Vil du være slank, skal du gå til diætist
Det er ligegyldigt, hvilken slankekur du vælger. Hvis du vil være sikker på at tabe dig, er det eneste rigtige at gå til diætist. Det viser to udenlandske studier, som får bifald fra en dansk slankeforsker.

Du kan spise 10 æg om dagen, gå på proteinslankekur og droppe hvidt brød alt det, du vil. Men hvis du virkelig vil have et vægttab, der holder, skal du have professionel hjælp fra en diætist.
Det viser erfaringerne fra to nye, store slankeundersøgelser, der får opbakning fra en dansk slankeforsker.
»Det lyder måske banalt, men det er altså vigtigt at slå fast, at det virkelig hjælper, hvis man får vejledning, rådgivning og opbakning af en professionel. Jo hyppigere du kommer til diætist eller motionsvejledning, desto større er sandsynligheden for, at du mærker de gunstige effekter og får et bedre og mere varigt vægttab,« konstaterer Thomas Meinert Larsen, adjunkt og leder af forskningsgruppen for 'Fedme og appetitregulering' på LIFE på Københavns Universitet.
Omfattende undersøgelse
Den ene undersøgelse har fulgt 811 overvægtige voksne i to år. Deltagerne blev inddelt i grupper, som efter planen skulle indtage meget protein og lidt protein, lidt fedt og meget fedt samt få og mange kulhydrater.

Forskerne konkluderer i New England Journal of Medicine, at ligegyldigt hvilken kur man kommer på, taber man sig, så længe man spiser færre kalorier.
Ifølge Thomas Meinert Larsen er undersøgelsen både omfattende og professionelt lavet, men alligevel er han uenig i den del af konklusionen. Det er nemlig ikke lykkedes forskerne at holde deltagerne på den planlagte kost gennem hele forløbet.
Til gengæld giver undersøgelsen et solidt indtryk af, at deltagernes vægttab på omkring tre kilo havde at gøre med, hvor hyppigt de havde deltaget i gruppemøder hos en diætist. Forfatterne konkluderer da også selv, at »deltagelse var stærkt forbundet med vægttab på omkring 0,2 kg pr. fremmøde«.
En hjælp mod hverdagen
I en anden undersøgelse deltog 376 overvægtige patienter, som fulgte fem forskellige forløb. Forskerne fulgte deltagerne i seks måneder og konkluderer i tidsskriftet Annals of Internal Medicine, at den mest intensive vejledning også giver det bedste vægttab.
»Virkeligheden for langt de fleste er, at de kun formår at følge et kostprogram i starten af et forløb, og så bliver det hverdag igen,« forklarer Thomas Meinert Larsen.
»Det kan godt være, at det har en betydning, hvordan kosten er strikket sammen ud over de officielle anbefalinger, men jeg kan sige, at det med ret stor sandsynlighed har større betydning, om man er motiveret, får opbakning fra baglandet og generelt evner at ændre sin livsstil. Og nu er det altså dokumenteret, at det har en praktisk effekt, at man får professionel instruktion undervejs,« konstaterer han.
Undersøgelsen af de fem forskellige forløb konkluderer desuden, at folk får lige så meget ud af at tale hyppigt i telefon med deres diætist, som de får af at møde diætisten ansigt til ansigt.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven. -
Et enkelt enzym kan forhindre kræft
18. maj 2012 kl. 03:54Opsigtvækkende international forskning har fundet ud af, at et enkelt enzym reparerer over én million fejl i vores DNA. Enzymet sørger for, at DNA'et ikke går i stykker, så kræft udvikler sig.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
16/05
-
17/05
-
16/05
-
21/05
-
16/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Optrevling af Kleopatras hemmelighed
22. april 2012 kl. 05:57 -
Alkohol mindsker risikoen for astma
27. september 2011 kl. 09:59 -
Alternativer til forsøgsdyr er stadig for dårlige
22. maj 2008 kl. 11:20
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:54
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 5 timer 46 minutter siden
[Allergi kan forhindres af det rigtige støv]
-
Af Bjarne Kampmann for 7 timer 57 minutter siden
[Løft en tændstik uden at røre den]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Måske kan du også klare det selv
FIND UD AF HVILKE TYPER MAD, DER MÆTTER DIG MEST OG HVOR MÆTHEDEN VARER LÆNGST.
Måske også mht. sol på kroppen, motion. m.m.
Så er du på sporet af problemet med din stadige sult og vægtforøgelse. SKRIV DINE ERFARINGER NED.
For mit eget vedkommende er der en række madvarer, hvor jeg godt kan opnå en mæthedsfølelse, men hvor jeg snart skal ud til køleskabet igen.
Modsat er der nogle madvarer, hvor når jeg får dem, så tænker jeg ikke på mad i lang tid. Og kan egentlig klare mig det meste af dagen.
”Så derfor lad ikke konen bestemme din mad”. Det skal du selv gøre.
Men lad være med at gå på vægten i tide og i utide. Så bliver du psykisk fikseret i dit projekt. Det er meget bedre at glemme det.
DRIK VÆSKE for du kan sikkert i nogen grad erstatte mad med væske.
Men ikke bare rent vand, for det mætter ikke. Derimod vand med god en elektrolyt blanding. Og måske også med lidt frugtsukker indhold.
Jeg har selv brugt fortyndet æblejuice iblandet ca. 5 % havvand. Og når jeg får det, kan jeg let klare mig et døgn uden mad og uden at det generer særligt.
Undgå slik og chokolade sodavand, Cola m.m. De er givet helt bevidst designet til, at du snarest har behov for en ny forsyning.
Præcist lige som cigaretterne er det.
Selvfølgelig skal man være motiveret, men det gælder vel i alle livets sammenhænge.
Men æblejuice og havvand har været et mirakelmiddel for mig.
Indlæg slettet
Debatindlæg med reklame er ikke tilladt. Vi har derfor slettet et indlæg.
@Kristian
Det er jo derfor man siger at kurene ikke virker. De siger jo ikke at man ikke taber sig af det, men at "hvis du virkelig vil have et vægttab, der holder, skal du have professionel hjælp fra en diætist."
Jeg tror lige præcis, der er tale om omlægning af ens kost.