Mørke morgener og korte, kolde dage kan få de fleste til at bande over vintermånederne. For nogle fører det manglende lys til en egentlig vinterdepression.
Nu har man for første gang fundet ud af, at et særligt gen er med til at bestemme, om vores hjerne lader sig påvirke af det manglende dagslys.
Det viser en dansk undersøgelse, som er lavet på Center for Integreret Molekylær Billeddannelse, Cimbi, som har til huse på Rigshospitalet.
»Vi synes, det er nogle virkelig spændende resultater, fordi de viser et interessant samspil mellem arv og miljø,« siger professor Gitte Moos Knudsen, som er leder af Cimbi og stod i spidsen for undersøgelsen, som netop er blevet udgivet i tidsskriftet Biological Psychiatry.
De danske forskere har gennem et helt år hjerneskannet 57 raske mennesker for at se, hvordan hjernens serotonin-system påvirkes af årstiderne.
De karakteristiske symptomer er øget søvnbehov, øget appetit, tristhed og især energiløshed.
Man ved endnu ikke præcis, hvorfor nogle reagerer så stærkt på de mørke måneder, men man ved, at serotoninsystemet spiller sammen med melantoninsystemet, som styrer vores søvn, biorytmer og døgnrytmesvingninger.
Serotonin er et af hjernens signalstoffer, populært kendt som et ’lykkestof’, og man har længe ment, at serotonin spiller en rolle ved depressioner.
Hvis skanningerne viste, at serotoninsystemet blev påvirket af de mørke vinterdage, så mente forskerne, at det i høj grad var knyttet til vinterdepression.
Samtidig kiggede forskerne på et særligt gen hos forsøgspersonerne, som har betydning for fordelingen af serotonin i hjernen. På den måde kunne de undersøge, om personernes gentype havde nogen betydning for, hvordan de reagerede på vintermørket.
Det særlige gen, som forskerne kiggede på, er tilknyttet to alleler. En allel er en bestemt udgave af en dna-sekvens, og vi har alle to alleler af hvert gen - en fra hver forælder. Disse alleler kan være enten korte eller lange.
Da forskerne delte forsøgspersonerne op efter disse alleler, så var resultaterne overraskende tydelige: Personerne, som havde en eller to såkaldt 'korte alleler' af genet, var markant påvirket af årstiderne, mens årstidernes skiften ikke umiddelbart påvirkede resten af personerne.
Hos de omkring 60 procent af personerne, som havde en kort allel, kunne man se en ændring i det protein, som transporterer serotonin ind i hjernecellerne. Mængden af serotonintransporter steg om vinteren og faldt om sommeren – en cyklus, som nøje fulgte dagenes længde.
»Vi kan altså se, at det er samspillet mellem genet og omgivelserne – i dette tilfælde lysmængden - der bestemmer, hvordan hjernens serotonintransporter påvirkes af årstiderne,« siger professor Gitte Moos Knudsen, leder af undersøgelsen.
Selvom personerne i undersøgelsen havde det sårbare gen - det med en kort allel - så var de alle raske og uden symptomer på vinterdepression.
Det peger på, at årstidssvingningerne i serotoninsystemet netop kompenserer for det manglende sollys – og at det altså er nødvendigt hos dem med det sårbare gen.
»Derfor vil det være interessant at undersøge personer med det sårbare gen, som rent faktisk har en vinterdepression, for at undersøge om de har sværere ved at kompensere,« siger Gitte Moos Knudsen.
Det er stadig Science Fiction, men på et tidspunkt kan man måske kigge på sine gener og finde ud af, om man risikerer en vinterdepression. Og så kan man tage sine forholdsreglerAlle vi danskere får omkring den samme mængde lys, men det er ikke os alle, der får en vinterdepression, påpeger professor og overlæge i klinisk psykiatri Poul Videbech. Derfor er er det interessant at undersøge genernes rolle:
»Hvis vi forstår, hvad der er styret af gener, så kan vi bedre finde ud af, hvad der er styret af andre faktorer, og det kan hjælpe os med at finde frem til en bedre behandling,« siger Poul Videbech, som forsker i depression ved Aarhus Universitet.
Han gør også opmærksom på, at man før har forsøgt at kortlægge bestemte geners rolle i menneskets psyke, og at tidligere spændende resultater er endt i skuffelser, fordi det enkelte gen spiller sammen med rigtig mange andre.
»Sporene skræmmer,« forklarer Poul Videbech. »Sådan nogle sammenhænge er mere indviklede end som så, og forsøget skal gentages andre steder, inden man for alvor kan være sikker,« siger han.
Undersøgelsen er et skridt mod en bedre forståelse af, hvordan vores gener spiller sammen med vores miljø og vores psyke. Og i fremtiden kan vores viden om gener måske bruges meget konkret, mener Poul Videbech.
»Det er stadig science fiction, men på et tidspunkt kan man måske kigge på sine gener og finde ud af, om man risikerer en vinterdepression. Og så kan man tage sine forholdsregler,« siger Poul Videbech.
Genet, som styrer dit lykkestof
Genet, som koder for transporten af serotonin, hedder SLC6A4, og forskerne har set på den del af genet, som kaldes 5-HTTLPR
Vi har kort fortalt to udgaver af samme gen, en version fra hver forælder. Derfor er der to alleller af det gen, som styrer transporten af serotonin, og de kan være enten korte eller lange.
De korte alleller er dårligere til at transportere serotoninen ind i hjernecellerne, og personer, hvor enten en eller begge alleller er korte, har i de fleste studier større risiko for at udvikle depression.
I Cimbis undersøgelse blev serotoninsystemet påvirket hos dem, der havde en kort allel af genet - det vil sige både dem med en enkelt kort allel, og dem hvor begge genets alleler var korte.
Vinterhi er ingen dødsynd.
Det er fantastisk at vi skal have al slags dårligdom sat på kemien, selv det psykiske.
En vinterdepression anser jeg ikke har med generne at gøre, men derimod behovet for at gå i vinterhi kan jeg fint gå med til har med generne at gøre.
Depressionen kommer af, at omgivelserne har uskrevne regler om, at vi pine død skal ud af den lune seng og op og på arbejde.
Kropsfunktionerne siger, at du skal drosle ned og putte dig godt og grundigt ned under et lunt leje og gøre så lidt som muligt og gerne blot nøjes med at tære på dine fedtdepoter, som du i sensommeren fik sat godt og grundigt på plads på dine ribben og mave.
Men hele det skizofrene samfund kræver, at du IKKE lytter til din krop og dens natur. Du skal gøre som det livsfornægtende jobmarkedssamfund siger og gør du det ikke, så kommer det efter dig med alskens ukvemsord og nedgørelser.
Nu er det så vi mennesker er sådan indrettet, at fremviser vore omgivelser reaktioner der føles som fordømmende og nedgørende, fordi man ikke gør som der bliver sagt, så får vi mennesker det dårligt psykisk og det er her vinterdepressionen kommer ind i billedet.
Vi oplever det som at være som en lus mellem to negle. Vor krops livsfunktioner sig et og det omgivende fortravlede samfund siger noget andet og en sådan situation gør mennesker depressive.
Da det fortrinsvis er om vinteren vores krops funktioner siger, at vi skal droppe ned med alt arbejde og ligge lunt i vinterhiet, så opstår der netop denne konflikt mellem vores krops behov og det omkringværende samfunds manglende situationssans, som så bliver betegnet som værende en vinterdrepession hos os mennesker.
Vi ser, at det er os mennesker og vores levende, livgivende og livsbekræftende dyriske natur der gøres til den dårlige part i konflikten, mens at det teatralske, skizofrene og dødelige arbejdsslavesamfund gøres til offer for vores menneskelige livsbehov.
Tænk blot på en fange der aldrig får lov til at sove. Det kaldes tortur.
Men når trældommens herrersamfund fratager mennesker deres neddroslingsbehov om vinteren, så kaldes det ikke tortur af mennesker, men derimod at vi mennesker er syge af en vinterdepression.
Hvilket menneske vil ikke blive syg af tortur?
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
SV: Mette Sørensen
Undskyld Mette, men dit link virker nærmest som reklame for lysterapi-produkter.
www.vinterdepression.blogspot.com
Dette er en utrolig spændende artikel som jeg her er faldet over. Jeg vil lave en omtale af artiklen med reference hertil på bloggen www.vinterdepression.blogspot.com.
Artiklen beskriver på en letforståelig måde de spændende resultater i forhold til den genetiske betydning for vinterdepression for "almindelige mennesker".
Tak for det!
SV:Lidt rettelser
Der er lidt rettelser til denne artikel: Der er ikke noget gen der hedder 5-HTTLPR. Genet hedder SLC6A4. 5-HTTLPR kan siges at være en del af SLC6A4. "... som har betydning for distributionen af serotonin i hjernen" står der i et afsnit. Ordet 'distribution' bør vel være 'fordeling' i stedet. 'Distribution' lyder som en engelsk undersættelse. "Hjerneskanninger viser, at lykkestof i hjernen påvirkes af årstiderne" er upæcist. Med 'lykkestof' refererer man oftest til serotonin (der er også folk der ikke kan lide ordene lykkestof og lykkepille). Det vi kigger på med hjerneskanneren er ikke serotoninen i sig selv, men derimod den såkaldte 'serotonintransporter' som er et protein.
Tak for kommentaren, den er taget til efterretning.
Lidt rettelser
Der er lidt rettelser til denne artikel:
Der er ikke noget gen der hedder 5-HTTLPR. Genet hedder SLC6A4. 5-HTTLPR kan siges at være en del af SLC6A4.
"... som har betydning for distributionen af serotonin i hjernen" står der i et afsnit. Ordet 'distribution' bør vel være 'fordeling' i stedet. 'Distribution' lyder som en engelsk undersættelse.
"Hjerneskanninger viser, at lykkestof i hjernen påvirkes af årstiderne" er upæcist. Med 'lykkestof' refererer man oftest til serotonin (der er også folk der ikke kan lide ordene lykkestof og lykkepille). Det vi kigger på med hjerneskanneren er ikke serotoninen i sig selv, men derimod den såkaldte 'serotonintransporter' som er et protein.