Tilbage fra ferie? Læs sommerens bedste historier på 5 minutter
Gå ikke glip af videnskabens højdepunkter fra sommerferien.
videnskab.dk sommer artikler dino læsestof

Sæt stikket i! Videnskaben har ikke holdt sommerferie. (Foto: Shutterstock)

Sommerferien er slut – i hvert fald for de flestes vedkommende.

Det betyder, at jobbet og studiet kalder, og det er tid til at etablere sig i den i virkelige verden igen.

Tid til at få overblik over, hvad der gik ens skoldede næse forbi, da tiden gik i stå og ens største bekymring gik på, hvorvidt man skulle have to eller tre kugler is i bægeret.

På Videnskab.dk hjælper vi dig ved at samle en buket af vores vigtigste historier om sommerens forskning fra ind- og udland.

Dansk helse-debat sat på plads

Vi startede sommeren med en omstridt helse-debat.

kernesund familie ninka kritik politiken

Ninka-Bernadette Mauritson skrev i 2007 bogen 'Kernesund familie', der udkom på Politikens Forlag. (Foto: Kernesundfamilieshop.dk/Politikens Forlag)

Der var nemlig en masse mugne miner i meningsdanner-Danmark, da Politiken gav spalteplads til blogger Ninka-Bernadette Mauritson, der kunne fortælle, at hun havde kureret sin søn for autisme ved at omlægge hans kost.

Ninka argumenterede selv med, at hendes metoder havde rod i forskningen.

Vi satte tre forskere i stævne for at finde ud af, hvad der var fup og fakta i Ninka-sagen. Det kan du blive klogere på i artiklen her.

Flere danske forskere var decideret rasende på Politiken i kølvandet på sagen, og det skrev vi også en artikel om.

Opsigtsvækkende vikingefund

De danske arkæologer har haft travlt med murerskeen og modellerpindene.

Mens vi andre har brokket os over sommervejret, har danske arkæologer stået for flere udgravninger, der giver direkte anledning til at omskrive Danmarkshistorien.

Først på sommeren blev der fundet noget keramik ved hovedporten på Danmarks femte vikingeborg, Borgring, som ligger vest for Køge og tilhørte Harald Blåtand.

Keramikken, der blev fundet i borgens nordlige port, stammer fra første del af 1000-tallet. Tilsvarende keramik er fundet i den østlige port, og tilsammen vidner de to fund om, at der har været liv i borgen, senere end man oprindeligt havde troet. Det kan du læse om i denne artikel.

Helleristninger på Bornholm og en troldkvindes smykke

Senere på sommeren blev der gjort et opsigtsvækkende fund på en arkæologisk udgravning på Bornholm: Hele to sten med helleristninger, som kan dateres til yngre stenalder, blev fundet.

Det gør dem til Danmarks hidtil ældste med omkring 1.200 år. Den historie får du her.

I starten af august blev der så, igen i forbindelse med udgravningen af Harald Blåtands Borgring ved Køge, fundet et stykke ædelmetal fra en troldkvinde. Troldkvinden er begravet ved en vikingeborg i Hobro, og fundet tyder derfor på, at hun kan have rejst med sin magi fra borg til borg.

Læs om fundet – og hvorfor det er opsigtsvækkende – i artiklen her.

troldkvinde borgring sommerens historier

Til venstre ses dåsespændet fra troldkvindens grav i Hobro – og til højre ædelmetallet fra Borgring, som er næsten identisk med den øverste, buede del, som ses forrest i billedet af dåsespændet. Troldkvinden har ikke brugt smykket som spænde, men som en slags skål til opbevaring. (Foto: Nationalmuseet/Museum Sydøstdanmark)

Dansk arvemasse kortlagt

De to sidste historier fra den danske forskningsverden, som du lige skal have med, har ingen sammenhæng som sådan – kun at de er ret så banebrydende.

Den første handler om, hvordan danskernes arvemasse er blevet kortlagt i forbindelse med det storstilede forskningsprojekt GenomeDenmark.

Her har forskerne lavet en detaljeret kortlægning af 150 danskeres fulde arvemasse.

Det har givet os en database, hvor man kan se, hvilke genvarianter der findes i den gennemsnitlige danske befolkning.

Læs historien her og find ud af, hvordan vi adskiller os fra svenskere og nordmænd.

Danske beviser for tidligt liv

Den anden historie handler om, hvordan en gruppe danske forskere har fundet beviser for tidligt liv på Jorden.

Nærmere bestemt spor efter 3,7 milliarder år gammelt liv, som sidder indkapslet i ædelsten fra Grønland.

Det er et af de ældste tegn på liv i Jordens historie.

Du kan blive meget klogere på den imponerende danske forskningsindsats her.

granatsten grønland klipper dna partikler levende

Forskerne har fundet tegn på liv i en granatsten, som sidder indlejret i 3,7 milliader år gamle klipper fra Isua i Grønland. Billedet viser klippen, efter forskerne har skåret den ud i en tynd skive – et tyndslib. Den mørke stribe i midten er kulstof. Kulstoffet i undersøgelsen er taget fra midten af granaterne – en af de store lyse partikler i midten af billedet. (Foto: Minik Rosing)

Amerikansk CRISPR-gennembrud

Vi bevæger os ud af det danske pølseskind og spejder mod sommerens væsentligste videnskabelige gennembrud i den vide verden.  

genredigering crispr gener dna usa

Amerikanske forskere brugte 'gen-saksen' CRISPR til at fjerne en mutation, der får hjertemusklen til at vokse sig større og ofte er skyld i død hos unge atleter. (Foto: Shutterstock)

I USA er det lykkedes forskere at fjerne en arvelige sygdom i et encellet menneske-embryo – et foster i den tidlige udviklingsfase.

Forskerne har befrugtet æg med sæd fra donorer med en arvelig sygdom. Ved brug af CRISPR-teknologi er de befrugtede æg efterfølgende blevet genredigeret for at fjerne den arvelige sygdom.

Du kan læse om den amerikanske CRISPR-succes her.

Men bør vi overhovedet redigere i menneskets gener? Det har vi efterfølgende skrevet om i denne artikel.

Kinesere teleporterer lys ud i rummet

Mens amerikanerne har haft et mikrobiologisk gennembrud, har kineserne tryllet med fysikken.

Nogle kinesiske forskere har for første gang i verden formået at teleportere en lyspartikel fra Jorden til rummet.  

Det satte verdens fysikere på den anden ende. For resultatet kan være et skridt i retning mod at skabe kvanteinternettet.

Læs mere om kvanteinternettet og den kinesiske teleportation her.

Ny canadisk dinosaur-art

I Canada har man været travlt beskæftiget med at studere fortiden, siden man fandt et 110 millioner år gammelt, ekstremt velbevaret, dinosaur-fossil.

Undersøgelser af fossilet viser, at der er tale om både en ny art og en ny slægt af nodosaureren –  en familie af planteædende dinosaurer fra Jura og Kridttiden.  

Du kan læse mere om den nye dino og finde ud af, hvad den fortæller om Tyrannosaurus rex, i artiklen her.

dinosaur ny art canada borealopelta markmitchelli

Sådan mener forskerne, at Borealopelta markmitchelli så ud, da den var i live. (Illustration: Royal Tyrrell Museum of Palaeontology)

Holdt dine bedsteforældre sommerferie?

Årets sommerferie er nu historie.

Derfor er det også oplagt at tage et kig på vores spændende beretning om sommerferiens historie.

Du kan få lidt taknemmelig læsning om, hvordan danskerne holdt ferie i gamle dage, og hvordan dine forfædre har kæmpet for sommerferien, som vi kender den, her.

Ellers er der kun tilbage at sige: Vi håber, I har nydt ferien og velkommen tilbage i videnskabens selskab!

Skulle du være i tvivl om, hvorfor Videnskab.dk er det bedste sted at læse sine videnskabelige nyheder, kan du få en pæn genopfriskning i kommentaren fra vores nyhedsredaktør her.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud