Annonceinfo

1864 gav danskerne mindreværdskompleks

Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede?

Turister bliver fra tid til anden skuffede over, at Den Lille Havfrue er så - lille. Og hvorfor har vi danskere egentlig ikke noget større? (Foto: Freepenguin)

Den lille havfrue. Janteloven. Kolonihavehuset. Den grimme ælling.

Hvad har disse danske nationalsymboler til fælles?

De kigger alle sammen nedad, indad og væk fra den store verden udenfor. De kvaliteter, de fremhæves for, er deres miniskulitet og lokale forankring.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor dyrker vi danskere det lille, det nære, det uambitiøse? Hvorfra stammer denne ydmyge, selvdestruktive mentalitet?

»Det moderne Danmark blev formet i årene efter krigen i 1864, og de var præget af pessimisme, indadvendthed og forsigtighed. Man var nødt til at genopfinde sig selv som nation ovenpå nederlaget i 1864, hvor man ikke kun mistede territorium, men i lige så høj grad status som mellemstor stat. Og det gjorde man ved at vende sig mod det nære, det lokale og trygge.«

1864 ændrede Danmarks ’brand’

Citatet stammer fra virksomhedshistoriker Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School. Han forsker i såkaldt ’ nation branding’; det vil sige markedsføring af nationer.

Lige nu er Mads Mordhorst i gang med et tværfagligt projekt ved navn National Identitet, Historie, Virksomheder og Brands. Projektet tæller både brandingforskere, virksomhedshistorikere og nationalhistorikere.

Fakta

Krigen i 1864 blev udkæmpet mellem Danmark og på den anden side Preussen og Østrig, som kæmpede på vegne af Det tyske Forbund. Forbundet var en sammenslutning af tysktalende stater.

Krigen startede, fordi Danmark i november 1863 havde vedtaget Novemberforfatningen, i hvilken hertugdømmet Slesvig blev fuldt indlemmet i kongeriget Danmark frem for kun at være hertugdømme under den danske konge.

I Det tyske Forbund var der en stor frygt for, at indlemmelsen ville gå ud over det tysktalende mindretal i Slesvig. For at undgå en ’tvangsdanskning’ af f.eks. sproget – som allerede havde været under optræk i de foregående år i Slesvig og Holsten – erklærede

Det tyske Forbund Danmark krig. Krigen blev afgjort i kun to store slag: Slaget på Dybbøl Banke 18. april og Slaget om Als 29. juni.

Efter Slaget om Als overgav Danmark sig og gav afkald på hertugdømmerne.

Den danske grænse blev herefter trukket helt oppe ved Kongeåen ved Kolding. Den nordlige del af Slesvig – området i dag kendt som Sønderjylland – blev først genforenet med Danmark i 1920.

Man kan måske undre sig over, hvad brandingforskere kan have at sige om krigen i 1864 og Danmarks nationale identitet. Men ifølge Mads Mordhorst befandt Danmark sig lige præcis i en slags ’branding-krise’ i årene efter krigen.

Danmarks helte svigtede i 1864

Krigen havde fuldstændig ændret forestillingen om, hvad Danmark var og kunne: Før 1864 tog danskerne for givet, var i samme liga som store nationer som Prøjsen og Østrig. Men efter blot fem måneders krig og to større slag ved henholdsvis Dybbøl og Als, havde Danmark mistede tusindvis af soldater og var på afgrundens rand.

Efter nederlaget var danskerne derfor nødt til at tage deres forståelse af at være danskere op til revurdering, for det Danmark de havde troet på, havde svigtet. De nationale ikoner man havde støttet sig til før krigen, havde lidt et knæk, så landet ikke længere havde nogen helteskikkelser.

»Man manglede et eller andet til at udtrykke en dansk stolthed og selvhævdelse; nogle materialiseringer igennem hvilke man kunne få udtrykt sit identitetsbehov: ’Det skal ikke være dansk på dén måde, men på dén måde’,« forklarer Mads Mordhorst.

Denne identitetskrise handlede netop om Danmarks brand. For brands handler om fællesskaber og identitet; hvordan man som individ positionerer sig i forhold til et fællesskab – i dette tilfælde det nationale.

Hvad udad tabes, skal indad vindes

Krigen i 1864 reducerede Danmark til en småstat i en stor, farlig verden. Det betød, at alle ambitioner om at spille op overfor stormagterne måtte skrottes. Nu måtte man finde noget mere jordnært at beskæftige sig med. Og det gjorde danskerne i dén grad.

Vendingen ’Hvad udad tabes skal indad vindes’ blev en slags nationalt motto. Det betød, at når nu man ikke kunne vinde krige mod udlandet, måtte man i stedet se indad og tilbage i historien, og koncentrere sig om at opbygge landets infrastruktur.

National oprustning viser 'den danske vej'
I kolonihavehuset kan danskerne gemme sig væk fra den store, farlige verden udenfor. (Foto: Colourbox)

De grupper der førte an i denne udvikling blev Danmarks nye helte. Det var f.eks. Hedeselskabet (se faktaboks længere nede til højre), men især Andelsbevægelsen (se faktaboks til højre) og den grundtvigianske højskolebevægelse blev repræsentanter for den indre, nationale oprustning i sidste halvdel af 1800-tallet.

»Bønderne og gårdmandsstanden går ind og griber fat i denne bevægelse, og den får en legitimitet, som ingen andre forretningsområder nogensinde har haft i Danmark. De bliver heltene i den danske fortælling. Det bliver simpelthen ’den danske vej’,« fortæller Mads Mordhorst.

I 1866 blev den første forbrugsforening drevet efter andelsprincippet grundlagt i Thisted, Nordjylland. Omkring Første Verdenskrig fandtes der omkring 1400 i Danmark, kun 50 af disse i byerne.

Andelsbevægelsen blev et udtryk for danskhed

Det første andelsmejeri blev anlagt i Hjedding, Vestjylland i 1882, og de følgende år så en så eksplosiv ”mejerifeber”, at omkring en tredjedel af alle danske landbrug i 1890 var medlemmer af et andelsmejeri. Alene i 1888 blev der grundlagt 244 nye mejerier.

Når der kom så meget tryk på eksempelvis Andelsbevægelsen skyldtes det, mener Mads Mordhorst, netop, at de kunne optræde som ikoner for danskheden:

»De blev materialiseringer af danskheden ved, at der blev lagt alle de her fortællinger ind i dem, om hvordan de var opfyldelsen af Danmarks historiske mission og dermed af Grundtvigs og Junigrundlovens idealer. Det er derfor de kunne få den succes som de fik, fordi der dengang manglede noget andet til det,« fortæller forskeren.

Småt er godt udvikler sig til en myte

Efter 1864 var store ambitioner og højtflyvende drømme som nævnt gået af mode i Danmark. I stedet kom der fokus på det nære og folkelige. Man distancerede sig fra det farlige udland ved at skabe en såkaldt modfortælling; ved at iscenesætte Danmark i kontrast til, hvordan man gjorde i andre lande.

Fakta

Andelsbevægelsen er den samlende betegnelse for de virksomheder der fungerer efter Andelsprincipperne.

Andelsprincipper består i, at mange - ofte små eller mellemstore - producenter eller forbruger samvirker på et økonomisk område.

Mælkeproducenter går eksempelvis sammen om at drive et mejeri, der kan omsætte råvarerne til salgbare produkter.

Udbyttet fordeles i forhold til den enkeltes produktion, men virksomhedens ledelse er valgt demokratisk af medlemmerne uafhængigt af produktionsstørrelse.

Det kaldes populært ’at stemme efter hoveder, ikke efter høveder’.
(Kilde: denstoredanske.dk og Wikipedia)

»I England og Tyskland lavede de stor industrialisme, men hvad gør vi i Danmark? Vi går tilbage til vores tradition: Landbruget. Så i efterkrigsårene kommer det hele til at handle om at ’småt er godt’: Alt skal være småt, lokalt, historisk, dansk landbrug,« fortæller Mads Mordhorst og forklarer:

»Det skal være små, andelsejede mejerier, i modsætning til den store onde verden, hvor man så industrialisme, kapitalisme og alt muligt andet. For hvis småt og lokalt er godt, så er der også noget, der er ondt. Og det er det store og udefrakommende; det moderne, industrielle, tidløse og ahistoriske.«

Småt er godt-tankegangen blev så dominerende i dansk selvbevidsthed, at den blev en national myte; en fortælling som danskerne forstod sig selv ud fra. Den blev med andre ord en del af det danske ’brand’.

Krigen er glemt – myten lever

Småt er godt-myten er sågar blevet så indgroet i den danske kulturmentalitet, at mange danskere ikke længere tænker over, hvor den kommer fra. Myten dominerer stadig mange danskeres verdensbillede, længe efter at tragedien i 1864 er falmet fra den nationale hukommelse.

»Hele den måde som vi danskere har indrettet vores samfund og økonomiske struktur på, afhænger af de grundfortællinger og de grundmyter som der blev lavet i slutningen af 1800-tallet. Vi agerer stadig efter dem, som vores grundlæggende moralske, kognitive pejlemærke, men vi refererer ikke længere til dem,« fortæller Mads Mordhorst.

Så når man snakker om det lille, fredelige eventyrland Danmark, tænker de fleste nok på Den lille havfrue og kolonihavehus-kulturen, før de tænker på krigen i 1864, for det er i højere grad sådanne symboler, der udtrykker Danmarks brand. Danskerne har med andre ord glemt, hvor deres selvforståelse kommer fra.

Danskernes mindreværdskompleks løsrevet fra historien

»Jeg vil påstå, at der er meget få mennesker i dag, der sætter ”småt er godt” i forbindelse med 1864 eller Andelsbevægelsen, selvom det var der, myten blev etableret. Den er blevet afkoblet fra begivenhederne,« siger Mads Mordhorst og tilføjer:

Den Grimme Ælling opsummerer ganske rammende det nationale mindreværdskompleks, der har præget danskerne siden 1864. (Foto: Tomas Čekanavičius)

»Men selvom de begivenheder, som var med til at igangsætte myterne er blevet koblet af, så står de i dag som rene myter. De er blevet løsrevne fra historien. Vi behøver ikke engang at sige: ’Ligesom efter 1864, hvor de gjorde sådan og sådan’, for det er selvindlysende: Det er lokalt – så er det godt, og det er globalt – så er det dårligt. Det skal ikke forklares; småt ER godt, og det globale ER ondt.«

Store virksomheder holder hjulene kørende

Men mytificeringen af post-1864-mentaliteten har også haft sin pris. Statistikker har således påvist, at Danmark eksempelvis har færre iværksættere end andre lande. Modviljen mod højtflyvende ambitioner og det store udland afholder i mange tilfælde danskerne fra at tænke stort.

»Hvis du ser på, hvad der økonomisk er sket i Danmark de sidste 15 år, så er de virksomheder, der er braget af sted og holdt os i gang langt hen ad vejen store virksomheder,« fortæller Mads Mordhorst og tilføjer:

»Men hvis danskerne begynder at snakke om, hvordan skal vi imødegå globaliseringens udfordringer, så skal det stadig være ’småt er godt’: Brugerdrevne innovationer, små og mellemstore virksomheder og ’fra neden’ - hele den gamle smøre.«

Janteloven påvirker stadig vores virksomheder

Myten er sågar blevet så dominerende, at den bliver en forhindring for de individer og virksomheder, der vil gå imod strømmen.

Og når iværksættere og entrepenører skal lufte deres utilfredshed med danskernes snæversyn, er det småt er godt-myten, der står for skud. Den bliver bare omtalt ved et lidt andet navn:

»Der er ikke nogen tvivl om, hvis du ser på dem, der prøver at i talesætte myten i dag, så er det jo i meget høj grad bønderne og iværksætterne der siger: ’Jamen, det er jo bare Jantelovens land, at vi ikke må producere stort’,« siger Mads Mordhorst.

Heltene er blevet til skurkene

Fakta

Det Danske Hedeselskab blev stiftet i 1866 for at frugtbargøre den jyske hede.

Hedeselskabet blev oprettet på initiativ af en gruppe embedsmænd og godsejere med ingeniør Enrico Dalgas i spidsen.

Hedesleskabet eksisterer stadig som erhvervsdrivende fond, med fokus på udvikling, forskning, formidling og vidensudveksling inden for natur, miljø og energi.
(Kilde: denstoredanske.dk og hedeselskabet.dk)

Taget i betragtning, hvor forkætret den er, er det egentlig påfaldende, at Janteloven stadig har så stor indflydelse. Det er nemlig fortsat svært at tænke stort i lille Danmark, uden at blive kritiseret.

»Kan vi ikke blive enige om andet i Danmark, så kan vi altid blive enige om, at vi hader Arla og Danish Crown. Og de er jo egentlig vores helte, så hvorfor hader vi dem mere end andre virksomheder?

»Jo, fordi de har svigtet den grundidentitet som de udsprang fra. De er blevet præcis det, fortællingen egentlig var imod: Store industrielle monopoler,« forklarer Mads Mordhorst.

»Nu er Arla ligeså meget svensk som dansk, men interessant nok er Arla i Sverige et af de bedste brands, mens det i Danmark er det mest udskældte. I Sverige har de en helt anden grundfortælling, fordi de ikke har haft et 1864. Der er stort godt! Der handler det om at lave den næste nye store IKEA, Eriksson eller Volvo,« tilføjer forskeren.

Myter er svære at modsige

Men eftersom danskerne har glemt, hvorfor småt egentlig er bedre end stort, er Janteloven også blevet svær at argumentere imod. For hvordan argumenterer man imod noget, som er selvindlysende?

»Når myterne først bliver afkoblet fra begivenhederne, bliver de enormt hårde og gøre op med. Så alle, der vil komme med modfortællinger, bliver nødt til at have en helt anden bagage med, for de er meget svære at modsige,« siger Mads Mordhorst, og afslutter:

»Det er jo for eksempel helt ligegyldigt, om vi historikere kan gå tilbage i historien og påvise, at de små andelsmejerier i virkeligheden bare var en netværksmodel for en stor global virksomhed. Det er helt ligegyldigt, for de er blevet koblet af de konkrete begivenheder. Småt ER bare godt; det bliver aksiomer i sig selv; en grundantagelse, man bare 'ved' er sand.«

Enrico Mylius Dalgas (1828 - 1894), dansk officer, vejingeniør og grundlægger af Hedeselskabet. (Illustration: August Jerndorff; Vort Land i det 19de Aarhundrede, 1901)
Hvad udad tabes skal indad vindes

Mottoet ’Hvad udad tabes skal indad vindes’ er blevet tillagt ingeniøren Enrico Dalgas (1828-1894), der orkestrerede opdyrkningen af den jyske hede.

Men det var ikke Dalgas, der formulerede sætningen, der i øvrigt slet ikke havde noget med landbruget at gøre - og måske slet ikke er dansk.

Tankegangen bag udtrykket menes ironisk nok at kunne attribueres den prøjsiske kong Wilhelm 3., i forbindelse med Slaget ved Jena i 1806, eller den svenske digter Elias Tegnér, der i 1811 behandlede Sveriges tab af Finland i digtet ’Svea’.

I dansk sammenhæng stammer udtrykket fra forfatteren H. P. Holst, og blev præget på en skuemønt i anledning af Industri- og Kunstudstillingen i København 1872.
(Kilde: danmarkshistorien.dk)

En artikel som agiterer for internationalisme og neoliberalisme

Der er måske noget sandt i påstanden om at DK blev mere indadvendt som resultat af nederlaget i 1864. Men det var jo i virkeligheden en pragmatisk tilgang. Danmark kunne ikke hævde sig som militærmagt i Europa længere, og var derfor tvunget til at indad vinde hvad udadtil var blevet tabt.
Og det syntes jeg umiddelbart var en meget konstruktiv tilgang, omstændighederne taget i betragtning.

Som andre også har nævnt, er det dog noget søgt at påstå at industrialiseringen gik uden om DK. Industrialiseringen nåede da DK på samme tid som det øvrige nordeuropa. DK blev bare ikke et kraftcentrum som fx. Ruhr området. Men eftersom DK havde god landbrugsjord, og stort set ingen naturressourcer, så var det langt mere fornuftigt at satse kraftigt på den primære sektor i landbruget.
Dette forklares langt bedre ud fra teorien om komparativ fordel, end ud fra nationalt mindreværds kompleks.

Jantelovs mentaliteten er heller ikke kun forbeholdt danskere. Mentaliteten præger også det øvrige skandinavien, og kan således have sit kulturelle ophav i strømninger som går klart længere tilbage end 1864. Jeg er heller ikke overbevist om at den er så rodfæstet som artiklen påstår. Når man tænker på hvor mange unge mennesker der findes, som drømmer om at blive stjerner og blive berømte, uagtet om talent eller evner rækker så langt.

Der er heller intet der overbeviser mig om at store virksomheder skulle være særligt ilde set i DK relativt til det øvrige nord og vest europa. Mærsk og Lego er respekterede og velrenomerede virksomheder, både lokalt og i udlandet. Og jeg tror næppe at den almindleige dansker har noget imod Arla og Danish Crown, så længe de betaler skat og opfører sig ordentligt.
Det lyder som en ad hoc påstand grebet ud af det blå.

Det manglende initiativ og risikovillighed, forklares langt bedre af det faktum, at DK er stærkt overreguleret og har et skattetryk som næsten slår verdensrekord.

Artiklen lugter langt væk af en underliggende antagelse om at Danmark er et snævertsynet og indelukket land, som ikke er tilstrækkeligt internationalt orienteret. Dette er selvfølgelig langt fra sandt, når man sammenligner med øvrige lande i Europa, og man samtidig tager i betragtning at DK er et lille land.

Som en anden læser har kommenteret, så er det da lidt mærkeligt at DK klandres for snævertsyn, jantelov og provinsialisme. Når DK samtidig deltager i superstats projektet EU, og er med til at føre krige i fjerntliggende lande, med det formål at udbrede menneskerettigheder og demokrati. Det er da om noget imperialisme i højeste gear!

Den pågældende forskning er vist snarere et propaganda fremstød for globalisering og internationalisme. Og her er det vigtigere at myten om de indadvendte og dumme provinsboere fra Danmark bevares, end at analysen nuanceret baseres på historisk fakta og de konkrete udviklinger vi er vidne til i dag.

Iværksætteres forhold

"Statistikker har således påvist, at Danmark eksempelvis har færre iværksættere end andre lande. Modviljen mod højtflyvende ambitioner og det store udland afholder i mange tilfælde danskerne fra at tænke stort."

Inden man gør for meget ud af det, er det værd at sammenligne forholdene for danske iværksættere med de tilsvarende forhold i "andre lande".

Dansk økonomisk politik og danske politikere er ganske enkelt iværksætterfjendske.

"Betal skat af det allerførste overskud din nye virksom får!"
"Jamen, jeg har brug for pengene til investering i udvidelse af bedriften!"
"Betal skat af det allerførste overskud din nye virksom får, ikke mere vrøvl med dig!"

- eller som en meget erfaren iværksætter svarede på spørgsmålet "Hvad vil du råde danske iværksættere til?" "Flyt fra Danmark", var det barske svar.

Dengang og nu

Det var dog en stærkt forsimplet forståelse af Danmarks udvikling de sidste 150 år. Ingen tvivl om, at starten på denne udvikling på en eller anden måde er koncentreret i overskriften: Hvad udad tabes, skal indad vindes.

Danmark udviklede sig gennem opdyrkningen af heden, andelsbevægelsen, højskolerne og ikke mindst industrialiseringen. Udsagnet om, at industrialiseringen gik uden om Danmark forstår jeg ikke. Vi tog udgangspunkt i den jord og de mennesker, som jo dengang var landets eneste ressourcer, men vi var da lige så stor en del af industrialiseringen, som vore naboer i Europa. Vi droppede de højtflyvende ideer om at erobre land omkring os, fordi vi erfarede, at krig var skidt, og vi satsede stort på uddannelse af hele befolkningen, og alt i alt synes jeg slet ikke resultatet af den udvikling skulle være noget at skamme sig over. Vi er i dag en af de rigeste nationer ikke kun i Europa, nej i hele verden, og vores velfærdssystem er stadig et af verdens ypperligste. Det er da slet ikke så skidt endda.

På en måde kan man sige, at vi står i en lignende situation i dag, efter at vore politikere allerede i 1990erne fik begyndende storhedsvanvid og ville ud for at redde verden. I dag fører vi krig langt fra hjemmet og tror, vi kan redde, om ikke hele verden, så i hvert fald hele Europa ved at koble os så tæt som muligt til en Europæisk union, som godt nok ikke er funderet på demokrati, men hvis vi skal klare os i den 'nye globaliserede verden', har vi ikke andre muligheder. Vi skal 'sidde med ved bordet'. En mystisk symbiose mellem storhedsvanvid, total apati og mindreværd.

Jeg tror, vi kunne skabe en ny fremgang, hvis vi frigjorde os fra de snærende bånd i EU og i stedet satsede på at skabe lokal vækst inden for de nye teknologier, som er nødvendige i fremtiden inden for miljø og energi. Der er et stort uopdyrket land, og det vil kræve en omlægning af vores uddannelser mod det mere målrettede og resultatorienterede, men det ville være muligt for et mindre land som Danmark at foretage en sådan omstilling. Nu har vi talt om euro-krise længe nok. Lad os give vores bidrag til kriseløsning ved at vise vejen frem i stedet for at sidde med og drøfte krisepakker ved bordet, hvor der alligevel kun er plads til Merkozy. Det er ikke, hvad du siger. Det er, hvad du gør, der skaber en forskel i verden.

Kald det kolonihave, andedam, lokal og hjemmestrikket. Det er i virkeligheden blot et spørgsmål om zoom faktor. Jeg kunne med rette knytte de samme begreber på EU. I dag er verden meget større end EU, og euro krisens løsning ER opløsningen af den fælles mønt. Det kan have lange udsigter, fordi de nusiddende politikere har investeret så meget prestige i projektet. En dag sidder der vel nye folk ved bordet, der indser, at Europas force altid har været diversiteten blandt nationerne, men skal vi virkelig vente på det ?

Med hensyn til finansieringen af projektet, er der rigtigt mange midler, vi kan frigøre, hvis vi krævede selvstyre i Danmark, og jeg tænker ikke på det årlige bidrag til EU kassen. Jeg tænker på al den uddannelse, al den arbejdskraft, al den tid og alle de ressourcer, som i dag investeres i overholdelse af de cirkulærer, forordninger, traktater, og al anden detaille lovgivning, vi i dag er underlagt af diverse instanser i EU. Det har udviklet sig til en friktion i enhver aktivitet i samfundet, og mængden af regler er konstant stigende uden for enhver kontrol.

De kunne jo godt efter 1864. Jeg har sgu ikke mindreværdskomplekser og jeg tror godt, vi kan nu her efter 2011. Hvad udad tabes, kan indad vindes, hvis vi vil.

Men småt er godt

Ser man ud i verden på lande er har været eller stadigvæk er store så har de nogle massive problemer vi er blevet forskånet for – Store engelske byer hvor størstedelen af befolkningen er arbejdsløse og dårligt uddannet – de er opgivet da industrien flyttede ud og de mennesker de efterlader har ikke store chancer for at kravle opad den sociale rangstige – de lever usundt i usunde boliger –skolerne er nedslidte og ungerne får kun en nødtørftig uddannelse – store ghettoer med svært integrerbare mennesker er en remisens af deres kolonitid fordums storhed.

Næsten alle ”store” lande har massive problemer som de engelske og det syntes håbløst at ændre på disse forhold tværtom så virker det som om problemerne forsætter med at vokse eksplosivt – I USA står også store byer tilbage med menneskevrag efterladt af de kæmpe fabrikker der for år tilbage var USA's stolthed og hjertet i deres økonomi.

Så småt er godt – ikke fordi vi er helt forskånet for problemer – vi har også vores ghettoer og småbyer med massiv arbejdsløshed – men heldigvis er landet ikke større end at problemerne er til at overskue.

En anden fordel er jo også at forskellen fra landsdel til landsdel ikke er så stor som man oplever i de større lande og at det kun tager få timer at komme fra nord til syd eller fra øst til vest og vice versa.

På mange måder er det bedre at være lille i en stor verden - vi har trods alt en af verdens højste levestandarder - vores fattige er rige når vi sammenligner os med en stor del af verden og vejen til dem der bestemmer er ikke så lang at vi ikke kan få fat i kraven på dem og ruske dem når vi bliver mugne.

Rig som fattig - vi kan alle komme til lægen uden af skulle betale og brækker du benet skal du ikke gå fra hus og hjem og selv den hjælp vi giver til de fattigste er stor nok til at de kan leve sundt og godt uden at skulle tigge eller stjæle - det er måske svært at finde penge til julegaverne og et par nye vinterstøvler tager en pæn luns af budgettet - men der er altid ekstra hjælp at hente hvis det skulle blive for småt med penge - og stemmeret har alle når de er gamle nok - så jo småt er ikke så ringe endda.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • 18. april 1864: En hårsbred fra døden

    Man har lov til at være heldig, men når kuglerne fyger om ørerne på én, er det også nødvendigt. Der findes beretninger om soldater, som reddede livet på de mest utrolige måder, til trods for at de blev ramt af et velrettet skud eller af en granatsplint.
    Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk
  • Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse

    Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?
  • Findes der ultimative sandheder?

    TÆNKEPAUSER: Vi kan finde sandheden mange steder og i vidt forskellige former. Men sandheden om naturvidenskabens sandheder er sandelig noget helt særligt.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo