Udbredelsen af smitsomme sygdomme har betydningen for befolkningens IQ, mener amerikanske forskere. (Foto:Colourbox)

Befolkninger i lande med meget sygdom er muligvis blevet dummere, fordi kroppen bruger sine ressourcer på at bekæmpe infektioner frem for at udvikle hjernen.

Hypotesen er fremsat af professor i evolutionsbiologi Randy Thornhill fra University of New Mexico, USA.

Sammen med sine kolleger har Thornhill sammenlignet undersøgelser af befolkningers intelligenskvotient (IQ).

Blandt andet en IQ-test, der er justeret til afrikanske forhold, med baggrund i at sygdomme som malaria er udbredt i Afrika.

Tallene følges, så lande med høj grad af sygdom har en lav IQ-score.

Thornhill mener, at befolkningen i de lande har udviklet et bedre immunforsvar på bekostning af hjernekapacitet.

Parasit-stress hypotesen

I artiklen, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Procedings of the Royal Society, citerer Randy Thornhill og de øvrige forfattere andre undersøgelser for at vise, at hjernen er kroppens mest krævende organ.

Hos spædbørn skal hjernen bruge 87 procent af energien fra kroppens stofskifte for at udvikle sig ordentligt.

Herefter falder behovet gradvist, indtil det lander på henholdsvis 23 og 27 procent for voksne mænd og kvinder.

Forskerne bag The Parasite Stress Hypothesis, som de kalder den, forklarer, at parasitter tvinger kroppen til at tage energi fra hjernen og bruge det i sygdomsbekæmpelse.

En af de største ressourcestjælere er diarré, som virkelig trækker energi ud af kroppen og samtidig forhindrer optagelsen af føde.

Diarré er så alvorlig, at det ifølge forfatternes henvisning til WHO-tal er årsag til 17 procent af alle dødsfald for børn under fem år.

Undersøgelser af brasilianske børn, der var smittet med orm, viste, at børnene klarede kognitive test dårligere end andre.

Andre hypoteser

Forskerne bag The Parasite Stress Hypothesis har justeret for en lang række andre mulige forklaringer på, hvorfor befolkningsgrupper har den IQ, som de har.

Andre hypoteser, der af mange opfattes som kontroversielle, er, at nordiske befolkningers problemstillinger kræver større hjernekapacitet end de mere kropslige problemer mod syd.

Eller teorien at intelligens er et redskab, vi bruger til at tilpasse os nye miljøer, og at mennesker langt fra Afrika er klogere end afrikanere, fordi afrikanerne ikke har rykket sig ud af stedet.

Lande med mørk farve har den højeste gennemsnitlige IQ. Lande med lys farve har den laveste IQ - og typisk også den største udbredelse af smitsomme sygdomme. (Foto: wikimedia)

En tredje undersøgelse påviser en sammenhæng mellem folks hudfarve og intelligens, og det kan skyldes, at hudfarven er udtryk for evolutionens prioritet af at tilpasse kroppen til ugunstige vejrmæssige omstændigheder.

»Effekten af infektionssygdomme på IQ er større end samtlige andre enkelt faktorer, vi kiggede på,« skriver forskerne i artiklen.

Dummere end Downs

Forskerne har to mulige forklaringer på sammenhængen.

Enten får hjernen ikke den nødvendige energi, hvilket fører til en underudvikling - eller også har evolutionen for længst afgjort, at det er væsentligt, for f.eks. afrikanere, at udvikle et stærkt immunforsvar frem for høj intelligens.

Morten Overgaard, der er leder af Cognitive Neuroscience Research Unit under Århus Universitet og Hammel Neurocenter, mener, i lighed med forskerne bag hypotesen, at det kræver mere forskning at afgøre, om hypotesen holder.

»Det er muligt, at forskerne har ret, men der kan være mange andre konkurrerende forklaringer. Man skal være forsigtig med at basere sig på IQ-test, fordi de er et mærkeligt cirkulært lukket kredsløb. De viser, at man er intelligent, hvis man klarer sig godt i en IQ-test, der måler om man er intelligent.«

Morten Overgaard mener, at vi stadig mangler en stadig en definition på, hvad intelligens egentlig er.

»Det betyder ikke, at en IQ- test ikke siger noget om virkeligheden. Men det kræver formentlig en træning i aflæsning af abstrakte figurer, som er fraværende i afrikanske landsbyer, at klare sig godt i en IQ-test,« siger Morten Overgaard.

Effekten af infektionssygdomme på IQ er større end samtlige andre enkeltfaktorer...

- Randy Thornhill, professor, University of New Mexico

Han nævner, at isolerede junglebefolkninger formentlig ville klare sig dårligere i en IQ-test end danskere med Downs syndrom, fordi abstrakt tænkning er meget langt fra deres helt konkrete virkelighed.

I junglen virker IQ-test ikke

Artiklen 'The Interpreter', bragt i bladet The New Yorker i 2007, handler om en forsker, der har viet sit liv til at forstå grammatikken i en Amazon-stammes sprog.

Stammens medlemmer skal afprøve en grammatik-test, der er så simpel, at selv aber kan løse den. Men til forskerens tiltagende frustration forstår stammens medlemmer ikke testens præmisser, hvilket kulminerer med, at en af forsøgspersonerne falder i søvn midt i det hele.

Grunden til, at stammen ikke forstår testen, er, at der ikke eksisterer et 'før' og 'efter' i deres kultur, der findes kun et 'nu.

Det er kulturforskelle som disse, IQ-test skal tage højde for, for at kunne bruges på verdensplan.

Lav IQ kan skyldes sygefravær

Morten Overgaard vil ikke afvise hypotesen, men han peger på en anden forklaring på, hvorfor sygdom tilsyneladende nedsætter befolkningens IQ.

»Der kan være en sammenhæng mellem infektionssygdomme og lav IQ, men det kan være, det er en indirekte og ikke direkte sammenhæng. Hvis man er meget syg, kommer man mindre i skole, lærer mindre og klarer sig dårligere i en IQ-test,« siger Morten Overgaard.