Ved at se på retsmedicinske erklæringer, politirapporter og retspsykiatriske erklæringer kan Asser Hedegård Thomsen undersøge, hvad misbrug og psykisk sygdom betyder for omfanget af vold i forbindelse med drab. (Foto: Colourbox)

Videnskabelige studier bliver tit kategoriseret som temmelig kedelige af alle andre end de forskere, der har en særlig interesse i området.

Et kommende forskningsprojekt fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet lyder dog mere som en kriminalroman end et tørt stykke videnskab.

Projektet, der har arbejdstitlen ’Drab i Danmark’, skal nemlig undersøge omfanget af vold i de seneste 25 års danske drabssager.

»Alt i alt er der tale om 1.200-1.500 drab over de sidste 25 år, som vi planlægger at lave et studie af. Vi forestiller os at fokusere på omfanget af vold ved drabene, og derfor skal vi både se på retsmedicinske erklæringer og måske også politirapporter og retspsykiatriske erklæringer,« fortæller læge Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet.

Han er forskeren bag projektet og er særdeles begejstret ved udsigten til at komme i gang.

»Jeg kan ikke forestille mig noget mere spændende at forske i. Alt, hvad vi laver inden for det retsmedicinske område, er spændende, men drab giver det lige en tand ekstra på spændingsskalaen,« siger han.

Kan hjælpe politiet

Ved at se på både retsmedicinske erklæringer, politirapporter og retspsykiatriske erklæringer kan Asser Hedegård Thomsen blandt andet undersøge, hvad misbrug og psykisk sygdom betyder for omfanget af vold i forbindelse med drab. Resultatet kan måske hjælpe politiet senere hen.

»Politiet kan måske drage nytte af det, når de skal efterforske. At vide hvad omfanget af vold ved et drab kan hænge sammen med, kan måske hjælpe dem med at vælge, hvilke vinkler i deres efterforskning de skal lægge vægt på.«

»Ved at se på ofrene for drabene kan vi også være med til at identificere særligt sårbare grupper, der har ekstra stor risiko for at blive dræbt, for eksempel stofmisbrugere eller kriminelle,« fortæller Asser Hedegård Thomsen.

Drab i Danmark 2.0

Asser Hedegård Thomsens projekt går i fodsporene på et 40 år gammelt retsmedicinsk projekt, der så på drab i Danmark i perioden 1946-1970.

Manden bag studiet var retsmediciner og læge og hed J.P. Hart Hansen. Planen er, at det nye studie af drab i Danmark skal sammenlignes med det gamle studie.

»Der er sket en masse ting siden den gang, og man har indtryk af, at samfundet er blevet mere voldeligt. Jeg har egentlig altid tænkt, at det ikke kan passe - og når man ser på de gamle sager, så var de altså også voldelige dengang, det er helt sikkert. Derfor har jeg opstillet en nulhypotese, altså en hypotese om, at tingene ikke har ændret sig. Den hypotese kan studiet så forhåbentlig be- eller afkræfte,« siger Asser Hedegård Thomsen.

Kan bruges i det daglige arbejde

Asser Hedegård Thomsen forestiller sig at undersøge volden ved at inddele den i kategorier og efter eventuel våbentype, men han vil også kigge på omfanget af voldshandlinger i drabene,

»Der er jo forskel på, om der er tale om ét knivstik eller 50 knivstik,« forklarer han.

Studiet vil kunne kaste lys over nogle samfundsmæssige aspekter ved drab, for eksempel hvem der begår dem, og hvordan de gør det.

Også de danske retsmedicinere kan få gavn af ’Drab i Danmark’.

»Vi kan bruge det i daglige arbejde på den måde, at hvis vi får en person ind, der er død af kvælning, så får vi i studiet et rigtig godt sammenligningsgrundlag i forhold til typen af læsioner, som man får ved kvælning. Fordi studiet er så stort, kan det give os ny viden eller ændre på vores opfattelse og derfor få en betydning for vores tolkning i konkrete sager,« forklarer forskeren.

Samarbejder med nordiske lande

Projektet er ind til videre kun i opstartsfasen, og den endelige konklusion ligger fire-fem år ude i fremtiden. Asser Hedegård Thomsen og hans vejleder er ved at spore sig ind på, hvilke områder de skal se nærmere på, og hvilke muligheder der er for at få adgang til datamaterialet, som eksempelvis politirapporter.

Efter indsamlingen og bearbejdningen af data håber forskeren, at det bliver muligt at sammenligne resultaterne med tilsvarende studier fra både Grønland, Norge og Sverige.

»Vi har allerede en samarbejdspartner i Grønland, og det er interessant at se, om Grønland adskiller sig fra Danmark - dels på typen af drab, hvem der slår hinanden ihjel, og måden de gør det på.

En fordom kunne være, at alkohol spiller en større rolle for drab på Grønland, men tit er det rart at få sat tal på tingene, så man kan undgå fordomme, der bunder i uvidenhed,« siger Asser Hedegård Thomsen.

Kæmpe datamateriale, kæmpe udfordring

Der er ingen tvivl om, at Asser Hedegård Thomsen virkelig brænder for sit felt og for projektet ’Drab i Danmark’. Så meget, at han i øjeblikket forsker i sin fritid. Han er nemlig først færdig med sin speciallægeuddannelse i retsmedicin om 1½ år.

Når speciallægeuddannelsen er i hus, forventer Asser Hedegård Thomsen, at ’Drab i Danmark’ bliver til et fuldtids ph.d.-projekt.

Det virker også nødvendigt at fokusere på projektet på fuld tid, når man forestiller sig de mængder af data, der skal gennemgås for at finde mønstre i 25 års drab.

»Det er en stor mundfuld, og jeg skal passe på, jeg ikke falder død om af træthed undervejs. Men jeg kunne ikke forestille mig noget mere spændende at lave,« understreger Asser Hedegård Thomsen.