Forsker: »Game of Thrones opfylder et fundamentalt behov hos os«
Syvende sæson af Game of Thrones står for døren. Her forklarer en forsker, hvorfor er vi så optagede af en serie, der foregår i et detaljeret, middelalderligt univers, og som følger magtkampe mellem forskellige slægter.
Game of Thrones narrativ fortælling historie forståelse fantasi hitserie udforskning psykologi behov sex vold eskapisme fortolke forståelse nutid verden politik længsler ønsker hensigt behov begær perspektiv indre ydre Rosenkrigene historie middelalderlig

Game of Thrones har vundet stor berømmelse på blandt andet seriens uforudsigelighed og forfatterens vilje til nådesløst at aflive hovedpersoner. Kampe, intriger og politik er sjældent mellem 'god' eller 'ond', men snarere betinget af de forskellige personers udgangspunkter og verdensopfattelser. (Foto: Sky Atlantic)

Siden sin begyndelse har Game of Thrones udviklet sig til et kæmpe tv-event. Hitserien samler millioner af mennesker foran skærmene, og det vil utvivlsomt også ske, når den syvende sæson får premiere på HBO Nordic den 17. juli.

Ved første øjekast er det indlysende hvorfor: Masser af sex og vold, inspireret af virkelige hændelser – nemlig Rosekrigene, der var en række krige, der fandt sted fra 1455 til 1485 og blev udkæmpet mellem de to engelske adelshuse York og Lancaster; en af de blodigste perioder i engelsk historie.

Alligevel mener jeg, at serien opfylder dybere og mere fundamentale menneskelige behov end blot at boltre sig gennem soveværelserne og krigsmarkerne i forfatterens George R. R. Martins fantasi.

5 motivationer bag Game of Thrones-fascinationen

Historien kort
  • Fortællinger giver os mulighed for både at lære os selv og andre bedre at kende samt fortolke og forstå vores nutid.
  • Men selvom Game of Thrones kan føre til selvopdagelse og forståelse, er der risiko for solipsisme og eskapisme.
  • Her forklarer en forsker, hvorfor vi er så optagede af den middelalderlige fantasy-serie.

I fællesskab med mine kollegaer Luca Visconti og Stephanie Feiereisen fra Cass Business School foretog jeg en række semi-strukturerede interviews med 55 forsøgsdeltagere fra 14 forskellige lande for at få et mere detaljeret bilede af de psykologiske behov som fortællinger, som eksempelvis Game of Thrones opfylder.

Vi fandt fem motivationer, der forklarer, hvorfor vi konsumerer historier som Game of Thrones og andre film, dokumentarfilm, malerier, freskoer, musik og romaner.

Motivationerne er:

  • Forståelse af den ydre verden
  • Forståelse af den indre verden
  • Udforskning af den ydre verden
  • Glemme den indre verden
  • Passe på et ensomt og lidende selv

Need for Narrative ACR 2014 and EMAC 2015 Film Festival cut from Tom van Laer on Vimeo.

Motivation 1: Forståelse af den ydre verden

Game of Thrones leverer et indblik i andre menneskers liv. Mennesker, som lever på andre tidspunkter og andre steder i verden. Eksempelvis de skandinaviske vikinger (portrætteret i serien som Ironborn fra Iron Islands) såvel som Genghis Khan og mongolerne (repræsenteret af Daenery og den hestegale Dothraki). 

I Slavers Bay ser vi Slavekysten (kolonitidens navn på den del af Vestafrikas kyst, der ligger mellem floderne Volta og Niger), mens Game of Thrones' forskellige Frie Byer – Lys, Braavos, Pentos, Norvos og Myr – er at finde i historiebøgerne som de forskellige handelsbyer i det østlige Middelhavsområde og Mellemøsten (eksempelvis Alexandria, Bagdad, Konstantinopel og Tyre).

Game of Thrones narrativ fortælling historie forståelse fantasi hitserie udforskning psykologi behov sex vold eskapisme fortolke forståelse nutid verden politik længsler ønsker hensigt behov begær perspektiv indre ydre Rosenkrigene historie middelalderlig

Hvordan vil det gå den krigeriske dragemor Daenerys Targaryan i sæson 7? (Foto: Sky Atlantic)

Ifølge George R. R. Martin er Game of Thrones hovedsagligt inspireret af Rosenkrigene – en række krige 1455-85 mellem de to engelske adelshuse York og Lancaster.

Den blodige strid blev overført til Game of Thrones-universet, hvor de stridende slægter hedder Lannister og Stark.

Behov for at få verden til at give mening

Mennesket har behov for at få verden til at give mening.

'Reenactment' (genoplivning af historiske begivenheder) er en måde at formidle historien på, hvor deltagerne forsøger at genskabe en bestemt tidsperiode eller begivenhed. Det kan være et enkelt slag – for eksempel i Den Amerikanske Borgerkrig – eller en hel historisk tidsalder som for eksempel middelalderen.

Den amerikanske forsker Athinodoros Chronis skriver, at det vigtigste for de besøgende ved eksempelvis den amerikanske borgerkrigs slagmark ved Gettysburg er at forvandle noget, som i bund og grund er en kommerciel turistattraktion, til en personlig oplevelse ved at sammeligne dét, de ser og hører, med deres egen eksisterende viden og så fylde hullerne i den viden og bruge deres fantasi til at fordybe sig i den forgangne historie.

Game of Thrones narrativ fortælling historie forståelse fantasi hitserie udforskning psykologi behov sex vold eskapisme fortolke forståelse nutid verden politik længsler ønsker hensigt behov begær perspektiv indre ydre Rosenkrigene historie middelalderlig

Hvor mange mennesker dræber den unge Arya Stark i næste sæson? (Foto: Sky Atlantic)

Det er det samme med Game of Thrones og Rosenkrigene.

Vi lærer, at social og finansiel ulighed i kombination med de politiske lederes psykiske svagheder, ineffektivitet og svage ledelse kan forårsage konflikter, magtkampe og stridigheder.

Motivation 2: Forståelse af den indre verden

At leve gennem en begivenhed eller at opleve visse følelser gør det ikke nødvendigvis lettere at tolke dem. Vi bruger historier til at få individuelle oplevelser til at give mening.

Game of Thrones narrativ fortælling historie forståelse fantasi hitserie udforskning psykologi behov sex vold eskapisme fortolke forståelse nutid verden politik længsler ønsker hensigt behov begær perspektiv indre ydre Rosenkrigene historie middelalderlig

Hodor-sekvensen var dybt rørende, og den trofaste og milde kammertjener forblev ved sin herskers side til den bitre ende. (Foto: Sky Atlantic)

Nogle mennesker ser Game of Thrones, fordi de let kan forholde sig til kampen mellem godhed og ondskab, der bliver udkæmpet i Tyrion Lannisters menneskehjerte, i modsætning til kampen mellem heroiske elvere og de onde troldelignende væsner, orkerne, i J.R.R. Tolkiens romanserie 'Ringenes Herre'.

Nogle mennesker nyder især Games of Thrones, fordi de føler en personlig forbindelse med personerne i serien. 

Hodor, der er Barn Starks unge kammertjener, spillede kun en birolle, men seerne elskede ham for hans blide og milde væsen. 

Selvom hans hersker i sidste ende forårsagede hans død, stod Hodor loyalt ved hans side lige til den bitre ende. Vi burde alle have en Hodor i vores liv.

Motivation 3: Udforskning af den ydre verden

I modsætning til vores behov for at forstå den ydre verden, reflekterer det vores behov for at forstå ikke alene vores egne længsler, ønsker, hensigter, behov, begær og perspektiver, men også at påskønne og anerkende, at andre menneskers værdier er forskellige fra vores egne.

En historie som Game of Thrones gør seerne i stand til ikke alene at fortolke deres eget liv, men også indirekte at navigere i andres liv, der er fremmed for dem.

Visse Games of Thrones-fans tager dette alvorligt nok til at besøge steder fra serien som Dubrovnik i Kroatien, hvis ringmur bliver brugt som kulisse i scener i King’s Landing og Red Keep.

Game of Thrones narrativ fortælling historie forståelse fantasi hitserie udforskning psykologi behov sex vold eskapisme fortolke forståelse nutid verden politik længsler ønsker hensigt behov begær perspektiv indre ydre Rosenkrigene historie middelalderlig

Night King hersker over De hvide vandrere. (Foto: Sky Atlantic)

Endnu et populært rejsemål er Ouarzazate i Marokko, som er kulisse for Yunkai Essos-kontinentet.

Island blev brugt som baggrund for Land Beyond the på Game of Thrones-kontinentet Westeros, og Nordirland leverede Castle Black, Vaes Dothrak, Winterfell og andre lokationer. 

Når Games of Thrones-fans besøger lokationerne, bliver serien en personlig event, der igen bliver en opdagelse.

Motivation 4: At glemme den indre verden

Vi har et fælles behov for, at historiernes narrativ bryder med dagliglivet. Mennesket kan ikke undslippe behovet for eskapisme.

Game of Thrones hjælper, når vi bare vil tænke på noget helt andet end vores egne problemer og dagligdag.

Serien er en effektiv måde at undslippe hverdagens problemer – eller i det mindste glemme dem et stykke tid. Game of Thrones-fans opfinder endda fantastisk (og mærkelig) fan fiction, der hæver dem højt over jordiske anliggender. 

Men det kommer dog med en advarsel: Fan faction kan gå hånd i hånd med solipsisme (opfattelse eller forestilling at man selv er det eneste individ, der reelt eksisterer, eller at ens bevidsthed er det eneste, man reelt kan erkende som eksisterende, red.) og benægtelse af personlige problemer.

Game of Thrones narrativ fortælling historie forståelse fantasi hitserie udforskning psykologi behov sex vold eskapisme fortolke forståelse nutid verden politik længsler ønsker hensigt behov begær perspektiv indre ydre Rosenkrigene historie middelalderlig

Serien følger den viljestærke Daenerys Targaryen og hendes tre drager – i en tid hvor drager ellers er uddøde – og hendes kamp for at rejse en hær i de fjerne lande langt mod vest og generobre den Jerntrone, hendes far blev fordrevet fra. (Foto: Sky Atlantic)

En 39-årig fransk kvinde, vi interviewede, kæmpede med at overvinde sin alkoholisme. Hun undslap udfordringen og trangen til at drikke ved at se horrorfilm. Hun erstattede én afhængighed med en anden. 

I sidste ende handler eskapisme om at lægge dine problemer til side og vente med at løse dem til senere. Og som følge bliver de ikke løst.

Motivation 5: Passe på et ensomt og lidende selv

Til andre tider bruger visse mennesker historierne til at forbedre deres personlige ressourcer og hele deres lidende selv og håndteringen af dyb sorg, skam og skyld. Game of Thrones kan bruges til forskellige selvordinerede terapier.

Forsøgsdeltagerne fortalte om en række historier, de benyttede som terapi.

Frans Timmermanns holder tale for Google om 'Game of Thrones' som metafor for nutiden. (Video: YouTube/Zeitgeist Minds)

En 80-årig irsk kvinde fortalte os, at hun brugte David Copperfield til at hjælpe sig med sorgen efter at miste sin mor.

I Game of Thrones er Arya Starks migration til Essos et eksempel på en måde at håndtere ensomheden: Hendes historie minder os om, at der er mennesker, der har det langt sværere end os selv.

Den perfekte metafor

Sansa Stark får Ramsay Boltons hunde til at æde ham, mens han stadig er i live, hvilket er et seksuelt voldoffers fiktive hævn.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Eller vi kan bruge Tyrion som et alter ego: Lignende livshændelser og følelser får os til at mene, at vi ikke er skyld i verdenstilstanden.

Første-næstformand for EU-kommissionen, Frans Timmermans, brugte Game of Thrones i en tale til Google:

»Det er forvirrende, det er episk, det handler om godt og ondt, men det er ikke sort og hvidt. Det handler om udfordringer ... lidt som samfundet er i dag.«

Vi omskriver ham en smule: Game of Thrones er en perfekt metafor for, hvor samfundet er i dag. Vores tid er udfordrende.

Vinteren kommer, og det giver os mulighed for at vise, hvor stærke vi er, fordi det bedste kommer frem i os, når vi bliver udfordret – ligesom Stark-slægten.

Historier leverer mulighed for at selvordinere en narrativ terapi. 

Vi ved ikke blot, hvilke historier vi kan lide – vi ved også, hvilken fortælling der lader os undslippe virkeligheden og forvandle den.

Tom van Laer hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.