Det har længe stået klart, at vi har en tydelig kropslig reaktion på forestillingen om, at vi modtager en smertestillende behandling, selv om vi ikke gør det i virkeligheden.
Nu har en gruppe forskere fra universitetsklinikken Hamburg-Eppendorf i Tyskland fundet ud af, at denne placebo-effekt giver sig udslag i rygmarven, hvor smertesignalerne dæmpes, før de når hjernen. Forsøget er beskrevet i det nummer af tidsskriftet Science, der udkommer i dag.
Forskerne skannede rygmarven hos folk, der fik en smertefuld varmepåvirkning på underarmen. Derpå blev forsøgspersonerne skannet, mens de blev påført smerte og samtidig enten var blevet påført en smertestillende creme eller en lignende, komplet uvirksom creme, som de havde fået at vide var smertestillende.
Der var en tydelig placebo-effekt, så forsøgspersonerne oplevede den uvirksomme creme som smertestillende. Og på fMRI-skanninger af rygmarven kunne forskerne se, at den blotte tanke om at have en smertestillende creme på betød mindre aktivitet i et område af rygmarven, hvor smerteimpulser fra nervetråde i kroppen modtages - det dorsale horn.
Hvis man tror, man modtager smertelindrende behandling, bliver smerten således dæmpet et godt stykke vej, før den når op til hjernen.
Forskerne har ikke fuldstændig overblik over, hvordan placebo-effekten virker, men rygmarven er altså impliceret, når det gælder smerter.
»Den smertelindring, der opleves ved placebo, er sandsynligvis et resultat af flere mekanismer, der arbejder sammen. Smerteundertrykkelsen i rygmarven er bare én af dem,« fortæller Falk Eippert fra forskerholdet til videnskab.dk.
Asbjørn Hróbjartsson, der er seniorforsker ved The Nordic Cochrane Centre på Rigshospitalet, har forsket i placebo-effekten i mange år. »Jeg synes, det er et vigtigt bidrag til en gryende forståelse af de mekanismer, der ligger bag den smertestillende effekt af placebo,« siger han.
Han efterlyser dog mere forskning på området, inklusive en gentagelse af eksperimentet. »Det er et rigtig spændende fund, der råber efter at blive reproduceret,« siger han.
Når vi er bevidste om at have en angiveligt smertestillende creme på, sender centre i hjernebarken besked til hjernestammen og videre ned til rygmarven om, at der skal frigives stoffer, der dæmper smertesignalerne - for eksempel endogene opioider, bedre kendt som endorfiner.
Man kan så undre sig over, at der er så mange trin involveret - hvorfor blokerer hjernen ikke bare for smerteoplevelsen i den del af hjernen, hvor oplevelsen sidder? Hertil svarer Falk Eippert:
»Smertesignalerne fra rygmarven spredes til adskillige områder i hjernen. Smertedæmpningen i rygmarven kan være mere effektiv, fordi kun ét område - det dorsale horn - skal aktiveres, frem for mange områder i hjernen.«
Forskerne håber, at forsøget kan give nye ideer til, hvordan man kan behandle smerter, inklusive de kroniske af slagsen. Og forskningen i den smertestillende placebo-effekt fortsætter for fuld kraft i Hamborg.
»Vi er meget interesserede i, hvilke forskellige neurotransmittere som for eksempel opioider, serotonin eller noradrenalin, der er involveret i placebo-smertestillelse. Og vi vil gerne finde ud af, hvilke ruter beskeden om at dæmpe smerten tager fra hjernebarken til rygmarven,« slutter Falk Eippert.
