1864 gav danskerne mindreværdskompleks
Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede?
Turister bliver fra tid til anden skuffede over, at Den Lille Havfrue er så - lille. Og hvorfor har vi danskere egentlig ikke noget større? (Foto: Freepenguin)

Den lille havfrue. Janteloven. Kolonihavehuset. Den grimme ælling.

Hvad har disse danske nationalsymboler til fælles?

De kigger alle sammen nedad, indad og væk fra den store verden udenfor. De kvaliteter, de fremhæves for, er deres miniskulitet og lokale forankring.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor dyrker vi danskere det lille, det nære, det uambitiøse? Hvorfra stammer denne ydmyge, selvdestruktive mentalitet?

»Det moderne Danmark blev formet i årene efter krigen i 1864, og de var præget af pessimisme, indadvendthed og forsigtighed. Man var nødt til at genopfinde sig selv som nation ovenpå nederlaget i 1864, hvor man ikke kun mistede territorium, men i lige så høj grad status som mellemstor stat. Og det gjorde man ved at vende sig mod det nære, det lokale og trygge.«

1864 ændrede Danmarks ’brand’

Citatet stammer fra virksomhedshistoriker Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School. Han forsker i såkaldt ’ nation branding’; det vil sige markedsføring af nationer.

Lige nu er Mads Mordhorst i gang med et tværfagligt projekt ved navn National Identitet, Historie, Virksomheder og Brands. Projektet tæller både brandingforskere, virksomhedshistorikere og nationalhistorikere.

Fakta

Krigen i 1864 blev udkæmpet mellem Danmark og på den anden side Preussen og Østrig, som kæmpede på vegne af Det tyske Forbund. Forbundet var en sammenslutning af tysktalende stater.

Krigen startede, fordi Danmark i november 1863 havde vedtaget Novemberforfatningen, i hvilken hertugdømmet Slesvig blev fuldt indlemmet i kongeriget Danmark frem for kun at være hertugdømme under den danske konge.

I Det tyske Forbund var der en stor frygt for, at indlemmelsen ville gå ud over det tysktalende mindretal i Slesvig. For at undgå en ’tvangsdanskning’ af f.eks. sproget – som allerede havde været under optræk i de foregående år i Slesvig og Holsten – erklærede

Det tyske Forbund Danmark krig. Krigen blev afgjort i kun to store slag: Slaget på Dybbøl Banke 18. april og Slaget om Als 29. juni.

Efter Slaget om Als overgav Danmark sig og gav afkald på hertugdømmerne.

Den danske grænse blev herefter trukket helt oppe ved Kongeåen ved Kolding. Den nordlige del af Slesvig – området i dag kendt som Sønderjylland – blev først genforenet med Danmark i 1920.

Man kan måske undre sig over, hvad brandingforskere kan have at sige om krigen i 1864 og Danmarks nationale identitet. Men ifølge Mads Mordhorst befandt Danmark sig lige præcis i en slags ’branding-krise’ i årene efter krigen.

Danmarks helte svigtede i 1864

Krigen havde fuldstændig ændret forestillingen om, hvad Danmark var og kunne: Før 1864 tog danskerne for givet, var i samme liga som store nationer som Prøjsen og Østrig. Men efter blot fem måneders krig og to større slag ved henholdsvis Dybbøl og Als, havde Danmark mistede tusindvis af soldater og var på afgrundens rand.

Efter nederlaget var danskerne derfor nødt til at tage deres forståelse af at være danskere op til revurdering, for det Danmark de havde troet på, havde svigtet. De nationale ikoner man havde støttet sig til før krigen, havde lidt et knæk, så landet ikke længere havde nogen helteskikkelser.

»Man manglede et eller andet til at udtrykke en dansk stolthed og selvhævdelse; nogle materialiseringer igennem hvilke man kunne få udtrykt sit identitetsbehov: ’Det skal ikke være dansk på dén måde, men på dén måde’,« forklarer Mads Mordhorst.

Denne identitetskrise handlede netop om Danmarks brand. For brands handler om fællesskaber og identitet; hvordan man som individ positionerer sig i forhold til et fællesskab – i dette tilfælde det nationale.

Hvad udad tabes, skal indad vindes

Krigen i 1864 reducerede Danmark til en småstat i en stor, farlig verden. Det betød, at alle ambitioner om at spille op overfor stormagterne måtte skrottes. Nu måtte man finde noget mere jordnært at beskæftige sig med. Og det gjorde danskerne i dén grad.

Vendingen ’Hvad udad tabes skal indad vindes’ blev en slags nationalt motto. Det betød, at når nu man ikke kunne vinde krige mod udlandet, måtte man i stedet se indad og tilbage i historien, og koncentrere sig om at opbygge landets infrastruktur.

National oprustning viser 'den danske vej'

I kolonihavehuset kan danskerne gemme sig væk fra den store, farlige verden udenfor. (Foto: Colourbox)

De grupper der førte an i denne udvikling blev Danmarks nye helte. Det var f.eks. Hedeselskabet (se faktaboks længere nede til højre), men især Andelsbevægelsen (se faktaboks til højre) og den grundtvigianske højskolebevægelse blev repræsentanter for den indre, nationale oprustning i sidste halvdel af 1800-tallet.

»Bønderne og gårdmandsstanden går ind og griber fat i denne bevægelse, og den får en legitimitet, som ingen andre forretningsområder nogensinde har haft i Danmark. De bliver heltene i den danske fortælling. Det bliver simpelthen ’den danske vej’,« fortæller Mads Mordhorst.

I 1866 blev den første forbrugsforening drevet efter andelsprincippet grundlagt i Thisted, Nordjylland. Omkring Første Verdenskrig fandtes der omkring 1400 i Danmark, kun 50 af disse i byerne.

Andelsbevægelsen blev et udtryk for danskhed

Det første andelsmejeri blev anlagt i Hjedding, Vestjylland i 1882, og de følgende år så en så eksplosiv ”mejerifeber”, at omkring en tredjedel af alle danske landbrug i 1890 var medlemmer af et andelsmejeri. Alene i 1888 blev der grundlagt 244 nye mejerier.

Når der kom så meget tryk på eksempelvis Andelsbevægelsen skyldtes det, mener Mads Mordhorst, netop, at de kunne optræde som ikoner for danskheden:

»De blev materialiseringer af danskheden ved, at der blev lagt alle de her fortællinger ind i dem, om hvordan de var opfyldelsen af Danmarks historiske mission og dermed af Grundtvigs og Junigrundlovens idealer. Det er derfor de kunne få den succes som de fik, fordi der dengang manglede noget andet til det,« fortæller forskeren.

Småt er godt udvikler sig til en myte

Efter 1864 var store ambitioner og højtflyvende drømme som nævnt gået af mode i Danmark. I stedet kom der fokus på det nære og folkelige. Man distancerede sig fra det farlige udland ved at skabe en såkaldt modfortælling; ved at iscenesætte Danmark i kontrast til, hvordan man gjorde i andre lande.

Fakta

Andelsbevægelsen er den samlende betegnelse for de virksomheder der fungerer efter Andelsprincipperne.

Andelsprincipper består i, at mange - ofte små eller mellemstore - producenter eller forbruger samvirker på et økonomisk område.

Mælkeproducenter går eksempelvis sammen om at drive et mejeri, der kan omsætte råvarerne til salgbare produkter.

Udbyttet fordeles i forhold til den enkeltes produktion, men virksomhedens ledelse er valgt demokratisk af medlemmerne uafhængigt af produktionsstørrelse.

Det kaldes populært ’at stemme efter hoveder, ikke efter høveder’.
(Kilde: denstoredanske.dk og Wikipedia)

»I England og Tyskland lavede de stor industrialisme, men hvad gør vi i Danmark? Vi går tilbage til vores tradition: Landbruget. Så i efterkrigsårene kommer det hele til at handle om at ’småt er godt’: Alt skal være småt, lokalt, historisk, dansk landbrug,« fortæller Mads Mordhorst og forklarer:

»Det skal være små, andelsejede mejerier, i modsætning til den store onde verden, hvor man så industrialisme, kapitalisme og alt muligt andet. For hvis småt og lokalt er godt, så er der også noget, der er ondt. Og det er det store og udefrakommende; det moderne, industrielle, tidløse og ahistoriske.«

Småt er godt-tankegangen blev så dominerende i dansk selvbevidsthed, at den blev en national myte; en fortælling som danskerne forstod sig selv ud fra. Den blev med andre ord en del af det danske ’brand’.

Krigen er glemt – myten lever

Småt er godt-myten er sågar blevet så indgroet i den danske kulturmentalitet, at mange danskere ikke længere tænker over, hvor den kommer fra. Myten dominerer stadig mange danskeres verdensbillede, længe efter at tragedien i 1864 er falmet fra den nationale hukommelse.

»Hele den måde som vi danskere har indrettet vores samfund og økonomiske struktur på, afhænger af de grundfortællinger og de grundmyter som der blev lavet i slutningen af 1800-tallet. Vi agerer stadig efter dem, som vores grundlæggende moralske, kognitive pejlemærke, men vi refererer ikke længere til dem,« fortæller Mads Mordhorst.

Så når man snakker om det lille, fredelige eventyrland Danmark, tænker de fleste nok på Den lille havfrue og kolonihavehus-kulturen, før de tænker på krigen i 1864, for det er i højere grad sådanne symboler, der udtrykker Danmarks brand. Danskerne har med andre ord glemt, hvor deres selvforståelse kommer fra.

Danskernes mindreværdskompleks løsrevet fra historien

»Jeg vil påstå, at der er meget få mennesker i dag, der sætter ”småt er godt” i forbindelse med 1864 eller Andelsbevægelsen, selvom det var der, myten blev etableret. Den er blevet afkoblet fra begivenhederne,« siger Mads Mordhorst og tilføjer:

Den Grimme Ælling opsummerer ganske rammende det nationale mindreværdskompleks, der har præget danskerne siden 1864. (Foto: Tomas Čekanavičius)

»Men selvom de begivenheder, som var med til at igangsætte myterne er blevet koblet af, så står de i dag som rene myter. De er blevet løsrevne fra historien. Vi behøver ikke engang at sige: ’Ligesom efter 1864, hvor de gjorde sådan og sådan’, for det er selvindlysende: Det er lokalt – så er det godt, og det er globalt – så er det dårligt. Det skal ikke forklares; småt ER godt, og det globale ER ondt.«

Store virksomheder holder hjulene kørende

Men mytificeringen af post-1864-mentaliteten har også haft sin pris. Statistikker har således påvist, at Danmark eksempelvis har færre iværksættere end andre lande. Modviljen mod højtflyvende ambitioner og det store udland afholder i mange tilfælde danskerne fra at tænke stort.

»Hvis du ser på, hvad der økonomisk er sket i Danmark de sidste 15 år, så er de virksomheder, der er braget af sted og holdt os i gang langt hen ad vejen store virksomheder,« fortæller Mads Mordhorst og tilføjer:

»Men hvis danskerne begynder at snakke om, hvordan skal vi imødegå globaliseringens udfordringer, så skal det stadig være ’småt er godt’: Brugerdrevne innovationer, små og mellemstore virksomheder og ’fra neden’ - hele den gamle smøre.«

Janteloven påvirker stadig vores virksomheder

Myten er sågar blevet så dominerende, at den bliver en forhindring for de individer og virksomheder, der vil gå imod strømmen.

Og når iværksættere og entrepenører skal lufte deres utilfredshed med danskernes snæversyn, er det småt er godt-myten, der står for skud. Den bliver bare omtalt ved et lidt andet navn:

»Der er ikke nogen tvivl om, hvis du ser på dem, der prøver at i talesætte myten i dag, så er det jo i meget høj grad bønderne og iværksætterne der siger: ’Jamen, det er jo bare Jantelovens land, at vi ikke må producere stort’,« siger Mads Mordhorst.

Heltene er blevet til skurkene

Fakta

Det Danske Hedeselskab blev stiftet i 1866 for at frugtbargøre den jyske hede.

Hedeselskabet blev oprettet på initiativ af en gruppe embedsmænd og godsejere med ingeniør Enrico Dalgas i spidsen.

Hedesleskabet eksisterer stadig som erhvervsdrivende fond, med fokus på udvikling, forskning, formidling og vidensudveksling inden for natur, miljø og energi.
(Kilde: denstoredanske.dk og hedeselskabet.dk)

Taget i betragtning, hvor forkætret den er, er det egentlig påfaldende, at Janteloven stadig har så stor indflydelse. Det er nemlig fortsat svært at tænke stort i lille Danmark, uden at blive kritiseret.

»Kan vi ikke blive enige om andet i Danmark, så kan vi altid blive enige om, at vi hader Arla og Danish Crown. Og de er jo egentlig vores helte, så hvorfor hader vi dem mere end andre virksomheder?

»Jo, fordi de har svigtet den grundidentitet som de udsprang fra. De er blevet præcis det, fortællingen egentlig var imod: Store industrielle monopoler,« forklarer Mads Mordhorst.

»Nu er Arla ligeså meget svensk som dansk, men interessant nok er Arla i Sverige et af de bedste brands, mens det i Danmark er det mest udskældte. I Sverige har de en helt anden grundfortælling, fordi de ikke har haft et 1864. Der er stort godt! Der handler det om at lave den næste nye store IKEA, Eriksson eller Volvo,« tilføjer forskeren.

Myter er svære at modsige

Men eftersom danskerne har glemt, hvorfor småt egentlig er bedre end stort, er Janteloven også blevet svær at argumentere imod. For hvordan argumenterer man imod noget, som er selvindlysende?

»Når myterne først bliver afkoblet fra begivenhederne, bliver de enormt hårde og gøre op med. Så alle, der vil komme med modfortællinger, bliver nødt til at have en helt anden bagage med, for de er meget svære at modsige,« siger Mads Mordhorst, og afslutter:

»Det er jo for eksempel helt ligegyldigt, om vi historikere kan gå tilbage i historien og påvise, at de små andelsmejerier i virkeligheden bare var en netværksmodel for en stor global virksomhed. Det er helt ligegyldigt, for de er blevet koblet af de konkrete begivenheder. Småt ER bare godt; det bliver aksiomer i sig selv; en grundantagelse, man bare 'ved' er sand.«

Hvad udad tabes skal indad vindes

Mottoet ’Hvad udad tabes skal indad vindes’ er blevet tillagt ingeniøren Enrico Dalgas (1828-1894), der orkestrerede opdyrkningen af den jyske hede.

Men det var ikke Dalgas, der formulerede sætningen, der i øvrigt slet ikke havde noget med landbruget at gøre - og måske slet ikke er dansk.

Tankegangen bag udtrykket menes ironisk nok at kunne attribueres den prøjsiske kong Wilhelm 3., i forbindelse med Slaget ved Jena i 1806, eller den svenske digter Elias Tegnér, der i 1811 behandlede Sveriges tab af Finland i digtet ’Svea’.

I dansk sammenhæng stammer udtrykket fra forfatteren H. P. Holst, og blev præget på en skuemønt i anledning af Industri- og Kunstudstillingen i København 1872.
(Kilde: danmarkshistorien.dk)