Survival of the happiest

Lad os være tro mod den positive psykologi og indlede med den gode nyhed: Verden kan blive et bedre sted, og du kan blive et bedre menneske. Det kræver blot en tilpas mængde positivitet.

Mere præcist kræver det et særligt blandingsforhold mellem positive og negative følelser, som lyder den magiske formular 3-til-1: For hver negativ oplevelse skal du have mindst tre gange så mange positive oplevelser.

Får du den rette dosis, blomstrer du – og det er ikke blot til gavn for dig selv og dine nærmeste, men også for samfundet.

Det kunne umiddelbart lyde som en idé hentet fra den uendelige bunke af selvhjælpslitteratur, som tårner sig op i disse år.

Men i modsætning til størstedelen af tidens tips om det gode liv er 3-til-1-modellen funderet i evidensbaseret forskning.

Det er den anerkendte amerikanske psykolog Barbara Fredrickson, der står bag teorien om den såkaldte positivitetskvotient (‘The Positivity Ratio’).

Mere end pop-psykologi

Selv om der ikke er tale om pop-psykologi, kan det være svært at adskille Barbara Fredricksons seneste bog fra selvhjælpsbunken, når den går under titlen ‘ Positivity – Top-Notch Research Reveals the 3 to 1 Ratio that will Change Your Life’ (som i den netop oversatte danske udgave lyder:’ Positivitet – kilder til vækst i livet’).

Jeg må tilstå, at jeg var en smule pinligt berørt, da jeg sad med bogen på en café.

Tænk nu, hvis folk troede, jeg læste luftig selvhjælp? Jeg sørgede behændigt for at vende bogens omslag ned mod cafebordet – og så blev jeg ellers opslugt af Barbara Fredricksons levende kildemateriale.

Det var bestemt også en fornøjelse at opleve Barbara Fredrickson forelæse på den store konference European Conference on Positive Psychology, som var arrangeret af DPU og Dansk Netværk for Positiv Psykologi.

Konferencen løb af stablen i juni 2010 i København med forskere fra omkring 50 lande og med prominente talere som flow-eksperten Mihaly Czickzentmihalyi og de syv intellegensers fortaler, Howard Gardner.

Her udviste Barbara Fredrickson en vis distance til feltet positiv psykologi:

»Det at arbejde med positive emotioner kan virke trivielt, når vi står over for finanskrise, global opvarmning, fedme og meget andet. I lyset af verdens enorme problemer og sygdomme kan det virke dybt malplaceret at hoppe af glæde. Men jeg vil gerne minde om, at begrebet positive emotioner er uhyre bredt. Det handler ikke kun om at hoppe af glæde, selv om det er en del af det. Positive emotioner åbner os fundamentalt og ændrer os til det bedre,« sagde hun.

Da jeg efterfølgende interviewede Barbara Fredrickson, forklarede hun, hvorfor positive emotioner er vigtige for os:

»Positive emotioner ændrer, hvem vi er, så vi efterhånden bliver bedre versioner af os selv. Mennesker bliver mere årvågne, mere kreative og mere ukuelige, hvis de øger deres daglige indtag af positive emotioner. De får mennesker til at føle sig mere forbundne og til at stole mere på deres nære venner og bekendte. Og de mindsker også hovedpine, ondt i maven, ondt i halsen og flere andre sygdomme.«

‘Be happy’ er giftig

Ifølge Barbara Fredrickson handler positiv psykologi ikke om at være jubeloptimist, sådan som feltet ellers ofte får skudt i skoen:

»Opfattelsen af, at positiv psykologi kun handler om at ‘ være glad’, er en misforståelse af feltet. Faktisk argumenterer jeg for, at vores omfattende viden om positive emotioner ikke understøtter, at folks motto skal være ‘be happy’. Vi ved allerede fra videnskaben, at hvis folk tager budskabet om at være glad som et endegyldigt mål, så producerer de ofte uærlige positive emotioner, som er giftige for interpersonelle relationer og nedbrydende for hjertet. I positiv psykologi er der en fare for, at folk springer over, hvor gærdet er lavest, og blot tænker på at skulle være positive og sige til sig selv ‘ jeg er glad, jeg er lykkelig’,« siger hun.

Men den går ikke, for hvis de positive ord er uoprigtige, kan du hverken narre dig selv eller dine omgivelser.

I stedet for et ensidigt budskab som popsangen ‘don’t worry – be happy’ opfordrer Barbara Fredrickson til at følge fem leveregler:

Vær åben Vær taknemmelig Vær nysgerrig Vær venlig og frem for alt: Vær ægte.

Men hvad nu hvis din far ligger for døden, din kæreste har fået en depression, og din baby holder dig vågen hele natten med koliksmerter – hvordan holder man så gejsten oppe?

Er man selv herre over de positive oplevelser? Ifølge Barbara Fredrickson går vi alle igennem hårde tider, men det er et valg, hvordan vi møder dem. Vi kan vælge positiviteten.

Da hun dagen efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 tog toget fra Minneapolis efter at have været til et kært familiemedlems begravelse, var hun tydeligvis berørt, ligesom resten af passagerne.

Verden var gået i sort. Ville glæden nogensinde vende tilbage? Ville folk nogensinde blive de samme?

Rundt omkring i toget var der summen af snak og også latter. Barbara Fredrickson sagde til sin medpassager: “Folk ler. Jeg tror, at de allerede er de samme.”

Positivitet er den bedste ressource i krisetider, mener hun og henviser til et citat af Viktor Frank: “Det, der skal give ild, må også kunne udholde brand.”

Negativitet er positivt

Faktisk er negativitet uhyre vigtig for, at man kan blive et gladere menneske, fortæller Barbara Fredrickson.

Negativitet er nødvendigt. Det er ikke bare noget, der skal undertrykkes af alle kræfter, for at vi kan være positive.

Det er faktisk godt for os at have negative oplevelser, så længe de er passende for vores omgivelser.

En vigtig del af, hvad det kræver for at kunne blomstre og være i vækst, er at være oprigtig i både de negative og positive emotioner.

I bogen beskriver Barbara Fredrickson den lalleglade sådan her:

»Du kender prinsesse Sukkergodt. Det er hende, som har et påklistret smil på ansigtet, som er udtryk for uafladelig glæde. Du har lyst til at ruske til hende og sige: ‘Forhold dig til virkeligheden!’. Og dette er præcist det, der er problemet med denne opskrift. Den har ikke en forbindelse til virkeligheden. At opleve en 100 procent positiv indstilling både trodser og fornægter livet.«

Barbara Fredricksons opskrift lyder at nå en positivitetskvotient på mindst 3 til 1. Det er tippepunktet, som forudsiger, om mennesker “blomstrer eller sygner hen”.

Barbara Fredrickson er kommet frem til kvotienten i samarbejde med psykologen Marcial Losada.

Losada er især kendt for at lave matematiske modeller af gruppeadfærd og på baggrund af dynamiske systemer at beregne virksomhedsteams optimale præstationer.

Med sine matematiske udregninger har Losada påvist, at positivitetskvotienten er 2,9013 til 1 – et statistisk forhold, som Barbara Fredrickson oversætter til 3 til 1.

Forskeren og følelserne

En ting er data og matematik. En anden er den personlige tilgang.

Positive emotioner ændrer, hvem vi er, så vi efterhånden bliver bedre versioner af os selv.

Barbara Fredrickson

Hvorfor er Barbara Fredrickson så optaget af positive emotioner?

Og har hun selv oplevet at træde over den magiske tærskel, som hun i sin bog omtaler som ” porten til positivitet”?

»Ja helt sikkert! Jeg voksede op i en meget stoisk familie, der ikke brugte mange ord på at tale om følelser. En af mine venner, som jeg studerede sammen med, sagde til mig: ‘Du studerer følelser, fordi du ikke har nogen!’ Og jeg tror, at jeg hen ad vejen gennem årene er blevet en elev af mit eget arbejde, og det har givet mig en række perspektiver på, hvordan jeg kan blive en bedre forælder, hvordan jeg kan lave en livsstilsændring, hvordan jeg kan leve sundere, hvordan jeg kan finde balance. Jeg bestræber mig på at være i den blomstrende lejr, og de fleste dage klarer jeg det. Men ikke hver dag.«

Da jeg bemærker, at det er et deprimerende faktum, at kun hver femte amerikaner oplever mindst tre gange så mange positive oplevelser som negative, svarer Barbara Fredrickson, at hun ikke vil se det som “deprimerende”, men snarere som, at der er et stort potentiale for, at flere kan komme i vækst.

Positivitet udvider

I Barbara Fredricksons teori er der en nøje sammenhæng mellem individet og samfundet. De to størrelser er tæt forbundne, for hvert menneskes grundvilkår er eksistentielt forankret i verden som helhed.

»Positive emotioner udvider vores bevidsthed. De gør vores opmærksomhed større, så vi helt bogstaveligt er i stand til at tage mere ind af vores omgivelser, end når vi føler os neutrale eller negative. Folk ser helt bogstaveligt det store billede.«

Denne mekanisme har Barbara Fredrickson påvist med sin ‘udvide-og opbygge-teori’, som hun udviklede i slutningen af 1990′ erne, og som er meget omtalt inden for positiv psykologi.

Med teorien forklarer hun, hvorfor mennesket som pattedyr er udstyret med positive emotioner.

En positivitetskvotient på 3 til 1 kan meget vel være et magisk tal inden for den menneskelige psykologi.

Barbara Fredrickson

Hvor man tidligere har antaget, at vores menneskelige forfædre var udstyret med følelser, der kunne give dem en bedre chance for at overleve eller reproducere sig selv, er Barbara Fredricksons forklaring, at positive og negative følelser har betydning på forskellige tidsskalaer.

Angst kan være ganske praktisk, hvis man er truet i øjeblikket, hvorimod de positive følelser har en noget længere tidshorisont: Deres funktion er snarere at udvide menneskets horisont, så det kan udvikle nye færdigheder og tilegne sig ny viden.

Barbara Fredricksons ‘ udvide-og opbygge-teori’ handler om, at positivitet dels åbner os, så vi bliver mere modtagelige og kreative, dels ændrer positivitet os til det bedre.

Og det har afgørende betydning for, at vi kan lære nyt:

»At være i stand til at se det store billede og til at se, hvordan ting er forbundne, er præcis, hvad vi har brug for i klasseværelset. For at mennesker kan løse komplekse problemer må de være i stand til at se systemet i dets helhed og arbejde med det system. Positive emotioner er en ideel mental tilstand til at løse komplekse problemer,« siger Barbara Fredrickson.

Positive emotioner spiller ikke blot ind på det psykiske plan, men opbygger også fysisk sundhed: Personer præget af positivitet lever op mod ti år længere.

Charles Darwin udviklede evolutionsteorien om arternes overlevelse – Survival of the fittest. Positive psykologer som Barbara Fredrickson peger nu på, at positivitet også påvirker menneskets overlevelse – Survival of the happiest.

Artiklen er lavet i samarbejde med Magasinet Asterisk