Hvis kvinder ikke har lyst til sex, eller hvis mænd har for tidlig sædafgang, skal de hjælpes med medicin.
Det mener mange af de berørte mennesker selv. Og det mener de forskere, der beskæftiger sig med deres problemer. Men det er faktisk nyt.
Da Sexologisk Klinik i København åbnede i dag for 25 år siden, troede klinikkens forskere, at et ringe sexliv skyldtes, at patienterne havde psykiske problemer. Derfor skulle de til psykolog.
Men i 1998 kom potenspillen ’Viagra’ på markedet, og den ændrede fuldstændig den opfattelse.
»Før i tiden gik man ud fra, at alle sexologiske problemer var psykisk betingede. Men så kom Viagra, som blev meget populært,« fortæller klinikkens leder, overlæge Ellids Kristensen.
»Den brede behandlerkreds blev da mere og mere opmærksom på, at problemer i sexlivet også kunne skyldes legemlige ting.«
Da Viagra kom på markedet, blev den en overrumplende succes. Det beviste, at den lille blå pille løste et problem, som overraskende mange mænd havde.
Samtidig fik forskere i sexologi den tanke, at de med medicin sandsynligvis kunne afhjælpe endnu flere sex-problemer, som folk gik og tumlede med.
»Man fandt for eksempel ud af, at mænd med for tidlig sædafgang kunne blive behandlet. Lykkepiller har den bivirkning, at de forsinker sædafgangen.«
»Så med udgangspunkt i lykkepiller lykkedes det at lave en effektiv pille mod for tidlig sædafgang. Den er dog endnu ikke på det danske marked,« fortæller Ellids Kristensen.
Hun fortæller, at én af den sexologiske forsknings – og Sexologisk Kliniks – største udfordringer i øjeblikket er kvinder med manglende sexlyst.
Også dem forsøger forskerne at hjælpe ved hjælp af medicin efter Viagra-revolutionen.
Men det har vist sig, at i det tilfælde kan medicinen sandsynligvis ikke stå alene – der er stadig brug for psykologien.
»Manglende sex-lyst er et stort problem for mange kvinder, og de ønsker behandling. Man har da også fundet medicin, der sandsynligvis virker, men som endnu ikke blevet frigivet til salg.«
»Men når vi laver undersøgelser, er det svært at påvise det. Fordi samtidig med, at kvinderne får medicin, får de også talt om deres problem. Og det kan også være med til at hjælpe dem,« siger Ellids Kristensen.
Forskerne er derfor i dag opmærksomme på, at hverken medicin eller psykologi kan stå alene, når hr. og fru. Danmark skal læges for ondt i sexlivet.
»Vi ved, at der er en del psykisk, der spiller ind. Men vi har også fået øjnene op for, at legemlige ting har indflydelse,« fortæller Ellids Kristensen.
Som eksempler på sådan nogle ting nævner hun kvinders overgangsalder, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Problemer, der på sigt måske også kan afhjælpes med medicin som en del af behandlingen.
Efter 25 år som forsknings- og formidlingsinstitution kan leder Ellids Kristensen se tilbage på mange succeser for Sexologisk Klinik.
»Vi har behandlet rigtigt mange folk med et problematisk sexliv. Og vi har skabt opmærksomhed omkring, hvor vigtigt sex er for livskvaliteten og parforholdet.«
»Og så har vi undervist mange læger, sygeplejersker og psykologer i, hvordan de kan bruge viden om seksualitet i deres behandlerarbejde,« siger Ellids Kristensen.
Der vil i dag blive der afholdt en jubilæumsreception, hvor en række mennesker med tilknytning til klinikken vil tale. Desværre er arrangementet for længst overtegnet.
fjern reklame
.
Tak for korrektioner Dorte
Nej. Jeg forhastede mig. Det er NaSSA. Beklager.
Men så er det godt at andre hurtigt kan hjælpe med en rettelse.
Det lærer også mig at være mere opmærksom på detaljerne. For jeg var for fokuseret på indholdet. Tak. Jens
lille rettelse til Jens
Remeron er ikke et tricyklisk antidepressivum.
Manglende sexlyst og medicin.
Der findes mange mediciner, som påvirker både lysten og evnen til et aktivt sexliv.
Her nævnes som eksempel depression og medicin mod denne. Emnet er også Viagra, som hjælpemiddel til at give mænd evnen til rejsning.
Der er dog et problem ved dette middel. Nemlig at det kun virker i ganske få timer. Og kun hvis man har lyst og har et almindeligt forspil.
Begge dele er tit problematiske ved egentlig depressionssygdom.
Viagra er dog brugbart ved andre former for medicinsk betinget funktion. Nogle diacepiner giver manglende potens forstået som mangel på evne til ejakulation.
Og der kan Viagra virke i for kort tid til at patienten når at få glæde af midlet.
Tager vi depression, så findes der et antidepressivum, som faktisk kan øge sexlyst. Det drejer sig om midlet Remeron, som er af typen tricyklisk.
Såfremt dette ikke er nok, så findes et meget bedre middel end Viagra. Det er midlet Cialis.
Fordelen ved dette er, at det ikke kun skal tages umiddelbart før akten. Selv om det tages timer før så virker det stadig, hvis der senere bliver brug for det.
Desuden har midlet den fordel, at det kan have fuld effekt i op til et døgn efter. Den store fordel ved dette er åbenlys. Når man tager hensyn til prisen, som er ens for de to midler, så er det en dyr fornøjelse at tage en pille, som der måske i situationen ikke bliver brug for.
Så er chansen der stadig flere timer eller dagen efter tilstede.
Så er der de mange tilfælde, hvor psykologiske årsager giver seksuelle problemer for begge køn. Her kan Cialis have samme fordel for mænd. Men generelt bør disse problemer søges løst gennem terapi. For ofte er der ikke tale om en seksuel dysfunktion. Men en mere generel, som også påvirker andre dele af personens sociale omgang.
Og det bør vi efter min mening ikke blot søge at medicinere os ud af.
Meget Viagra tages, fordi mange mænd synes det giver større potens og endog større lem.
Det er et livsstilsproblem, som gør medicinering mere end tvivlsom.
Manglende potens er ikke kun et spørgsmål om at kunne få rejsning. Men også manglende evne til at ejakulere.
Der kan medicin være på sin plads.
Manglende lyst kan skyldes utallige forhold, som intet har at gøre med kroppen.
Hverken Viagra eller Cialis virker på dette.
Revolutionen
Der glemte halvdelen...
Så kvinder har fortsat, kun overgangsalderen- og noget diffust "psykisk". Fader Freud har ikke levet forgæves.
Mind you, der findes end del ubehandlelige sygdomme, der også giver ondt i kønslivet.
P-piller kan forresten give depression, og det mister nogen lysten af, det ved mange ikke, selvom, det er opført som bivirkning. Der menes alvorlig depression. Antidepressiva med serotonin ("lykkepiller")- kan også give seksuelle forstyrrelser, det er OGSÅ en bivirkning.
Det virker som om, man bare- skal tage en pille, hvis man(d!), har problemer- og kvinder ved, man ikke nær nok om?
Mvh
Tine
Hjertelig tillykke!
Hej Ellids
Tak for sidst og hjertelig tillykke med jubilæet.
Er du ikke sød at undlade at bruge betegnelsen "lykkepiller"? Den er stigmatiserende og giver et lidt latterligt skær over depressionsbehandlingen.
Det er kun dårlige journalister (fx på DR) som bruger den betegnelse. Vi fagfolk bør udrydde den.
Af en eller anden grund bruger videnskab.dk også denne elendige betegnelse.
Bortset fra det, er det en interessant lille artikkel.
Venlig hilsen
Poul Videbech