Når danske børn er et til halvandet år gamle, forstår de markant færre ord end jævnaldrende fra andre lande.
Grunden er, at der er mange vokaler i det danske sprog.
Det har forskerne på Syddansk Universitets Center for Børnesprog vidst i en del år.
»De mange vokale lyde betyder, at danske børn har sværere ved at afkode en struktur i forældrenes tale, end børn fra andre lande har. Det gør det sværere at lære sproget,« siger Dorthe Bleses leder af Center for Børnesprog.
Men nu viser det sig, at problemerne med vokaler i sproget ikke kun er et problem for dansk. Det ser ud til, at alle sprog med mange vokaler er svære at lære.
International forskning har vist, at konsonanter spiller en særlig rolle for forståelsen af ord.
De danske forskere fik derfor den idé, at de ville undersøge, hvor mange vokaler og konsonanter, der er i det danske sprog og i syv andre sprog.
Forskerne ville nemlig se, om danske børns langsommere tilegnelse af deres sprog kan forklares med nogle mere generelle lydlige karakteristika ved sprog generelt.
Et af de syv sprog var kroatisk. Forskerne fra Center for Børnesprog har nemlig tidligere fundet ud af, at kroatiske børn har et meget større ordforråd end danske børn.
»Så vi lavede et indeks, hvor vi optalte hvor mange vokal- og konsonantkvaliteter, der var i de udvalgte sprog,« fortæller Dorthe Bleses.
Resultatet var slående.
»Dansk er det sprog, der har flest vokalkvaliteter. Det har 22 forskellige vokallyde (vokaler + halvvokaler) og 17 konsonantlyde.«
»Kroatisk har kun 9 vokallyde og hele 23 konsonantlyde,« siger Dorthe Bleses.
Hun sammenlignede antallet af vokallyde i sprogene med det antal af ord, børn fra de syv lande kunne sige, når de var omkring ét år.
Det viste sig, at der umiddelbart var en perfekt sammenhæng: Jo flere vokale lyde, desto længere tid tager det at lære sproget.
Det peger på, at alle sprog med mange vokaler er svære at lære.
»Det er påfaldende så stærkt indekset bakker ideen op,« konstaterer Dorthe Bleses.
Når vi taler et sprog, er der ikke pauser mellem ordene på samme måde, som der er mellemrum mellem skrevne ord.
Og når der er mange vokaler – og få konsonanter – i et sprog, bliver det svært at lære.
Det skyldes ifølge Dorthe Bleses, at vokallydene får ordene til at lyde som om, de hænger endnu mere sammen.
Derfor har små børn svært ved at skelne dem fra hinanden.
»I det danske sprog betyder de mange vokallyde, at der ikke er ret meget, der siger: her er der et ord, der stopper, og et nyt, der begynder,« siger Dorthe Bleses.
»Når vi for eksempel siger ’bage alle kagerne’, kommer det til at lyde som ’bageallekagerne’, « siger Dorthe Bleses.
Der er mange vokaler i sproget, og det får de enkelte ord til at hænge sammen, så de lyder som et.
»Man skal huske på, at barnet kommer til verden uden at vide noget om, hvordan et sprog er opbygget.«
»Det er derfor et detektivarbejde at finde ud af, hvilke ord, der er i sproget, og hvad de betyder.«
»Børnene skal derfor kunne skelne de forskellige ord fra hinanden, for at de kan lære dem. Og det er altså sværere på dansk end på andre sprog på grund af det,« siger Dorthe Bleses.
Hun mener, at de nye forskningsresultater i fremtiden kan hjælpe børn, der har svært ved at lære at tale. Og indvandrere, der skal lære dansk.
»De mange vokaler, der gør det sværere at fange talt dansk, kan være en særlig udfordring for tosprogede, der skal lære dansk.«
»Derfor er det værd at undersøge de her ting nærmere. Man bør undersøge, om man kan tage højde for vore opdagelser i forbindelse med den tidlige sprogindsats i daginstitutioner og i skoleundervisningen,« siger Dorthe Bleses.
Hun pointerer, at hun og kollegerne kun har undersøgt syv sprog – der oven i købet alle er Indoeuropæiske.
»Men det er alligevel spændende og overraskende, hvis der er så meget gods i resultaterne, som det ser ud til. Nu skal vi se nærmere på flere og andre typer sprog. Og så skal vi se, om resultaterne kan underbygges af laboratorieforsøg,« siger Dorthe Bleses.
Fejl:
Når man måler danske børns tale evne så bruger man nogen forælde prøver, som børnene ikke kan afkode korrekt, da de hedder eller ligner noget andet i dag.
Danske ord hænger sammen når de bliver udtalt
Danske ord hænger sammen når de bliver udtalt, javel, men det gør ord i alle andre sprog også. Det kan ikke være årsagen til at det er vanskeligt at lære dansk.
Tværtimod er dansk kendetegnet være at have stærke konsonanter i begyndelsen af ord og svage konsonanter og vokaler i slutningen af ord. På dansk bliver 'kage' til [ka:a], på svensk til [ka:ka]. Selvom det ordinternt giver en lidt udistinkt struktur i dansk, er det let at genkende hvornår et nyt ord starter. På svensk, derimod, ligner stavelserne mere hinanden i betonede og ubetonede stavelser, og det må alt andet lige være lettere at identificere ordgrænser i dansk end i svensk og mange andre sprog.
Jeg er desuden enig med Jan Heegård i at der må være noget information der mangler. At slynge ud at dansk har 22 vokaler, virker temmelig arbitrært. Dansk har mellem 10 og uendeligt mange vokaler, alt efter hvor abstrakt man kigger på tingene.
22 vokaler svarer muligvis til en laboratorieudtale af isolerede ord, men i praksis, i rigtigt sprog, er der enormt overlap i realiseringen af de abstrakte vokallyde. Her synes den præcise vokalkvalitet ikke at være særlig vigtig, og jeg har derfor vanskeligt ved forestille mig at det skulle være specielt afgørende hvor mange vokaler vi har på et givent abstraktionsniveau.
Min mistanke er at dansk er vanskeligt fordi der er relativt stor afstand mellem abstrakte og konkrete repræsentationer af ordene. Tag fx udtalen af 'bag' i hhv. 'bage', 'bagt', 'bagværk'. /a/'et udtales på to meget forskellige måder, og /g/ udtales hhv. [j], [g] og [w]. Dét må gøre det vanskeligt at indse at det bagvedliggende er samme ord.
Dansk er overordentligt rigt på den slags lydforskydninger, hvilket gør at bøjninger og afledninger af samme ord resulterer i meget forskellige udtaler, og forbindelsen mellem de forskellige former af et ord er derfor meget vag. Tænk fx på den lydlige afstand i ordpar som blå/blåt, stor/større, bror/brødre, osv. Det gør det ikke blot vanskeligt at kæde beslægtede ord sammen, men det gør det også vanskeligt at håndtere ord og regne ud hvad et ord hedder i en bestemt bøjning.
Ruben Schachtenhaufen
http://schwa.dk
Vokaler gør det sværere at lære dansk
Jeg har også studset over argumentationen, men tænker at der en hel mængde information fra undersøgelsen som vi ikke får viderebragt i artiklen. Men jeg synes det lyder lidt mærkeligt hvis denne forsinkede ordindlæring kan tilskrives inventaret af vokaler, alene i hvert fald. Først: Taler vi om fonemer eller allofoner? Dernæst: Kan vi slutte at sprog som khoisansprogene og de kaukasiske sprog, som har sindssygt mange konsonanter og forholdsvis få vokaler (i hvert fald nogle kaukasisiske sprog), vil være lettere at lære for de børn der fødes i de sprogsamfund. Og omvendt: at polynesiske sprog, som generelt har ret små konsonantinventarer, skulle være sværere eller lige så svære at lære for børn op til 1½-2 år som dansk tilsyneladende er. Og: Jeg tænker at fx fonotaks, dvs. regler for hvordan sproglyde kan kombineres i det enkelte sprog, og fx tryk også spiller en rolle. Mange sprog har jo regler for hvilke lyde (vokaler vs. konsonanter, eller konsonttype A vs. konsonanttype B) der kan stå i hvilke positioner, regler der således kan bruges til at gætte kvalificeret på ordgrænser, jf. eksemplet med “bage alle kagerne”. I andre sprog kan man bruge tryk (el. tonegang) til at identificere ordgrænse, enten direkte (fx ved obligatorisk tryk på første stavelse, fx finsk) eller indirekte (altid tryk på næstsidste stavelse, fx polsk).
Re:Lidt mærkelig argumentation her
Undersøgelsen tilbageviser ikke tidligere teorier om danske børns ordforråd, og artiklen gentager da også en af disse teorier. Om det så er vokalerne eller noget andet, bliver der ikke rigtigt argumenteret for, kun at man har fundet en omvendt korrelation i et andet sprog, hvilket jo ikke beviser noget som helst.
Lidt mærkelig argumentation her
I artiklen står der først:
"Det viste sig, at der umiddelbart var en perfekt sammenhæng: Jo flere vokale lyde, desto længere tid tager det at lære sproget."
Altså man har undersøgt antallet af forskellige vokallyde der forefindes i sproget.
Senere forklares dette så med at:
"»I det danske sprog betyder de mange vokallyde, at der ikke er ret meget, der siger: her er der et ord, der stopper, og et nyt, der begynder,« siger Dorthe Bleses."
Hvordan har de 2 ting overhovedet noget med hinanden at gøre?
At et sprog har mange forskellige vokallyde siger vel som sådan intet om hyppigheden af vokaler i forhold til konsonanter i sproget?
Eller hvad?
Halssykdom
Svenskene har en god del rett i det når de omtaler det danske språk som en halssykdom.
Har lenge lurt på hvorfor dansker har problem med å forstå norsk tale idet vi nordmenn artikulerer mye mer distinkt enn dere dansker. Eller er det at vi nordmenn tar mer tid og flid med å forstå våre naboer?
Forresten lager vi MYE bedre akevitt også, -så der!
Det danske sprog
Jeg kan ikke lade være med at tænke ved mig selv, at det også ville gøre en KÆMPE forskel hvis flere gjorde sig UMAGE for at tale TYDELIGT OG KLART. Og at der bliver lagt mere vægt på at lære TYDELIG UDTALE og at BEVÆGE LÆBERNE og ÅBNE MUNDEN når der tales - min erfaring er at det tillægges ALT for LIDT betydning, når det danske sprog skal læres - om det så er børn eller mennesker fra andre lande, der gerne vil lære vores sprog. Hvis disse ting blev sat i højsæde er jeg sikker på at megen sprog indlæring ville blive lettere :-)
Har selv brugt metoden med stor succes når jeg har vejledt fx. hurtigtalende forældre :)
Dejlig sprog dag til alle - Pas på sproget, der kommer ord <3