Det sociale medie Twitter kan andet end at følge med i, hvad dine venner går og tænker. Og hvad kendte mennesker spiser til aftensmad.
Amerikanske forskere har nu brugt Twitter til at studere humøret hos mennesker fra forskellige kulturer rundt i verden. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Science og viser, hvordan humøret svinger hos folk over hele verden, afhængig af årstiden og tidspunktet på dagen.
»Vi så, at folk er i en ret positiv tilstand i begyndelsen af dagen. Men den klinger af i løbet af morgenen, for så at tage til i igen sidst på dagen,« siger Scott Golder fra Department of Sociology ved Cornell University, der står bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
Tidligere har laboratorieundersøgelser vist, at døgnets humørsvingninger hænger sammen med vores døgnrytme og søvnregulering - hvor meget og hvornår vi sover og er vågne. De amerikanske forskere mener, at svingningerne i humøret derfor fortæller om, hvornår alverdens folk sover og er vågne.
Det er en forklaring, som lyder sandsynlig. Sådan vurderer Poul Jennum, der er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital og professor ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. Han mener, undersøgelsens resultater – at alle mennesker har ens døgnrytmer – kan pege på, at vi alle har den samme arvemasse.
»Jeg tror, resultatet er korrekt. Det lyder sandsynligt. Undersøgelsen peger på, at menneskers døgnrytme er uafhængig af kulturer. Det kan være udtryk for, at der en grundlæggende biologisk årsag til, at vi har en fælles døgnrytme og søvnregulering. Nemlig, at vi alle har den samme arvemasse,« siger Poul Jennum.
Twitter-undersøgelsen viser, at folk generelt vågner i godt humør om morgenen. Men efterhånden som dagen skrider frem, bliver de langsomt mere gnavne.
I weekenderne er det gode morgenhumør forsinket to timer. Det hænger sandsynligvis sammen med, at folk sover længere, når de har fri.
Ifølge den amerikanske forskning har folk en tendens til at være mere positive i weekenden og tidligt om morgenen.
»Mange udenforstående har sagt: ’Ja, selvfølgelig. Det er, fordi folk går på arbejde, og dér er de ikke i en positiv tilstand.«
»Men det har vist sig, at det ikke kan passe. Fordi vi så, at strukturen er den samme om lørdagen og søndagen, hvor mange ikke er på arbejde. Så det er helt tydeligt, at noget andet spiller en rolle her,« siger Scott Golder.
Tidligere har forskere undersøgt døgnrytmens og årstidernes påvirkning på vores humør i kontrollerede forsøg, hvor man har fulgt folk igennem længere tid. Blandt andet i laboratorier.
Men med de nye muligheder, som Twitter stiller til rådighed, kan forskerne nu undersøge folk, uden de er klar over, at de deltager i en undersøgelse.
»Det er nu muligt at observere millioner af mennesker, der handler i deres naturlige miljø uden at forstyrre dem. Uden at påvirke dem under det eksperiment, man vil lave,« siger Scott Golder.
Han fortæller, at undersøgelsen er:
Den ekstremt omfattende undersøgelse kunne ikke finde sted før Twitter. Eller før de amerikanske forskere udviklede et særligt computerprogram, som kan måle, hvornår særlige ord bliver tweetet på Twitter.
Computerprogrammet blev til i et samarbejde mellem sociologi-forskere, informationsteknologer og computer-videnskabsfolk. I programmet kan man skrive et ord, for eksempel ’nedtrykt’, og så se hvornår på døgnet, flest folk bruger det i deres tweets.
Forskerne lavede to lister med ord, der er:
Ved at se, hvornår henholdsvis de positive og negative ord blev brugt på Twitter i løbet af dagen og året, fik forskerne et billede af, på hvilke tidspunkter folk er positive og negative.
Selvom overlæge Poul Jennum mener, at undersøgelsen overordnet set holder vand, er brugen af Twitter i forskningen ikke helt uden problemer.
Det er interessant, at man har brugt alternative metoder. Og jeg synes det er positivt, at man bruger ny teknologi i forbindelse med undersøgelserHan udpeger to ting, som lignende undersøgelser i fremtiden bør tage højde for:
Forbeholdene er ikke større, end at Poul Jennum selv kunne overveje at bruge det nye Twitter-redskab i sin forskning. Særligt vil han gerne bruge det til at undersøge, om der er en forskel i humøret hos folk, der lever:
Sådan en undersøgelse kan nemlig sandsynligvis fortælle os, hvordan solens lys påvirker vores humør. Solen opfører sig nemlig meget forskelligt de tre steder.
»Men jeg har så mange andre projekter i søen. Så vi kunne jo opfordre læserne til at tage det op,« siger Poul Jennum.
Hvis Poul Jennums opfordring giver dig blod på tanden, har de amerikanske forskere netop lagt Twitter-læseren på nettet til fri afbenyttelse.
På web-sitet timeu.se kan du søge på ord som ’nedtrykt’, ’glad’ eller noget helt tredje. Så kan du se, hvornår på dagen ordet bliver brugt, og hvor i verden det bliver brugt.
Kaster du dig ud i forsøget – eventuelt i forbindelse med en opgave i gymnasiet eller på universitetet – må du meget gerne fortælle os om det ved at skrive til: redaktion@videnskab.dk.
