Annonceinfo

Vi får aldrig udryddet kræft

Ingen snakker om at løse kræftens gåde mere. De sidste ti år er det forståelsen af kræft – fra det lille til det mikroskopiske – som har været i centrum.

Lungekræft er kun en af de mange, mange kræftsygdomme. Den rammer årligt 4.000 nye danskere. Kuren, som blev forudsagt for ti år siden, er endnu ikke kommet – og kommer sandsynligvis aldrig. (Foto: National Cancer Institute)

Lige efter at forskning.no blev etableret, skrev det norske netmedie naturligt nok en artikel om kræft, vor tids store pest. En universel kræftvaccine er på vej, kunne vi meddele i juli 2002, for forskerne på Radiumhospitalet i Norge arbejdede med en vaccine, som ville kunne forlænge patientens liv og stabilisere kræften.

Hvordan står det til med vaccinen i dag, næsten ti år senere? Har den taget skridtet ud af laboratoriet og ind i almindelige patienters hverdag?

Ikke helt – vaccinen betragtes fortsat som såkaldt eksperimentel behandling, kan Steinar Aamdal fortælle. Han leder Seksjon for klinisk kreftforskning ved Oslo universitetssykehus (OUS), Radiumhospitalet.

»Vi har foretaget flere studier med vaccinen i forskellige kræftformer, med gode resultater. Men der mangler stadig et større sammenlignende studie, før vi ved, om vaccinen kan blive en del af standardbehandlingen,« fortæller han.

Fra laboratorium til klinik og tilbage igen

»I de videre studier af telomerasevaccinen, som den hedder, så vi, at nogle patienter havde ekstra god effekt af den. Og så viste det sig, at disse patienter havde det til fælles, at hos dem havde vaccinen vækket immunsystemet til kamp mod kræftceller, som havde fire forskellige peptider, eller fedtsyrer, på celleoverfladen,« forklarer Steinar Aamdal.

»Dermed gik vi tilbage til laboratoriet og udviklede en vaccine, som er rettet mod akkurat de peptider for at gøre vaccinen endnu mere effektiv. Virkningen skal nu undersøges nærmere hos patienter med lungekræft og med prostatakræft.«

Mange flere brikker i kræft-puslespillet

Historien om telomerasevaccinen er et godt billede på kræftforskningen som helhed de sidste ti år. Ingen snakker længere om at læse kræftgåden. I dag handler det oftere om at forstå kræften, ned til mindste detalje.

»Du kan sige, at vi havde et puslespil med 3.000 brikker, som nu – med ny viden – pludselig er blevet klippet op til 3.000.000.000 (tre milliarder) brikker,« siger Anne-Lise Børresen-Dale.

Hun er professor og kræftforsker ved OUS Radiumhospitalet og kalder de sidste ti år for molekylærmedicinens og genforskningens tidsalder.

»Den største forskel fra 2002 til i dag, vil jeg sige, er eksplosionen i, hvor meget data, er genereres i forskningen. Vi har utroligt meget mere information, men samtidigt er der en stor mangel i forståelsen af, hvordan vi skal sætte disse oplysninger sammen for at kunne give den bedst mulige behandling,« siger hun.

Lige så mange typer kræft, som der er patienter

At snakke om ’kræft’ er omtrent som at bede en astronom fortælle om, hvad der sker i universet. Det er umuligt at svare simpelt på.

Er der én ting, som forskerne har forstået de sidste ti år, så er det, at der findes næsten lige så mange kræfttyper, som der findes patienter.

»Det største, som er sket de sidste ti år, er, at vi har en meget større forståelse af cellers totalitet – både hvordan enkelte celler i kroppen reagerer på omgivelserne i det enkelte individ, og hvordan forskellige celletyper kommunikerer med hinanden,« fortæller Anne-Lise Børresen-Dale.

Brystkræft er ikke én sygdom, men mange. Måske skal patienterne deles ind i hele 15 forskellige grupper. (Foto: Colourbox)

Nøglen ligger på det molekylære niveau: Vi må helt ind i de enkelte celler og se, hvad der rører sig derinde.

»Tag for eksempel brystkræft: Vi ser, at brystkræft er mange forskellige sygdomme, og ved at bruge teknologier som gensekvensering ser vi, at hver svulst er unik. Det er jo måske ikke så mærkeligt, for vi er jo forskellige individer,« siger Anne-Lise Børresen-Dale.

Gener påvirker udviklingen af kræft

»Du bliver nødt til at forstå, hvad det er, generne i kræftcellerne laver, og hvad alt det andet rundt om kræftcellerne er. Hvis din svulst og min svulst har akkurat samme genskade, er det alligevel ikke sikkert, at den vil udvikle sig på samme måde, eller at vi reagerer ens på samme behandling.«

Vi kan for eksempel have forskellige typer væv rundt om svulsterne, og vi kan have arvet helt forskellig genetisk ’makeup’. Alt det påvirker både svulsten og vores reaktion på den og behandlingen.

»Det, som virkelig er gået op for os, er at det er samspillet mellem kræften og kroppen, vi må se på i meget større grad – det som kaldes systembiologi,« siger forskeren.

Vi kan ikke stoppe spredningen af kræft

Selvom vi stadig forstår mere og mere, må det være logik for burhøns at erklære sig lidt skuffet. Mødre og fædre, sønner og døtre dør fortsat hvert år af kræft, og ingen snakker længere om at løse kræftgåden.

»Jeg ved ikke, hvor det der med ’gåde” kom fra, det var næppe forskningsmiljøerne. Selvom kræftcellerne kan have mange fællestræk, er kræft ikke én sygdom – det er ikke én gåde, det er mange,« siger Steinar Aamdal.

»Jeg tror, at vi måske har været lidt naive,« istemmer Anne-Lise Børresen-Dale.

»Man har tænkt, at finder vi en kræftsvulst, så kan vi fjerne den og færdig med det. Men vi må huske på, at der findes skjulte kræftceller rundt omkring i kroppen. Kræften kan have spredt sig til nye områder, og det er spredningen, metastasen, som dræber,« påpeger hun.

»Vi tager primærsvulsten ud og studerer den og forsøger at finde en behandling, men det er jo ikke svulsten, vi finder, som er problemet. Det er kræftcellerne og de små mikrosvulster, som vi ikke ser ved diagnosetidspunktet, som senere tager livet af patienten. Hvis vi kan klare at hindre spredning, vil vi kunne reducere kræftdødeligheden betydeligt, men der er vi desværre kommet til kort.«

Strålebehandling på vej ud, målrettet terapi på vej ind

Standardbehandlingen for kræftpatienter har længe været cellegift, strålebehandling eller en blanding af de to. Men disse behandlinger dræber ikke bare kræftceller. Også friske celler sættes ud af spil af den brutale behandling.

Tiden for den type behandling er forbi, tror Anne-Lise Børresen-Dale:

»Jeg tror, at vi kan hente ganske meget ved at fokusere på såkaldt ’wellness’ – altså ikke at tillægsbehandle efter kirurgi - eller behandle minimalt,« siger hun.

Man har efterhånden udviklet såkaldt personaliseret medicinering, men forskerne mener, at det kun bør ses som et supplement til den allerede eksisterende stråle- og cellegiftbehandling. (Foto: Colourbox)

»Før sagde vi ’find den mest effektive behandling – den dosis, som har højst mulig effekt, uden at du samtidigt dræber patienten’. Nu er idealet det stik modsatte: Vi skal bruge den mindste dosis, som er mulig, som giver den bedst mulige effekt.«

Anne-Lise Børresen-Dale kalder ændringen for et paradigmeskift.

»Det er ikke længere ’slash and kill’ – vi foretager ikke længere bombardering, men bruger hellere avanceret krigsførelse. Vi forsøger at finde de svage punkter i kræftsvulsten og angribe der, det vil sige at målrette terapien.«

Enorm effekt for lungekræft-patienter

Et eksempel på en sådan målrettet behandling findes inden for lungekræftforskningen. Der har en sådan behandling, rettet mod de få patienter, som har én speciel mutation, været en enorm succes.

»Det gør ganske enkelt vældigt indtryk, når du ser, at nogle patienter kan have en enorm god effekt af en lille pille, det er noget af det, som har gjort mest indtryk de sidste ti år,« fortæller Åslaug Helland. Også hun er kræftforsker ved OUS Radiumhospitalet.

»Cirka ti procent af lungekræftpatienterne har en såkaldt EGFR-mutation i kræftcellerne, som gør, at celledelingen og spredningen af kræften går enormt hurtigt, og de patienter har indtil nu haft en meget dårlig prognose. Men nu er der kommet en pille med et stof, som hæmmer signalet, der sætter gang i dette høje gear. Dermed bremser det både væksten og spredningen af kræften,« forklarer Aslaug Helland.

»Vi har altså pludselig et helt nyt og virkningsfuldt behandlingsalternativ til disse patienter. Det er meget stort.«

Målrettet behandling helbreder ikke altid

Denne type målrettet behandling kaldes ofte 'personaliseret medicin' – en behandling for din sygdom, som er skræddersyet netop til din svulst og din krop.

Steinar Aamdal er imidlertid mere forsigtig med at spå denne personaliserede medicins triumf. For ham er disse målrettede behandlinger hellere en vigtig medhjælper end en erstatning for cellegift og stråling.

»Vi bygger ganske meget af vores forskning på denne målrettede behandling, og vi troede, det skulle være løsningen. Og mange af disse behandlinger virker godt, men de er ikke nødvendigvis så effektive, som vi havde håbet,« siger han.

»Det ser for eksempel ud til, at mange af disse nye molekyler, som går direkte ind og hæmmer signalerne i svulsterne, ikke er helbredende, men mere livsforlængende.«

Kræft tilpasser sig medicin

Kræften tilpasser sig nemlig den nye medicin, som evolutionen har lært den at gøre, og når én vej er blokeret, er den ofte sørgeligt hurtig til at finde en ny vej.

Noget af problemet med målrettede behandlingsmetoder er, at de som regel opdages i laboratoriet, i forsøg med mus eller med celler i petriskålen. Men den type resultater giver alt for sjældent lige så gode resultater, når mennesker skal i ilden:

Det er spredningen, når kræftcellerne bevæger sig gennem kroppen og fæster sig i nye organer, som tager livet af de allerfleste, som dør af kræft. (Colourbox)

Kun 11 procent af de prækliniske forsøg, som blev undersøgt i et studie i Nature for nyligt, gav resultater i kliniske forsøg.

»Som jeg ser det, fungerer disse nye terapier ikke altid godt nok alene, men de kan fungere vældigt godt sammen med traditionel cellegift,« siger Steinar Aamdal.

Kræftbehandling: Biopsi, biopsi, biopsi

Den universelle kræftvaccine fra 2002 er i live og går fortsat mod målet, og forskerne, som arbejder med den, skal teste den reviderede udgave i et større klinisk studie senere i 2012.

Selvom den ikke redder os fra kræften i dag, er dens udvikling de sidste ti år alligevel et godt eksempel på, hvordan man bør arbejde for at løse de forskellige problemer, vi har i mødet med kræften.

»Det, vi må gøre, kan nemt opsummeres: Nye prøver ved hvert tilbagefald, eller sagt på en anden måde; biopsi, biopsi, biopsi,« siger Anne-Lise Børresen-Dale.

»Når en patient har kræft, må vi tage prøver af svulsten og finde ud af så meget som muligt om den – hvilke mutationer har den, hvad type celler er det, hvordan har svulsten ændret kroppens egne celler, og så videre. Så kan vi forsøge at finde en passende behandling.«

»Så, hvis den terapi ikke fungerer, eller kun fungerer sådan delvist, så må vi tage nye prøver, og se, hvad der har forandret sig, og forsøge igen,« siger hun.

Kræft er evolution

Det kan være godt nyt for den enkelte patient, men vi må nok se langt efter den endelige løsning på en fælles kræftgåde for alle patienter. Den tror hverken Anne-Lise Børresen-Dale, Åslaug Helland eller Steinar Aamdal, at vi nogensinde vil finde.

»Det er begyndt at sive ind, at vi aldrig kan udrydde kræft. Kræft er en evolutionær proces, og vi er en del af evolutionen på godt og ondt,« siger Anne-Lise Børresen-Dale.

»Målet må imidlertid være, at vi kan gøre kræft til en kronisk sygdom, med mindst mulig lidelse – en sygdom, vi dør med og ikke af.

Steinar Aamdal er optimistisk med henblik på de næste ti år – og for de næste ti år efter dem.

»Efter at have holdt øje med udvikling af ny kræftmedicin i mange årtier, vil jeg sige, at vi aldrig har haft et så spændende årti, som det vi har lagt bag os nu. Der har aldrig været så mange nye behandlingen under udvikling, som nu – der er hundredvis af molekyler, i forskellige stadier af udviklingen, som kan blive til nye kræftbehandlinger,« afslutter han.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Omik-årtiet

Omik’erne, eller ”the omics”, er læren om den molekylære opbygning i en organisme.

Genomik, proteomik og metabolomik er kun tre fagfelter, som de sidste ti år har givet enormt meget information om, hvordan kræft påvirker os. Genomikken studerer den genetiske information i en organisme som helhed. 

Genomikken gav os blandt andet det fulde menneskelige genom, som blev publiceret i 2003. 

Proteomik er studiet af proteiner i cellerne: Hvilke proteiner findes der, hvor mange og hvad gør de. 

Metabolomik studerer metabolitterne i cellerne – mellemstadierne, når cellens stofskifte laver for eksempel proteiner. 

Omikkerne giver svar på spørgsmål som for eksempel: Hvad er det for slags proteiner, der forårsager ændringer i en kræftcelle, og for eksempel hindrer, at cellen dør, når den skal? På hvilken måde, og på hvilke tidspunkter laver generne disse proteiner, hvordan og hvem får de besked fra om at opføre sig, som de gør? Hvilke områder af cellens funktion og dens omgivelser er det egentlig proteiner påvirker?

Kilder: Anne-Lise Børresen-Dale, Wikipedia, Store Norske Leksikon

 

Zink

Er zink mangel den primære årsag til cancer og andre aldersrelaterede sygdomme?

Zinc Deficiency Mechanism Linked to Aging, Multiple Diseases

http://www.sciencedaily.com/releases/2012/10/121001141003.htm

Iben.

Du siger, at du læser dette som den første artikel. Denne debat er helt specifikt på meget lavt niveau af oplagte årsager. Det er fuldstændig rigtigt, at der ofte er endda ret højt fagligt niveau i debatterne her på videnskab.dk. Noglegange et lykketræf mellem folk fra forskellige fag, der bidrager med hver deres, så det hele går sammen i enhed som er langt bedre end artiklen alene.

Det afgørende er ofte om de aktive debattører grundlæggende er enige om den videnskabelige vinkel, da det ellers kan gå i hak, hvor præmisserne ikke passer sammen.

Man skulle måske ikke tro det, men det sker for eksempel noglegange indenfor astrofysik. Det var overraskende for mig... "alternative fysikere", som ikke vil anerkende præmissen ang. kontroversielle påstande. Her sidder vi med topkvalificetede fysikere mv, som er så berigende for os læsere. Og så anklages de for diverse svindel, siden de påstår det med det relative : ). På sundhedsområdet er det forudsigeligt, og her er der økonomi og skjulte profitorienterede dagsordener med. Derfor bliver behandlere følsomme, når der insisteres på pålidelig dokumentation for deres behandlingsråd. Derfor er debatteglerne konstruktive. Det må være mere end 100 alternative behandlere, som forsøger at føre markedsføring her på videnskab.dk. Så der er nødt til at være mulighed for at insistere på videnskabeligheden. Det er næppe her et uopdaget geni bliver opdaget alligevel...

Prøv at surfe på dine interesse-områder. Tjek debat-niveauet, som ofte er højt, hvis det har noget med videnskab at gøre : )

Mvh Dorte

Men det her er jo ikke en bar.

Hvad mener du med høje niveau ?

Jeg ser bare en banal mudder kastning, om man grundlæggende er på humlegårds/mayday/alternativ/udenlandskes behandling eller dansk offentlig behandling siden.

Det kunne jo have været en debat om hvad der sker indefor området lokal behandling af kræft, hvordan man lever med kræft eller som overlevenden, hvad der er et interessant emne.

Og så må man heller bekende kulør, er blevet behandlet i udlandet, så nu er der lidt at rive i.

Faglighed

Iben man kan sammenligne det med at du træder ind af døren på en bar og se én der ligger oven på en anden og tæver løs – du vil derfor helt naturligt gå ud fra at den der er øverst er den voldelige og aggressive part i det slagsmål – hvordan skulle du også vide bedre – men måske er billede helt anderledes hvis du bagefter får vist hele optrinet på en video – så ser du at den der lå nederst og fik tæv da du kom ind af døren rent faktisk var den der startede hele balladen – måske rejser vedkomne sig op og hamrede en flaske i hovedet på en tilfældig og derefter trak en kniv hvorefter han blev forsøgt overmandet før han angreb andre – og der var på det tidspunkt du trådte ind af døren – nemlig da en forsøgte at få ham til at slippe sit våben og stoppe vedkomne i at begår mere meningsløs vold.

Så skal du dømme - bør du træde et skridt tilbage og læse de forudgående debatter og så tage stilling til hvem der er den aggressive part. Nogle gange er voldsmanden blot en der forsvarer sig selv og den virkelige voldmand er den du først troede var et offer.

Vedr. evidens så er dette videnskab.dk og ikke Alt for Dullerne Søndags debatsider – her stilles langt større krav end der gør i andre fora - og sådan skal det være. Jeg ved godt at det ikke huer alle – men det er nu en gang den standard som man har valgt her og føler man ikke at man kan leve op til de krav så findes der andre steder på nettet hvor man kan udbrede sine ideer – men her sættes fagligheden i front – det giver også debatterne mere fagligrelevans og modsat mane andre medier – både herhjemme og i udlandet – så er vi så skide heldige at takket været det høje niveau videnskab.dk har sat og forsøger at fastholde – så dukker der regelmæssigt de forskere op der har begået undersøgelserne og deltager aktivt i debatterne samt at deres kollegaer plus andre med stor videnskabelig ballast tilføjer debatterne en faglighed som ikke ses andre steder.

De høje krav til evidens og saglighed giver bedre og mere fagligt udbytterige debatter og det skal der ikke ændres på.

Nedsat immunforsvar.

Vi kender alle, at resultatet af stress er nedsat immunforsvar, der kan være en medvirkende årsag til mange sygdomme.

Re: Søren

Hej Redaktion.

Jeg startede helt tilfælde her på videnskab.dk, med denne artikel.

En skriver, at MÅSKE har Zink en effekt, med links til udenlandske artikler.
- Og bliver straks afkrævet korrekt faglige præcise beviser, på at det virker.
---- HVORFOR ? han henviser til info med virksomme links, hvilke fejl er der på det

En skriver, at C-vitamin og motion MÅSKE er en vej.
- Overskriften er misvisende, det er indeholdet ikke.
- Han afkræves også dokumentation, på at det virker.
- Her sammelignes forøvrigt vitaminer med homøpati, dette er åbenbart en fuldstændig legal fejl at bringe til torvs.

Nu skriver I, at en af MÅSKE'erne, bevæger sig på grænse af det tilladelige?

Hvorimod en debatør der kaster om sig med nedværdieng kommetare "Lægerne er Dumme" "rend mig i.." osv..
samt løse udokumenterede påstande om de andre debatøre, ikke får nogle kommetare.

På den overnævnte baggrund, tror ikke jeg kan overholde reglerne, de er ihvertfald ikke beskrevet korrekt.

Hvad slags debat er det her?

Helt uden dokumentation:
En amrikansk psyklog lavede en stor undersøgelse og fandt, at alle kræft patienter led af depression og hvis man heldbredte dem for den, blev de heldbredt for kræft.
Og det er jo sandt, dem der overlevede blev glad, de andre døde.
- Skal det dokumenteres?

Iben

I dit link beskrives problematikken jo fint.

De første undersøgelser var lovende, men effekten kunne ikke påvises i efterfølgende forsøg. Der er derfor ikke evidens for behandlingsmetoden som tilbydes af en række alternative behandlere. Nu vil man lave gode undersøgelser både i Danmark og andre lande.

Det er sådan det skal være,

At behandlere tilbyder det, før der påvist effekt, er jo ikke smart for andre end deres egen økonomi... Det er typisk, at de alternative behandlere ikke har investeret i forskning. De tager sig ellers ufint højt betalt for behandlingen : )

Jeg ved at C-vitamin ikke er homeopati. Oftest er det homeopati Lars Hareskov kommer med kontroversielle påstande omkring uden link til forskningen, som modbeviser hans kontroversielle påstande..

Mvh Dorte

PS: Der forskes ikke direkte i placebo for tiden, hvilket andre gør. Men der kommer masser af viden om placebo frem som bifund også, da der jo stort set altid er placebo-grupper med. Samlet set er placeboeffekten noget af det, som er uhyre godt undersøgt af denne grund. Mirakelkur vil nogle mene : )

Her er den manglende dokumentation

Kære Dorte

Jeg tænkte nok at du ville komme efter mig, men vi har begge ytringsfrihed og det er en god ting.

Hvis vi starter med begyndelsen, at cancerceller kun kan leve i iltfattigt miljø. Opdagelsen går tilbage til den senere Nobelprisvinder (1931) Dr. Otto Warburg, http://cancerfightingstrategies.com/oxygenation.html

Det første forsøg med C vitamin er Preben Plums lille studie fra 1936. Herunder er et lille udsnit af arbejder som dokumenterer livsforlængende effekt af C vitamin ved flere cancerformer.

Plum P. Thomsen S. (1936) Remission under forløbet af akut aleukæmisk leukæmi iaggtaget i to tilfælde under behandling med ascorbinsyre. Ugeskr Læger (98):1062-67.
Benade L. Howard T. Burk D. (1969) Synergistic killing of Ehrlich ascites carcinoma cells by ascorbate and 3-amino-1, 2, 4, -triazole, Oncology, 23, 33–43.
Cameron E. Pauling L. (1976) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Prolongation of survival times in terminal human cancer. Proc Natl Acad Sci USA, 73, 3685–3689.
Cameron E. Pauling L. (1978) Supplemental ascorbate in the supportive treatment of cancer: Reevaluation of prolongation of survival times in terminal human cancer, Proc Natl Acad Sci USA, 75, 4538–4542.
Murata A. Morishige F. Yamaguchi H. (1982) Prolongation of survival times of terminal
cancer patients by administration of large doses of ascorbate, International Journal for Vitamin and Nutrition Research, Supplement, 23, 101-113.
Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20.Sep.2005;102:13604-9
NIH News (2008) Vitamin C Injections Slow Tumor Growth in Mice, Embargoed for Release, Monday, August 4,
HIF-Dependent Antitumorigenic Effect of Antioxidants In VivoCancer Cell, Volume 12, Issue 3, 11 September 2007, Pages 230-238Ping Gao, Huafeng Zhang, Ramani Dinavahi, Feng Li, Yan Xiang, Venu Raman, Zaver M. Bhujwalla, Dean W. Felsher, Linzhao Cheng, Jonathan Pevsner et al.

Med den viden vi allerede har I dag, håber jeg ikke det skal tage yderligere 80 år før canceren er udryddet.
Med venlig hilsen

Lars Hareskov

Sv. redaktionen

De fleste af Jeres artikler er netop IKKE bygget på stærk dokumentation. Så det er da en gang dobbeltmoral af værste skuffe. Er det kontroversielle påstande at skrive at der foregår en del forskning ang. Zink som en mulighed i cancerbehandling og depression?

Hvis der skal klokkeklare beviser på bordet, før det kan skrives her på Videnskab.dk, burde i selv starte med at slette de fleste af Jeres egne udokumenterede artikler.

Dorte

Selvfølgelig skal læger også have ytringsfrihed og det er kan være meget givende med den slags diskutioner, hvis det er en diskution.

Men skal det være en rigtig diskution, bør man ikke prøve at nedgøre andre, selvom man er uenig.

@Søren Nielsen

Behovet for videnskabelig evidens er uomgængeligt – ikke mindst indenfor sundhedsvidenskaben. Du taler om bevishysteri og morbidt behov for evidens i et af dine indlæg – men når man er syg og har brug for behandling, har man krav på den bedst mulige vished om effekten af medicin og anden behandling. Vi påpeger hermed debatreglernes passus om, at kontroversielle påstande kræver særlig stærk dokumentation. Du bevæger dig på kanten af det tilladelige. Bemærk at gentagne overskridelser af debatten medfører udelukkelse.
Redaktionen

Iben.

For det første udtaler jeg mig som privatperson, og ikke som repræsentant for en afdeling. Det er væsentligt pga. lægers ytringsret..

Rigshospitalets psykiatriske afdeling, som er en del af Psykiatrisk Center København har aktuelt rigtig mange forskningsprojekter, som du kan søge dig frem til. Alene på Rigets matrikel cirka 50 publikationer årligt i højt rangerede videnskabelige tidsskrifter.

En nylig artikel på Dagens Medicin putter spot på et af de mange projekter, som foregår for tiden bl. a. med EU-midler. Der undersøges mulig effekt af en app til en smartphone, hvor patienter med bipolar lidelse registrerer deres søvn, stemningsleje mm. Hypotesen er at denne psykoedukation kan nedsætte antal af behandlingskrævende tilbagefald. Det laves i samarbejde med IT-universitetet, og patienter har selv været med til udviklingsprocessen.

Der er også mange andre typer forskning indenfor genetik, oxidativt stress og meget andet. På dyr og patienter.

Mvh Dorte

Hov
Hvad forsker PC rigshospitalet i?

Hej Dorte

Hvad slags forskning laver din afdeling på Rigshospitalet egentligt?
Og hvorfor forskens der ikke i det man kalder placebo?

Lars Hareskov's reference til C-vitaminerne er ikke homøpati.
- Homøpati er noget helt andet, hvis man nu skal være nøjagtig.

C-vitaminkur er i test på Herlev hospital mod prostatakræft (mener jeg).

Der investeres bestemt også i andet end medicin..

Alene Kræftens Bekæmpelse udfører en del forskning, som ikke handler om lægemidler. Mange projekter handler om andet.

Forebyggelse er heller ikke nyt forskningsområde, ligesom interventioner med livsstil er meget anvendt.

Og så foregår en hulens masse grundforskning på det molekylære plan. (genetik, epigenetik og meget andet).

Så det er ikke fordi, der ikke afsættes midler til nye potentielle veje.

Men de alternative behandlere såsom Lars Hareskov, der skriver at kræftens gåde er løst, de vil forpurre en del debatter. De påstår ofte, at der handler om, at ingen vil investere i deres ide. Og årsagen er jo, at deres ide er for tynd ganske enkelt. De første undersøgelser har nemlig typisk vist, at deres hypotese sandsynligvis er forkert. (han bliver dog ved med at komme med sine reklamer for homeopati alligevel, selvom han aldrig vedhæfter dokumentation på opfordring...)

Mvh Dorte

Læger og forsker.

Læger og forsker gør et fremragende arbejde, men ingen kan jo hvile på deres succes.
I disse år er en stor del af forskningen omkring sundhed ,rettet bort fra symptom behandlingen.
Denne forskning vil vende hele vores opfattelse af hvorfor vi bliver syge.
Jeg ved at de fleste læger forventer sig meget af den nye forskning, men i deres daglig dag, må de affinde sig med de arbejds redskaber de i øjeblikket har til rådighed, selv om de ved, det langt fra er optimal.
Jeg er ligesom dig også lidt kritisk over for den nye naturlige medicin, men der er vel ingen behandlingsmuligheder vi skal udelade, bare vi har dokumentationen i orden, der er bare det problem, at hvis det ingen penge er i den kostbare proces en dokumentation kræver, er der ingen som vil investere deri.
Jeg er overbevidst om,at alle de penge vi anvender på naturlig medicin, har en begrænset virkning ligesom symptom behandling, og at vi kan anvende vores økonomiske ressourcer mere fordelsagtig gennem forskning om hvorfor vi bliver ældre, med de følge virkninger der opstår.
Her er lang vej til banebrydende resultater, men indtil da vil f.eks. udvikling af genmedicin være en mellemvej og heri indgår også den naturlige medicin.
Ved at læse lidt om forsker Steven Austad`s arbejde, kan vi blive lidt klogere over hvorfor sygdom opstår.

Forkert Ove

Søren startede her før dig. Hans grove injurier mod lægebehandling var værst, før moderatorne opdagede hans jargon. Han kunne formentlig dømmes for injurier på den bekostning. Vi taler slem og fejlagtig skræmmekampagne mod de behandlingsmetoder, som der er størst viden om. Gentagne personlige anklager mod forskellige læger, som er helt ude i hampen. Kriminalisering af dem osv.

Og så kommer han selv med forherligende henvisninger til kontroversielle behandlere, som lever af at tilbyde dyr udokumenteret behandling af svært syge. Og det er samlet set dybt uetisk af Søren Nielsen, og helt upassende på videnskab.dk!

Mvh Dorte

Forskellig opfattelser.

Dorte der er er to opfattelser der møder hinanden.
Søren driver jo ingen hetz mod læger, - han forsøger bare i god mening, at spørge om det måske ikke var væsentlig, at efterprøve en anden teori.
Du stiller jo sjældent spørgsmål til den eksisterende behandling.

Enig

Vi skal altid betvivle og forsøge at finde bedre metoder til behandling.

Den retorik Søren Nielsen bruger i hans hetz mod læger medfører bare, at de fleste fordufter fra de debatter, han går ind i eller forventes at gå ind i. Og så kan han forherlige de behandlere, som tilbyder udokumenteret behandling i fred... På videnskab.dk, hvor de gerne vil komme med deres reklamer pga. den store læserskare..

Mvh Dorte

Udvikling af forskning.

Forskning er jo ikke entydig, ej heller omkring godkendt behandling.
Vi har jo i debatten lov til, at drage eksisterende behandling i tvivl, - ellers kommer vi jo ikke videre i forskningen.

Dobbeltmoral

Jeg vil lige tilføje, hvad der er lidt absurd også.

Når Søren Nielsen kommer med sine reklamer for zink, kan han finde på at sige, at forskerne ikke har forstået, at "det bare drejer sig om zinkmangel". Så kommer han med links, som han påstår støtter hans udsagn. Det drejer sig aldrig om links, hvor man har undersøgt effekten hos den gruppe syge, han udtaler sig om.

Og så kommer hans dobbeltmoral ind typisk. Nu vil han så forsøge at påstå, at der er for tynde argumenter for behandling med registrerede lægemidler. At læger der anbefaler disse udsætter patienter for overgreb mm. Det sker gentagne gange, og han vil ovenikøbet komme ind på det i debatter, hvor læger fremhæver ikke-medikamentelle metoder såsom psykoterapi, kost og motion.

En del alternative behandlere gør det samme. De nægter at levere saglig argumention for, hvorfor deres behandling virker. Og så virker de skeptiske overfor behandling, hvor der henvises til dobbeltblindede randomiserede kliniske undersøgelser, som er det mest pålidelige og et krav til lægelig behandling.

Mvh Dorte

Mit formål?

Videnskabelig debat med afsæt i den forskning, der omtales i artiklerne. Som så mange andre, der også respekterer, at her er der netop fokus på forskningsfund og videnskab. Det er altså lidt uforståeligt, at nogle der ikke anerkender disse præmisser for debatten, men tværtimod kritiserer det videnskabelige fokus går ind i det.

Sv. Jeg reagerer logisk på din stil

Mange af dine svar til andre debattører er yderst provokerende. Derfor må du også forvendte at der kommer nogle provokationer den anden vej. Så jeg vil mene at det er dig der ødelægger debatten her på videnskab.dk. Jeg forstår egentlig ikke hvad dit formål er.

En potentiel beskyttende rolle af zink som et anti-tumormiddel

The immunological contribution of NF-κB within the tumor microenvironment: A potential protective role of zinc as an anti-tumor agent.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22155217

Jeg reagerer logisk på din stil

Du gør det samme hver gang. Stikker indtil du får effekt. Du vælger os professionelle, som du først provokerer, og så klager du over, at man er kollega til en læge der år tilbage.... Og så er man inkompetent, når man ikke vil besvare dine spørgsmål efterfølgende.

Rigidt perfidt spil du leger. Og det ødelægger debatten..

Du overtræder dem selv

Du er selv en mester i at overtræde reglerne med personlige angreb etc.. Men kan selvfølgelig ikke selv tåle det.

Du er hermed anmeldt for

Du er hermed anmeldt for gentagne gange at overtræde debatreglerne og for bevidst at ødelægge den debat, der er lagt op til med de debatregler, som er besluttet.

provokationer

Det var bestemt ikke min mening at virke provokerende. Jeg fik bare den opfattelse at du måske havde problemer med at forstå forskningen når det er på celleniveau etc.. Beklager hvis jeg har taget fejl. :-)

Du skulle ud efter min vurdering.

Min kommentar er, at du skulle smides ud af videnskab.dk. Dine gentagne provokationer er for meget.

Så Så

Jamen hvorfor kommenterer du så ikke indholdet i stedet for at hele tiden at snakke om randomiserede forsøg og videnskabelig evidens?

Du kan rende mig i ...

Hvor lavt kan du synke? Tror du, jeg ikke kan forstå dine artikler:,)

Alle disse indlæg bliver nok slettet. Du fik smadret debatten igen igen : )

Ok

Du forstår altså ikke indholdet af de studier jeg linker til. Fint nok. ;-)

Du har simpelthen fået rigeligt respons fra læger...

I forhold til dit vidensniveau om de sygdomme du udtaler dig om, så vil jeg mene, du har fået rigeligt respons. Du kunne jo for eksempel selv læse tekstbøgerne, hvis du ikke synes, du har fået nok : )

Fra din start på videnskab.dk har du forventet, at læger ville forklare dig om basale ting, mens du svinede dem til.

Og du har intet lært, så jeg ser personligt ikke pointen med det.

Mvh Dorte

Intet bevis

Når jeg læser nedestående studie og mange andre om zink, bliver jeg endnu mere nysgerrig og forsøger at danne mig et overblik over hvordan zink virker i den menneskelige krop.
Derfor ville det være rart at Dorte Wulff kommenterede indholdet af studierne i stedet for at fortælle at alt skal bevises før at det kan diskuteres her på videnskab.dk. Men det kunne jo tænkes at Dorte Wulff måske har svært ved at forstå indholdet, og kun kan udtale "der mangler beviser", "du er en kvaksalver" og "det er uvidenskabeligt". :o)

Zinc deficiency activates S100A8 inflammation in the absence of COX-2 and promotes murine oral-esophageal tumor progression.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20857495

Kræftens gåder

I betragtningen af alle de mennesker, som har forsket i emnet i mange år, er det nok ikke lige her i denne diskussionsklub, kræftens gåder bliver afdækket. Men hvis der et eller andet sted, er en udtalelse som kan bruges, er det ikke helt forgæves. Mange opfindelser er gjort på tilfældigheder.

Nå?

Hvis du er træt af videnskabelig tilgang og fastholdelse af den videnskabelige argumentationsmetode, kan du jo diskutere et mere uvidenskabeligt sted?

Der er nok en del, som kommer med uvidenskabelige behandlingsråd (=kontroversielle påstande), som ærgrer sig over at blive spurgt om saglige pålidelige argumenter for den behandling, de tjener penge på at sælge. Men de må jo forvente at dette her netop et sted, hvor der diskuteres udfra forskning og ikke personlig erfaring osv...

Mvh Dorte

dobbeltblindede undersøgelser

Nej, jeg skal ikke nødvendigvis finde dobbeltblindede undersøgelser bare for at tilfredsstille dit nærmest morbide behov for videnskabelig evidens. Der er efterhånden mange her der er trætte af at du agere som en form for vagthund, og at du gang på gang spolerer mange gode debatter med dine personangreb og dit bevishysteri.

Latterligt

Hvad er det for en stribe latterlige udsagn fra dig?

Jeg skriver, at du skal henvise til dobbeltblindede undersøgelser gang på gang. Forveksl ikke min mening om forskerne og dig... Dem respekterer jeg, og de udtaler sig ikke på samme måde som dig vel at mærke : ).

Det er din manglende forstand på videnskab og kompleksitet der skinner igennem gang på gang. Og så dine latterlige personlige udsagn, som bliver slettet gang på gang : )

Mvh Dorte

kontroversielle påstande

Kan du ikke snart forstå at det ikke er mig der påstår noget, men at det som jeg skriver, er ud fra forskning som er foretaget af en lang række dygtige forskere. Altså mennesker som er langt mere kompetente på området en du. Men disse forskere er åbenbart også kvaksalvere i din verden så længe det ikke er medicin det drejer sig om.

Du kan tilsyneladende ikke forstå at den menneskelige krop skal have tilført naturlige stoffer for at fungere optimalt, og at mangel på disse kan føre til sygdomme. Det er åbenbart heller ikke forståeligt for Dorte Wulff at den menneskelige krop i mange tilfælde er selvhelbredende hvis den får tilført det den mangler af disse essentielle stoffer.

Sludder

Vi henviser til, at kontroversielle påstande kræver stærk dokumentation på videnskab.dk. Det har intet at gøre med, om det er zink eller tyggegummi. Har du hørt mig påstå, at der er veldokumenteret effekt af lithium? Hvorfor skulle jeg så være imod zink?

Der er dine gentagne uvidenskabelige udsagn, og dine hyppige injurier mod det, som er mere veldokumenteret, som gør, at du i den grad ville føle dig bedre behandlet på Humlegården..

Mvh Dorte

Kim og Dorte

Videnskab.dk er et sted hvor man kan diskuterer forskning. Zink i kræftbehandling er netop noget der for tiden forskes meget i, hvilket derfor er på sin plads at skrive om i et medie som dette. Zink ser meget lovende ud og det er spændende at følge udviklingen.

Men som sædvanlig går i to hånd i hånd og forsøger at latterliggøre alt som har med naturlige stoffer af gøre. Og så vil jeg også slå fast med 3 tommer søm, at jeg ikke anbefaler nogle mennesker at tage zink, men fortæller om forskningen på området.

Enig

Han gør det med kræft, og det er bandlyst. Han gør det med depression, som er den sygdom, hvor der dårligst livskvalitet.

Mvh Dorte

Humlegaarden og moral

Når Søren Nielsen endnu en gang skriver om zinks lyksaligheder - denne gang i forbindelse med kræft - så kommer jeg til at tænke på Finn Skøtt Andersen og Humlegaarden.

Jeg er harmdirrende af raseri - min far led en frygtelig død af rygmarvskraft - på under et år gik han fra min størrelse (og jeg er en stor bøf) til at blive forvandlet til en forvreden lille pose porøse knogler på under 40 kg. der skreg af smerte døgnet rundt på trods af at han dagligt fik så store doser smertestillende stoffer at hvem så helst af os andre ville dø hvis vi bare fik en brøkdel af hvad han fik.

Men ikke nok med at min mor skulle hjælpe ham døgnet rundt så skulle hun dagligt læse om alle de kure som deres postkasse (de bor i USA) blev oversvømmet med - tilbud om mirakelmedicin og kosttilskud der garanterede at hvis han bare lige tog sin livsopsparing og solgte sit hus og gav deres penge til de slangeoliesælgere så kunne de helbrede ham.

Kære videnskab.dk – vi har et princip her på videnskab.dk og en debatregel der siger at ekstra ordinære påstande kræver ekstraordinære beviser – Søren Nielsen giver folk falsk håb – sårbare og desperate mennesker der kunne bliver fristet til at tage i mod tilbud om at påbegynde en kur der ikke er blevet bevist har nogen effekt og som måske endda kan forværrer deres tilstand

Jeg finder det dybt problematisk at han forsat har lov til at udbrede sine ideer specielt når man ser det i lyset af det er folks helbred der er på spil.

Jeg beder jer inderligt at I stopper den type indlæg – vi er alt for mange der har haft folk vi elsker set dø med ubeskrivelige smerter og som har oplevet umoralske personer forsøge at udnytte deres situation for egen vinding skyld.

Jamen det er jo træls, hvis det ligefrem skal undersøges : )

Jeg vil svare det samme til dig hver gang, du kommer med de her påstande, som er så tynde. Jeg har læst dit link. Det typiske er, at du ikke forstår hvor meget, der i princippet virker lovende i starten, og så viser sig ikke at virke. Du ser kun zink - du ser ikke de tusindvis af andre ideer.

Mht kræft skal man huske, at folk får en dårlig død i Kina langt fra deres kære pga. falske løfter. Og de så pænere ud på overfladen end dine udsagn, men du er så heller ikke læge...

Mvh Dorte

Zzzzz

Åh gud hvor bliver man træt af at læse dine svar. Din tilgang til videnskab er forkrøblet og nærmest sygelig. Har du overhovedet læst følgende ansøgning?

http://www.freepatentsonline.com/y2011/0117210.html

Videnskabelighed ikke følelsesporno tak

Patienter kan bruge omhu, stædighed og ekspertise - ikke falske løfter.

Der er altid patienter, der levere videre, selvom de havde fået at vide, at de snart ville dø. Jeg har mødt en del efterhånden. Det sidste de har brug for, er de utallige plattenslagere som vil stikke andre blår i øjnene. Du vil altid kunne henvise til cases. Ekstremt upålideligt. Der skal sammenlignes med placebo-gruppe i flere forsøg før man drømmer om at udtale sig om det. Enten midlet alene mod placebo. Eller at begge grupper modtager anden behandling, og der så er gruppe der også får zink og gruppe der også får placebo.

Du ved det jo godt, da jeg har fortalt dig det før.

Mvh Dorte

Sv. 3 cases

Hvad vildledende er der i at fortælle om at zink virker lovende i kampen mod cancer og hvorfor kan du ikke bruge case rapporter til noget? Tror du de 3 patienter kunne bruge det til noget, Dorte?

Du kan da ikke forlange beviser på nuværende tidspunkt, da zink i kræftbehandling stadigt er meget nyt.

3 cases 8-)

I'm sorry... Det kan man ikke bruge til noget andet end misledning..

Mvh Dorte

Her er 3 cases

Hej Dorte

Her kan du læse 3 cases hvor zink er blevet brugt som eneste behandling. Alle 3 patienter var erklæret uhelbredelige med få måneders overlevelsestid.

Behandlingen med Zink ser lovende ud, men der mangler naturligvis store undersøgelser som kan bekræfte effektiviteten, bivirkninfger etc..

VIII. Human Patient Case Histories

To demonstrate the merits and value of the present invention, a variety of human case histories and clinical data are presented below. It will be expressly understood, however, that the clinical facts and data provided below are merely the best evidence of the subject matter as a whole which is the present invention; and that these human case studies are only illustrative of the full scope of the present invention as envisioned and claimed.

Clinical Case History 1

A 73-year-old man was admitted to hospital with a cough, life threatening hemoptysis on Jan. 30, 2009. Bronchoscopy revealed a large and actively bleeding hemorrhagic mass obstructing the right bronchus intermedius; and the biopsy report showed a squamous cell carcinoma of the lung. A previous computer tomography examination of the patient (conducted on Jan. 14, 2009) revealed 3.1×2.3 cm soft tissue intrahilar mass within the right lower lobe, enlarged subcarinal lymph nodes, and right pleural effusion. Because the patient denied either operation or chemotherapy, his survival prognosis was poor, up to 2 months survival time.

The patient then began taking Zinc Picolinate, orally, at a dose concentration of 200 mg a day. The patient orally ingested Zinc Picolinate daily, for 5 months (from February, 2009 to July, 2009) at a concentration of 200 mg per day, as a dose of 100 mg ingested twice a day with a meal. To date, the patient has not taken any other chemotherapeutic anticancer drug/agent, nor has undergone any other form of conventional cancer treatment.

The patient has been orally ingesting 200 mg of Zinc Picolinate per day for nearly six calendar months time. The most recent computer tomography examination of patient's chest (Jul. 1, 2009) showed no right pleural infusion, no substantive changes in the size of primary lung tumor, and no meaningful changes in the size of enlarged subcarinal lymph nodes when compared to the previous computer tomography examination (performed on Jan. 14, 2009) when the initial diagnosis of lung tumor was made. The patient has been orally taking 600 mg of Zinc Picolinate daily from August, 2009 to October, 2009.

In this particular case of human lung cancer, the Zinc Picolinate treatment clinically led to a suppression of tumor growth, resulting in a stabilization of the disease for the patient. Equally important, at present (November, 2009) this patient has had no weight loss, no signs of cancer progression, and has not complained of any changes in his life style over the nine months of therapeutic treatment regimen with Zinc Picolinate. No toxic effects of Zinc Picolinate treatment were observed.

Clinical Case History 2

A 28-year-old woman, has had a hyperpigmented area on her right thigh since childhood, which was presumed to be a benign congenital nevus. In November 2008, the skin lesion became progressively larger and ulcerated. Then in December 2008, a skin tumor resection and dissection of an enlarged right inguinal lymph nodes were performed, yielding melanoma and inguinal lymph nodes with metastatic disease.

In January 2009, a course of conventional chemotherapy was prescribed and performed for the patient. In February 2009, the patient had a cancer recurrence and progression, evidenced by tumor growth in the area of the resected right inguinal lymph node.

Because the metastatic lesion extended from her right inguinal region toward right knee along anterior surface of thigh was estimated as being 16×8 cm (February, 2009) and had a density described by surgeon as “stone hard” pressed femoral blood vessels, the patient had significant edema of her right leg. Enlarged nodes were then detected in the patient's abdominal cavity by ultrasound examination, suggesting peritoneal metastatic disease. The patient was subsequently discharged from the hospital, with a poor prognosis (up to 2 months survival time).

The patient then began orally taking Zinc Picolinate at a 600 mg per day dosage. She orally ingested Zinc Picolinate daily, for 5 months time (from February, 2009 to May, 2009); and then Zinc Sulfate daily for 1 month (June, 2009) at a dose of 600 mg per day (300 mg twice a day with a meal) and for 4 months (from July, 2009 to October, 2009) at a dose of 900 mg per 24 hours (300 mg every 8 hours with a meal).

In July 2009, a follow-up medical examination revealed a significant decrease in the size of metastatic lesion on patient's right leg, from 16×8 cm (as measured in February, 2009) to 8×4 cm. Examination also showed that the edema of the patient's right leg significantly decreased.

Using computer tomography and ultrasound examination, the most recent medical examination (Oct. 20, 2009) showed a complete regression of metastatic nodes in abdominal cavity and a significant regression of metastatic lesion on patient's right leg to 2×1 cm.

The patient was also specifically examined for clinical manifestations of zinc toxicity, but no toxic effects of zinc treatment were observed. To date, the patient has no weight loss and has not complained about any changes in her life style.

Clinical Case History 3

A 57-year-old man afflicted with lung cancer (tumor stenosis of right upper lobe bronchus, squamous cell carcinoma) had been conventionally treated with radiotherapy. Nevertheless, his tumor still showed multiple granulations, bleeding erosions, and an irregular shape with bronchus obstruction (90% of bronchial lumen was obstructed)—as observed on bronchoscopy examination (performed on Jun. 14, 2009).

The patient then began to take Zinc Picolinate daily, for 1 month, at a dose of 600 mg per day (orally ingested as 300 mg of Zinc Picolinate taken twice a day with meals). After one month's treatment time with Zinc Picolinate, an X-ray examination showed a 2-fold decrease in the size of the lung tumor. The patient continued to take Zinc Picolinate orally from August, 2009 till October, 2009—but at a dose of 900 mg per day (orally ingested as 300 mg of Zinc Picolinate every 8 hours with meals).

The most recent bronchoscopy (performed on Oct. 21, 2009) revealed a significant decrease in tumor size, and a complete opening of the right upper lobe bronchus (previously obstructed by tumor) with benign changes in tumor appearance. Moreover, the patient noticed a significant improvement of his overall physical condition with loss of such symptoms as cough and shortness of breath. A physical examination revealed that there was no weight loss as such, and that no zinc toxic effects were clinically observed in the patient

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg