Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du hurtigt overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

300 år gammel bispelort afslører overraskende kostvaner

Annonce:

En overset klump afføring fra en gammel latrinkasse afslører nu, at overklassen i 1600-tallet spiste fødevarer fra fjerne egne, og det overrasker forskerne, skriver kristeligt-dagblad.dk.

»Det var jo tydeligt, at personen har spist mange bær og nødder. Altså lokale fødevarer. Men derudover fandt vi et peberkorn, og det første fund af multebær i Danmark. Og det er interessant. For peber kom dengang fra Indien og var meget dyrt, og multebær skulle man have fragtet hertil fra Norge. Derudover var der også noget så eksotisk som figner og vindruer,« fortæller Peter Mose Jensen, der er arkæobotaniker ved Aarhus Universitet og Moesgaard Museum, til Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Brændt midtjysk ost kan rumme 3.000 år gammelt familiedrama

Klumpen blev allerede fundet i Aalborg i år 1937, men dengang anså man de andre fund i latrinkassen, en skål og et emaljeret glas dateret 1686 som vigtigere, og derfor har lorten ligget gemt væk i næsten 80 år.

Men nu viser den sig at være vigtig.

»Helt overordnet er skraldeforskning et område på vej frem i de her år. Populært sagt kan man sige: Vis mig dit skrald, din afføring og andre efterladenskaber, og jeg skal sige dig, hvem du er,« siger Jakob Ørnbjerg, der er historiker ved Aarhus Universitet, til Kristeligt Dagblad, og fortsætter:

»Og med hensyn til bispeklumpen, så er et kvalificeret bud, at den stammer fra biskoppen selv. Højst sandsynligt biskop Jens Bircherod, der var byens gejstlige overhoved fra 1694 til 1708. Han skrev nemlig dagbøger, også om ’opulente middage’, og vi ved, at der på samme tid var en tysk apoteker i byen, som blandt andet rådede over Aalborgs største lager af peber og og figner, havde monopol på salget af urter og krydderier i byen, og i øvrigt havde en stor og eksklusiv kundekreds af både adelsfolk, rådmænd og præster.«

Annonce:

Han tilføjer, at også fundet af boghvede i afføringen tyder på Jens Bircherod.

Biskoppen stammede nemlig fra Fyn, hvor boghvede dengang var en meget yndet lokal spise.

LÆS OGSÅ: Afslørende afføring: Indianerne var der først

Opdagelsen er en del af et tværfagligt projekt mellem forskere fra Moesgaard Museum, Nordjyllands Historiske Museum og Aarhus Universitet.

»Vores forskningsprojekt går ud på at undersøge indvandringen til Danmark i senmiddelalder og renæssance, og her er det især de øvre sociale klasser, der er interessante. Dels fordi det ofte var dem, der enten selv kom hertil som for eksempel hofkunstnere eller købmænd – eller var danskere med internationale forbindelser. Som for eksempel en biskop,« fortæller arkæolog Jette Linaa, der er leder af forsknings-projektet ved navn ”Urban Diaspora”, til Kristeligt Dagblad.

Og her kan afføring altså være en vigtig kilde.

»Man kan sige, at hvor vi før kun havde skriftlige kilder fra bestemte personer, så har vi nu den konkrete virkelighed mellem hænderne. Og hvor slutproduktet, vi står med, er transformeret fra bord til jord, kan vi nu gå den anden vej – fra jord til bord, og på den måde genskabe den reelle historiske virkelighed,« siger Jakob Ørnbjerg til Kristeligt Dagblad.

Annonce:

Projekteks videnskabelige artikel er endnu ikke offentliggjort.

ams