Sommerferien er over os, og dermed også rejsesæsonen. Og vi danskere holder af at rejse til fjerne og eksotiske rejsemål.
Men hvis turen går til troperne, skal man passe på. Der er nemlig risiko for at samle en ubehagelig rejsekammerat op.
Frister det for eksempel med en maddike, der vokser sig stor, imens den hygger sig under din hud og gnaver lidt i dig? Eller hvad med parasitter, der forårsager modbydelig, blodig diarré?
Som en service til danske rejsende, har vi bedt professor Ib Bygbjerg , der forsker i tropesygdomme ved Københavns Universitet, om at lave liste over de ti klammeste af slagsen.
I del 1 kunne du læse om amøber, der forårsager diarré med æggebøvs. Og fluebid, der udvikler sig til bylder, der ikke vil hele. Men nu bliver det for alvor klamt.
Nr. 5: Singapore ear: betændelsen løber ud af ørerne
Singapore ear er en svampeinfektion i øregangen, som får betændelse til at flyde fra ørerne.
»Man ser det tit steder, hvor der er vådt og fugtigt. Det begynder med, at man sveder i øregangen, så der udvikler sig meget ørevoks.«
»Du prøver at rense ørerne med en finger, men det gør i virkeligheden det hele værre. Voksen bliver presset sammen, og der kommer mere skidt til.«
»Når du så ligger og sover på det varme øre, udvikler det sig. Der går betændelse i øret, og nogle gange kommer der også stafylokokker,« fortæller Ib Bygbjerg.
Singapore ear er let at få alle steder på kloden, hvor der er varmt og fugtigt.
Nr. 4: Amøbedysenteri: Afføring som hindbærgelé
Amøbedysenteri er en tyktarmsbetændelse, der er forårsaget af små parasit-amøber. Blandt symptomerne er afføring, der kan minde om ansjossovs eller hindbærgele.
»Har du haft dårlig mave i mere end en uge, kan det være amøber.«
»Den grimme udgave kommer, hvis man er svækket. Så bliver amøberne invasive. Det vil sige, at de gnaver sig igennem tarmen og spreder sig til resten af kroppen.«
»Så får du blodig diarré, og amøberne kan lave en byld på leveren,« fortæller Ib Bygbjerg.
Amøbedysenteri smitter via afføring, og mange bliver smittet, når maden i troperne ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet. Infektionen bliver fastslået via en analyse af den syges afføring.
Amøberne findes i hele verden, men smitter især i varme lande, hvor der er dårlig kloakering.
Nr. 3: Sandlopper: Tåen er vært for en loppe med unger
Sandloppehunner udruger deres æg under huden på en vært – for eksempel et menneske.
»Det kan være, at du går på nogle sandede områder. Efter nogle dage opdager du, at du har fået en fodvorte. Tit under storetåneglen. Og hurtigt udvikler der sig en sort plet i den.«
»Pletten vokser sig større og større, indtil den er en halv centimeter. Det er en sandloppehun, der ligger med sine voksende æg. Og nu vil hun ud,« fortæller Ib Bygbjerg.
Sandloppen kravler ud af tåen, og i det hul, der bliver tilbage, kan der let opstå en betændt byld.
Går man til lægen med en sandloppe i foden, vil den blive fjernet med en steril nål.
Der findes sandlopper i Central- og Sydamerika, i Vest- og Østafrika og på den indiske halvø.
Nr. 2: Creeping eruption: Larver flakker hvileløst rundt under huden
Creeping eruption – eller larva migrans – ligner udslæt på huden, men skyldes i virkeligheden en hageormelarve fra en hund, som ikke kan finde vej i menneskekroppen.
»Man lægger sig for at slikke sol på stranden. Men en hund har skidt i sandet, uden at man har opdaget det.«
»Efter et stykke tid begynder det at klø under fødderne eller det andet sted, hvor man har været i berøring med høm-hømen. Der er en rød plet, som bevæger sig et par centimeter hver dag. Det er en larve.«
»I virkeligheden skulle larven være endt i en hund. Der kan den nemlig finde vej til tolvfingertarmen. Men i et menneske kan den ikke finde vej, så den vandrer rundt under huden, indtil den dør,« fortæller Ib Bygbjerg.
Creeping eruption behandles ved, at man fryser larven ihjel med tøris. Vil man forsøge at skære den ud, vil den altid nå at flytte sig, inden man får fat i den.
Du kan blive inficeret med larven i varme egne, hvor der er hunde.
Nr. 1: Mangofluelarver: En maddike vokser sig fed under huden
Mangofluelarven er afkom af en spyflue. Og den vokser sig stor under huden på mennesker.
»Spyfluer spyr deres æg dér, hvor andre har forrettet deres nødtørft, for der hygger deres larver sig så godt. Når der er varmt, lægger man tit sit tøj fra sig, og det kan lande på noget spy.«
»Så kommer der larver på tøjet, der igen springer over på huden, når man tager det på.«
»Man opdager, at det klør på ryggen, og henover 1-2 uger udvikler der sig en regulær byld.«
»På et tidspunkt brister bylden, og ud kommer en maddike på størrelse med en lillefingernegl,« fortæller Ib Bygbjerg.
Har du mistanke om, at en mangofluelarve hygger sig under din hud, skal du smøre vaseline på din byld. Maddiken har nogle åndekanaler, som på den måde bliver lukket til.
Så skal du bare vente og se, om der kommer en larve ud for at trække luft.
Mangofluelarver findes overalt i troperne og subtroperne.
God ferie
