forskning om Hollywoods brug og tolkning af superhelte, og hvorledes brugen afspejles i samtidige storpolitiske sindelag. At superheltene optræder i andre medier og på andre måder, er i den sammenhæng ikke relevant. Unægteligt er det, at mange superhelte er blevet givet nye baggrundshistorier i Hollywood, som ikke matcher deres tegneserieophav. På samme vis kan ikke just kalde The Dark Knight-filmen nogen loyal gengivelse af Millers Dark Knight.
 
 

Med at respekt – der er dog en ting der halter ved hele vores professors undersøgelse – Hun ved absolut intet om tegneserier – helt og særdeles intet om tegneserier – hun har aldrig læst dem – drenge kulturen omkring dem kender hun intet til – og endnu mindre til de udvikling de har gennemgået før 9/11 – en udvikling Hollywood har bygget deres film på.
 
Hvordan kan man lave analyser når man intet kender baggrunden – hele hendes arbejde virker som en omgang  venstrehåndsarbejde – der tager udgangspunkt i hendes egne forestillinger mere end det oplæg Hollywood havde at arbejde med.
 

Du bliver ved med at vende tilbage til at det KUN er FILM det drejer sig om – men de film du omtaler har jo grobund i de historier der er ældre end 9/11. 
Hollywood har intet gjort for at skabe en ny vinkel – det eneste de har gjort, er at droppe gamle tvangstanker – på film - om vores helte – for så er ”genopfinde” dem på film igen – ud fra ”gamle” fortællinger fra før 9/11. 
De prøvede endda at snyde Stan Lee – men så fandt de vist ud af den gamle dreng ikke stod alene i verden – en professor prøver at snyde os - men hun står alene….. 
9/11 har gjort Batman impotent – nej det tog blot Hollywood flere år før de fandt ud af at han var født på den måde.
Hollywood har kun genfortalt de bedste historier - vores heltes forvandling ligger år før - og det eneste vores professors snik-snak handler om er at Hollywood skifter fortællestil og intet om vores helts.
 
 
 

Først vil jeg gerne sige mange tak for de konstruktivt kritiske indlæg fra tegneserie-connaisseurerne.
 
Dernæst mener jeg det er på sin plads at komme med en korrektion: Flere af jer fremhæver, at Emily Bakolas konklusion om tendensen med de impotente superhelte ikke kan siges at skyldes 9/11, fordi forlæggene til de to Batman-film er skrevet længe før.
 
Dermed begår i en fejlslutning, for Emily Bakola har hverken forsket i Batman-myten eller superhelte og tegneserier generelt. Hun er FILM-forsker, og forsker derfor i FILM. Ikke de litterære (eller andre) værker disse film evt. måtte være baseret på.
 
I en perfekt verden – uden sproglige barrierer – havde Emily Bakola selv formuleret dette forsvar og deltaget i debatten, men i stedet må vi nøjes med et svar medieret gennem den ansvarlige journalist. Her dog et svar med forskerens egne ord:
 
‘My only focus is on Hollywood cinema, so any reference to other texts should not be used as counter-arguments.’
 
 
Hverken Emily Bakola eller jeg selv skal på nogen måde anfægte, at såkaldt ’mørke’ superheltefortællinger har eksisteret længe før 9/11. Det er jeg personligt tværtimod ikke i tvivl om at de har.
 
Hvad man skal være opmærksom på her, er, hvilke fora disse fortællinger bliver fortalt i. Og her er Emily Bakolas pointe netop, at superheltefortællinger af denne karakter ikke tidligere er kommet ud af Hollywood.
 
Det står enhver frit for at gisne om årsagerne hertil; kommercielle interesser, markedets karakter osv. Konklusionen på Emily Bakolas FILM-forskning er, at Christoffer Nolans to Batman-film repræsenterer en ny tendens indenfor superheltefilm produceret i Hollywood.
 
FILM er Emily Bakolas forskningsmateriale, og hun kommer derfor udelukkende med konklusioner om de tendenser der kan observeres på FILM. Fra Hollywood.
 
BEMÆRK I ØVRIGT, at case-studiet i de to Batman-film er taget ud af et større projekt om Hollywood-fortællinger efter 9/11, som også kommer til at beskæftige sig med blandt andet dokumentarfilm, melodramaer, docudramaer og actionfilm.
 
 
 
Og til sidst forskerens reaction på den kritik og debat artiklen har vækket:
 
’Glad to hear we're stirring up things!! This, I believe, is the whole point: raise an idea, and see how people react to it. All reactions are important (positive and negative). Indifference is what would be a problem. The nature of the project is more reflective than argumentative and I hope to initiate a constructive debate on this issue.’
 
Mvh
Silas Mortensen, journalist, videnskab.dk

Nu ved jeg heldigvis godt, at det ikke er hele undersøgelsen, der er trykt her, men ærligt talt, så er det da vist kun, hvis videnskab.dk har klokket gevaldigt i det, at Emily Bakola's arbejde giver mening. . . Og det tror jeg ikke er tilfældet.
Hvis Bakola kendte halvt så meget til tegneserieuniverset som hun gør (forhåbentligt) til filmverdenen, så ville hun vide at hendes konklusioner er helt gale. Det der mangler er jo tydeligvis, at hun undersøger selve tegneserieuniverset for åbenlyse svar på de spørgsmål hun selv er faldet over. Om ikke andet, så burde man måske indse, at selvom Hollywood (og dermed filmindustrien) vælger visse fortolkninger af en karakter eller en tegneserieverden, så betyder det ikke, at de har opfundet den. Læs nu de gamle og de nye tegneseier og se filmene bagefter, så falder dr nok en ting eller to på plads.
Det som Bakola kalder en ineffektiv, impotent helt, er det som DC ville kalde en fornyelse af helterollen. Helten smider det gamle image og menneskeliggøres, så publikum kan nærme sig karakteren. Det er det samme som når fx en så mægtig helt som Spider-man har et så vattet alterego som tudeprins og nørd gennm Peter Parker. Det er for at få børn og barnlige sjæle til at leve sig ind i rollen. 
Det man absolut og allerhøjest må tage med sig fra denne artikel er, at Hollywood's tegneseriefilm oftest er baseret på nyere udgaver af gamle hæfter... Altså reviderede udgaver eller alternative versioner. Desuden kan man ikke længere skille Hollywood og fx Marvel ad, da Marvel har deres eget produktionsselskab.... Hvilket er endnu en MEGET god grund til at der er kommet gang i superhelteproduktionerne.
Det er en skam, at man kan underbygge egne teorier, uden at undersøge kildematerialet og slippe afsted med at kalde det forskning.

Nu er vi en del der igennem hele vores liv er blevet opflasket med superhelte via diverse magasiner og søndagstillæg.
Personligt kender jeg mere til Batmans privatliv end til mine forældres og Hulk er mit forbillede….
Nej det er selvfølgelig at sætte tingene på spidsen – men som Mikael Palner skriver i sit indlæg – så har den gode professor bevæget sig ind i for hende et ukendt land.
Lang tid før 9/11 har vores helte bevæget sig ind i både de grå men også de sorte sider af vores liv – de har mistet venner pga. skurke men også en enkelt overdosis har sneget sig ind – enkelte helte er døde og en del har mistet alt og alle samt det de elsker mest.
Batman er ikke overnaturlig – blot en intelligent veltrænet og meget rig mand – der bruger alt og alle midler for at bekæmpe kriminalitet – men han er også en snotforkælet rigmandssøn med for meget fritid – dybt skizofren – drevet af had samt angst for flagermus – kaster han sig ud i kampen mod kriminalitet.
I en periode af hans liv var han ganske corny og brugte ekstreme Gizmos – som f.eks. en kæmpe violin for at forhindre at superskurken fik fat i en McGuffin  - ren syre.
Men uanset hvad så har en Hero som f.eks. Batman altid været en person med flere sider – og når han er værst så er han en dræber uden samvittighed.
Vores tids fortolkning af superheltene ligger ikke i dagens Hollywood – men har sine rødder i 70´ernes genfortælling af myterne.
Frank Miller er vel nok den der bedst har fortolket Bob Kanes Batman – og det var før 9/11 – men også folk som f.eks. Will Eisner har omfortolket superhelte rollen mange mange år før 9/11
Den gode professor er totalt på glatis og har absolut intet forstået – hun gør sig lidt popsmart ved at sætte en tegneserie sammen med lidt Hollywood og 9/11.
 

Når nu heltene er blevet nogle skvatrøve - altså ligner os alle andre, der hverken kan gøre fra eller til - er det jo godt, at man kan forske i film der viser, hvordan man penetrerer en mand i anus med en boremaskine. Her er der jo kød på - så at sige. Og forskningen af disse perverse splatterfilm er til min store undren oversat til dansk fra en engelsktalende filmforskers foredrag i København i modsætning til danske filmforskeres slubren i denne genre, oversættes til engelsk. Men jeg kunne tænke mig at spørge vor egen lokale anglofile filmforsker Rikke Schubart, om der ikke indgår et interview med forfatteren/instruktøren til hans/hendes film man vil lægge for den videnskabenlige filmforsknings kritiske analyse. Eller er det bare ens egen indtryk af en film man videregiver som filmforsker, uden at havde talt med personerne bag filmen - om deres idé med filmen? Jeg spørger, da jeg bemærkede, at Rikke Schubart ikke kunne se det symbolske i rygende tvillingetårne og krematorieskorstenene.
Med venlig hilsen Johan Sparre

Jeg synes det er noget af en overfoltolkning Bakola kommer med, at beskrive ændringerne i de nye Batman film som noget der sker pga 9/11 er jo helt forkert, Batman - The Dark Night Returns og Batman - Year One er skrevet af Frank Miller og udkom første gang på tryk i 1986 og 1987, og det er dem der ligger grobunden for den nye mørke Batman man ser i filmene. Watchmen er også fra den periode og de fleste af de andre film bygge også på trykte histrorier skrevet før 2001.

Du godeste! Når man ikke mere kan tro på Hollywoods helte, så falder det vestlige verdensbillede da helt sammen!
- Men der er åbenbart flere end Hollywoods helte som var impotente og det endda FØR angrebet den 9/11.
HVORFOR greb den forgudede helt Jesus eller den ellers almægtige gud ikke ind og forhindrede angrebet i "guds eget land"? Eller hvorfor greb diverse andre guder og gudinder heller ikke ind før angrebet?
- Det er jo nok fordi Hollywoods helte er de rene fantasibilleder. Det samme gælder hvad angår de religiøse helte og guddomme der kun eksisterer som menneskets fantasibilleder af stjernekonstellationerne og galaksens konturmæssige udseende.
Således er vi mennesker fuldstændigt overladt til at bestemme over vores egne forhold og selv dømt til rette op på de misforhold som vi selv har skabt.
Apropos det "man selv har skabt", så er der mange som mener at Bush-administrationen selv iscenesatte angrebet den 9/11 - naturligvis i givet fald med først at have bedt til både gud og Jesus om at de ville velsigne midlet for at vinde på hensigterne.
Naturfilosof Ivar Nielsen - www.native-science.dk