Video: Hjerneimplantat gør 'tabermus' til kampmus
Kilde: 
19 juli 2017

Det lyder som noget fra en science fiction-film, men det er lykkedes forskere at gøre mus, der tidligere var sky og lå lavest i hakkeordenen, til aggressive kæmpere, der næsten altid vinder i en prøve, der tester deres dominans.

Metoden? Forskerne stimulerede områder i musenes hjerner. Det skriver arstechnica.com.

Mus er sociale dyr, og hanmus afgør rangordenen mellem dem ved hjælp af aggressiv opførsel.

Deres aggressioner kan normalt komme til udtryk på mange måder, men hjerneforskeren Zhou Tingting fra The Chinese Academy of Sciences i Shanghai har sammen med sine kollegaer fundet på en metode, kaldet ’tube-testen’, der måler musenes dominans.

Tube-testen placerer to mus i et rør, hvor de vender mod hinanden. Der er ikke plads nok til, at de kan komme forbi hinanden, og de er derfor nødt til at skubbe den anden tilbage for at komme ud.

Den mus, der skubber flest andre mus ud, 'vinder' (se videoen af bryder-musene nedenfor).

LÆS OGSÅ: Bliver vi aggressive hulemænd af kød?

(Video: Zhou, et. al.)

 

I et nyt studie, netop udgivet i tidsskriftet Science, skriver Zhou og hans kollegaer, at vindermusene indledte signifikant flere skub, der også var af længere varighed, end tabermusene.

Vinderne var ikke stærkere end taberne, de var ganske enkelt mere vedholdende aggressive.

Forskerne skriver også, at vindermusene i studiet viste hjerneaktivitet i en gruppe neuroner kaldet dorsomedial præfrontale cortex (dmPFC), der forbindes med anstrengelser og social dominans. De mus, der ikke havde aktivitet i den del af hjernen, tabte altid testen.

Zhou og hans kollegaer havde før forsøget undret sig over, om det kunne lade sig gøre at skabe ’vindermus’ ved at stimulere dmPFC.

Ved hjælp af en teknik kaldet optogenetik, der udløser neural aktivitet ved hjælp af proteiner og lys, lykkes det forskerne at stimulere dmPFC-regionen hos mus, der rangerede lavt i en sociale rangorden.

Herefter afprøvede de effekten, ved at lade musene deltage i tube-testen mod en højere rangerende mus.

Med det samme begyndte den tidligere ’taber-mus’ at skubbe den anden mus, og den vandt stort set alle tests.

LÆS OGSÅ: Slåskampe har måske formet menneskets ansigt

(Video: Zhou, et. al.)

Ifølge forskerne giver resultaterne mange interessante spor, som bør undersøges i fremtidig forskning.

Blandt andet viser det sig, at social dominans ikke kun handler om fysisk styrke, men at den aggressive tilgang tilsyneladende er nøglen til sejr.

Derudover opstår spørgsmålet om, hvorvidt en lignende teknik vil virke hos andre dyr og måske endda mennesker.

Musehjerner er meget lig menneskehjerner på visse områder, men menneskehjernen er langt mere kompliceret. Og det gør det nok lidt usandsynligt, at den gennemsnitlige person kan forvandles til Mike Tyson ved hjælp af nogle få fotoner.

Hvad forskerne dog fandt mest interessant var, at det kun var nogle af musene, der vendte tilbage til deres tidligere rangorden, mens andre mus holdt fast i deres nye dominante position.

Forskerne forklarer resultatet med det, de kalder ’vinder-effekten.’ At en sejr kan føre til flere, og dermed ændre musens udgangspunkt.

I mere videnskabelige terme ville man nok kalde ’vinder-effekten’ for neuroplasticitet – nemlig den egenskab, der gør neurale forbindelser i hjernen i stand til at tilpasse sig. Hver gang musen vinder på grund af stimulationen, ændres dens struktur i hjernen en smule.

Indtil videre kan forskningen dog kun skabe en aggressiv musehær, men måske i fremtiden vil forskningen kunne hjælpe mennesker med at bekæmpe social angst – eller måske endda en hær af menneskelige supersoldater. Lad os håbe på det første.

LÆS OGSÅ: Mænds testosteronniveau daler, når de bliver gift

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.