Styrketræning hjælper folk med kroniske nyresygdomme
Patienter i dialysebehandling har tit nedsat muskelstyrke sammenlignet med raske personer. Med styrketræning får patienterne ikke bare tydelige forbedringer af muskelstyrke og fysiske funktioner, men også en bedre udnyttelse af kroppens insulin.

En deltager udfører knæ-ekstension med høj belastning. Effekten var blandt andet mere end 25 procent fremgang i muskelstyrke og forbedret evne til at udføre almindelige fysiske funktioner såsom trappegang. (Foto: Stig Mølsted)

 

Kronisk nyresvigt kan forårsages af forskellige grundsygdomme, herunder diabetes. Hvis nyrernes evne til at fjerne kroppens affaldsstoffer og væske fra blodet reduceres til mindre end ca. 10 procent af deres normale funktion, er livslang behandling nødvendig.

Der findes to behandlinger til erstatning af den tabte nyrefunktion: nyretransplantation og dialyse.

På grund af manglende organer til transplantation og på grund af patienternes ofte ringe fysiske tilstand, gennemgår færre patienter end ønsket en nyretransplantation. Derfor må størstedelen af patienterne leve med dialyse i længere tid; i de fleste tilfælde resten af livet.

Antallet af patienter i dialysebehandling er ikke stort, sammenlignet med antallet af patienter med andre kroniske sygdomme som type 2-diabetes, KOL, hjertesygdomme og gigt. Men kronisk nyresvigt har store konsekvenser for patienterne og i øvrigt også for sundhedsøkonomien.

Folk i dialyse taber muskelmasse

Personer, der behandles med dialyse, har ofte mange fysiske komplikationer, som de skal leve med ud over den omfattende dialysebehandling.

Et stort problem er tab af muskelmasse, som kan være til stede pga. grundsygdommen, dialysebehandlingen og tilstødende sygdomme.

Fakta

Der findes to former for dialyse, som kræver meget tid for tusindvis af patienter: Hæmodialyse udføres oftest på hospitalet og typisk tre gange fire timer om ugen. Dertil skal lægges en del tid til transport og ventetid ved behandlingen. Peritoneal-dialyse udføres oftest i hjemmet om natten og varer typisk 9 timer pr. behandling. I Danmark bliver ca. 2.000 patienter behandlet med hæmodialyse, og ca. 500 patienter bliver behandlet med peritoneal-dialyse.

Disse sygdomme kan være kronisk betændelse (inflammation), insulinresistens og nedsat effekt af de hormoner, der er afgørende for opbygning af muskelvæv. Muskeltabet kan både skyldes nedbrydning af muskelmasse og manglende evne til at opbygge ny muskelmasse.

Muskelfibre bliver også påvirket

Den negative påvirkning af musklerne ses ikke blot på musklens størrelse, men også på muskelfiber-niveau, hvor forholdet mellem forskellige fibertyper ændres. Denne ændring i sammensætningen af musklens fibre giver ikke blot svagere, men også en langsommere muskel.

Konsekvenserne er en forringelse af fysiske funktioner relateret til dagligdagen og en reduceret evne til omsætning af energi. Fysisk træning kan i nogen grad forebygge og behandle disse problemer og er derfor særdeles relevant til denne gruppe patienter.

Der har dog tidligere været et begrænset fokus på træning til personer i dialysebehandling, hvor den livsnødvendige dialyse naturligvis er essentiel. Men blandt patienter og behandlere er der en øget interesse for fysisk træning. Det gælder deciderede træningstilbud, men også rådgivning og vejledning om fysisk aktivitet.

Simpel styrketræning hjælper på flere områder

Vi valgte derfor at undersøge effekten af styrketræning til patienter i dialysebehandling i en kontrolleret undersøgelse.

Deltagerne udførte styrketræning tre gange om ugen i 16 uger. Træningen, som bestod af tre øvelser for benene, havde høj belastning, således, at antallet af gentagelser blev begrænset til 6-8 gange pr. serie.

Her ses en yngre deltager, der udfører ben-pres. I øvelsen aktiveres nogle af kroppens største muskler, hvilket er hensigtsmæssigt i forhold til at forbedre optagelsen af blodsukker. (Foto: Stig Mølsted)

Træningen var simpel og kunne gennemføres på 30 minutter. Effekterne blev målt med funktionstest, muskelstyrketest, EMG (aktivitet i samspillet mellem nerver og muskler), muskelfiber-analyser fra biopsier, optagelse af blodsukker og spørgeskemaer.

Resultatet var en massiv forøgelse af muskelstyrke, livskvalitet og fysisk funktion.

 

Styrketræning ser ud til at forebygge diabetes

Effekten på muskelstyrke var på 25 procent, og effekten på fysisk funktion blev dokumenteret ved objektive funktionstest og subjektivt ved hjælp af spørgeskema.

Den øgede muskelstyrke kunne primært tilskrives øget neuro-muskulær funktion, målt med EMG, da der ikke kunne påvises en vækst af muskelmasse målt på muskelfiber-niveau.

Fordelingen af muskelfiber-typer blev dog ændret i en gunstig retning. Derudover blev patienternes optagelse og blodsukker forbedret, så insulinbehovet blev nedsat, hvilket er klinisk relevant i forhold til behandling og forebyggelse af type 2-diabetes.

 

Styrketræning er lige så relevant som konditionstræning

Træningens effekt på, hvordan blodsukkeret optages hos denne patientgruppe, er et vigtigt resultat, da der i den daglige praksis har været et begrænset fokus på insulinresistens og evnen til at optage blodsukker. 

Fakta

Ved nyresvigt reduceres kroppens egen produktion af EPO (erythropoietin), hvilket påvirker blodets evne til at optage og transportere ilt negativt. Patienterne behandles derfor med EPO og kan i perioder have nedsat evne til at transportere ilt i kroppen. Samtidig kan patienternes evne til at optage ilt i musklerne være forringet. Det betyder, at udbyttet af konditionstræning kan være forringet, og at styrketræning i mange tilfælde er mere relevant for patienterne.

Insulinresistens er en hyppig lidelse blandt patienter uden type 2-diabetes i dialysebehandling, og tilstanden opstår som i baggrundsbefolkningen på grund af fedme og fysisk inaktivitet.

Men derudover kan insulinresistens opstå af sygdomsspecifikke komplikationer relateret til nyresygdommen, og det var derfor ikke en selvfølge, at fysisk aktivitet havde en positiv effekt på insulinresistens hos denne patientgruppe.

Et andet positivt aspekt af dette resultat var, at effekten blev opnået efter styrketræning, som tidligere ikke blev betragtet som værende lige så relevant som konditionstræning til behandling af insulinresistens.

 

Ekstra protein gjorde ingen forskel

I undersøgelsen havde vi desuden delt patienterne tilfældigt i to grupper, som begge deltog i træningen, men hvor den ene gruppe modtog protein i forbindelse med træningen. 

Formålet med dette var at undersøge, om proteinindtaget kunne bidrage med en yderligere effekt på de målte parametre. Undersøgelser på raske personer har vist en yderligere effekt af proteinindtag, hvis det indtages umiddelbart efter styrketræning.

Vi kunne dog ikke påvise nogen supplerende effekt af proteinindtaget, hvilket der kan være forskellige forklaringer på. Det mest sandsynlige er, at den eventuelle effekt af proteintilskuddet ikke oversteg den proteinnedbrydning, som patienterne var præget af ved dialyse, grundsygdommen og diverse relaterede sygdomme. 

Fakta

Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen og deltager i cellernes optagelse af sukker fra blodbanen. Insulinresistens er defineret ved at insulinproduktionen stiger for at opretholde normale værdier af blodsukkeret. Hvis der ikke kan produceres nok insulin til at stabilisere normalt blodsukkerniveau, er der tale om type 2-diabetes.

Det ændrer dog ikke ved, at proteinindtag er særdeles relevant til patienter i dialysebehandling. Men den model, som vi afprøvede, viste altså ikke nogen supplerende effekt.

Undersøgelsen viste dermed, at styrketræning er et relevant supplement til patienter i dialysebehandling. Træningen øger patienternes fysiske funktion relateret til dagligdagen og reducerer eksisterende insulinresistens.

 

Forskere vil se nærmere på muskeltab hos nyrepatienter

Efter ovenstående undersøgelse vil vi se nærmere på nogle faktorer, som måske kan være med til at forklare patienternes tab af muskelmasse. Vi er derfor i gang med undersøgelser af patienternes egenproduktion af hormoner, som er af afgørende betydning for bevarelse og opbygning af muskelmasse.

Desuden har vi planlagt at se nærmere på patienternes muskelvæv, for at se om omfanget af såkaldte satellitceller ved muskelcellerne kan være reduceret hos disse patienter og dermed ikke bidrage med deres evne til reparation og vækst af muskelcellen.

Den beskrevne undersøgelse var en del af Stig Mølsteds ph.d.-studie. Vejledere var Adrian P. Harrison, SUND, Københavns Universitet, Inge Eidemak, Nefrologisk Klinik P, Rigshospitalet og Jesper L. Andersen, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Undersøgelsen blev støttet af Københavns Universitet, Hillerød Hospitals Forskningsfond, Nutricia, Nyreforeningen, Danske Fysioterapeuters Forskningsfond, Dansk Nefrologisk Selskab, Beckett-fonden, Lundbeck-fonden og Kaptajnløjtnant Harald Jensens og Hustrus fond.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud