Annonceinfo

Videnskaben bekræfter: Vi sover dårligere ved fuldmåne

Vi sover dårligere, jo tættere vi er på fuldmåne. Det afsløres for første gang i en ny videnskabelig undersøgelse. Årsagen til søvnproblemerne er endnu ukendt.

Forskerne bag studiet mener, at den ringere søvn omkring fuldmåne skyldes, at vi har et medfødt ’måneur’, som visse havdyr også har, og som er opstået langt tilbage i vores evolutionshistorie. (Foto: Colourbox)

Månens cyklus er gennem tiden blevet forbundet med psykisk sygdom og søvnløshed. Disse udsagn har ofte hvilet på ringe videnskabeligt grundlag.

Nu viser en undersøgelse for første gang, at der er noget om snakken. I hvert fald når det kommer til kvaliteten af vores søvn. 

Schweiziske forskere fra Psychiatric Hospital of The University of Basel viser i den nye forskning, hvordan der sker en gradvis forringelse af vores søvnkvalitet, jo tættere vi kommer mod fuldmåne.

Fuldmåne forrringer vores søvn

Undersøgelsen, der er udgivet i tidsskriftet Current Biology, viser, at i dagene omkring fuldmåne sov de 33 forsøgsdeltagere 30 procent mindre dybt og 20 minutter kortere.

Det er en betydningsfuld forringelse, da mængden af dyb søvn er afgørende for vores velbefindende og helbred. (Læs f.eks. artiklen: Dårlig søvn varsler tidlig død.)

Samtidig brugte deltagerne gennemsnitligt fem minutter længere på at falde i søvn og rapporterede at føle sig mere trætte i dagene omkring fuldmåne, uden at vide at det var det, forskerne var interesseret i. 

Søvn er afgørende for helbredet

Undersøgelsen viser en forringelse af søvnen under fuldmåne, der potentielt kan påvirke vores helbred, siger professor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin og Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag ved Københavns Universitet. Poul Jennum har ikke selv deltaget i forskningen.

»Vores immunsystem er stærkt påvirket af den mængde, søvn vi får. Når man har øgede søvnforstyrrelser, så har man også tilbøjelighed til flere infektioner. Kvaliteten af søvn ændrer altså vores immunitet,« siger Poul Jennum.

Fakta

Det sker under søvn

Når vi er vågne, ophober vi en række signalstoffer og substanser i hjernen, hvis funktion vi ikke kender fuldstændig. Men når vi sover, afgifter kroppen hjernen for denne ophobning, så vi kan vågne igen.

Kilde: Professor Poul Jennum

Se en række gode råd til, hvordan du får en god søvn i boksen under artiklen.

Søvnen påvirker os mentalt

Og det er ikke kun immunsystemet, der drager nytte af søvnen.

»Under søvnen sker der også en betydelig ændring af en lang række hormonsystemer, som er helt afgørende for vækst og reproduktion, men også mentale funktioner,« siger Poul Jennum og fortsætter:

»Vores hukommelse drager for eksempel nytte af at sove. Vi husker simpelthen bedre, hvis vi får en god nats søvn. Det viser sig blandt andet ved, at unge, der får en dårlig nattesøvn gennem længere tid, klarer sig dårligere i skole.«

Hvis vi sover mindre dybt og mere overfladisk i en længere periode, så vil det altså påvirke både mentale og fysiske funktioner.

»Det er dog ikke undersøgt, om disse forhold ændres i takt med, at Månen bliver mere fuld. Det kunne være interessant at adressere dette i videre undersøgelser,« siger Poul Jennum.

En særligt interessant undersøgelse

Tidligere undersøgelser har videnskabeligt set ikke været solide nok, mener Poul Jennum. Men det er anderledes med denne.

»Undersøgelsen er interessant, fordi man har søgt at undgå nogle af de faktorer, der potentielt kan påvirke undersøgelsesresultatet. Undersøgelsen har primært for eksempel undersøgt normale forsøgspersoner, dvs. ikke patienter med kendte søvnforstyrrelser,« siger Poul Jennum.

Et nyt studie viser, at i dagene omkring fuldmåne sov de 33 forsøgsdeltagere 30 procent mindre dybt og 20 minutter kortere. (Foto: Shutterstock)

Undersøgelsen er dog udført på en forholdsvis lille gruppe forsøgspersoner, og man ved fra andre studier, at der kan være store forskelle fra person til person, og at søvnkvalitet kan variere fra dag til dag.

»Resultatet er interessant, da det en meget grundig videnskabelig undersøgelse, men der skal mere data til, før vi kan konkludere, at det er noget, som rammer alle mennesker,« siger Poul Jennum og fortsætter.

»Vi ved heller ikke noget om, hvad der er årsagen til eller funktionen med denne forbindelse til Månens cyklus. Det er ren spekulation for nu,« siger Poul Jennum.

Har vi et ældgammelt måneur i kroppen?

Forskerne bag undersøgelsen mener dog umiddelbart at kunne konkludere, at det ikke er fuldmånens stærke stråler, som forårsager den ringere søvn, da forsøgsdeltagerne sov i et rum uden vinduer.

Samtidig er det nok heller ikke Månens tyngdekraft, som trækker i nogle biologiske tråde, da tyngdekraften er for svag, mener den ansvarlige forsker bag undersøgelsen, Christian Cajochen.

Han foreslår i stedet, at påvirkningen af vores søvn skyldes, at vi har et medfødt ’måneur’, som visse havdyr også har, og som er opstået langt tilbage i vores evolutionshistorie.

Men om det også er sandt, og hvad funktionen med sådan et måneur skulle være, er der endnu ikke forsket i hos mennesker.

Gode råd for bedre søvn

• Reducer mængden af kaffe, specielt om eftermiddagen og aftenen
• Lad være at drikke eller spise væskeholdige madvarer de sidste 1-2 timer, før du går i seng
• Undgå alkohol eller tobak nær sengetid
• Undgå store måltider før sengetid
• Undgå hård fysisk træning de sidste 3 timer før sengetid
• Indarbejd en regelmæssig rytme for at gå i seng og stå op. Om morgenen står du op til et fast tidspunkt, uanset hvor lidt eller meget, du har sovet
• Undgå søvn om dagen
• Sørg for en behagelig lav temperatur i soveværelset. Undgå lys eller støj
• Brug ikke sengen til andet end søvn og eventuelt sex
• Stå ud af sengen, hvis du bliver liggende søvnløs mere end 30 minutter
• Berolig dig selv med, at en nat eller to uden søvn er ufarlig, selvom det er meget opslidende

Kilde: Sundhed.dk

MÅNELYS OG ELSKOV VER 2

For nogle år siden, havde jeg en meget stor ejendom, hvor mine fire børns pædagoger mv, holdt diverse sommerfester, med alle børnene.

Jeg var ene hane i kurven, og servicerede..

På et tidspunkt, diskuterede de ivrigt, hvor svage mænd var under sygdom...

Jeg prøvede, forgæves, at forklare; at en mand i kamp, som er halvsyg, taber.

Den halvsyge, som bliver hjemme, vinder....

Den fattede de simpelthen ikke...

MÅNELYS OG ELSKOV....

Endnu en " undersøgelse " om månelys....

Hold da op, der er gang i Phderne...og andre kloge hoveder...

For mange år siden, havde vi ikke andet lys end det som solen, månen og stjernerne, plus bålet gav..

Os, som sover let, vågnede, og der var lyst udenfor, månen lyste, kunne ikke sove og gik så udenfor...

Den lækre tøs, i hytten overfor, kunne heller ikke sove.....

Og hvad skete der så,... jo...

De bestemmende, havde ædt en pukkel til, og sov tungt...

Såååå... Lækker parring....!

SÅ....Af naturens gang, mødes de letsovende....

Derfor...!

NÅ, men jeg er ikke PhD, tak for det

Tyngdekraft under fuldmåne

Tak for den lange forklaring om månens faser.. Jeg kan dog oplyse at jeg ikke har misforstået noget.....jeg skrev ikke at jorden skyggede for månen men at månens skyggesides størrelse ( det vi ikke kan se som solen ikke belyser tillader jeg mig at kalde skyggesiden) næppe har betydning for månens tyngdekraft - det var egt. ment som lidt af en joke da det gerne skulle være oplagt!
Mvh søren

Månens faser

Det var da godt, at Søren Carlsen mener, at det ikke er tyngdekraften fra Månen, som gør forskellen. Det er dog en skam, at vedkommende ikke har mere styr på, om Månen ligger i skygge eller ej, eller med andre ord hvordan dens faser opstår.

Det er en meget udbredt misforståelse, at det er Jorden, som skygger for Månen, når den har sine forskellige faser. Mange tror, at det er Jordens skygge, som bevirker, at vi kun kan se en del af Månens skive.

Det er imidlertid sjældent, at Jorden skygger for Solen, så dens lys ikke kan nå frem til Månen. Det sker kun, når der er måneformørkelse, hvilket højest indtræffer et par gange om året.

Jordens baneplan omkring Solen kaldes Ekliptika. Månens bane hælder godt 5° i forhold til dette plan, og det betyder, at Månen i halvdelen af sin bane befinder sig over Ekliptika og i den anden halvdel under Ekliptika. Eftersom Jorden befinder sig på Ekliptika, vil også dens skygge falde præcist i retning mod Ekliptika.

Hvis der kan opstå en måneformørkelse, skal Solen, Jorden og Månen ligge nøjagtigt på linje i rummet. Det sker kun, når Månen krydser Ekliptika samtidig med, at der er fuldmåne. I de fleste tilfælde er der fuldmåne, medens Månen befinder sig enten over eller under Ekliptikas plan og derfor ikke bliver ramt af Jordens skygge.

Når man ser bort fra disse lejligheder, vil Solen altid skinne på Månen. Når vi ser Månens forskellige faser i løbet af en måned, skyldes det simpelthen den stilling, Månen har i forhold til synsretningen mellem Månen, Jorden og Solen.

Månens skiftende faser er blandt de bedst kendte regelmæssige ændringer blandt himmellegemerne. Når sollyset rammer Månen, belyser det kun den ene halvdel af dens overflade. En del af dette sollys bliver reflekteret tilbage til Jorden, hvilket vi ser som måneskin. Resten af Månen ligger i mørke og kan derfor ikke ses, når vi lige ser bort fra det svage jordskin, der falder på Månen i dagene før og efter nymåne. Månens fase afhænger af, hvor stor en del af den belyste side, der vender mod Jorden.

Månens fase er således afhængig af dens position i forhold til Solen og Jorden. Når Månen i sin bane står modsat Solen, således at vi befinder os mellem de to himmellegemer, har vi fuldmåne. Fuldmånen står op ved solnedgang og er på himlen hele natten indtil næste morgens solopgang. Når Månen står i samme retning som Solen, har vi nymåne og kan ikke se den. Det skyldes både, at dens ubelyste side vender mod Jorden, og at den befinder sig på daghimlen tæt på Solen.

I tiden mellem nymåne og fuldmåne er Månen i tiltagende, og den belyste del vender mod højre. Den tiltagende Måne står op før solnedgang og kan derfor ses om aftenen. Efterhånden som Månen bevæger sig i sin bane om Jorden, bliver vinklen mellem den og Solen større, så vi ser mere og mere af dens belyste halvdel.

Efter fuldmåne er Månen i aftagende, og den belyste del nu vender mod venstre. Den aftagende Måne står først op efter solnedgang og står efterhånden senere og senere op, indtil den som nymåne igen står i samme retning som Solen.

Årsag og virkning

En mulig fejlkilde er at forsøgspersonerne, med viden om den gamle forestilling om fuldmånens effekt, ubevidst reagerede på kendskab til hvornår der var fuldmåne. Altså en selvbekræftende forventning.

Det er jo svært at lave en dobbelt-blind undersøgelse, og derfor er det så meget desto mere betænkeligt at lave store konklusioner på basis af et enkelt lille bitte studie. Men det ville da være interessant hvis der kan påvises et "måneur" i menneskets biologi.

Hvad tyngdekraft angår, er det jo rigtigt at den ikke påvirkes af hvordan lyset falder på månen. Til gengæld påvirkes jorden i høj grad af hvordan tyngdekraften fra solen og månen trækker jorden skæv. Det giver jo både tidevand og tidejord (omkring 30 cm). Og der er en stor grad af sammenhænge mellem kombinationen af disse kræfter med hvor månen er i sit omløb. Jeg er enig i at det ikke umiddelbart lyder plausibelt at mennesker reagerer på udsvingene i tyngdekraften, der vel ligger under en tusindedel procent, men det ville ikke være principielt utænkeligt.

vi sover dårligere ved fuldmåne

Det var da godt at forskeren ikke mente at det var tyngdekraften fra månen som gør forskellen - denne ændres næppe ved om månen ligger i skygge eller ej!!!
søren carlsen

Virkelig?

Er der virkelig statistisk grundlag for at konkludere noget med kun 33 personer og kun én test?

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg