Annonceinfo

Tre døgn uden søvn fjerner depression

Patienter med depression bliver raske efter at holde sig vågen tre hele døgn på en uge og få grundig vejledning i at sove rigtigt. Et halvt år efter er mere end 60 procent stadig raske, viser dansk forskning.

Emner: ,
Mange patienter med depression har det ekstra dårligt om morgenen og skubber derfor døgnet mere og mere, så de står senere op og er vågen om natten. (Foto: Shutterstock)

Danske forskere har fundet en simpel metode til at fjerne alvorlig depression. Opskriften lyder: En uges indlæggelse med tre hele døgn uden søvn, kombineret med grundig vejledning og opfølgning i forhold til gode søvnvaner.

Forskere fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri har testet metoden på i alt 30 patienter med depression, som alle havde været deprimere i mere end to år og ikke havde haft nævneværdig effekt af medicinen.

Før søvnterapien blev alle deltagerne trappet op til 60 mg duloxetine - et medikament mod depression, som ikke virker søvndyssende.

Resultaterne af forskningsprojektet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift, Acta Psychiatrica Scandinavica. De viser, at 27 uger efter en uge med søvnberøvelse, var hele 61,9 procent af de deprimerede fri for deres depression.

Til sammenligning var 58,4 procent fri for deres depression allerede efter en uges indlæggelse med tre vågne nætter. Flere var altså blevet raske i løbet af et halvt år. Og samtidig var de patienter, som var raske allerede efter en uge, stadig fri for depression efter et halvt år.

»Vi viser med det her studie, at det er muligt at gøre en stor del raske, som har været syge i mange år og ikke har haft nok effekt af medicin. At gøre nogle patienter, som har været deprimerede meget længe, raske på en uge er ret stort,« siger klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på intensivt affektivt ambulatorium på Rigshospitalet i Region Hovedstadens Psykiatri, Klaus Martiny.

Han er hovedforfatter på det nye studie og oplevede på første hånd, hvordan nogle af de dybt deprimerede patienter fik det markant bedre efter bare et døgn uden søvn.

TILMELD DIG: Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev

Fokus på søvnrytme

Forskningssygeplejerske og ph.d.-studerende på Afdeling for Angst og Depression på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Mette Kragh, var ansat som sygeplejerske på et psykiatrisk afsnit, da de første resultater fra Klaus Martinys forskningsprojekt udkom i 2012.

Hun var ikke involveret i projektet og har ikke været med til at lave den nye videnskabelige artikel, men allerede i 2012 fangede projektet hendes interesse.

Mette Kragh synes, det er meget interessant med de seneste resultater af Klaus Martinys studie, som altså viser, at efter et halvt år er der stadigt flere, som slipper af med depressionen.

Fakta

Depressionstest
For at vurdere sværhedsgraden af patienternes depression, lod forskerne dem besvare et spørgeskema, som bruges i psykiatrien til at diagnosticere depression.

Skemaet kaldes Hamilton-skalaen. Patienten skal svare på 17 spørgsmål omkring humør, skyldfølelse, søvn og selvmordstanker. Ud fra svarene får patienten point. Har man over 7 point, er man deprimeret.

Alle patienter, som deltog i forskningsprojektet, havde en score på mere end 20, da projektet startede.

Hvis scoren ligger på 7 eller derunder, siger man, at patienten er i remission. Det vil sige, at man ikke længere har symptomer på depression. Og det var altså tilfældet efter et halvt år hos 61,7 procent af de patienter, som fik vågenterapi.

»Måske er det det, at de bliver ved med at have fokus på deres søvn, der gør forskellen,« siger Mette Kragh.

Depressive har kronisk jetlag

Der er ifølge Klaus Martiny flere årsager til, at vågenterapien og søvnvejledningen virker så godt på patienter med depression.

Rigtig mange med depression har det, forskerne kalder en forstyrret døgnrytme.
Det betyder, at deres naturlige døgnrytme, som siger, at man skal sove om natten og være vågen om dagen, gradvist bliver forskubbet mere og mere, fordi de sover senere og senere.

»Når man er deprimeret, har man det typisk meget dårligt om morgenen, og i løbet af dagen får man det gradvist bedre. Mange vil derfor begynde at bytte om på døgnet, så de sover en del af dagen og er vågne i perioder om natten. Deres indre rytmer er helt forvirrede, ligesom når man har jetlack,« forklarer Klaus Martiny.

Vågenterapi virker sandsynligvis ved at resette og kickstarte døgnrytmen igen, fordi patienterne er så trætte, når de endelig får lov til at sove, at de kan sove igennem.

Humørhormon falder om natten

Ud over at kickstarte en normal døgnrytme, fungerer vågenterapi formegentlig også, fordi mængden af kroppens humørhormon, serotonin, stiger, når man ikke sover.

»Jeg var i Milano i 2007 og fulgte et lignede projekt, og der holdt jeg mig vågen sammen med en deprimeret patient hele natten. Det var ret utroligt at se, hvordan hun begyndte at få det markant bedre hen imod klokken 3-4 om natten,« fortæller Klaus Martiny.

Stigningen, eller rettere det manglende fald i serotinin, når man ikke sover, vil forekomme hos både deprimerede og raske mennesker.

Det kender Klaus Martiny også fra sin tid på et psykiatrisk sengeafsnit.

»Når man om morgenen afløste en læge, som havde været på nattevagt, så kunne de være sådan helt fjollede og tale hurtigt og meget, når de skulle aflægge rapport,« siger han.

Det hænger formegentlig sammen med, at serotoninindholdet i blodet er højere end normalt.

Efter 36 timer uden søvn vil stort set alle opleve at falde i en dyb ikke-afbrudt søvn. (Foto: Shutterstock)

Mennesker med depression har i forvejen en forstyrret regulering af serotonin-indholdet i hjernen. Derfor oplever de det natlige fald i serotonin særlig voldsomt, når de vågner næste morgen.

»De har det, man kalder morgenvånde. Hvor de har det rigtig skidt, når de vågner, og efterhånden som serotoninindholdet stiger i løbet af dagen, får de det lidt bedre,« forklarer Klaus Martiny.

Det må vi prøve på vores patienter

Mette Kragh arbejder lige nu videre med et projekt, der minder om Klaus Martinys.

»På det afsnit hvor jeg var ansat i 2012, havde vi mange depressive. De blev indlagt og gik i gang med medicin, og så ventede vi på, at de fik det bedre. Jeg tænkte, at det der skal vi da prøve,« fortæller hun.

Deltagerne i hendes projekt er alle patienter, som er indlagt med depression, og hun sammenligner ikke vågenterapien med træning, som forskerne gjorde i Klaus Martinys projekt. I stedet har hun en kontrolgruppe, som får standardbehandling.

»Vi ser både på effekten af behandlingen, hvordan patienterne oplever det og forsøger at finde ud af, om vi kan forudse, hvem der vil have gavn af det. Jeg tvivler på, at jeg vil få lige så fantastiske resultater som Klaus, fordi jeg har en gruppe patienter, som jo er indlagt og derfor nok mere syge,« siger hun.

Jeg havde aldrig sovet så godt

Marie Hald Rasmussen på 32 år har netop været indlagt med depression på Risskov Psykiatrisk Hospital og deltaget i Mette Kraghs nye forskningsprojekt.

»Det var vidunderligt at vågne efter 12 timers søvn. Fornemmelsen af at have sovet godt var helt fantastisk. Jeg kunne slet ikke huske, at jeg nogensinde havde sovet så godt,« fortæller Marie Hald Rasmussen.

Marie Hald Rasmussen havde ikke følt, at hendes søvn var specielt dårligt, inden hun blev indlagt. Hun afsluttede sin bacheloropgave i samarbejde med en medstuderende lige før hun blev indlagt, så hun var nødt til at være vågen om dagen og sove om natten.

»Jeg havde troet, at jeg sov fint nok før. Efter jeg havde holdt mig vågen hele natten og hele næste dag og fik lov til at sove de der 12 timer, så kom selverkendelsen. Hov tænkte jeg. Der er noget galt med min søvn,« fortæller Marie Hald Rasmussen.

Eget ansvar at holde sig vågen

Til Klaus Martinys forskningsprojekt rekrutterede forskerne i alt 75 ikke-indlagte patienter med depression.  Den ene halvdel deltog i vågenterapien, mens den anden halvdel trænede 30 minutter om dagen.

Fakta

Vågenterapi
At vågenterapi kan hjælpe på depression har faktisk været kendt siden 1800-tallet. Det er første gang nævnt i Textbook of Psychiatry af Christian August Heinroths fra 1818,

I 1966 blev terapiformen taget op igen i på et psykiatrisk hospital i Tübingen i Tyskland hvor en lærerinde, indlagt på psykiatrisk afdeling, ikke kunne sove. Hun cyklede i stedet om natten og opdagede, at det hjalp på depressionen.

I starten af 1970’erne konkluderede en akademisk afhandling, at metoden faktisk virkede, men på samme tidspunkt kom flere typer af antidepressiv medicin på markedet, og lægerne satte deres lid til medicinen.

Vågenterapi vil generelt være nemmere at udholde for en deprimeret sammenlignet med, hvis en rask person forsøgte det samme. Det hænger sammen med, at mennesker med depression i forvejen har svært ved at sove, blandt andet på grund af for meget stresshormon i kroppen.

Patienterne i vågenterapigruppen holdt sig til at begynde med vågen en hel nat, og fik at vide, at de først måtte gå i seng kl. 20 næste aften. Næste morgen skulle de stå op senest kl. 8, og så gentog samme procedure sig to nætter mere, med en hel nat og næste dag uden søvn efterfulgt af 12 timers søvn.

»Det var deres eget ansvar at holde sig vågne. Vi instruerede dem i, hvordan de kunne gøre det for eksempel gå en tur, se fjernsyn, drikke kaffe eller lytte til walkman. Personalet måtte ikke holde dem vågne. Det gik egentlig ret godt. Måske faldt nogen af dem i søvn kortvarigt, men det gør ikke så meget,« siger Klaus Martiny.

Marie Hald Rasmussen havde faktisk ikke så svært ved at holde sig vågen om natten. Her var der ro på afdelingen og hun kunne se fjernsyn eller male.

»Det sværeste var om dagen efter en hel nat, hvor man havde været vågen. Især morgenen var hård. Jeg tog kolde bade og kom ud at gå nogle ture for at holde mig vågen. Man har en mærkelig stemning i kroppen, og man vil helt vildt gerne hen til det tidspunkt, hvor man må sove,« fortæller hun.

Især tredje gang, hvor hun havde holdt sig vågen om natten og skulle vente med at sove var hård.

»Tredje gang var ulidelig. Jeg kunne næsten ikke vente med at sove. Anden gang da jeg skulle holde mig vågen, så glædede jeg mig til at sove igen. Man går og glæder sig. Begejstringen for søvnen holdt mig i gang, men tredje gang var man så udkørt, at det ikke hjalp at glæde sig,« siger hun.

Endnu mere forskning i søvn og depression

Marie Hald Rasmussen har også fulgt sin søvn og sit humør tæt, efter hun blev udskrevet.

»Jeg har en mappe, hvor jeg udfylder, hvornår faldt jeg i søvn, hvor mange gange jeg er vågnet, hvad tid jeg er stået op, og hvordan min søvn er på en skala fra 1-10. Alle de skemaer om søvn, humør og trivsel har gjort, at jeg må granske mig selv hver dag og tænke over, hvordan jeg har det. Man får lært et eller andet om sig selv og sin sygdom,« siger hun.

Hun vil dog ikke selv kaste sig ud i at prøve tre døgn uden søvn derhjemme, hvis hun skulle få en ny depression på et tidspunkt, men måske med støtte fra venner og familie.

Der er ikke pt. planer om at tilbyde vågenterapi som en del af behandlingen til patienter med depression på de psykiatriske hospitaler rundt om i landet. Det kræver nemlig mere forskning endeligt at bekræfte, at vågenterapien gavner også patienter med sværere depression.

Derfor er ph.d.-studerende på Aarhus Universitets Hospital, Mette Kragh i øjeblikket ved at afprøve vågenterapien på indlagte patienter.

Klaus Martiny er desuden leder af et nyt forskningsprojekt i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor patienter, som går i behandling for depression, men ikke er indlagt, får særligt tæt opfølgning og søvnvejledning. Deres søvn følges elektronisk via et særligt udviklet it-system, hvor de selv indtaster søvn og humør.

Begge forskningsprojekter skal kaste mere lys over vågenterapi og søvnvejlednings gode effekt på depressive.

En gruppe holdt sig vågen, en gruppe trænede

Til forskningsprojektet rekrutterede forskerne i alt 75 ikke-indlagte patienter med depression.

Størstedelen havde været deprimeret i mere end to år og ikke fået det bedre af at tage medicin.

Ifølge Klaus Martiny vil man sige, at de var kronisk deprimerede og moderat behandlingsresistente. Det vil sige, at de ikke havde fået det nævneværdigt bedre af den traditionelle behandling med medicin og terapi.

I den første uge af projektet fik alle patienterne ordineret den samme type medicin, duloxetine, som blev trappet op til 60 mg om dagen. Det er ifølge Klaus Martiny normal dosis.
Næsten alle de patienter, som deltog i forskningsprojektet fik medicin i forvejen, men ikke nødvendigvis duloxetine.

»Det var vigtigt, at alle fik den samme type medicin, og at det var en type, som ikke virker søvndyssende. Mange af de patienter, vi fik, var i medicinsk behandling. Så etisk ville det være meget svært at forsvare at lave forsøget, uden at de fik en form for medicin,« understreger han.

Da alle var trappet op til 60 mg af den antidepressive medicin, blev de indlagt. Den ene halvdel af patienterne havde derefter en uge, hvor de holdt sig vågne i tre nætter i alt. Den anden gruppe havde en uge med daglig træning i 30 minutter.

Søvnberøvelse virker bedre end motion

Ud over søvnberøvelsen fik patienterne i vågengruppen 30 minutters lysterapi hver morgen, og de fik grundig vejledning i god søvnrytme af personalet.

De patienter, som ikke deltog i vågenterapien, var henvist til daglig træning i 30 minutter. Hver patient fik tilrettelagt træningsforløbet personligt i samarbejde med en fysioterapeut.

De fik ingen særlig vejledning i gode søvnvaner.

Resultatet var, at vågenterapien kombineret med søvnvejledningen havde væsentligt større effekt end motionen.

27 uger efter vågenterapien var 61,7 procent af patienterne frie for depression. Det samme gjaldt kun 37,9 procent af dem i træningsgruppen. Motionen havde altså også ret stor effekt, men gav slet ikke lige så markante resultater som vågenterapien.

Efter de deprimerede patienter havde været indlagt i en uge, fortsatte vågenterapigruppen med daglig lysterapi og søvnvejledning i et halvt år, mens træningsgruppen fortsatte med den daglige træning.
 

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg