Tøjet i den tidlige jernalder var ikke gråt og kedeligt, som hidtil antaget. Det var farvestrålende og mønstret.

Det viser nye opsigtsvækkende analyser af 180 tekstilprøver fra 26 forskellige mosefund, som er gennemført af seniorforsker og arkæolog Ulla Mannering ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på Nationalmuseet.

»Jernalderens begyndelse kickstartede en revolution i moden, hvor tøjet fik farver og mønstre,« siger Ulla Mannering og fortsætter:

»Den gængse teori har hidtil været, at farvestrålende tekstiler først kom til i århundrederne efter Kristi fødsel. Men vores analyser viser højst overraskende, at begge dele blev moderne allerede i den tidligste del af jernalderen. Det er 500 år tidligere end hidtil antaget,« siger Ulla Mannering.

Farverne ændrede folks syn på verden

De nye analyser viser også, at moseligene, som tekstilerne er fundet sammen med, er ældre end hidtil antaget. De fleste stammer fra århundrederne før Kristi Fødsel og er således mere end 2.000 år gamle.

Resultaterne udfordrer forestillingen om, at moseligene oprindeligt var stakler på bunden af samfundet, fanger eller fattige, der ikke havde samme sociale status som andre, og som af den ene eller anden grund skulle ofres eller straffes.

»Min egen teori er, at vi må revidere vores syn på mosefundene, fordi de er blevet begravet i en helt anden kontekst, end vi hidtil har troet,« siger hun.

Klæder skaber folk

Ulla Mannering og hendes kolleger på Nationalmuseet starter altså på en frisk i forsøget på at forstå, hvorfor ligene er havnet i moserne, og i det arbejde lader de ligenes dragter spille en væsentlig rolle.

»Man har ikke tidligere taget moseligenes tekstildragter med ind i vurderingen af, om personerne havde høj eller lav status i datidens samfund. Ved at granske deres klæder får jeg et indblik i datidens samfundsstruktur og deres viden om dette håndværk,« siger hun.

Et af de moselig, som Ulla Mannering og hendes kolleger har været meget optagede af, er Huldremosekvinden, som blev fundet i mosen mellem Ramten og Stenvad på Djursland 19. maj 1879. Da hun blev fundet, var hun iført et to kapper af fåreskind og et skørt og et tørklæde vævet af naturfarvet uld.

Huldremosekvinden har et sår på den ene arm, hvilket man umiddelbart har taget som et tegn på, at hun var blevet maltrakteret og ofret til guderne.

Projektets retsmedicinere har dog konstateret, at såret formentlig først er kommet, efter at hun er havnet i mosen.

»Huldremosekvinden er stjerneeksemplet på, hvordan forestillingen om, at moseligene er straffede og fattige personer, ikke holder vand,« siger Ulla Mannering.

Dragten er skabt af uld fra 14 får

Kigger man nærmere på Huldremosekvindens dragt, står det tværtimod lysende klart, at hun var rig:

1. Hendes skindkapper alene oser af magt og status, da de er lavet af skind fra omkring 14 får, og det er rigtigt mange dyr, der skal levere skind til én person.
    
2. Hun havde en lang nederdel og et tørklæde på, samt en underkjole lavet af brændenælde.
    
3. Dragten var ikke alene af god kvalitet, men bar også mange forskellige farver, især rød, som ikke var alment brugt, hvilket tyder på, at hun havde høj status.

Da vi startede projektet, regnede vi ikke med, at farveteknikken var til stede før Kristi Fødsel. Nu, da vores opfattelse viser sig at være forkert, ændrer det fuldstændigt vores forståelse af datidens teknologi. Farveteknikkerne er en vigtig del af det håndværk, som skaber en ny visuel indgang til omverdenen.

- Seniorforsker Ulla Mannering

Alt dette fortæller, at hun har haft adgang til mange forskellige dyrebare tekstiler, hvilket udelukker, at hun har været fattig.

»Vi kender ikke hendes dødsårsag, men hendes farvede dragt tyder på, at hun var en person af høj status. Det er mere sandsynligt, at man har bragt hende hertil for at ære hende – måske fordi hun havde en stor viden om naturen, eller fordi hun havde en særlig tilknytning til mosen, som derfor meget passende kunne blive hendes sidste hvilested,« siger Ulla Mannering.

Oldgammel tråd sladrer om fortidens teknologi

Forskerne nåede frem til deres resultat ved at lave en kemisk analyse, hvortil de har udtaget prøver af moseligenes tekstiler. Alle mosefundene har givet forskerne omkring 80 tekstiler at arbejde med, hvoraf nogle er yderst velbevarede og op til to meter brede.

De mange stykker tekstiler er et rent slaraffenland taget i betragtning af, at en enkelt tråd er nok til at lave en såkaldt ’organisk materialeanalyse’.

I analysen, som er udført på en belgisk forskningsinstitution, har forskerne som udgangspunkt udtrukket de kemiske komponenter af tekstilets farvestoffer og herved kortlagt farvernes kemiske sammensætning. 

Analyserne afslører, at man allerede i den tidlige jernalder var i stand til at farve tøjet både gult, blåt og rødt.

Fremstillingen af tøj med mange forskellige farver har krævet, at befolkningen må have mestret flere farveteknikker, hvor man har gjort brug af forskellige farvebade. De har ikke bare farvelagt tøjet i én omgang, men har løbende frisket det falmede tøj op.  

»Vi genfinder ikke farverne og mønstrene i bronzealderens dragter. Broncealderen leder op til jernalderen, så i den tidlige jernalder må der være sket store teknologiske fremskridt, der har ført til klæder og tøjdesign i alskens farver,« siger Ulla Mannering.