Børn, som fødes før uge 28 i graviditeten, har op til fem gange så høj risiko for at udvikle ADHD som voksne, som børn der fødes inden for terminen. Hvis man er født før uge 37, har man 30 procent højere risiko for at få ADHD.
Studiet viser også at fødselsvægten spiller ind. Er barnet lettere end 1,5 kilo, har det dobbelt så høj risiko for at udvikle ADHD som voksen. En vægt under 2,5 kilo giver 30 procent højere risiko.
»Der er tidligere forsket i sammenhængen mellem for tidlig fødsel og ADHD hos børn. Vores studie viser, at sammenhængene er de samme for voksne, der har diagnosen,« siger lektor Anne Halmøy ved Universitetet i Bergen.
Studiet er for nyligt publiceret i tidsskriftet Biological Psychiatry.
ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) er kendetegnet ved koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Indtil for nyligt har diagnosen været forbeholdt børn. Der er derfor mindre viden om tilstanden i voksenlivet.
Anne Halmøys studie er ikke bare det første studie, der har studeret graviditets- og fødselskomplikationer hos voksne med ADHD, men også det største studie i sammenhængen mellem ADHD, fødselsvægt og graviditetslængde.
Ved at samarbejde med Medisinsk fødselsregister i Norge kunne forskerne sammenligne 2323 voksne personer, der havde ADHD, med resten af befolkningen født mellem 1967 og 1987.
Efter fødslen bliver barnets helbredstilstand målt og det får en såkaldt Apgar-score. Denne score går fra 0 til 10. En score under 3 regnes for kritisk, 7 eller over er normaltilstand. Helbredstilstanden måles først efter et minut og igen efter fem minutter.
»Vi fandt ud af at børn, der havde en score på under 4 efter fem minutter, havde tre gange så høj risiko for voksen-ADHD. En score under 7 gav halvanden gang så høj risiko,« fortæller Anne Halmøy.
Studiet viste også, at hvis moren lider af epilepsi, så næsten fordobles risikoen for at barnet har ADHD som voksen.
»Selvom vi ikke kan sige noget mere om direkte årsagssammenhænge ud fra dette studie, er det et vigtigt og holdbart fund, som vi ønsker at følge op på i videre studier,« siger Anne Halmøy.
Forskerne fandt også en sammenhæng mellem læbe-ganespalte og ADHD. De, som er født med læbe-ganespalte, havde tre gange øget risiko for ADHD.
»Forekomsten blandt forsøgspersonerne var imidlertid så tilpas lille, at resultaterne kræver videre forskning, før man kan konkludere i forhold til sammenhæng her,« påpeger Anne Halmøy.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
En mulig sammenhang ?
Tungmetaller som kviksølv og bly kan overføres fra mor til foster gennem moderkagen.
Kunne det mon forholde sig således, at belastning med kviksølv og bly skader fosterets hjerne på en sådan måde, at barnet udvikler ADHD ?
Herunder er det vigtigt at vide, at der er cocktail-effekt / synergi-effekt mellem kviksølv og bly (med en faktor 100 i forsøg med mus).
I dette link påpeges en mulig sammenhæng mellem udsættelse af moderen for nye amalgamfyldninger og udvikling af læbe-ganespalte hos barnet.
Link:
http://www.mercuryexposure.info/science/birth-defects/item/719-mercury-d...
At kviksølvforgiftning kan medføre epilepsi (epilepsia mercurialis) har været kendt længe:
Poulsson, E. Lehrbuch der Pharmakologie 6:e uppl. 1922; 16:e uppl. 1949
Schulz, H. Wirkung und Anwendung der unorganische Arzneistoffe, G. Thieme Verl. Leipzig 1907
At kviksølvforgiftning kan give reproduktionsforstyrrelser er også kendt viden.
Måske skulle man på kvalificeret vis undersøge om belastning med miljøgifte som f.eks. kviksølv og bly kunne være en årsag til ADHD ?
Meget forskning viser, at tungmetaller lægger sig på lager i de indre organer bl.a. hjernen og en blod eller urin-prøve ikke nødvendigvis giver udtryk for organismens belastning med tungmetaller.
Link:
Comments on the article "the toxicology of mercury and its chemical compounds" by Clarkson and Magos (2006).
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17661216
Et større perspektiv?
Der er i den seneste tid opstået øget opmærksomhed omkring følgerne af, hvordan selve fødslen forløber.
Bl.a. er der tegn på, at den hyppigt anvendte epidural blokade eller "rygmarvsbedøvelse" kan påvirke fosteret negativt. (ADHD er også nævnt i denne forbindelse)
Formodningerne går bl.a. på, at nogle af de hormoner og signalstoffer, der normalt ville have været til stede ved forløsningen, er fraværende.
Det fremgår ikke af artiklen, om der i forskningen er taget højde for fødselsmetode og årsag til den tidlige fødsel, hvilket imidlertid burde være yderst relevant...
Vi beklager
Hej Ulla
Vi beklager, at vi kom til at bruge det forældede ord ”hareskår”. Det var bestemt ikke vores mening at være nedladende og misvisende. Det er nu rettet til ”læbe-ganespalte”, og vi vil være ekstra opmærksomme på denne betegnelse i fremtiden.
De bedste hilsner
Julie M. Ingemansson
ADHD
Hej
Blev blot lidt chokeret over at i bruger det for længst afskaffede ord "hareskår". Det har i mange år heddet læbe-ganespalte. Jeg har en nu voksen datter født med dette handicap, som intet har med harer at gøre. Hun er nu 23 år og den misvisende og nedladende betegnelse var for længst afskaffet da hun blev født, men det er svært at udrydde.
Håber I vil ændre det....
Venlig hilsen
Ulla Brahms