To talentfulde kræftforskere får 11 millioner hver
27 april 2017

De to talentfulde, unge forskere Petra Hamerlik og Ulf Ørom har hver modtaget et Hallas-Møller Stipendium fra Novo Nordisk Fonden.

Stipendierne er på 11 mio. kr. over fem år og er blandt fondens største stipendier målrettet unge forskere, skriver Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.

Petra Hamerlik fra Kræftens Bekæmpelse vil benytte midlerne til at arbejde på at skabe mere viden om den aggressive og livstruende type af hjernekræft, der kaldes glioblastom.

Strålebehandling er den hyppigste behandling mod glioblastomer, men ofte opnår kræftformen over tid at blive modstandsdygtige mod behandlingen. Der er derfor behov for mere viden og en ny behandling, til at bekæmpe kræftsygdommen.

Ved hjælp af sin forskning ønsker Petra Hamerlik at forstå samspillet mellem de basale cellulære mekanismer, der kopierer, læser og reparerer det genetiske arvemateriale og disse processers rolle i både udviklingen af hjernekræft og den ofte tilegnede modstandsdygtighed mod behandling.

»Glioblastom er en af de mest dødbringende kræftformer. For at danne grundlaget for udviklingen af nye behandlingsmetoder undersøger vi de mekanismer, der får tumorer til at vokse. Vi søger nye medicinske mål, som vi vil udnytte til at skabe nye terapeutiske paradigmer for at forbedre overlevelsen hos patienter, der lider af denne dødelige sygdom,« siger Petra Hamerlik i pressemeddelelsen.

Ved hjælp af bevillingen håber hun dermed at kunne identificere mål for eventuel medicinsk behandling, der kan kombineres med strålebehandling til mere effektivt at bekæmpe kræften.

Ulf Ørom fra Aarhus Universitet vil bruge sin bevilling til at arbejde på at forstå, hvordan celler syntetiserer og regulerer små, ikke-kodende RNA-molekyler kaldet miRNA.

Specifikt ønsker Ulf Ørom at anvende sin ekspertise i miRNA til at forstå de molekylære mekanismer, der forårsager dereguleret miRNA i kræftceller og at anvende denne viden til at udvikle nye metoder, hvorpå man kan genoprette balance i processerne i kræftceller.

»Målet er at forstå, hvordan miRNA-processering reguleres, og hvorfor denne regulering ofte er tabt i cancer. Med viden om både proteiner og RNA involveret i processen vil vi målrette skræddersyede molekyler mod grupper af miRNA for at genskabe reguleringen og etablere et normaliseret genudtryk i kræftceller,« siger Ulf Ørom i pressemeddelelsen.

På sigt kan en sådan viden danne basis for nye eksperimentelle og terapeutiske værktøjer for kræftbehandling.

cak

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.