Vi skal spise flere af de gamle danske rodfrugter
Roden til fornyelse i det danske køkken ligger i de danske rodfrugter. Forskere er gået i gang med at kortlægge rodfrugters smagsforskelle og deres gastronomiske egnethed.

Farverige, knasende lækre, og smækfulde af sunde godbidder - sådan er de danske gulerødder, rødbeder og jordskokker. Desværre bliver der brugt for lidt af de traditionelle rodfrugter i de danske køkkener.
Det vil forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet råde bod på med et nyt forskningsprojekt. Forskerne vil kortlægge rodfrugternes smagsforskelle, hvad det er, der gør forskellene, og sparke gang i nye og spændende måder at tilberede de jordnære produkter på.
»Det danske klima er særdeles velegnet til dyrkning af kvalitetsrodfrugter, og vi har en unik viden om produktion, smag og smagskomponenter fra flere års forskning i gulerødder. Vi har desuden én af verdens største klonsamlinger af jordskokker, men jordskokkernes smagsvariation og gastronomiske egnethed er ikke kortlagt,« siger seniorforsker Merete Edelenbos fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, som står bag projektet.
Ny viden om smag
Formålet er at udnytte nye sorter og kloner af gulerødder, jordskokker og rødbeder til at skabe ny viden om samspillet mellem rodfrugternes smag og deres gastronomiske egnethed.
Sammen med gartnere, kokke og professionelle smagsdommere vil forskerne arbejde på at få en forståelse af, hvilke komponenter i råvaren, der skaber smagsvariationen, og hvordan smag varierer i forhold til sæson, anvendelsestidspunkt, håndtering og tilberedning.
»Resultaterne kan senere blive anvendt til at udvikle nye, innovative rodfrugtprodukter med høj og differentieret kvalitet til glæde og inspiration for danske kokke og forbrugere, siger Merete Edelenbos.
Først opformering derefter smagstest
Fakta
Den første fase af projektet består i at dyrke forskellige sorter og kloner af rodfrugter og efterfølgende bedømme råvarerne ved smagsbedømmelser og gastronomiske egnethedstest. Trænede smagsdommere vil sætte tænderne i et udvalg af gulerødder, jordskokker og rødbeder med henblik på at udvikle sensoriske profiler af rodfrugterne.
Forskerne vil analysere rodfrugternes smagskomponenter og beskrive sammenhængene til smagsvariationerne.
Senere hen vil udvalgte sorter og kloner blive tilberedt på forskellige måder og rodfrugternes egnethed til forskellige tilberedninger f.eks. pureret, bagt og marineret vil blive kortlagt. Ligeledes vil forskerne undersøge effekten af sæson og håndtering på rodfrugternes gastronomiske egenskaber. Tidligere forsøg med gulerødder har vist, at smagen varierer fra år til år og i forhold til anvendelsestidspunkt.
»Tidligere forskning hos DJF har også vist, at gule og røde gulerødder har en anden smag end orange gulerødder. Denne egenskab kan udnyttes ved at give kokke og forbrugere mere viden og inspiration om, hvordan forskellige smagsvarianter kan bruges. Der er også stor genetisk variation i rødbeder og jordskokker, så her er der et spændende og uudforsket område,« siger Merete Edelenbos.
Forskningsprojektet udføres i samarbejde med Kokkelandsholdet, Kongenshus Hotel, Tange Frilandsgartneri, SeedCom A/S, Fooddesign, Kold College, Frugtformidlingen og Dansk Landbrugsmuseum og er støttet af Fødevareministeriet.
Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Derfor har du altid plads til dessert
14. december 2011 kl. 11:33 -
Vi har placebo-effekten på rygmarven
16. oktober 2009 kl. 04:00 -
Autister har også følelser
6. december 2010 kl. 08:51
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 7 timer 55 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 8 timer 45 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, psykologi -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















upassende
hvad i denne kommentar er upassende? K.Riis
danske rodfrugter
Foreløbig har jeg kun kunnet læse om tre danske rodfrugter. I min barndom på landet fik vi flere, for eksempel persillerod,selleri,majroe og kålrabi også kaldet kålroe. Rodfrugterne optrådte i flere retter som for eksempel stuvninger og supper. Se at få gang i fantasien og ideerne og glem heller ikke gule ærter og alle kålsorterne! K. Riis