Du har sikkert fået det at vide mange gange: Du skal lære så meget som muligt, når du er så ung som muligt. Man kan nemlig ikke lære en gammel hund nye tricks.
Men den tese passer ikke helt, hvis man skal tro et nyt studie fra University College London. Studiet viser nemlig, at voksne mennesker faktisk er bedre til at lære bestemte tænke-færdigheder, end yngre mennesker er.
Mere præcist fokuserer studiet på non-verbal ræsonnering, hvilket er evnen til at se sammenhænge, som for eksempel at gennemskue den regel, der binder en bestemt talkombination eller figurrække sammen.
Studiet peger på, at voksne og den ældste gruppe af teenagere får mere udbytte af at træne disse færdigheder, end de helt unge, der er i begyndelsen af puberteten.
»Disse resultater understreger, hvor relevant dette sidste udviklingsstadie er for uddannelse og udfordrer antagelsen om, at det altid er bedst at lære så tidligt som muligt. Vi kan se, at fundamentale kognitive færdigheder, relateret til matematik, kan blive trænet signifikant i den sene ungdom,« forklarer en af hovedforfatterne, postdoc Lisa Knoll, i en pressemeddelelse fra University College London.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Psychological Science.
LÆS OGSÅ: Tre psykologiske behov er afgørende for skoleelevers trivsel og læring
Forsøgspersoner gættede mønstre og prikker
I studiet deltog 558 skoleelever mellem 11 og 18 år samt 105 unge voksne. Deltagerne blev i begyndelsen af forløbet testet i forskellige færdigheder, hvorefter de gennemførte op til 20 dages online træning i helt konkrete opgaver.
Efter træningsperioden og seks måneder senere tog de den indledende test igen.
\ Om studiet
Forskerne testede tre forskellige færdigheder inden for non-verbal ræsonnering:
- Face perception: eksempelvis genkendelse af forskelle i ansigter
- Numerosity discrimination: eksempelvis at genkende små grupper prikker fra store grupper prikker
- Relational reasoning: Eksempelvis at finde abstrakte sammenhænge mellem en gruppe objekter eller figurer
Der skete ikke de store forbedringer i ’face perception’, mens de voksne og ældre teenagere forbedrede sig en smule inden for ’numerosity-discrimination’. Der skete til gengæld en generel forbedring inden for ’relational reasoning’, selvom det igen var de voksne og ældre teenagere, der udviklede sig mest.
Testen involverede blandt andet en opgave, hvor deltagerne skulle se på en tabel med 3×3 felter, der indeholdt forskellige figurer og et enkelt tomt felt. Deltagerne skulle så regne ud, hvilken figur, der manglede i det tomme felt, så mønsteret blev komplet.
I en anden test blev deltageren præsenteret for to grupper af prikker i forskellige farver, hvor de meget hurtigt skulle gætte antallet af prikker i de forskellige farver.
Grundlæggende opgaver à la dem, de fleste kender fra IQ-tests.
Resultatet ved den sidste test viste, at de voksne og de ældste teenagere havde forbedret sig noget mere end de yngste forsøgspersoner.
LÆS OGSÅ: Kritik af IQ-tests: Din intelligens kan ændre sig gennem livet
I tråd med eksisterende viden
Men resultaterne er faktisk slet ikke så mærkelige. Faktisk ligger de fint i tråd med den viden, forskerne allerede har om vores kognitive evners udvikling, forklarer Hana Malá Rytter, som er lektor i Kognition- og neuropsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
»Den forreste del af hjernen, den præfrontale cortex, som har meget med ræsonnering at gøre, modnes først færdig i midten af 20’erne. Det er jo sådan set gennemsnitsalderen i den voksne gruppe i studiet, der er mellem 18 og 33 år,« siger Hana Malá Rytter.
»Så jeg vil se det, som at hjernen starter på en udviklingsfase, når man er omkring 11 år og begynder at tænke mere abstrakt, og den udvikling bliver for alvor fuldendt, når man er i den sene pubertet og i starten af sit voksenliv i midten af 20’erne,« tilføjer hun.
LÆS OGSÅ: Internettet ændrer din hjerne
Studiet er måske ikke repræsentativt
Selvom det er nyt at sammenligne de forskellige aldersgrupper så direkte, som dette studie gør, viser studiet altså det, man kunne forvente – hvis man er forsker i hvert fald.
Derfor ville resultaterne straks have været mere ’ground-breaking’, hvis en endnu ældre gruppe havde vist sig at være de bedste til at lære.
Hana Malá Rytter bemærker desuden, at de voksne, der har meldt sig til studiet, med stor sandsynlighed selv er mere intelligente end gennemsnittet. Derfor er studiet ikke nødvendigvis repræsentativt.
LÆS OGSÅ: Hvad er intelligens?
Hjernen kan trænes
Forskningen viser dog ikke bare, hvem der forbedrede sig mest fra test til test, men også at der overhovedet var en forbedring.
»Selvom voksne og ældre teenagere fik mest ud af træningen i non-verbal ræsonnering, så stiger de gennemsnitlige testresultater for unge mellem 11 og 13 fra 60 til 70 procent, efter 3 ugers 10-minutters online træningssessioner,« siger seniorforfatter Professor Sarah-Jayne Blakemore fra UCL Institute of Cognitive Neuroscience i pressemeddelelsen.
Netop den del optager Hana Malá Rytter.
»Sådanne opgaver som det at kunne ekstrahere sammenhænge, slutte regler og genkende mønstre, troede vi oprindeligt var baseret på medfødte evner, men det kan faktisk forbedres gennem træning. Det er i sig selv et rigtig interessant resultat. Det skriger i øjnene og siger, at hvis du arbejder for sagen, så bliver du faktisk bedre,« siger hun.
LÆS OGSÅ: Intelligens kan trænes
Man bliver kun bedre til én bestemt færdighed
Deltagerne blev testet i flere færdigheder, end de blev trænet i. På den måde kunne forskerne vurdere, om forsøgspersonernes kognitive evner generelt blev forbedret.
Det viste sig, at de kun blev bedre på netop de områder, de blev trænet i.
»Nogle ’hjernetrænings-apps’ påstår, at de kan forbedre din IQ ved at få dig til at lave specifikke øvelser, som for eksempel non-verbal ræsonnerings-opgaven, som vi brugte i vores eksperiment. Ikke desto mindre er der intet bevis for, at dette fører til en forbedring i den overordnede kognitive formåen, « siger en anden hovedforfatter på studiet Delia Fuhrmann fra UCL Institute of Cognitive Neuroscience i pressemeddelelsen.
