Vegetarer lever længere, men ikke fordi de fravælger kød
At være vegetar handler ikke kun om at spise mange grøntsager, men primært om at fravælge at spise kød. Alligevel afslører adskillige studier konsekvent andre sundhedsmæssige fordele.
vegetar vegetarisk sundhed helbred køn frugt grøntsager dødsrisiko fysisk aktivitet moderat alkoholindtag kohorteundersøgelse kost

Der findes adskillige studier, der handler om vegetarismens sundhedmæssige effekter, men resultaterne er langt fra entydige. (Foto: Shutterstock)

Flere og flere mennesker bliver vegetarer. Måske har du bemærket det ved middagsselskaber eller ved familesammenkomster, på de sociale medier eller i nyhederne. Vegetarisme og hardcore-udgaven veganisme vinder mere og mere frem.

Selvom vegetarburgere og superfood-salater ikke helt kan erstatte lammekølle, kylling og oksebøf, som ellers er hovedbestanddelene af Australiens madkultur, er antallet af australske vegetarer støt stigende.

Ifølge Roy Morgan Research hævder knap 2,1 millioner voksne australiere, at deres kost udelukkende eller næsten udelukkende er vegetarisk.

Der er utallige årsager til, at folk bliver vegetarer. Blandt andet dyrevelfærd, religiøse grunde og miljømæssige, etiske eller sundhedsmæssige årsager.

Ikke entydige resultater

Det er den sidstnævnte faktor, vi gerne vil granske. Der findes adskillige studier omhandlende vegetarismens sundhedmæssige effekter, men resultaterne er langt fra entydige.

Et studie fra 2013, der fulgte mere end 95.000 mænd og kvinder i USA fra 2002 til 2009, fandt, at der var 12 procent mindre risiko for, at vegetarer døde af alle dødsårsager end ikke-vegetarer.

Det noget omtvistelige emne taget i betragtning genererede resultaterne en masse omtale og opmærksomhed, og vegetarismens fortalere hyldede studiet.

Vi satte os for at afprøve studiets konklusion for at afdække, om en vegetarisk livsstil virkelig resulterede i en lavere risiko for tidlig død for australiere. 

Ikke en lavere risiko for tidlig død for vegetarer

I øjeblikket er Australien hjemsted for den sydlige halvkugles største igangværende studie omhandlende sund aldring: Sax Institute’s 45 and Up-studiet.

Studiet leverer en pulje på mere end 260.000 forsøgsdeltagere i alderen 45 og over i New South Wales, som vi kunne arbejde med.

I gennemsnit fulgte vi i alt 267.180 mænd og kvinder i seks år. I løbet af opfølgningsperioden døde 16.836 deltagere.

Vi sammenlignede risikoen for tidlig død for vegetarer og ikke-vegetarer, samtidig med at vi kontrollerede for en række andre faktorer, og vi fandt ikke en statistisk forskel.

Sagt med andre ord: Da vi granskede vores datasæt, fandt vi ikke en lavere risiko for tidlig død blandt vegetarer i forhold til de kødspisende forsøgsdeltagere.

Resultatet er ikke overraskende

Resultatet – gengivet i store træk i tidsskriftet Preventive Medicine – kommer dog ikke som en overraskelse.

Kohorteundersøgelse

Inden for sundhedsvidenskaberne en undersøgelse foretaget på en kohorte, det vil sige en veldefineret gruppe personer, som følges fremover (prospektivt), for at afsløre opståen af et specifikt helbredsfænomen (sygdom, død eller symptom).

I 2015 konkluderede en britisk kohorteundersøgelse (se faktaboks, red.), at vegetarer havde den samme dødsrisiko for alle dødsårsager som ikke-vegetarer.

Resultatet strider imod det amerikanske studies fund.

Men det betyder ikke, at vi skal smide linseburgeren og soyapølserne i skraldespanden og kaste os over flæskesteg og langtidsstegt oksehøjreb.

I forbindelse med epidemiologiske undersøgelser (se faktaboks, red.) er det almindelig praksis at foretage statistisk kontrol for forskellige faktorer (vi kalder dem forvirrende faktorer, fordi de kan forvirre årsagssammehængen). 

Vi kontrollerede for en række faktorer for at få en ægte fornemmelse for, om vegetarisme alene mindsker risikoen for dødsfald.

Vegetarerne er mere 'sundhedsbevidste' 

Det er vigtigt, at vi tager højde for, at vegetarerne, der deltager i de fleste studier, har en tendens til at være mere ‘sundhedsbevidste’ mennesker, der samlet set har en sundere livsstil end gennemsnittet. 

For eksempel var vegetarer mindre tilbøjelige til at rapportere, at de røg, drak for meget, havde utilstrækkelig fysisk aktivitet og overvægt/fedme end ikke-vegetarerne blandt Sax Institute 45 og Up-studiets deltagere.

Epidemiologi

Epidemiologi er en forskningsdisciplin, der omfatter undersøgelser af forekomst og fordeling af sygdomme samt andre helbredsforhold i befolkningen.

I den beskrivende epidemiologi undersøges hyppigheden af sygdomme over tid eller på et givet tidspunkt.

I den analytiske epidemiologi studeres forhold, der har indflydelse på fordeling af sygdomsforekomst i befolkningen – såkaldte eksponeringer (påvirkninger).

Epidemiologi er således en forskningsdisciplin, der omfatter befolkningsgrupper og ikke enkeltindivider. Den er den vigtigste i den forebyggende medicin, og dens metoder anvendes hyppigt i den kliniske forskning.

Disciplinen har tæt slægtskab med demografien, biostatistikken og visse dele af den medicinske sociologi.

De var også mindre tilbøjelige til at rapportere, at de havde hjerte- eller metaboliske sygdomme eller cancer ved starten af ​​studiet.

Frugt og grønt reducerer helbredsrisiko

I de fleste tidligere studier, har vegetarerne en lavere risiko for tidlig død af alle årsager i ukorrigeret analyse. 

Men efter kontrol for andre livsstilsfaktorer, som eksempelvis de ovenstående, falder risikoreduktionen ofte væsentligt (eller forsvinder endda helt).

Fundene indikerer, at det ikke er fravalget af kød alene, der bidrager til vegetarernes bedre helbredsmæssige tilstand.

Det er derimod den sundere adfærd, der almindeligvis følger med vegetarismen – for eksempel ikke at ryge, holde en sund vægt, regelmæssig motion – der forklarer vegetarernes sundere helbred.

I forbindelse med et separat studie, som vi udførte ved hjælp af data fra Sax Institute 45 og Up-studiet, fandt vi, at personer, der spiste mere frugt og grønt – og særligt de personer, der spiste syv eller flere portioner dagligt, havde en lavere dødsrisiko end de personer, der spiste mindre frugt og grønt, selv når der blev taget højde for andre faktorer.

Studierne afslører andre sundhedsfordele

Selvom konklusionerne om vegetarismens effekt på levetiden ikke er entydige, afslører studierne konsekvent andre sundhedsmæssige fordele.

For eksempel er vegetarkost konsekvent associeret med en reduceret risiko for højt blodtryk, type 2-diabetes og fedme.

En meta-analyse (en statistisk analyse, der kombinerer data fra flere studier) fra 2012 konkluderede, at vegetarer havde en 29 procent lavere risiko for tidlig død som følge af hjertesygdomme og en 18 procent lavere risiko for kræft.

vegetar vegetarisk sundhed helbred køn frugt grøntsager dødsrisiko fysisk aktivitet moderat alkoholindtag kohorteundersøgelse kost

Det er den sundere adfærd, der almindeligvis følger med vegetarismen – for eksempel ikke at ryge, holde en sund vægt, regelmæssig motion – der forklarer vegetarernes bedre helbred. (Foto: Shutterstock)

WHO: Forarbejdet kød er kræftfremkaldende

Det er også vigtigt at huske på, at International Agency for Research on Cancer, World Health Organisations canceragentur, klassificerer forarbejdet kød som kræftfremkaldende og rødt kød som sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Læs mere om WHO's klassificering i artiklen 'Bacongate: Er bacon lige så farligt som rygning?'.

Selvom vi ikke med sikkerhed kan sige, at vegetarkost indebærer et længere liv, kan vi med sikkerhed sige, at en velafbalanceret kost med rigelig frugt og grønt er godt for helbredet.

Vi ved også, tilstrækkelig fysisk aktivitet, moderat alkoholindtag og ingen tobak er afgørende for et længere liv. 

Og den voksende evidensmængde viser, at vegetarer er mere tilbøjelige til at have disse sunde vaner.

Melody Ding modtager støtte fra National Health and Medical Research Council and Heart Foundation.Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark