Det kan gøre ondt, når ens favorithold taber en stor finale. Virkelig ondt.
Et nederlag kan ende med ikke bare at koste guldet, men også livet for flere fans. Ny forskning viser, at lidenskabelige sportsfreaks især dør af hjerteproblemer helt op til 14 dage efter den ophidsende kamp.
Forskere fra University of Southern California har sammenlignet antallet af dødsfald i Los Angeles i 1980 og 1984. Begge år nåede et lokalt hold Super Bowl; finalen, der afslutter en lang sæson med amerikansk fodbold i ligaen NFL.
Tallene viser, at antallet af dødsfald steg signifikant de næste 14 dage, da Los Angeles Rams (i dag St. Louis Rams) i 1980 tabte Super Bowl til Pittsburgh Steelers efter en lige kamp, der bølgede frem og tilbage.
Omvendt faldt antallet af dødsfald i 14 dage, da Los Angeles Raiders i 1984 bankede Washington Redskins uden stort drama.
Mens forskerne har svært ved at forklare, hvorfor antallet af dødsfald dalede en smule efter en finalesejr, er det tydeligt, at de ekstra dødsfald efter et nederlag især skyldtes hjerteproblemer.
Hjerteproblemer opstår typisk på grund af rygning, overvægt, sukkersyge og for meget kolesterol i blodet.
De ramte var både mænd og kvinder af alle racer, og især amerikanere på over 65 år.
Det fremgår af en artikel i tidsskriftet Clinical Cardiology.
De statistiske finurligheder ligger fint i forlængelse af en større undersøgelse i München, da Tyskland i 2006 var vært for VM i fodbold.
Tyske forskere undersøgte over 4.000 hjertetilfælde over flere perioder og konkluderede, at risikoen for at dø af hjerteproblemer på en dag, hvor det tyske landshold spillede en vigtig kamp, var mere end dobbelt så høj sammenlignet med normale dage uden for VM-slutrunden.
Blandt de døde på kampdage havde hele 47 procent i forvejen problemer med hjertekarsygdomme. På en normal dag var tallet 29 procent.
I al forskning skal man passe på med at konkludere direkte sammenhænge. Men ifølge overlæge, dr.med. Jan Skov Jensen fra kardiologisk afdeling på Gentofte Sygehus er det faktisk sandsynligt, at store sportsbegivenheder kan få nogen af os så meget op at køre, at vi styrer direkte i graven.
Koldt vejr og fysisk arbejde kan have samme effekt som sportskampe på folk med hjerteproblemer.
Ifølge Jan Skov Jensen mærker mange syge symptomer, når de begiver sig ud for at skovle sne.
»Hvis man har en forkalkning i hjertets kranspulsårer, kan både fysisk og psykisk stress få adrenalinen til at stige i blodet.«
»Så begynder hjertet at slå hurtigere og dermed kræve mere ilt, og det kan fremkalde symptomer, hvis man er syg i forvejen,« forklarer Jan Skov Jensen, der også er klinisk professor ved Institut for Kirurgi og Intern Medicin på Københavns Universitet.
Betyder det, at man faktisk skal være rask og i god form, hvis man vil sidde hjemme i sofaen og se spændende sportskampe som Danmarks VM-finale i håndbold?
»Hvis man er rask, sker der ikke noget, men hvis man får symptomer som trykken for brystet eller i armen og op i halsen, så skal man gå til lægen.«
»Men det er vigtigt at sige, at det altså ikke er det psykisk eller fysiske stress, som gør folk syge. Det vækker bare symptomerne på en sygdom, der allerede er der,« understreger Jan Skov Jensen.
