Tarmbakterier mindsker bivirkningerne fra underernæring
Tarmmikrober fra sunde og raske børn mindsker underernæringens skadelige bivirkninger i mus, herunder hæmmet vækst og nedsat udvikling.

Fejlernæring hos spædbørn er et stort sundhedsproblem i udviklingslandene, hvor millioner af børn lider under invaliderende sygdomme som hæmmet vækst. Ny forskning tyder på, at en løsning måske kan findes i tarmbakterierne.
(Foto: UNAMID via Flickr)

 

Verden over lider millionvis af børn af sult og fejlernæring. I kølvandet på underernæringen følger meget alvorlige bivirkninger, som strækker sig lige fra hæmmet vækst til nedsat kognitiv udvikling og en lang række sundhedsmæssige problemer senere i livet.

Ny forskning tyder på, at en løsning måske kan findes i de mange millioner forskellige bakteriearter, der lever i vores tarme.

I et nyt forsøg transplanterede forskerne tarmmikrober fra velnærede børn over i museunger. Efterfølgende blev musene fodret med en kost, der under normale forhold ville resultere i fejl- og underernæring.

Men musene med de sunde tarmmikrober var i stand til at forøge deres vægt og udvikle mager kropsmasse.

»Vores resultater tyder på, at mikrofloraen spiller en rolle både som årsag til og i den forebyggende behandling af fejl- og underernæring,« fortæller studiets medforfatter Yuemi Fan fra Center of Child Health Research ved det medicinske fakultet ved Universitet i Tampere i Finland.

De nye forskningsresultater er udgivet i tidsskriftet Science.

Sammenhæng mellem manglende tarm-mikrober og begrænset udvikling

I det nye studie overførte forskerne mikroflora fra hhv. sunde og underernærede malawiske spædbørn i alderen 6 til 18 måneder over i fem uger gamle mus, der ikke havde egne tarmtarmmikrober.

Video: Nutrition in two minutes (World Food Program).

Musene blev efterfølgende fodret med en typisk malawisk kost, mens forskerne fulgte deres udvikling nøje.

Resultatet viste, at musene, der havde fået mikrober fra de sunde donorbørn, tog meget mere på i vægt og forøgede den magre kropsmasse langt mere end de mus, der havde fået mikrober fra de underernærede spædbørn.

Da forskerne så nærmere på sammensætningen af børnedonorernes tarmflora, bemærkede de, at de underernærede børns tarmflora var underudviklet i forhold til de sunde børns, og særligt to bakteriearter var ansvarlige for den store forskel i vækst.

Dansk forsker: Et 'meget interessant' studie

Klinisk diætist Lena Kirchner Brahe fra Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring mener, at de nye resultater er meget interessante.

Hun er i øjeblikket involveret i et projekt, der undersøger tarmmikrofloraens indvirkning på svækket vækst blandt danske børn.

»Det, de viser, er meget interessant,« udtaler Brahe.

»Først og fremmest fordi det understøtter hypotesen om, at tarmmikrofloraen kan spille en kausal rolle i væksthæmning hos børn,« forklarer Brahe, som fortsætter:

Fakta

Hvad er underernæring? En tilstand som følge af utilstrækkelig indtagelse af et eller flere næringsstoffer, hvorved kroppen må tære på egne væv og ikke kan opretholde en optimal sammensætning og funktion. Dette omfatter fejlernæring og kronisk sult. Under- og fejlernæring forekommer, når man spiser for få eller for mange næringsstoffer. Hvilke sundhedsmæssige følger har underernæring? - Vækstforkrøbling, som påvirker 161 millioner børn verden over. - Øget risiko for død. - Kostrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme og luftvejsproblemer. - Svækket kognitiv udvikling. Kilde: De Forenede Nationers fødevare- og landbrugsorganisation

»Men det understøtter også idéen om, at vi måske burde se på tarmens mikroflora, når vi lægger strategier for forebyggelsen og behandlingen af fejl- og underernæring«.

Brahe understreger, at det ikke kun gælder for børn, men også voksne og ældre mennesker.

Viden kan måske forhindre svækket vækst

Brahe er især imponeret over, at Yuemei Fan og hendes kollegaer var i stand til at identificere specifikke bakteriestammer, som, når de blev overført til de unge mus, igen gjorde tarmfloraen normal.

»Som denne undersøgelses resultater også antyder, er det måske muligt at modvirke den hæmmede vækst hos børn ved at kolonisere tarmen med specifikke bakterier,« fortæller Brahe.

»Det er interessant, da det betyder, at vi måske kan identificere specifikke bakterier, der kan forhindre svækket vækst og eksempelvis give disse bakterier til børn gennem probiotiske kosttilskud,« forklarer hun.

Ny viden kan på sigt også bruges i andre behandlinger

Brahe ser også anvendelsesmuligheder, der strækker sig ud over underernærede spædbørn til at omfatte behandlinger for børn og voksne, der har oplevet andre former for vækstabnormiteter.

Anvendelsesmulighederne omfatter også problemer blandt overvægtige eller fedmepatienter, som befinder sig i den anden ende af fejlernæringsskalaen.

I Mirriah, Niger, opfordrer man mødre til at screene deres børn for tidlige tegn på underernæring. (Foto: Europa-Kommissionen GD ECHO via Flickr)

Men hun understreger, at der er lang vej endnu, før sådanne behandlinger vil kunne blive iværksat.

 

Resultater kan bruges på globalt plan

For Yuemei Fan er resultaterne en spændende udvikling i kampen mod at udrydde underernæring i nogle af verdens fattigste lande.

Ifølge Fan har lavindkomstlande som Malawi den højeste forekomst af forkrøbling, hvor helt op til 70 procent af børn under tre år lider af hæmmet vækst. Og det er forbundet med mange andre følger, påpeger hun.

»Det har ikke kun en effekt på barnets risiko for sygelighed og dødelighed, men også på den mentale og motoriske udvikling. Der findes undersøgelser, som viser en forbindelse til et lavere uddannelsesniveau, mindre voksen produktivitet og dårligere indtjeningspotentiale senere i livet,« forklarer Fan, som tilføjer:

»Så det er virkelig en prioritet i lande som Malawi, hvor det er et stort problem for folkesundheden.«

»Tarmmikroberne synes at spille en vigtig rolle, men de er ikke den eneste faktor. Så nu ser vi på de øvrige faktorer, såsom virale og parasitære årsager og også den rolle, som andre systemiske infektioner spiller,« slutter Fan.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker