24 års-reglen have en negativ effekt, konkluderer britisk sociolog. For hvis man først er blevet tvangsgift, så kan det gøre situationen værre, hvis man befinder sig i et fremmed land. (Foto: Colourbox)

24 års-reglen kan være en stor ulempe for dem, som trods reglerne i en ung alder alligevel havner i et tvangsægteskab.

Det fortæller den britiske sociolog Katharine Charsley, der i disse dage besøger København i forbindelse med konferencen Metropolis 2009 om migration og integration. På konferencen diskuterer forskere og embedsmænd emner som utilpassede indvandrere, illegal arbejdskraft, Øresundsbroens betydning for integration og ægteskaber på tværs af grænser.

Katharine Charsley, der er lektor i sociologi ved University of Bristol, har undersøgt, hvordan man i det pakistanske indvandrermiljø i England forholder sig til at finde en ægtefælle i hjemlandet. For det er populært blandt pakistanske briter, og det er flere grunde til, siger forskeren:

»Der har ikke nødvendigvis været tale om et tvangsægteskab, fordi en fætter og en kusine indgår ægteskab. I Danmark bliver det ofte betragtet som tvang. Men faktisk er det meget få transnationale ægteskaber, som bliver indgået under tvang, og det at gifte sig med en fra familien kan give tryghed,« siger hun.

Men de senere års stramninger i den britiske immigrationspolitik betyder, at det ikke altid er ligetil at indgå ægteskab på tværs af grænser. I Storbritannien er aldersbegrænsningen for ægteskaber på tværs af grænser sat op fra 18 år til 21 år. Formålet er, ligesom det er med den danske 24 års-regel, at undgå tvangsægteskaber.

Negativ effekt af 24 års-regel

Katharine Charsleys undersøgelser viser, at de unge og deres familier omgår reglen ved enten at udsætte brylluppet eller ordner det sådan, at parret bor i Pakistan, indtil de bliver gamle nok til at få opholdstilladelse.

Derfor kan 24 års-reglen have en negativ effekt. For hvis man først er blevet tvangsgift, så kan det gøre situationen værre, hvis man befinder sig i et fremmed land, hvor man ikke få hjælp eller ikke ved, hvor man skal henvende sig, siger forskeren:

»Jeg mener, netop 24 års-reglen er en dårlig løsning, som kan have store personlige omkostninger. Det er meget sværere at få hjælp i sådan en situation i forældrenes hjemland.«

Familien giver tryghed

Der er både strategiske og følelsesmæssige grunde til, at transnationale ægteskaber er populære mellem efterkommere og unge i forældrenes hjemland.

De strategiske overvejelser handler om, at det for den udefrakommende ægtefælle er en mulighed for at få opholdstilladelse i Storbritannien, for den unge britiske pakistaner er det en måde at opfylde sine forpligtelser overfor slægten.

De følelsesmæssige grunde bygger på et ønske hos både familien og den unge om at fastholde kontakten med slægten i Pakistan. Men det er også en udbredt opfattelse blandt indvandrerne, at det er bedst for de børn, der måtte komme ud af ægteskabet, hvis forældrene deler kulturel baggrund.

Når mange vælger at gifte sig med en fra slægten eller en bekendt med slægten, så er det for en sikkerheds skyld. For på den måde har man et bedre kendskab til kandidaten, og man føler man kan stole på ham eller hende på grund af den særlige loyalitet, der er i en familie. Og hvis ægteskabet knirker, kan man få støtte til at løse problemerne hos familien, siger Katharine Charsley.

Derfor er et ægteskab med en slægtning fra hjemlandet ikke altid udtryk for at de unge er tvunget, pointerer Katharine Charsley.

Den engelske forsker understreger dog, at hun også kan se nogle gode elementer i den danske lovgivning på området, hvor f.eks. tilknytningskravet er med til at give en bedre integration af de tilrejsende ægtefæller.