Varer med ulovlige stoffer kan købes længe efter forbud
Det kan tage årtier at lave restriktioner mod hormonforstyrrende stoffer, og selv efter et forbud er vedtaget i EU, bliver produkter med skadelige stoffer ikke fjernet fra hylderne med det samme. Og det går ud over forbrugernes sundhed, mener flere forskere.
hormonforstyrrende stoffer varer i butikken ulovligt skadelige stoffer Miljøstyrelsen

Der er god grund til at nærlæse varedeklarationen på produkter i supermarkedet. For selvom et produkt indeholder forbudte hormonforstyrrende stoffer, kan der gå flere år, før det bliver fjernet fra butikken. (Foto: Shutterstock)

Fra at forskere har fået mistanke om, at et stof i eksempelvis legetøj, maling eller kosmetik er hormonforstyrrende, kan der gå 30 år, før det rent faktisk forbydes, skrev Videnskab.dk for nylig.

Forstyrrede hormoner

  • Denne artikel er en del af Videnskab.dk's serie om hormonforstyrrende stoffer.
  • Læs med når vi i de kommende uger giver dig den nyeste viden på området, afdækker videnskabelige uenigheder og finder ud af, hvorfor det er så svært at blive fri for de forstyrrende stoffer.

Men selv efter et stof i et produkt er blevet gjort forbudt, bliver det ikke fjernet fra landets butikker med det samme.

Miljøstyrelsen erkender i et interview med Videnskab.dk, at der kan »gå flere år,« før produkter med ulovlige og potentielt skadelige stoffer bliver fjernet fra butikkerne.

Den praksis kritiseres nu af flere forskere, som påpeger, at det i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for forbrugernes helbred.

»Konsekvensen, ved at det trækker ud med at fjerne produkterne, er, at der er flere, der kan blive ramt af hormonrelaterede sygdomme. Der er risiko for, at flere børn kan blive født med misdannelser af kønsorganer, og at flere senere i livet får problemer med at kunne få børn,« siger Ulla Hass, der er professor i forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Se grafik over vurderingen af stoffer i EU i bunden af artiklen og klik på de runde ikoner for mere info.

Står i butikkerne i årevis

Selvom EU har forskellige lovkrav for henholdsvis industrikemikalier og kosmetik, er det fælles for de forskellige typer af produkter, at de normalt ikke kræves fjernet fra butikkerne, selvom de er blevet gjort ulovlige.

Eksempelvis forbød Miljøstyrelsen i 2015 et stof i solcreme, som var tilgængeligt i butikkerne helt indtil februar 2016.

»Vi forbød UV-filtret 3-BC i 2015, og varerne skulle så være fjernet i butikken i 2016 – det vil sige et år efter,« siger Bettina Ørsnes Larsen, der arbejder med lovkrav til kosmetik i Miljøstyrelsen.

hormonforstyrrende stoffer varer i butikken ulovligt skadelige stoffer Miljøstyrelsen

Hormonforstyrrende stoffer findes både i fødevarer, plastprodukter og kosmetik. For nylig blev et stof, der bruges som UV-filter i solcreme forbudt i EU. Derefter kunne solcremen dog stadig sælges lovligt i butikken i et år. (Foto: Shutterstock)

Hun forklarer videre, at kosmetikvarer, som indeholder forbudte stoffer, typisk får lov at blive på hylderne i en »implementeringsperiode« på mellem seks måneder og op til et par år.

For industrikemikalier som maling og plast er reglerne dog endnu mere lempelige. Her får varer med stoffer, der er vurderet til at være skadelige og skal godkendes af EU, før de må anvendes som oftest lov at stå på hylderne, indtil de er udsolgte.

»Producenterne får en dato for, hvornår de ikke længere må markedsføre et særligt bekymrende stof, med mindre de har fået en godkendelse fra EU. Perioden varierer, men der kan gå flere år, og her er det stadig lovligt at sælge varerne,« fortæller Magnus Løfstedt, der arbejder med lovgivningen for industrikemikalier i Miljøstyrelsen.

Forbrugerne kan dog selv spørge til produkter og kræve at få et svar inden for 40 dage, hvis de har mistanke om, at et stof er skadeligt, uddyber han.

Ringe fertilitet, misdannelser og kræft

Udsættelse for hormonforstyrrende stoffer kan få store konsekvenser for den enkelte, uanset om de findes i kosmetik eller maling, forklarer Anna-Maria Andersson, der er forskningsleder på Center for Hormonforstyrrende Stoffer i København.

»Det værste er, når stofferne påvirker fostre, fordi der kan opstå misdannelser. Derudover kan stofferne betyde, at du ikke kan få de børn, du altid har ønsket dig, fordi du er blevet infertil. Det er sandsynligt, at hormonforstyrrende stoffer også spiller en rolle for udvikling af bryst- og testikelkræft,« forklarer Anna-Maria Andersson, der også er forskningsleder på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.

Hun får opbakning af Ulla Hass fra DTU, som mener, at det har en betydning for forbrugernes sundhed, at vi begrænser perioden, vi er udsat for de skadelige stoffer.

»Når der går lang tid, fra et stof bliver forbudt, til det er væk fra forbrugeren, giver det naturligvis en forsinkelse på, hvornår mennesker kan være beskyttede mod stofferne,« siger hun.

hormonforstyrrende stoffer varer i butikken ulovligt skadelige stoffer Miljøstyrelsen

Infertilitet, misdannede fostre og kræft er nogle af de sygdomme, der er mistænkt for at hænge sammen med udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. (Foto: Shutterstock)

Manglende kontrol med ulovlige produkter

Generelt er udgangspunktet i EU-kemikalielovgivningen, at det er producenternes ansvar at informere landets butikker om, at deres produkter er vurderet til at være potentielt skadelige.

Butikkerne kan fortsat lovligt sælge produkter med de potentielt skadelige og ulovlige stoffer i, så længe lager haves.

Om der går måneder eller år, før de forbudte stoffer skal være endeligt fjernet fra butikken, afhænger af de stoffer, der reguleres, men det er ikke altid, at myndighederne kontrollerer den nye lovgivning, forklarer Bettina Ørsnes Larsen fra Miljøstyrelsen.

Der er altså ingen systematisk kontrol, der sørger for, at varerne faktisk bliver fjernet fra hylderne.

»Butikkerne er selv forpligtede til at holde øje med, hvilke stoffer, der forbydes. Men hvis vi opdager ulovlige produkter i butikkerne, er det Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, der beder dem om at fjerne produkterne. Det kan ske ved at en forbruger indberetter et muligt ulovligt produkt eller ved, at Kemikalieinspektionen kommer på kontrol,« forklarer Bettina Ørsnes videre.

Miljøstyrelsen kan dog i sjældne tilfælde bede om at få tilbagetrukket kosmetiske produkter fra hylderne med det samme, hvis de vurderes at udgøre en akut risiko. Det er dog ikke sket endnu, fortæller Bettina Ørsnes Larsen.

Forbrugeren skal selv være skeptisk

Det er altså op til forbrugerne at holde sig opdateret med forskningen og læse varebetegnelsen grundigt, når de for eksempel køber hudplejeprodukter, rengøringsmidler eller maling til væggene, hvis de vil være sikre på at undgå hormonforstyrrende stoffer.

hormonforstyrrende stoffer varer i butikken ulovligt skadelige stoffer Miljøstyrelsen

Det kan være svært for forbrugeren at vide, hvilke stoffer der er sikre, og hvilke der indeholder stoffer, som er mistænkt for at være skadelige, indrømmer Miljøstyrelsen. (Foto: Shutterstock)

Miljøstyrelsen erkender da også, at det kan være svært for forbrugeren at vide, hvilke stoffer der er vurderet til at være hormonforstyrrende.

»I øjeblikket er der mange forskellige lister over mistænkte stoffer derude, og det er svært at have det fulde overblik som forbruger. Det bedste er at bruge de svanemærkede varer,« siger Marie Louise Holmer fra Miljøstyrelsen.

Forbrugerrådet Tænk: »Det er ikke godt nok«

Den lange periode fra, at et stof bliver forbudt, til det er væk fra hylderne i butikken, er langtfra tilfredsstillende, mener Forbrugerrådet Tænk.

»Vi mener bestemt ikke, at der er tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, når produkter med forbudte stoffer kan købes i lang tid efter, at stoffet er udpeget som særligt problematisk. Produkterne med de skadelige stoffer burde blive fjernet fra hylderne langt hurtigere,« siger Stine Müller, der er projektleder i afdelingen for test og analyse hos Forbrugerrådet Tænk.

I det hele taget mener hun, at processen, fra et stof bliver mistænkt, til at det bliver vurderet færdigt i EU, hælder for meget til producenternes fordel.

»Det går meget langsomt med at få stofferne vurderet, hvilket betyder, at producenterne har haft lang tid til at reagere på en viden om, at stofferne er problematiske. Når de så endelig er blevet forbudte, går der igen typisk flere år, før de er fjernet fra butikken. Det er ikke godt nok,« siger hun.

»Effekten er langsom, men alvorlig«

Selvom de hormonforstyrrende stoffer ikke viser deres effekt med det samme, er de stadig farlige over længere tid, og jo mere vi udsættes for dem, understreger professor Ulla Hass fra DTU.

»Med salmonella kommer symptomerne eksempelvis med det samme, men den her type hormon-effekter viser sig måske først 20 år senere. Det gør dog ikke konsekvenserne mindre alvorlige,« afslutter hun.

 

 

 

Sådan er EU-reglerne for forbudt kosmetik:

  • Når et stof i et kosmetisk produkt forbydes, er der en implementeringsperiode, som kan variere fra alt mellem seks måneder og flere år.

  • I implementeringsperioden kan butikkerne fortsat sælge produkter med de forbudte stoffer i på lovlig vis.

  • I sjældne tilfælde kan Miljøstyrelsen kræve kosmetikprodukter fjernet øjeblikkeligt, hvis de udgør en akut risiko.

  • Det er uanset hvad butikkens ansvar at holde øje med lovgivningen og fjerne ulovlige produkter.
  • Industrikemikalier som eksempelvis maling og plastprodukter, der vurderes til at være potentielt skadelige, kommer på en godkendelsespligtig liste over forbudte stoffer.

  • På denne liste kan man se en såkaldt 'sunset'-dato for, hvornår producenterne skal ophøre med at lave nye produkter med det potentielt skadelige stof i.

  • Producenterne skal selv holde sig opdateret med listen og ophøre med at producere nye varer, der indeholder stoffer fra listen, medmindre de kan bevise, at de ikke er skadelige.

  • Butikkerne udfaser varerne med de potentielt skadelige stoffer i, indtil der ikke er flere på lager. Det kan ifølge Miljøstyrelsen tage flere år at udfase varerne.

Sådan er EU-reglerne for forbudte industrikemikalier:

  • Industrikemikalier som eksempelvis maling og plastprodukter, der vurderes til at være potentielt skadelige, kommer på en godkendelsespligtig liste over forbudte stoffer.

  • På denne liste kan man se en såkaldt 'sunset'-dato for, hvornår producenterne skal ophøre med at lave nye produkter med det potentielt skadelige stof i.

  • Producenterne skal selv holde sig opdateret med listen og ophøre med at producere nye varer, der indeholder stoffer fra listen, medmindre de kan bevise, at de ikke er skadelige.

  • Butikkerne udfaser varerne med de potentielt skadelige stoffer i, indtil der ikke er flere på lager. Det kan ifølge Miljøstyrelsen tage flere år at udfase varerne.

Kilde: Miljøstyrelsen