Noget af det mest stressende kan faktisk være ikke at have noget at lave. Arbejdsløse kan være lige så stressede som folk i et dårligt job eller et elendigt forhold. (Foto: Colourbox)

Det er ikke så underligt, at flere og flere bliver stressede.

Vi er fra naturens side skabt til at leve med en forholdsvis lille gruppe mennesker, som vi kender godt – og til at fare op eller i hvert fald reagere med stress, hver gang vi møder nye input.

I dag har mange byer vokset sig så store, at vi hele tiden møder fremmede mennesker, havner i nye sammenhænge og skal forholde os til biler, mobiltelefoner og impulsive indtryk fra højre og venstre.

Folk fra provinsen vil genkende billedet af den stress, man møder i storbyen, og som tidligere er malet op her på Videnskab.dk af Jill Byrnit. Byrnit har gennem mange år har gjort sig kvalificerede overvejelser om menneskets natur ved at studere vores nærmeste slægtninge, aberne.

Vi har det bedst med det forudsigelige

Jill Byrnits synspunkter får nu opbakning fra den etablerede forskning. På Københavns Universitet forsker Naja Hulvej Rod i stress. Hun fortæller, at meget forskning bekræfter, at vi bliver stressede, når verden bliver alt for uforudsigelig.

»Utryghed og usikkerhed er noget af det allerværste, når vi taler stress. Alt det, man er utryg ved, kan gøre én stresset. Og uforudsigelighed er en af de største stressfaktorer for tiden, når vi taler arbejdsmiljø, så jeg tror, Jill Byrnit har helt ret i, at det letteste for os er, hvis tingene er, som de plejer og vi ikke render ind i for mange nye input ad gangen.«

»Vi har det bedst med, at der ikke sker så mange ændringer, og hvis de sker, skal de helst være planlagte og forudsigelige,« fortæller Naja Hulvej Rod, lektor, ph.d. på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Stress er naturligt

Det er først inden for de seneste 20 år, at stress for alvor er kommet på dagsordenen. Af samme årsag har forskerne kun ganske lidt historisk materiale at dykke ned i, når de skal finde ud af, hvorfor vi bliver stressede og hvordan vi forhindrer stress. Det gør det svært at få materiale nok til at lave solide konklusioner.

Men ifølge Naja Hulvej Rod antyder meget ny forskning, at vi er gode til at klare enkeltstående begivenheder. Vi kan med andre ord sagtens håndtere – og har endda gavn af – at være lidt ekstra oppe at køre, når vi går til eksamen, kommer ud for pres på arbejdet eller skal flytte os for en dyttende bil, når vi går over vejen.

»Stress er helt naturligt og essentielt for vores overlevelse. Det bliver først problematisk, når vi ikke vender tilbage til vores normale, afslappede tilstand; når stressen er langvarig, eller når der er et sammenfald af mange begivenheder, som Jill Byrnit peger på,« konstaterer Naja Hulvej Rod.

Konstant stress gør os syge

Forskerne er efterhånden sikre på, at et højt stressniveau gennem uger eller måneder øger risikoen for f.eks. hjertekarsygdomme, men billedet er langt fra fuldstændigt.

Naja Hulvej Rod forsker i, om vi f.eks. ryger mere eller mindre, om vi tager på, om vi sover dårligere, om vi generelt bliver mere syge og præcis hvilket former for sygdomme, vi rager til os.

En naturlig del af forskningen i konsekvenserne går ud på at finde ud af, hvornår vi egentlig er stressede. Indtil videre ser det ud til, at stress ikke har så meget at gøre med, om man styrter rundt, om man arbejder meget eller om man jonglerer rundt med en masse børn derhjemme.

At sidde ned kan være kæmpe stressfaktor

Det vigtige ser ud til at være, hvordan vi har det med at have travlt eller måske nærmere med ikke at have noget at lave.

»Hvis man f.eks. har børn og har det godt på sit arbejde, og det kan være svært at få livet til at hænge sammen, så har man ganske vist travlt, men man bliver ikke stresset, formentlig fordi man grundlæggende er glad for sin livssituation.«

»Til gengæld kan man være meget stresset, hvis et barn bliver sygt, eller hvis det ikke går godt på arbejdet, eller endnu værre: hvis man i stedet sidder derhjemme og er arbejdsløs. Så kan man blive virkelig stresset, og bægeret kan til sidst flyde over,« forklarer Naja Hulvej Rod.

Derfor får vi langvarig stress

Internationalt set har forskerne især fokus på tre årsager til langvarig stress:

1. Store livsbegivenheder, som dækker over alt fra traumatiserende oplevelser som at være i  New York under angrebet 11. september 2001 til at gå igennem en hård skilsmisse eller dødsfald eller kronisk sygdom i familien
    
2. Mangel på kontrol med arbejdet. Stress på arbejde ser især ud til at opstå, når der bliver stillet høje krav, som man selv har svært ved at påvirke – eller når arbejde og privatliv flyder ud i et, så man så at sige aldrig har rigtigt fri
    
3. Ingen støtte i hverdagen fra venner, familie eller øvrige omgangskreds; en mangel på hjælp og bekræftelse, som man også kan opleve som arbejdsløs

Mere styr på stressforskningen

Det er selvfølgelig oplagt at sige, at man bare skal undgå at havne i de tre kategorier, hvis man vil slippe for stress, men fakta er, at vi stadig mangler reel viden om, hvor meget vi præcis skal stresse, før vi bliver syge, hvordan man gør risikoen for sygdom mindre eller hvordan vi finder de bedste veje ud af stresssuppedasen.

»Der er generel meget stor interesse fra virksomheder i, hvad man gør, fordi sygemeldinger med stress koster dyrt. Men vi ved stadig meget lidt om, hvad vi gør på befolknings- eller arbejdspladsniveau for at håndtere problemet.«

»Det har endnu ikke haft så meget forskningsmæssigt fokus, blandt andet fordi vi først nu er ved at få et ordentligt stressforskningsmiljø,« siger Naja Hulvej Rod.