Sutteflaske kan give overvægt
Børn, som drikker af sutteflaske i toårsalderen, har en øget risiko for at være overvægtige fire år senere.

Sutteflasken kan være svær at skille sig af med.
Men et nyt amerikansk studie vil måske få forældre til at give deres barn en afvænningskur i fødselsdagsgave, når barnet fylder ét år.
Børn, der ved toårsalderen har sutteflasken som deres primære drikkeredskab, har nemlig en 30 procent højere risiko for at være overvægtig, når de er fem et halvt.
Forskerne bruger formuleringen 'prolonged bottle use' om børn, der får sutteflaske i længere tid end anbefalet, hvilket nogenlunde kan oversættes til forlænget flaskebrug.
Betegnelsen omfatter to-årige, som bruger sutteflaske frem for en tudekop eller en almindelig kop, samt dem, der får en sutteflaske med i seng, når de skal sove.
Af de næsten 7000 børn i undersøgelsen faldt cirka hver fjerde ind under denne kategori.
Tre og et halvt år senere var 23 procent af disse overvægtige. Blandt de børn, som ikke bruge sutteflaske, var der kun 16 procent overvægtige.
Selv efter at have korrigeret for andre forhold, som man ved, kan føre til overvægt hos børn, fandt forskerne stadig en tydelig sammenhæng.
»Børn, som stadig brugte sutteflaske, når de var 24 måneder gamle, havde 30 procent højere risiko for at være overvægtige som fem et halvt-årige, selv om vi tager hensyn til andre faktorer som moderens vægt, barnets fødselsvægt, samt hvordan de blev madet som spædbørn,« siger Robert Whitaker i en pressemeddelelse.
Han er professor ved Temple University i Philadelphia og en af forskerne bag studiet, som publiceres i tidsskriftet Journal of Pediatrics.
Børnene får for mange kalorier
Forskerne mener, at forlænget brug af sutteflaske kan føre til, at børnene får for mange kalorier.
Især når forældrene bruger flasken til at trøste børnene med i stedet for at bruge den til at stille sulten eller dække barnets næringsbehov.
»Hvis kalorierne fra flasken gør, at børnene får flere kalorier, end de har brug for, kan det over tid bidrage til en forøgelse af vægten,« skriver forskerne i studiet.
»En to år gammel pige med normal vægt og højde, som lægges i seng med en sutteflaske med sødmælk, vil få dækket cirka 12 procent af sit daglige kaloriebehov,« siger medforfatter Rachel Gooze.
Hun mener, at siden sutteflaskeafvænning i et-års-alderen næppe gør nogen skade, bør sundhedsmyndighederne hjælpe forældre med at standse brugen af sutteflaske inden barnets første fødselsdag.
Kan ikke overføres til Norden
Ifølge det norske Folkehelseinstituttet findes der ikke tilsvarende undersøgelser af norske børn, og tallene kan ikke uden videre overføres fra den amerikanske undersøgelse.
For eksempel vil flere af faktorerne, som man ved, kan reducere overvægt, virke stærkere i Norge.
»Vi ved, at amning kan virke beskyttende mod overvægt, og i Norge bliver 80 procent af alle børn ammet ved seks måneders-alderen,« siger ph.d.-studerende Anne Lene Kristiansen fra Avdeling for Ernæringsvitenskab ved Universitetet i Oslo.
I sammenligning var der blandt de amerikanske børn blot 14 procent, som blev ammet i seks måneder eller længere. 30 procent fik aldrig modermælk.
»Sammenlignet med de amerikanske tal er norske mødre højere uddannede, og børnene begynder at få fast føde på et senere tidspunkt. Det er også faktorer, som vi ved, har betydning for udviklingen af overvægt,« siger Kristiansen til forskning..no.
Hun tolker også tallene fra det amerikanske studie, som viser, at 40 procent af de to-årige ser fjernsyn i mere end to timer dagligt, som et tegn på et lavt aktivitetsniveau.
Anne Lene Kristiansen har også indtryk af, at norske børn i lavere grad end tidligere bruger sutteflaske med saftevand eller andre søde drikke.
Tal fra 2009 viser, at en gennemsnitlig norsk to-årig får 0,6 dl søde drikke per dag mod 1,9 dl i 1999.
»Denne nedgang kan have en positiv effekt i forhold til overvægt, og selvfølgelig også for tænderne.«
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Nordisk videnskab har været på tværs i 58 år
18. juli 2008 kl. 09:19 -
Det rigtige Danmark skuffer i Solvang
1. juli 2009 kl. 04:27 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 7 timer 27 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 8 timer 17 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, psykologi -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















