Når yoghurtdrikken lover at holde maven sund, er det, fordi den indeholder såkaldt gode bakterier, som hjælper med at holde tarmfloraen i balance.
Probiotiker eller mælkesyrebakterier, som de gode bakterier også kaldes, har en positiv fysiologisk effekt, da de kan udkonkurrere potentielt skadelige bakterier i tarmen.
Nu viser ny forskning, at de gode bakterier også kan påvirke hjernen. Et hold af irske og canadiske forskere har undersøgt, hvordan mælkesyrebakterien Lactobacillus rhamnosus JB-1, påvirker centralnervesystemet hos mus og medfører et signifikant lavere niveau af stresshormonet corticosteron.
Lactobacillus rhamnosus JB-1 findes naturligt i tarmsystemet hos mennesker og dyr, ligesom den også er tilsat nogle typer af yoghurt og andre mælkeprodukter. Bakterien hjælper til med at holde maven i god form.
Nu viser forskernes undersøgelser imidlertid, at en forøgelse af mængden af bakterien også har en positiv effekt på hjernens funktion.
Forskerne fodrede musene med bouillon tilsat Lactobacillus rhamnosus JB-1. I efterfølgende stresstests viste musene signifikant færre tegn på stress, angst og depression sammenlignet med mus, der blev fodret med almindelig bouillon.
Forskerne kunne se, at GABA-receptorerne blev mere effektive i hjernerne på de mus, der havde fået ekstra Lactobacillus rhamnosus JB-1. GABA-receptorerne spiller en vigtig rolle i hjernens bearbejdning af stress.
Tidligere dyreforsøg har vist, at svækkede GABA-receptorer hænger sammen med depression.
Der er længe blevet forsket i sammenhængen mellem tarmsystemet og hjernen, men det er første gang man påviser, at en tarmbakterie kan påvirke hjernens adfærd.
»At der er sammenhæng mellem tarmene og hjernen er ikke som sådan noget nyt. Men at man kan ændre på hjernens funktion ved at tilføre tarmene bestemte bakterier, det er noget nyt og meget interessant,« siger Axel Kornerup Hansen, der er professor i forsøgsdyrvidenskab ved Københavns Universitet, og som har forsket i, hvordan tarmfloraen påvirker sygdomsudtryk i dyremodeller.
Axel Kornerup Hansen glæder sig over forskernes resultater, men han slår fast, at deres opdagelser ikke er en kur mod stress og depression.
»Man skal ikke tro, at man har løst problemerne med stress og depression med det her. Der spiller mange andre faktorer ind. Tarmflora er én faktor, man kan kigge på, men der spiller også andre ting ind, når vi taler om stress og depressioner. Det her kan kombineres med andre ting og være en del af en behandling,« siger han.
Ifølge professoren er mangler der stadig meget forskning på området, før en reel behandling af mennesker kan blive til virkelighed.
»De mus, man har undersøgt, er meget ensartede genetisk, hvilket er godt, når man skal undersøge noget som det her. Men mennesker er genetisk meget forskelligartede. Måske vil det her virke for nogen, men ikke for andre. Der skal mere forskning til,« siger Axel Kornerup Hansen, der samtidig mener, at forskernes undersøgelser giver nye muligheder i behandlingen af stress og depressioner.
»Det kan være meget interessant fremover at se på, hvad deprimerede mennesker spiser. Det kan være med til at afsløre nogle sammenhænge. Sammen med andre behandlingsformer, kan det hjælpe patienter.«
Forskerholdet fortsætter deres undersøgelser i nærmeste fremtid, hvor de vil undersøge flere tarmbakteriers påvirkning af hjernen.
