WHO's liste over resistente bakterier: Skal vi redde rige eller fattige?
I kampen mod den voksende bakterieresistens har WHO nu meldt ud, hvilke bakterier vi bør udvikle nye midler mod først. En dansk ekspert mener dog, at WHO lader fattige lande i stikken.
fattigdom sygdom resistens bakterieresistens

Der er brug for at prioritere indsatsen mod resistente bakterier, mener WHO, men dansk forsker vurderer, at prioriteringen kan fjerne fokus fra sygdomme, som hærger i fattige lande. (Foto: Shutterstock.com) 

Hvilke bakterier skal vi prioritere i kampen mod den fremherskende antibiotikaresistens? De sjældne bakterier, som dræber et begrænset antal mennesker om året i de rige lande, eller de mere udbredte bakterier, som er dødelige for mange i fattige lande? 

Historien kort
  • Bakterieresistens er et voksende problem, som skaber tiltagende ravage på globalt plan. 
  • Derfor har WHO nu anbefalet et øget fokus på 12 resistente bakterietyper, som verden i særlig grad mangler nye antibiotika mod.
  • Den prioriterede liste drages dog i tvivl af en dansk forsker, som mener, den favoriserer patienter i rige lande. 

Det er der nu officielt kommet svar på fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som har rangordnet de 12 bakterietyper, som de vurderer kræver mest handling her og nu.

De 12 bakterier er inddelt i tre kategorier alt efter, hvor presserende det ifølge organisationen er at udvikle ny antibiotika mod lige præcis den bakterietype:

  • Kritisk prioritet

  • Høj prioritet

  • Medium prioritet

Du kan se en liste over bakteriegrupperne i de tre kategorier længere nede i artiklen, hvor også typen af antibiotika, de er resistente over for fremgår.  

SDU-professor: Vil I redde få rige eller mange fattige?

Prioriteringen af bakterierne på listen vækker dog ikke ubetinget glæde hos de danske eksperter på resistensområdet. En SDU-professor mener eksempelvis, at den kan ende med at skævvride indsatsen mod bakterieresistens. 

»Tag for eksempel de to øverste bakterier på listen. De er bakterier, som normalt er næsten harmløse, men som pludselig kan blive farlige på intensivafdelingerne, fordi man her bruger særligt mange typer antibiotika, som de med tiden udvikler resistens overfor og derfor bliver svære at bekæmpe. Her er den primære løsning ikke ny antibiotika, men mere kritisk brug af de midler, vi allerede har,« siger Hans Jørn Kolmos, professor og forskningsleder på SDU’s Institut for Klinisk Mikrobiologi. 

Hvad er resistens? 

Resistente bakterier er svære og i nogle tilfælde umulige at behandle, fordi bakterierne har udviklet et naturligt forsvar mod antibiotika.

Derfor kan sygdomme, som man før har kunnet behandle med antibiotika, pludselig blive alvorlige og endda dødelige

Kilde: Frank Møller Aarestrup, DTU.

Derfor mener Hans Jørn Kolmos, at WHO-listen kan ende med at lade befolkningerne i mange fattige lande i stikken.

»Vil du redde de få patienter, der havner på intensivafdelingen i de rige lande og give dem et par måneder ekstra at leve i, eller vil du redde en masse børn i den tredje verden? Det er den tankegang, man også må lægge i det.«  

Han mener, at hvis verdenssamfundet vil vælge det sidste, så er WHO-prioriteringen tvivlsom.

Andre forskere er enige i prioriteringen

Andre forskere på feltet er dog anderledes positive over for WHO’s nye rettesnor:

»Jeg er fuldstændig enig med prioriteterne, især de tre øverste. Når man skal prioritere udviklingen af nye midler, så er de tre vigtigst,« siger Frank Møller Aarestrup, der er professor og leder af forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi på DTU.

læger vasker hænder men resistente bakterier spredes alligevel på hospitaler

Nummer et på prioriteringslisten er Acinetobacter baumannii, som specielt findes på hospitaler, hvor den efterhånden er rigtig svær at bekæmpe. (Foto: Shutterstock.com) 

Listen over de 12 prioriterede bakterier kan ses herunder, sammen med den antibiotika, de har udviklet resistens overfor, der også lægges til grund for prioriteringen.

Antibiotikummerne på listen regnes nemlig generelt for at være sidste udvej til behandling, når alle andre antibiotikatyper fejler. Derfor er udviklingen af resistens over for dem særligt kritisk, især carbapenem, som alle bakterierne i øverste gruppe er resistente overfor.

Prioritet 1: KRITISK

1. Acinetobacter baumannii, resistent over for carbapenem. 

2. Pseudomonas aeruginosa, resistent over for carbapenem.

3. Enterobacteriaceae, resistent over for carbapenem.

Prioritet 2: HØJ

1. Enterococcus faecium, resistent over for vancomycin. 

2. Staphylococcus aureus, resistent over for methicillin (den omtalte MRSA-type) og vancomycin. 

3. Helicobacter pylori, resistent over for clarithromycin. 

4. Campylobacter spp., resistent over for fluoroquinolone. 

5. Salmonellae, resistent over for fluoroquinolone. 

6. Neisseria gonorrhoeae, resistent over for cephalosporin og fluoroquinolon. 

Prioritet 3: MEDIUM

1. Streptococcus pneumoniae, resistent mod penicillin. 

2. Haemophilus influenzae, resistent over for ampicillin. 

3. Shigella spp., resistent mod fluoroquinolone. 

Netop de tre øverste bakterietyper i gruppen ‘kritisk’ er en trussel, fordi de efterhånden er resistente mod alle vores antibiotika, og derfor er der netop kritisk brug for nye midler mod dem, fortæller Frank Møller Aarestrup.

Hvor bange skal vi være?

Vi skal generelt være bekymrede over de 12 bakterier på listen, men også over resistens generelt, fortæller DTU-professor Frank Møller Aarestrup:

»Resistens vil uvægerligt skabe rigtig mange problemer for rigtig mange mennesker, især i fattige lande med lav hygiejneI moderne samfund med god hygiejne, som her i Danmark, vil det dog ikke handle om, at folk pludselig dør af kolera og tuberkulose, men nærmere være tilfælde, hvor folk dør tidligere, end de ellers ville.«

Derudover vil der være forhøjede risici ved operationer generelt, så man eksempelvis kan dø af at få lavet plastikkirurgi, fordi de mulige følgeinfektioner ikke længere kan bekæmpes, fortæller han.

Derfor er WHO’s liste et vigtigt værktøj og et stærkt signal at sende til verdens resistensforskere og antibiotikaudviklere, mener han.

»Det er første gang, man globalt siger: Nu skal vi ikke bare lave ting i blinde, nu laver vi en rækkefølge. Jeg tror, det virkelig kommer til at batte noget,« siger professoren.

Læge: Ingen fare for skævvridning

Prioriteringen giver også mening for Niels Frimodt-Møller, klinikchef og professor på Rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi.  

»Det er generelt de øverste fem bakterier på WHO’s liste, som vi også kæmper med på hospitalerne, så det kan jeg nikke genkendende til,« siger han.

Derfor mener han også, at listen er et godt tiltag, selvom han medgiver, at det altid kan diskuteres, hvilke rækkefølger bakterierne optræder i. 

patient til opvågning hospital bakterieprobblem resistens

Patienter på hospitalerne kan få alvorlige infektioner med bakterierne i øverste prioritetsgruppe og derfor er der hårdt brug for nye midler mod netop dem. I yderste tilfælde kan infektionerne være dødelige. (Shutterstock.com)

»Jeg synes ikke, der er nogen fare for, at WHO’s anbefalede prioritering skævvrider forskningen. Man kan jo altid diskutere prioriteringer, for de er jo afhængige af, hvor man er henne i systemet, og hvilke briller du har på,« siger han.  

Han forklarer, at prioriteringslisten udover hensynet til ny antibiotika også evaluerer mulighederne for at udvikle bedre behandling generelt, hurtigere diagnoser og bedre forebyggelse.

Desuden er ingen af kategorierne på listen jo af lav prioritering, de er alle middel eller derover, minder han om. 

Enighed om, at tuberkulose bør prioriteres

Alle forskerne kan dog tilslutte sig, at der mangler én bakterietype på listen. Tuberkulose.

»Tuberkulose mangler totalt, og det er et stort problem. WHO skriver i forbindelse med listen, at de har valgt ikke at fokusere på tuberkulose, men det forstår jeg ikke noget af. Hvis du ser på, hvad folk dør af ude i verden, så burde tuberkulose, og malaria for den sags skyld, figurere,« siger Hans Jørn Kolmos.

Også Niels Frimodt-Møller undrede sig over fraværet af tuberkulose-bakterien, selvom han har et bud på, hvorfor den ikke er med.

»Tuberkulose kunne godt være nævnt. Man kan dog sige, at der præcis med dén stadig er stoffer, man stadig kan bruge til bekæmpelse, så måske det er derfor. Men den burde nok stadig være prioriteret, for man bøvler meget med den rundt omkring i verden,« siger han.

Hans Jørn Kolmos har et lidt andet bud på, hvorfor tuberkulosebakterien ikke er med på listen.

»Hvis du sidder på et højavanceret hospital i Vesten med funklende rustfrit stål over det hele, som en del af forfatterne bag denne her liste nok har gjort, så er tænker man måske ikke nødvendigvis på den slags. Her er tuberkulose og malaria blevet ‘the forgotten diseases’,« siger han.

Generel bekymring: Liste kan læses forkert

Selvom der er delte meninger om listens overordnede beskaffenhed, så kan alle tre specialister tilslutte sig, at det er godt, at WHO sætter spot på problemet med bakterieresistens.

Dog skal man passe på, når man læser listen, for den kan meget let misforstås, og er allerede blevet det, fortæller Hans Jørn Kolmos.

»Listen her er ikke et udtryk for, som det har været beskrevet i nogle medier, en rangordning af, hvilke bakterier der er de mest farlige. For eksempel er pneumokokker (Streptococcus pneumoniae), som er placeret i medium-gruppen, meget farligere end tarmbakterierne oppe i toppen. Pneumokokker er noget, folk dør af,« fortæller han.

forsker resistens bakterier

Der vil stadig blive forsket i nye midler mod andre bakterier end de 12 på WHO-listen, forsikrer forsker. Listen er blot et udtryk for, at nogle tilfælde er endnu mere presserende end andre. (Foto: Shutterstock.com)

Derimod skal listen udelukkende forstås som instruktion i, hvilke bakterier lægerne står og mangler midler mod lige nu, og som man derfor bør lægge mere arbejde i at udvikle end andre, forklarer Hans Jørn Kolmos.

Listen er altså ikke et udtryk for, hvilke bakterier der slår flest ihjel eller er mest udbredte.  

»Vi mangler et globalt overblik«

Det er også vigtigt at forstå, at listen ikke gælder for evigt, fastslår Frank Aarestrup Møller.

»Generelt er jeg tilhænger af denne type lister, men man skal bare passe på, at de ikke bliver statiske, for vi får hele tiden ny viden, der kan ændre på prioriteterne. Listen her skal altså være fleksibel,« siger han.

Desuden er listen lavet ud fra, hvad han kalder »det muliges kunst«, for der er ikke meget tilgængelig viden om, hvordan den globale trend i resistensudvikling ser ud, forklarer han.

»Vi mangler er globalt overblik over resistens generelt. Hvilke konsekvenser er der, hvor udbredt er de forskellige typer og så videre,« fortæller Frank Møller Aarestrup.

Det var derfor først i 2014, at WHO kom med den første anbefaling omkring at prioritere forskning i resistens generelt, fortæller han.

»Men derfor er det jo godt, at der nu kommer mere fokus på det. Det kan denne liste hjælpe med.«

bestil_en_forsker_banner_forskningens_doegn

Bestil en Forsker giver alle mulighed for gratis at få besøg af en forsker i uge 17, når Forskningens Døgn løber af stablen.

Hvis du vil bestille en forsker, skal du finde det foredrag, du gerne vil høre, i foredragskataloget på Forsk.dk.

Under hvert foredrag finder du mere information, og du kan se, hvilke dage det kan bookes.