Svært ved at falde i søvn? Lyt til et stykke musik
En godnatsang til børnene eller et stykke afslappende musik, før du selv lægger dig under dynen giver rigtig god mening. En gennemgang af forskningen viser nemlig, at musik faktisk hjælper på søvnløshed.
Der findes næsten ikke noget mere frustrerende end at ligge og se tiden gå uden at kunne falde i søvn. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-223663249.html&src=download_history" target="_blank">Shutterstock</a>)

Har du svært ved at falde i søvn om aftenen, og vågner du flere gange i løbet af natten og kan ikke falde i søvn igen?

Vent med at kaste dig over sovepillerne. Prøv i stedet at tænde for din iPod og lytte til et stykke afslappende musik.

Ny dansk forskning viser, at musik har rigtig god effekt på søvnløshed.

»Det her er det første studie, som giver konsensus omkring musiks gavnlige virkning på at falde i søvn. Vi skal afklare mere specifikt, hvilken musik man skal bruge, og hvilken effekt det har på hjernen. Men det er vidunderligt at kunne konkludere, at det har en effekt,« siger Peter Vuust, som er professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium samt leder af Center for Music in the Brain.

Han har været med til at lave det nye studie, som er publiceret på Cochrane Library.

Fakta

Søvnproblemer
Det burde være nemt nok at falde i søvn, men cirka hver 10. voksne dansker - og halvdelen af dem, der er over 65 år - oplever faktisk store problemer med noget så basalt som at sove om natten.

De har enten meget svært ved at falde i søvn eller vågner mange gange i løbet af natten uden at kunne falde i søvn igen.

I studiet har forskerne gennemgået seks tidligere studier, hvor mennesker med søvnløshed er blevet lagt til at lytte til musik. Resultatet er ret overbevisende, at musik hjælper på søvnløshed.

Musik gør det nemmere at falde i søvn

De danske forskere har lavet et såkaldt Cochrane Review af tidligere forskning i musiks effekt på søvnløshed.

Et Cochrane Review er en grundig forskningsgennemgang, hvor selve afgrænsningen og metodeopstillingsperioden kan tage år, inden man kan gå i gang med selve gennemgangen.

Gennem denne proces fandt forskerne frem til seks tidligere studier, som det var muligt at sammenligne, og som havde en høj nok kvalitet til at være med i gennemgangen.

De seks studier har undersøgt musikkens effekt på søvnløshed hos i alt 314 personer mellem 19 og 83 år. Alle havde problemer med at falde i søvn, men var ikke diagnosticeret med insomni (den lægelige diagnose for søvnløshed).

Halvdelen af danskerne over 65 år har søvnproblemer. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Halvdelen af de 314 lyttede til musik, mens den anden halvdel ikke fik nogen behandling eller fik en standardbehandling.

En standardbehandling eller såkaldt placebobehandling kunne for eksempel bestå i, at deltagerne fik en særlig pude, men uden at høre musik. Mens den anden halvdel fik samme pude, som spillede musik. Ingen af deltagerne tog sovemedicin.

Fem af studierne viste, at musik forbedrer søvnkvaliteten, mens et studie ikke fandt nogen entydig effekt på de mål, forskerne havde defineret på forhånd – for eksempel at man var kortere tid om at falde i søvn. Det sjette studie fandt dog en effekt af musikken i form af mere REM-søvn – populært kaldet drømmesøvn.

Tidligere forskning peger på, at forstyrrelser i REM-søvn kan være skadeligt, fordi REM-søvn bearbejder ens oplevelser og følelser.

Gammel viden er nu bekræftet

Tidligere lektor i neurobiologi på Aarhus Universitet, nu adjungeret professor på Københavns Universitet, Kjeld Fredens, synes, det nye studie er interessant, men ville hellere vide noget om, hvad musikken kan.

Fakta

De 6 studier inkluderede i alt 314 forsøgspersoner.

5 studier viste en effekt af musikken. De havde 264 forsøgspersoner i alt, hvoraf halvdelen lyttede til musik og halvdelen ikke gjorde.

10 forsøgsdeltagere havde selv valgt musikken, mens resten lyttede til musik udvalgt af forskerne. Typisk rolig musik med lav intensitet for eksempel rolig jazz eller panfløjtemusik.

I 4 studier varede musikinterventionen 21 døgn. Et studie strakte sig over 35 døgn, og det sjette studie, som viste ingen effekt, varede kun 4 døgn.

»Det er interessant i den forstand, at det er en videnskabelig bekræftelse af noget, man altid har vidst. Vuggeviser og godnatsange er nogle af de ældste folkeviser, vi kender, og det er der nok en grund til,« siger han.

Han mener dog, at forskningsgennemgangen har nogle udfordringer, fordi de grupper, som er undersøgt, er meget forskellige.

Et studie ser for eksempel på ældre med søvnproblemer, mens et andet har traumatiserede flygtninge som forsøgspersoner.

»Det korte indlæg i Cochrane, jeg har læst, skelner ikke mellem forskellige former for insomni, som hos traumatiserede flygtninge er kroniske og forbundet med angst og flashback. Det havde været mere interessant, hvis man havde vist, hvorfor det virker. Og hvilken slags musik der formår at aktivere alfabølger i hjernen, som netop er den aktivitet, der indtræffer, lige før man falder i søvn,« påpeger han.

Musik virker på en bred gruppe

Forskerne bag det nye studie er godt opmærksomme på den store forskel i grupperne. Men ensartethed mellem deltagerne har ikke været et af kriterierne for, at et studie kunne komme med i gennemgangen.

Fakta

Måling af søvnkvalitet
Alle studierne brugte det videnskabeligt anerkendte Pitsburg sleep quality index spørgeskema til at vurdere deltagernes søvn.

En objektiv måling af søvnen kan laves ved at måle mønstrene i hjerneaktiviteten under søvn og se på perioder med dybsøvn, drømmesøvn og hvor mange opvågninger, man har i løbet af natten.

Man kan også lave objektive søvnmålinger med et særligt armbånd, der registrerer bevægelse under søvnen. Det er blot mindre detaljeret. Det vil sige, det kan registrere, hvornår man sover eller er vågen, men ikke de forskellige søvnstadier, som man kan ved at måle mønstre i hjerneaktiviteten.

Det forklarer cand.psych og ph.d.-studerende på Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet, Kira Vibe Jespersen, som har været med til at lave det nye studie.

De afgørende kriterier for, at et studie kunne komme med i gennemgangen, var, at deltagerne havde dokumenterede søvnproblemer i form af indsovningsbesvær eller gennemsovningsbesvær.

»Man kan også se det som, at siden musikken virker på så bred en vifte af mennesker i de her studier, så kan man sige, at musik virker på en bred gruppe med søvnproblemer,« siger hun.

Næste skridt – hvorfor virker det?

Kira Vibe Jespersen og Peter Vuust er dog enige med Kjeld Fredens i, at forskningen ikke er i mål endnu.

»Vi vil gerne undersøge nærmere, hvilken type musik der virker, og om noget musik er bedre end andet. Typisk vil man bruge musik, som der ikke sker for meget i og ikke spille det for højt (for eksempel panfløjtemusik red.). Men det er bare en fornemmelse, vi har ud fra den forskning, vi har lavet,« siger Peter Vuust.

Kira Vibe Jespersen mener, at den nye forskningsgennemgang er et godt afsæt for mere forskning i området.

»Vi vil gerne vide, hvad der sker, når man lytter til musik. Falder man hurtigere i søvn, sover man dybere, er der mere REM-søvn? Det er godt afsæt for at sige, at nu skal vi så fylde hullerne i vores viden ud,« siger hun.

Forskerne kører nu videre ad to spor:

  1. De kører et projekt, som kigger på mere objektive mål for søvnkvalitet. Her skal en gruppe med søvnproblemer lytte til musik og både afrapportere deres oplevelse af søvnen, samtidig med at forskerne følger hjernens aktivitet under søvnen.
     
  2. Det nystartede Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet skal generelt arbejde videre med at finde ud af, hvordan musik virker på mennesker bredere set. Både søvn, men også smertelindring er i fokus.

Hvor godt sover du på en skala fra 1-21?

Ph.d.-studerende på Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet, Kira Vibe Jespersen, har både været med til at lave den nye forskningsgennemgang og et af de studier, som indgår i gennemgangen.

Hun forklarer, at deltagernes søvnkvalitet i alle studierne blev vurderet ved hjælp af det samme spørgeskema.

»De bliver for eksempel spurgt, hvornår de går i seng. Hvornår de står op. Hvor længe er de om at falde i søvn, om de vågner i løbet af natten og om den dårlige søvn påvirker deres hverdag. Svarene bliver ratet, og hvis man ender med en score på mere end 5, så indikerer det, at man har søvnproblemer,« forklarer hun.

Subjektiv oplevelse af søvn

På den måde bliver det deltagernes subjektive oplevelse af søvnen, resultatet viser noget om. Deltagerne blev spurgt før og efter musikinterventionen, og resultatet var, at de fik en lavere score efter den periode, hvor de havde lyttet til musik. Og dermed en bedre søvn, subjektivt vurderet.

»Problemet er, at der ikke altid er overensstemmelse mellem subjektive og objektive mål. Alligevel er de subjektive mål en vigtig faktor, for føler man, at man sover bedre, så har det også en betydning for ens hverdag,« siger Kira Jespersen.

Der findes i dag ikke nok forskning i musik mod søvnløshed til at lave en gennemgang af studier, som bruger objektive mål. Kun det ene studie i gennemgangen, som viste, at der ingen effekt var af musik, havde objektive mål med.